Statsrevisorerne beretning SB17/2016 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af 25. august 2017

Finansudvalget 2016-17
SB 17 2
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundhedsministeren

Statsrevisorernes sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato: 25. august 2017

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: SUMMPH

Sagsnr.: 1704206

Dok. nr.: 412212

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr.

Rigsrevisionens beretning nr. 17/2016 om Region

Hovedstadens akuttelefon 1813

Statsrevisorerne har den 17. maj 2017 fremsendt deres beretning nr. 17/2016 om

Region Hovedstadens akuttelefon 1813.

Jeg vil indledningsvist kvittere for, at beretningen sætter fokus på akutområdet, der

er en vigtig hjørnesten i vores sundhedsvæsen. Alle fem regioner har etableret

visiteret adgang for akutte patienter. Ved visitationen vurderer sygeplejersker og

læger, hvilken behandling der er den rette for borgeren. Formålet er især at sikre høj

kvalitet og effektiv ressourcestyring.

Jeg bemærker, at statsrevisorerne ikke finder det tilfredsstillende, at akuttelefonen

1813 i perioden 2014-2017 ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt målene for ventetider

og kvalitet. Jeg har på baggrund af beretningen indhentet udtalelse fra Region

Hovedstaden, jf. §18 stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber mv. Region

Hovedstaden udtaler følgende:

Region Hovedstadens bemærkninger og tiltag

Region Hovedstaden oplyser følgende:

”Det er Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en grundig

analyse af Akuttelefonen 1813. Statsrevisorerne såvel som Rigsrevisionen påpeger

forhold, som allerede er regionen bekendt, og som regionen arbejder målrettet på at

forbedre – eksempelvis ventetider og tværgående kvalitetsarbejde.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at alle fem regioner har organiseret deres telefoni-

ske visitation forskelligt, og at der er væsentlig forskel på, hvilke mål regionerne har

sat for ventetid. Region Hovedstaden har de mest ambitiøse mål og er den eneste re-

gion, der systematisk følger op på kvaliteten af den telefoniske visitation.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regio-

ner med fordel kan igangsætte en analyse af regionernes visitation og rådgivning af

akutte patienter. Region Hovedstaden finder, at en samlet analyse af de forskellige re-

gioners lægevagtsordning vil kunne skabe vigtig læring, der kan understøtte en effek-

tiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Vedr. ventetider ved Akuttelefonen 1813

Region Hovedstaden har fastlagt et servicemål om, at 90 % af opkaldene til Akuttele-

fonen 1813 skal være besvaret inden for 3 minutter, og at alle opkald skal være be-

svaret inden for 10 minutter.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Region Hovedstaden ift. de øvrige regioner har

et forholdsvist ambitiøst mål, men at Akuttelefonen 1813 i perioden 2014 – marts

2017 ikke har indfriet servicemålene.

Statsrevisorerne beretning SB17/2016 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af 25. august 2017

I perioden februar-oktober 2016 var der en stabil fremgang i ventetiden, idet andelen

af opkald, der blev besvaret inden for 3 minutter, steg fra 27 % til 70 % og andelen af

opkald, der blev besvaret inden for 10 minutter, steg fra 55 % til 96 %. Fra november

2016 til marts 2017 er andelen af opkald, der bliver besvaret til tiden, faldet til hen-

holdsvis 43 % og 78 %.

En væsentlig årsag til, at Akuttelefonen 1813 ikke har opfyldt servicemålene, er, at

der i gennemsnit har manglet 20 sygeplejersker i perioden 2014-2016.

Netop på baggrund af at det viste sig vanskeligt at rekruttere og fastholde sygeplejer-

sker vedtog koncernledelsen i Region Hovedstaden tilbage i 2015 en ordning med de-

lestillinger mellem hospitalsafdelinger og Akuttelefonen 1813. Der arbejdes fortsat

målrettet med rekruttering blandt andet via ordningen med delestillinger. I dag er 15

delestillinger besat af sygeplejersker. Regionen arbejder på at kunne indfri de fast-

satte servicemål.

Den tidligere lægevagt og Akuttelefonen 1813 er ikke direkte sammenlignelige. Akut-

telefonen 1813 løser en række opgaver, som ikke lå inden for den tidligere lægevagts

opgavespænd – herunder bl.a. kravet om implementering af visiteret adgang til alle

regioners akutmodtagelser som trådte i kraft den 1. april 2014 og tildeling af tider til

behandling på alle regionens akutklinikker og akutmodtagelser.

I undersøgelsen har Rigsrevisionen haft fokus på ventetiden ved Akuttelefonen 1813.

Dette fokus skal ses i sammenhæng med et af formålene ved at indføre Akuttelefonen

1813 – nemlig at borgerne skulle opleve en kortere ventetid på regionens akutmodta-

gelser/ -klinikker ved at få tildelt en forventet tid til behandlingsstart og således kunne

bruge ventetid på behandlingsstart hjemme.

Vedr. kvalitet og patientsikkerhed

I perioden 2014-2016 havde Akuttelefonen 1813 i alt 1.414 rapporterede utilsigtede

hændelser. I 2014 var der i alt 877 rapporterede utilsigtede hændelser, og i 2016 var

der i alt 230, hvilket svarer til et fald på 74 %.

Rigsrevisionen skriver, at de øvrige regioner i samme periode har rapporteret langt

færre utilsigtede hændelser over deres visitation, men Rigsrevisionen understreger

samtidig, at antallet af rapporterede utilsigtede hændelser ikke nødvendigvis er et ud-

tryk for, hvor mange utilsigtede hændelser der sker, men kun for det antal, der rap-

porteres. Hvis der rapporteres meget, kan det reelt være udtryk for et stort fokus på

et område. At der omvendt ikke rapporteres meget på et område, er ikke nødvendig-

vis udtryk for, at der ikke sker utilsigtede hændelser.

I 2014 havde Akuttelefonen 1813 i alt 286 klager (sammentalt både faglige klager og

serviceklager), og i 2016 var der sket et fald til 143 klager. Region Sjælland har oplyst

til Rigsrevisionen, at der i alt var 45 klager over deres visitation i 2016. Det har ikke

været muligt for Rigsrevisionen at sammenligne med de tre andre regioner, da disse

ikke kan trække en oversigt over antallet af faglige klager og kun kan oplyse om servi-

ceklager. Til sammenligning med den tidligere lægevagtsordning modtog Region Ho-

vedstaden i alt 62 klager over denne i 2013, men som anført er indholdet i ordnin-

gerne ikke direkte sammenlignelige.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Akuttelefonen 1813 som den eneste lægevagts-

ordning systematisk følger op på udviklingen i kvaliteten gennem interne og eksterne

audits af patientforløb og gennem viden fra rapporterede utilsigtede hændelser og fra

klager.

Side 2

Statsrevisorerne beretning SB17/2016 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af 25. august 2017

I perioden 2014-2016 er der planlagt gennemført 6.320 audits, men 1.960 audits er

ikke blevet gennemført som planlagt, hvilket Rigsrevisionen også bemærker. Det har

medført følgende tiltag:

Akutberedskabet har iværksat handleplaner, så alle interne audits (som har

fokus på Akuttelefonen 1813’s egen visitation) nu er blevet gennemført.

De eksterne audits (som har fokus på sammenhængende patientforløb, og

som derfor gennemføres i samarbejde mellem Akuttelefonen 1813 og regio-

nens akutmodtagelser) er på nuværende tidspunkt ikke fuldt gennemført.

Der er fokus på dette, og emnet bliver blandt andet drøftet på det førstkom-

mende møde i styregruppen for akuthjælpen.

I forhold til de ikke-gennemførte audits er det vigtigt at understrege, at der i en peri-

ode i foråret 2015 i kølvandet på udmeldinger fra Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen og

Sundheds- og Ældreministeriet opstod tvivl hos regionerne om, hvorvidt der var hjem-

mel i lovgivningen til at lave generelt kvalitetsarbejde med udgangspunkt i op-slag i

patientjournaler. Arbejdet med at gennemføre audits måtte derfor stoppe i denne pe-

riode, indtil ministeriet kunne afklare sagen.

Det skal ligeledes bemærkes, at Akutberedskabet har valgt, at audit-spørgsmål, der er

væsentlige for patientsikkerheden, er målsat til 100 %, da det er dén kvalitet, der til-

stræbes. Andre audit-spørgsmål, der ikke i sig selv afspejler patientsikkerheden, er

målsat til 95 %. Akutberedskabet har sat målopfyldelsesprocenterne meget højt, så

det afspejler de høje krav, der stilles til kvaliteten af Akuttelefonen 1813. Når auditre-

sultaterne foreligger, analyseres og fortolkes data med henblik på at vurdere resulta-

terne og iværksætte eventuelle forbedringstiltag på individ- eller systemniveau.

Akuttelefonen 1813’s ledelse vil herefter foretage prioritering mellem indsatsområder

og vurdere, hvornår der er behov for at udarbejde handleplaner og implementere de

tiltag, der fremgår af handleplanerne.

Det skal endelig bemærkes, at Akuttelefonen 1813 i 2015 blev akkrediteret uden

bemærkninger og er den eneste telefoniske visitation i Danmark, der er blevet

akkrediteret.”

Danske Regioners bemærkninger og tiltag

Statsrevisorerne finder det endvidere ubegrundet, at alle fem regioner har

organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på

tværs af økonomi, behandling mv. ikke er mulig. Jeg har i den anledning også

indhentet en udtalelse fra Danske Regioner herom. Danske Regioner udtaler

følgende:

”Den enkelte regions forpligtelse til at stille en vagtordning til rådighed er fastlagt i §

5, stk. 3, i bekendtgørelse 2014-08-29 nr. 966 om valg og skift af alment praktise-

rende læge og om behandling hos læge i praksissektoren: Lægebetjeningen af de sik-

rede personer uden for lægens eller klinikkens sædvanlige konsultationstid varetages

af en vagtordning, som regionen stiller til rådighed.

Regionen er altså ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for de al-

ment praktiserende lægers dagarbejdstid. Det er ikke i bekendtgørelsen fastlagt,

hvordan regionen skal stille vagtordningen til rådighed, og regionen vælger således

selv, hvordan vagtordningen tilrettelægges.

Side 3

Statsrevisorerne beretning SB17/2016 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af 25. august 2017

I det omfang den enkelte region vælger at indgå en aftale med PLO-regionalt er læge-

vagtsordningen til dels reguleret i overenskomst om almen praksis. Selve aftaleindgå-

elsen med PLO-regionalt om driften af den konkrete lægevagtsordning ligger dog ikke

inden for det paritetiske system og er i stedet en almindelig privatretlig aftale mellem

to parter. Hvis regionen har valgt en vagtordning, som drives af PLO-regionalt, er det

således alene forhold nævnt i overenskomstens §§ 39 og 40, som er reguleret i medfør

af overenskomsten. Dette er fx forhold vedr. honorering og afregning i forhold til den

enkelte vagtlæge, hvilke læger der kan få et vagtlægeydernummer, hvorvidt der skal

være tale om en visitationsvagtordning, hvilken belastning som vagtordningen skal

tilstræbe mv. De resterende forhold har regionen mulighed for at stille krav til i afta-

len med PLO regionalt. Dette kan fx være krav til service, kvalitet, økonomi, rapporte-

ring, dokumentation mv.

Den regionale lægevagtsaftale er endvidere påvirket af hensyntagen til regionale for-

skelle i geografiske og demografiske forhold, ressourcer, samspil med det øvrige akut-

beredskab i regionen mv. Den enkelte regions lægevagtsordning er således et produkt

af et lokalt aftaleforhold, som søger at tage højde for særlige regionale forhold. Hertil

kommer, at en region kan vælge at supplere en lægevagtsaftale med øvrige regionale

tiltag for vagttiden. Der er således variation i omfanget af, hvorvidt en region køber

ydelser af PLO i forhold til vagttiden. Disse forhold betyder alt i alt, at en sammenlig-

ning på tværs af ordninger vanskeliggøres.

Regionerne har overvejende indgået aftale med PLO-regionalt om betjening af

lægevagtsordningen. Region Hovedstaden valgte i 2013 at opsige den lokale

lægevagtsordning med PLO og oprettede herved Akuttelefonen 1813. PLO ønskede

denne opsigelse prøvet i en voldgiftssag. Voldgiftskendelsen gav Region

Hovedstaden medhold og slog således fast, at en region kan varetage lægevagtsop-

gaven og tilrettelæggelsen af den uden inddragelse af PLO.

Danske Regioner har i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet igangsat

en kortlægning af de regionale lægevagtsvisitationsordninger og af Region Hovedsta-

dens akuttelefon 1813 – bl.a. med henblik på at kunne skabe bedre grundlag for at

sammenligne en patients vej igennem et forløb i vagttiden. Som led heri vil kortlæg-

ningen bl.a. have fokus på den konkrete tilrettelæggelse af lægevagtsvisitationsord-

ningen, herunder bemanding, kompetencer, kvalitet, serviceniveau, dokumentation

og økonomi.”

Sundheds- og Ældreministeriets foranstaltninger og overvejelser

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2007 rapporten ”Styrket akutberedskab –

planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen”. Blandt styrelsens

anbefalinger var, at al henvendelse til sygehusvæsenet skal være visiteret.

Anbefalingerne skulle sikre høj kvalitet, en hensigtsmæssig disponering af

patienterne og en effektiv ressourcestyring baseret på LEON-princippet. Et nedsat

akutudvalg gentog i 2012 styrelsens anbefalinger og supplerede med at anbefale, at

visitationen skulle begynde som en telefonisk henvendelse.

Det var et krav i aftalen om regionernes økonomi for 2013, at regionerne frem mod

foråret 2014 skulle indføre visiteret adgang til landets akutmodtagelser. Den

visiterede adgang skulle sikre, at borgeren ikke selv henvendte sig til akutmodtagelser

eller -klinikker (”selvhenvendere”), men at man i visitationen vurderede, hvilken

behandling der var den rette for borgeren.

Alle fem regioner har i dag indført visiteret adgang for akutte patienter.

Akutrapporten angav ikke, hvordan regionerne i detaljer kunne organisere den

Side 4

Statsrevisorerne beretning SB17/2016 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af 25. august 2017

telefoniske visitation, eller hvilke krav og mål regionerne kunne fastsætte for

ventetider og kvalitet. Akuttelefonen og de øvrige lægevagtsordninger visiterer ikke

blot til videre behandling, men skal også selv kunne behandle akutte patienter.

Jeg er overordnet enig i statsrevisorernes bemærkninger til beretningen om Region

Hovedstadens akuttelefon 1813.

Som det bemærkes i Rigsrevisionens beretning har Styrelsen for Patientsikkerhed ad

to omgange i perioden 2014-2016 udført et skærpet tilsyn med Akuttelefonen, hvor

styrelsen havde fokus på forhold, der havde betydning for patientsikkerheden.

Akuttelefonen iværksatte på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn en

række tiltag, som betød, at Akuttelefonen fik løst de påpegede udfordringer for så

vidt angik journalføring og epikriser. Styrelsen kunne derfor ved afslutningen

konstatere, at der ikke længere var systematiske fejl og mangler ved Akuttelefonen,

der havde betydning for patientsikkerheden.

Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed senest har været på et reaktivt

tilsynsbesøg på Akuttelefonen 1813 den 6. april 2017 med baggrund i de verserende

meningitissager. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at besøget ikke for

indeværende har givet anledning til at foretage yderligere tiltag.

Jeg er ligeledes af den opfattelse, at der kan være uudnyttet potentiale for læring om

bedste praksis, kvalitet og ventetid på tværs af regionerne i forhold til visitationen og

behandling af akutte patienter. Jeg noterer med tilfredshed, at regionerne i deres be-

mærkninger deler denne opfattelse.

Sundheds- og Ældreministeriet har af denne grund taget initiativ til, at der i efteråret

2017 udarbejdes en konsulentrapport, der kortlægger de regionale

lægevagtsordninger og akuttelefonen med henblik på at vurdere ordningernes

kvalitet, service og effektivitet. Rapporten udarbejdes i samarbejde med Danske

Regioner og med Sundhedsstyrelsen som opdragsgiver.

Kortlægningen skal grundlæggende søge at besvare følgende spørgsmål:



Hvordan har de enkelte regioner tilrettelagt visitation og behandling af

akutte patienter?



Hvilket serviceniveau tilbydes i de enkelte regioner ift. tilgængelighed,

ventetider mv.?



Hvordan arbejdes der med at sikre kvalitet og læring i de enkelte ordninger,

og hvordan dokumenteres kvaliteten?

Kortlægningen skal ikke munde ud i konkrete faglige anbefalinger, idet

Sundhedsstyrelsen bl.a. skal arbejde videre med kortlægningens resultater i regi af

den planlagte revision af anbefalingerne i akutrapporten fra 2007. Sundhedsstyrelsen

vil igangsætte revisionen af den samlede akutrapport til efteråret 2017. Dette

arbejde forventes at være afsluttet i foråret 2018.

En kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.

Side 5

Statsrevisorerne beretning SB17/2016 - Bilag 2: Sundhedsministerens redegørelse af 25. august 2017

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Side 6