Økonomi
0
Specialkonsulent
Jan Michael Lilholt
Direkte +4550999224
Reference jl
Sagsnummer 2016-011992
30. august 2017
Region Nordjylland,
0
Økonomi og Indenrigsministeriet
Slotsholmen 10
1216 København K
Att.: Henning Elkjær Nielsen
Regionsrådets bemærkninger til Statsrevisorernes be-
retning 19/2016 om regionernes brug af konsulenter,
Deres sags.nr. 2016-4711
Rigsrevisionen har i oktober 2016 taget initiativ til en undersøgelse af regionernes brug af konsulenter. Det
konstateres i beretningen, at regionerne brugte ca. 1 mia. kr. i driftsudgifter på konsulentydelser i 2015, og
der er dermed tale om et væsentligt udgiftsområde i regionerne. Formålet med undersøgelsen er at vurdere,
om regionerne sikrer en sparsommelig brug af konsulenter. Sparsommelighed indebærer også, at regioner-
ne strategisk overvejer, til hvilke formål og hvornår de har behov for konsulenter. Rigsrevisionens beretning
besvarer således følgende spørgsmål:
Sikrer regionerne, at deres brug af konsulenter sker bedst og billigst?
Understøtter regionerne en strategisk brug af konsulenter?
Der indgår 3 regioner (Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland) i undersøgelsen af,
om regionerne sikrer, at deres brug af konsulenter sker bedst og billigst. Denne del af undersøgelsen er
baseret på en stikprøve på 104 konsulentkøb i 2015. Alle 5 regioner indgår i undersøgelsen af, om regio-
nerne understøtter en strategisk brug af konsulenter.
Konklusion
Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret en sparsommelig brug af konsulen-
ter. Regionerne har i den sammenhæng i et betydeligt omfang af konsulentkøbene ikke overholdt lovgivnin-
gen og god forvaltningsskik.
Undersøgelsen af 3 regioner viser således, at regionerne i stort omfang ikke har købt konsulentydelser
bedst og billigst, fordi de ikke har efterlevet udbudspligten og dermed sikret, at konsulentkøb er sket på
markedsmæssige vilkår.
Side 1 af 3