Finansudvalget 2016-17
sb 13 4
Offentligt
1783990_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
grundlaget for at dokumentere
effekt af sociale indsatser
September 2017
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. august 2017
1783990_0002.png
NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 13/2016 om grundlaget for at dokumentere effekt af
sociale indsatser
Børne- og socialministerens redegørelse af 26. juni 2017
Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 1. august 2017
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som børne- og socialministeren (her-
efter socialministeren) og økonomi- og indenrigsministeren vil iværksætte som følge af Stats-
revisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner. Økonomi- og indenrigsministeren
skriver, at det er hans overbevisning, at større viden om effektiviteten af de sociale indsatser
er en forudsætning for, at vi kan forbedre indsatsen med at forebygge og afhjælpe sociale
problemer. Dokumentation af effekten af sociale indsatser forudsætter et datagrundlag af høj
kvalitet. Han kan derfor kun tilslutte sig det fortsatte arbejde med udvikling og kvalitetssikring
af data på socialområdet. Økonomi- og indenrigsministeren henholder sig i øvrigt til børne-
og socialministerens redegørelse, da ressortansvaret for udvikling og kvalitetssikring af data
på socialområdet efter ressortomlægningen som følge af kongelige resolution af 28. novem-
ber 2016 er placeret hos børne- og socialministeren.
28. august 2017
RN 307/17
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
KONKLUSION
Socialministeren tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger
til efterretning.
Socialministeren anfører, at hun er meget enig i, at det er vigtigt at få mere viden om
effekten af indsatserne på socialområdet. Ministeren oplyser, at mange af Rigsrevi-
sionens kritikpunkter i dag bliver håndteret med Socialministeriets datastrategi. Rigs-
revisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har besluttet en række yderligere
initiativer, der skal sikre mere pålidelige, dækkende og aktuelle data. Rigsrevisionen
forudsætter, at dette indebærer, at datastrategien nu også omfatter initiativer til ud-
vikling af standardiserede og faste procedurer for kvalitetssikring af data, der sikrer,
at data i de nationale statistikker er retvisende. Rigsrevisionen forudsætter også, at
dette indebærer, at datastrategien omfatter planer eller strategier for, hvordan og i
hvilket omfang ministeriet vil anvende data fra de nationale statistikker til at doku-
mentere effekt af sociale indsatser.
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. august 2017
1783990_0003.png
2
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Socialministeriets og Danmarks Statistiks arbejde med at etablere standardisere-
de og faste procedurer for kvalitetssikring samt udstedelsen af en databekendtgø-
relse med henblik på at sikre pålidelige, dækkende og aktuelle data i de nationale
statistikker
Socialministeriets arbejde med at løse de tekniske udfordringer med kommuner-
nes indberetninger i samarbejde med kommuner og systemleverandører
Socialministeriets arbejde med at udarbejde planer eller strategier for at anvende
data i de nationale statistikker til dokumentation af effekt af sociale indsatser og
ministeriets initiativer til at gennemføre analyser, der kan bidrage til at dokumen-
tere effekt af sociale indsatser.
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i marts 2017 en beretning om grundlaget for at dokumentere effekt
af sociale indsatser. Beretningen handlede om Socialministeriets arbejde med at etablere
et grundlag for at dokumentere effekt af sociale indsatser gennem de nationale statistikker.
Skiftende regeringer har siden 2006 haft fokus på, at der skal udvikles mere viden om, hvil-
ke sociale indsatser der har den bedste virkning for borgerne, bl.a. gennem indsamling af
data til nationale statistikker. Vi undersøgte i beretningen, om Socialministeriet har sikret en
ramme, så kommunerne kan foretage en systematisk registrering og indberetning af data
til nationale statistikker, og om ministeriet har understøttet, at data i nationale statistikker er
retvisende. Vi undersøgte også, om ministeriet har sikret, at data anvendes til at udvikle vi-
den, der kan dokumentere effekt af sociale indsatser. Beretningen tager afsæt i 4 udvalgte
statistikker: anbringelsesstatistikken, statistikken om forebyggende foranstaltninger, handi-
capstatistikken og statistikken om stofmisbrugere.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Socialministeriets ind-
sats for at få mere viden om, hvilke sociale indsatser der har den bedste virkning for borger-
ne, har været uacceptabelt langsommelig. Statsrevisorerne fandt det også kritisabelt, at mi-
nisteriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at retvisende data bliver indsamlet, offentliggjort
i nationale statistikker og anvendt til at dokumentere effekten af sociale indsatser.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af socialministerens redegørelse
Socialministeriets ramme for dataindsamling
5. Statsrevisorerne bemærkede, at Socialministeriets indsats for at få mere viden om, hvil-
ke sociale indsatser der har den bedste virkning for borgerne, har været uacceptabelt lang-
sommelig.
Det fremgik af beretningen, at Socialministeriet over de sidste 10 år ikke har sat en tilstræk-
kelig velfungerende ramme for systematisk at indsamle data til nationale statistikker. Ram-
men skal definere, hvilke data kommunerne skal indberette, bl.a. med henblik på at doku-
mentere effekt af sociale indsatser. Det fremgik også af beretningen, at ministeriets arbej-
de med at udvikle indikatorer, der bl.a. skal sikre, at kommunerne indberetter nødvendige
og ensartede data, har været langsommeligt.
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. august 2017
1783990_0004.png
3
Endelig fremgik det af beretningen, at den lovgivning, der regulerer ansvaret for at indsam-
le data mellem kommunerne og Socialministeriet, er upræcis og har været det gennem de
sidste 10 år, men at ministeriet havde sendt et lovforslag i høring og ville udarbejde en data-
bekendtgørelse, der skulle præcisere reglerne for dataindsamling, herunder tidsmæssige og
tekniske krav til indberetning i kommunerne.
6. Socialministeren oplyser, at hun er enig med Statsrevisorerne, når de på baggrund af
Rigsrevisionens beretning påpeger, at processen med at tilvejebringe mere viden om, hvil-
ke sociale indsatser der har den bedste virkning for borgerne, har været langstrakt.
Socialministeren oplyser, at det ikke er ministeriets vurdering, at udviklingen af indikatorer
har haft en betydning for afgrænsningen af dataindsamlingen, idet udviklingen af indikato-
rer ikke har en direkte betydning for, hvilke data kommunerne skal indberette. Afgrænsnin-
gen af, hvilke data kommunerne skal indberette, foregår i mange aspekter af ministeriets
arbejde og afhænger fx af nye lovkrav, politisk efterspørgsel, udvikling af nye muligheder
for indberetning og dialog med kommuner og andre relevante samarbejdspartnere.
Socialministeren oplyser også, at et nyt lovforslag blev vedtaget i juni 2017, som giver mi-
nisteriet hjemmel til at udstede en databekendtgørelse, der så vidt muligt samler alle regler
og informationer om dataindberetningen ét sted. Databekendtgørelsen skal gøre det helt
klart, hvori indberetningspligten består, og at det i højere grad skal være muligt at følge op,
hvis ministeriet gentagne gange oplever, at indberetningskravene ikke bliver overholdt.
7. Rigsrevisionen anerkender, at indsamlingen af data i kommunerne afgrænses af mange
aspekter af Socialministeriets arbejde, og tager til efterretning, at ministeriet ikke vurderer,
at udviklingen af indikatorer har haft en betydning for afgrænsningen af dataindsamlingen.
Rigsrevisionen finder dog, at det er afgørende for det videre arbejde med at dokumentere
effekt af sociale indsatser, at ministeriet gør sig klart, hvilke data der er nødvendige for at
kunne dokumentere effekt af sociale indsatser med henblik på at sikre, at kommunerne ind-
beretter nødvendige og ensartede data. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets arbejde
med at etablere rammer for dataindsamling.
Rigsrevisionen finder det positivt, at et lovforslag er blevet vedtaget, som giver Socialmini-
steriet hjemmel til at udstede en databekendtgørelse, der kan skabe klarhed over kommu-
nernes indberetningspligt, og som skaber bedre mulighed for, at ministeriet i højere grad
kan følge op på manglende indberetning i kommunerne. Rigsrevisionen vil følge udstedel-
sen af databekendtgørelsen med henblik på at sikre pålidelige, dækkende og aktuelle data
i de nationale statistikker.
Socialministeriets understøttelse af retvisende data
8. Statsrevisorerne bemærkede, at der er risiko for, at data for de 4 nationale statistikker,
der indgik i undersøgelsen, ikke var retvisende, bl.a. på grund af utilstrækkelig kvalitetssik-
ring.
Det fremgik af beretningen, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at
data indsamlet fra kommunerne er pålidelige, dækkende og aktuelle. Det skyldtes bl.a., at
kommunerne havde udfordringer med de tekniske løsninger til at indberette data. Det frem-
gik også af beretningen, at procedurerne for og metoderne til at kvalitetssikre data på tværs
af de undersøgte statistikker ikke var standardiserede og faste, så kommunerne kunne til-
rettelægge deres arbejdsgange herefter. Fx har Danmarks Statistik forskellig praksis for
brugen af oplysninger om personnummer i Danmarks Statistiks valideringslister, når kom-
munerne skal kvalitetssikre data.
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. august 2017
1783990_0005.png
4
Det fremgik desuden af beretningen, at data ikke er dækkende for handicapstatistikken, da
næsten ⅔ af kommunerne ikke har indberettet data på handicapområdet. Rigsrevisionen
konstaterede i beretningen, at Danmarks Statistik hidtil kun har valgt at kvalitetssikre data
fra de kommuner, som de har vurderet, har en tilfredsstillende datakvalitet, hvilket kan have
været en medvirkende årsag til, at data ikke er dækkende på handicapområdet.
Endelig fremgik det af beretningen, at nogle af de undersøgte statistikker ikke lever op til
Danmarks Statistiks egne målsætninger for aktualitet, om end aktualiteten af data er bedre
i dag en de forgangne år.
9. Socialministeren medgiver, at der fortsat er en række udfordringer i forhold til kvaliteten
af data i statistikkerne. Ministeren oplyser, at ministeriet med datastrategien har oppriorite-
ret arbejdet med indsamling og kvalitetssikring af data, og at udmøntningen af datastrate-
gien betyder, at de nævnte udfordringer løses, i takt med at ministeriet opdager og udreder
dem. Ministeren oplyser også, at der allerede i dag er et tæt og struktureret samarbejde om
at identificere og løse problemer, herunder tekniske problemer, i forbindelse med indberet-
ning, fx gennem møder mellem kommune, systemleverandør og Danmarks Statistik. Mini-
steriet vil fortsætte med og ved behov intensivere denne indsats. Der er dog områder, hvor
ministeriet ikke har bemyndigelse, men hvor det alene er kommunernes egen prioritering,
der kan afhjælpe problemerne. Ministeren oplyser, at ministeriet har fuld tillid til, at Dan-
marks Statistik følger de nøje beskrevne procedurer for at kvalitetstjekke og fejlsøge data.
Ministeren oplyser yderligere, at Danmarks Statistik siden undersøgelsen har ændret prak-
sis angående oplysninger om personnummer i Danmarks Statistiks valideringslister på vok-
senhandicapområdet, og at valideringen af data nu foregår på tilsvarende måde som på de
andre individbaserede socialstatistikker.
Socialministeren deler ikke umiddelbart Rigsrevisionens opfattelse af, at det – hvis Dan-
marks Statistik havde valgt en anden tilgang til kvalitetssikring af data i voksenhandicap-
statistikken – ville have ført til, at flere kommuner i dag indberettede til statistikken. Ministe-
ren er enig med Rigsrevisionen i, at det er vigtigt, at der indsamles data fra alle kommuner,
så statistikkerne er dækkende. Socialministeriet har i samarbejde med Danmarks Statistik
– i forbindelse med den seneste validering af data til de nationale statistikker – sendt et in-
formationsbrev til alle kommunaldirektører og opfordret dem til at prioritere valideringsop-
gaven. Resultatet af denne øvelse er, at flere kommuner nu leverer validerede data til tiden
til ministeriets statistikker. Ministeriet har derfor besluttet at videreføre denne praksis.
Endelig oplyser socialministeren, at ministeriet for fremadrettet at sikre mere aktuelle data
er ved at indgå nye aftaler med Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at data skal offent-
liggøres tidligere, end det hidtil har været praksis.
10. Rigsrevisionen finder det positivt, at Socialministeriet har opprioriteret arbejdet med at
indsamle og kvalitetssikre data. Rigsrevisionen vil fortsat følge, om udmøntningen af mini-
steriets datastrategi bidrager til at løse de tekniske udfordringer med kommunernes indbe-
retninger. Rigsrevisionen forudsætter desuden, at datastrategien fremadrettet også kom-
mer til at omfatte initiativer, der sikrer standardiserede og faste procedurer for kvalitetssik-
ring, herunder brugen af oplysninger om personnummer i valideringslisterne, på tværs af
statistikker, som reducerer risikoen for ikke at få pålidelige data væsentligt. Rigsrevisionen
konstaterer, at socialministeren har tillid til, at Danmarks Statistik følger nedskrevne proce-
durer, men bemærker, at ministeren har pligt til at føre tilsyn med, at disse procedurer føl-
ges og sikrer retvisende data i de nationale statistikker. Rigsrevisionen vil forsat følge, om
Danmarks Statistik etablerer standardiserede og faste procedurer, som forbedrer kvaliteten
af data i de nationale statistikker.
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. august 2017
1783990_0006.png
5
Rigsrevisionen finder det positivt, at Socialministeriet og Danmarks Statistik sammen har
taget kontakt til alle kommuner med henblik på at kvalitetssikre data i handicapstatistikken.
Rigsrevisionen forudsætter og vil forsat følge, at ministeriet fremadrettet sikrer, at der bliver
taget kontakt til alle kommuner, når data i handicapstatistikken skal kvalitetssikres, og at mi-
nisteriets forventning om en dækkende handicapstatistik inden for de næste år bliver ind-
friet.
Rigsrevisionen finder det positiv, at Socialministeriet vil indgå aftaler med Danmarks Stati-
stik om en hurtigere offentliggørelse af data i de nationale statistikker. Rigsrevisionen vil fort-
sat følge, om de nævnte aftaler indgås, og om aftalerne bevirker, at socialstatistikkerne le-
ver op til Danmarks Statistiks egne målsætninger for aktualitet.
Anvendelse af data til at udvikle viden om effekt
11. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sik-
ret, at retvisende data bliver indsamlet, offentliggjort i nationale statistikker og anvendt til at
dokumentere effekten af sociale indsatser. Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at mi-
nisteriet ikke har planer eller strategier for, hvordan og i hvilket omfang man vil anvende da-
ta fra de nationale statistikker til at udvikle mere viden om effekten af sociale indsatser.
12. Socialministeren oplyser, at det står helt centralt i ministeriets arbejde at etablere et
samlet overblik over målgrupper, udgifter, indsatser og resultater som grundlag for en vi-
densbaseret udvikling af socialpolitikken med fokus på bedre indsatser og større effekt. Mi-
nisteriet baserer sig på en række tilgange i arbejdet med at tilvejebringe viden, herunder
viden om effekter og resultater, som følger 2 overordnede spor. Det første spor handler om
fra centralt hold at opbygge viden om resultater og effekter af sociale indsatser. Det kom-
mer bl.a. til udtryk i Socialpolitisk Redegørelse samt i en række satspuljeprojekter og andre
centralt finansierede projekter, hvor man udvikler, afprøver og dokumenterer effekten af
konkrete indsatser. Ministeren oplyser, at med Socialpolitisk Redegørelse 2016 og 2017 er
der fx for første gang skabt et bredt overblik over målgrupper på socialområdet, hvilket er
første skridt i retningen af at kunne skabe viden om, hvad der virker på baggrund af et sta-
digt bedre datagrundlag i de nationale statistikker. Det andet spor handler om at understøt-
te kommunerne og de enkelte sociale tilbud i deres arbejde med lokalt at opbygge viden
om indsatserne via systematisk dokumentation af resultaterne, herunder indsamling af eg-
ne data.
13. Rigsrevisionen anerkender, at Socialministeriets socialpolitiske redegørelser skaber
overblik over målgrupper og indsatser på socialområdet, men bemærker, at hverken de so-
cialpolitiske redegørelser eller nogen af de andre analyser af de indsamlede data i natio-
nale statistikker på socialområdet bidrager med viden om effekt af sociale indsatser. Rigs-
revisionen forudsætter, at datastrategien fremadrettet vil omfatte planer eller strategier for,
hvordan og i hvilket omfang ministeriet vil anvende data fra de nationale statistikker til at
dokumentere effekt af sociale indsatser. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets arbejde
med at udarbejde planer eller strategier for at anvende data i de nationale statistikker til do-
kumentation af effekt af sociale indsatser og ministeriets initiativer til at gennemføre analy-
ser, der kan bidrage til at dokumentere effekt af sociale indsatser.
Lone Strøm