Finansudvalget 2016-17
sb 13 2
Offentligt
1780077_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 1860
Doknr.
461825
Dato
26-06-2017
Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 13/2016 om
grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser
Som anmodet i brev af 30. marts 2017 fremsendes hermed min redegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 13/2016 om grundlaget for at do-
kumentere effekt af sociale indsatser, har givet anledning til.
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning
finder, at ministeriets indsats for at få mere viden om, hvilke sociale indsatser, der har
den bedste virkning for borgerne, har været uacceptabelt langsommelig. Jeg har lige-
ledes noteret mig, at Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at ministeriet ikke i til-
strækkelig grad har sikret, at retvisende data bliver indsamlet, offentliggjort i nationale
statistikker og anvendt til at dokumentere effekt af sociale indsatser.
Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke har planer eller stra-
tegier for, hvordan og i hvilket omfang man vil anvende data fra de nationale statistik-
ker til at udvikle mere viden om effekten af sociale indsatser. Statsrevisorerne bemær-
ker også, at ministeriet ikke har sikret, at data indsamlet fra kommunerne er pålidelige,
dækkende og aktuelle, samt at der er risiko for, at data ikke er retvisende, blandt an-
det på grund af utilstrækkelig kvalitetssikring.
Jeg tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger til efterret-
ning, og jeg er meget enig i, at det er vigtigt at få mere viden om effekt af vores ind-
satser på socialområdet.
Jeg hæfter mig dog også ved, at Statsrevisorerne anderkender betydningen af arbej-
det med datastrategien, og at de, ligesom jeg, forventer at ministeriet med de kvali-
tetssikrede data, som udmøntning af strategien afstedkommer, får skabt et grundlag
for valide effektmålinger af de sociale indsatser.
Mange af Rigsrevisionens kritikpunkter bliver således i dag håndteret med ministeriets
datastrategi. Datastrategien blev igangsat i forlængelse af den organisatoriske opprio-
ritering af arbejdet med data og analyse i ministeriet, der fandt sted med oprettelsen af
en særskilt Afdeling for Analyse og Datastrategi i departementet i 2015. Formålet med
afdelingen er at øge vidensgrundlaget på ministerområdet og fremme en mere data-
og analysedreven styring og prioritering ved at
udvikle og omsætte datastrategier i
tæt samarbejde med relevante interessenter og gennem analyser, der sætter fokus
på, hvad der virker.
I det følgende vil jeg redegøre nærmere for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger har givet
anledning til.
Langstrakt tilvejebringelse af viden om effekter
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 2: Børne- og socialministerens redegørelse af 26. juni 2017
Jeg er enig med Statsrevisorerne, når de på baggrund af Rigsrevisionens beretning
påpeger, at processen med at tilvejebringe mere viden om hvilke sociale indsatser,
der har den bedste virkning for borgerne, har været langstrakt.
Jeg vil dog gerne understrege, at det tager tid at opbygge valid national statistik, som
kan danne baggrund for måling af effekt af sociale indsatser. Det er en omfattende og
ressourcetung proces, som kræver at opgaven bliver højt prioriteret både i kommu-
nerne og staten.
Min oplevelse er, at kommunerne i stadig stigende grad prioriterer indberetningsopga-
ven, ligesom vi fra ministeriets side med datastrategien har opprioriteret arbejdet med
indsamling og kvalitetssikring af data. Eksempelvis har ministeriet i samarbejde med
Danmarks Statistik i forbindelse med den seneste validering af data til de nationale
statistikker sendt et informationsbrev til samtlige kommunaldirektører og opfordret
dem til at prioritere valideringsopgaven. Resultatet af denne øvelse er, at flere kom-
muner nu leverer validerede data til tiden til ministeriets statistikker, og ministeriet har
derfor besluttet at videreføre denne praksis.
Rigsrevisionen påpeger, at det særligt er udviklingen af indikatorer, der specificerer
hvilke data, der skal indsamles, som har været langsommelig. Det er ikke ministeriets
vurdering, at udviklingen af indikatorer har haft en betydning for afgrænsningen af
dataindsamlingen, idet udviklingen af indikatorer ikke har en direkte betydning for,
hvilke data kommunerne skal indberette. Afgrænsningen af hvilke data kommunerne
skal indberette foregår i mange aspekter af ministeriets arbejde, og afhænger eksem-
pelvis af nye lovkrav, politisk efterspørgsel, udvikling af nye muligheder for indberet-
ning samt dialog med kommuner og andre relevante samarbejdspartnere.
Planer og strategier for arbejdet med at udvikle viden
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne vurderer, at ministeriet ikke har planer for, hvordan
og i hvilket omfang data fra statistikkerne skal anvendes til at skabe mere viden om
effekt.
Det står imidlertid helt centralt i ministeriets arbejde, at etablere et samlet overblik over
målgrupper, udgifter, indsatser og resultater som grundlag for en vidensbaseret udvik-
ling af socialpolitikken med fokus på bedre indsatser og større effekt. Med Socialpoli-
tisk Redegørelse 2016 og 2017 er der for eksempel for første gang skabt et bredt
overblik over målgrupper på socialområdet. Dette fokus, mener jeg, er første skridt i
retningen af at kunne skabe viden om, hvad der virker på baggrund af et stadigt bedre
datagrundlag i de nationale statistikker.
Ministeriet baserer sig på en række tilgange i arbejdet med at tilvejebringe viden, her-
under viden om effekter og resultater. Tilgangene følger to overordnede spor:
Det første spor handler om fra centralt hold at opbygge viden om resultaterne og ef-
fekterne af sociale indsatser. Det gøres både i forhold til konkrete socialfaglige indsat-
ser og i forhold til den mere overordnede indretning af indsatsen. Det kommer blandt
andet til udtryk i Socialpolitisk Redegørelse samt i en række satspuljeprojekter og
andre centralt finansierede projekter, hvor man udvikler, afprøver og dokumenterer
effekten af konkrete indsatser.
Ministeriet har desuden udarbejdet en strategi for udvikling af sociale indsatser, som
er en ramme for en mere systematisk og vidensbaseret tilgang til udvikling og udbre-
delse af virksomme og omkostningseffektive metoder/indsatser, hvor en række kriteri-
er skal opfyldes, før man for eksempel kan gå fra en afprøvningsfase til egentlig ud-
bredelse af en virksom social metode/indsats.
Det andet spor handler om at understøtte kommunerne og de enkelte sociale tilbud i
deres arbejde med lokalt at opbygge viden om indsatserne via systematisk dokumen-
2
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 2: Børne- og socialministerens redegørelse af 26. juni 2017
tation af resultaterne, herunder indsamling af egne data. Her er et nyt værktøj Social-
styrelsens håndbog for sociale tilbud i resultatdokumentation og evaluering.
Jeg mener derfor, at ministeriet allerede er godt på vej i forhold til at anvende data fra
statistikkerne som grundlag for at skabe fokus på bedre indsatser og større effekt.
Dækkende og aktuelle data
Statsrevisorerne vurderer på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at ministeriet
ikke har sikret, at data indsamlet fra kommunerne er dækkende og aktuelle.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at det er vigtigt, at der indsamles data fra alle kom-
muner, så statistikkerne er dækkende. Jeg må dog understrege, at der i tre af de fire
undersøgte statistikker er data for alle landets kommuner. For voksenhandicapstati-
stikken er der ikke data fra alle kommunerne, men ved hver offentliggørelse får vi sta-
dig flere med. Det viser mig, at udmøntningen af datastrategien har den ønskede ef-
fekt, og det er derfor min forventning, at der inden for de næste år vil foreligge en
dækkende statistik.
Den forventning baserer jeg også på vedtagelsen af det nye lovforslag i juni, som gi-
ver ministeriet hjemmel til at udstede en databekendtgørelse, der så vidt muligt samler
alle regler og informationer om dataindberetningen ét sted. Databekendtgørelsen skal
gøre det helt klart, hvori indberetningspligten består, så formålet med indberetninger-
ne i højere grad er synligt og forståeligt, og så det sikres, at alle ønskede data indbe-
rettes. Bekendtgørelsen indebærer også, at det i højere grad skal være muligt at følge
op, hvis ministeriet gentagende gange oplever, at indberetningskravene ikke bliver
overholdt.
Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistiks manglende opfølgning på indberet-
ninger til voksenhandicapstatistikken har været afgørende for, at data ikke er dæk-
kende. Ministeriet deler ikke umiddelbart Rigsrevisionens opfattelse af, at det, såfremt
Danmarks Statistik havde valgt en anden tilgang til kvalitetssikring af data i voksen-
handicapstatistikken, ville have ført til, at flere kommuner i dag indberettede til stati-
stikken.
Ministeriet har fuld tillid til, at Danmark Statistik følger de nøje beskrevne procedurer
for at kvalitetstjekke og fejlsøge data, som de har oplyst til ministeriet.
For fremadrettet at sikre mere aktuelle data, er ministeriet ved at indgå nye aftaler
med Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at data skal offentliggøres tidligere, end
det hidtil har været praksis. Det er min forventning, at vi med vores nye aftaler med
Danmarks Statistik opnår en tilstrækkelig aktualitet i data.
Retvisende og pålidelige data
Endelig vurderer Statsrevisorerne og Rigsrevisionen, at der er risiko for, at data i stati-
stikkerne ikke er retvisende, blandt andet på grund af utilstrækkelig kvalitetssikring.
Jeg medgiver, at der fortsat er en række udfordringer i forhold til kvaliteten af data i
statistikkerne. Imidlertid betyder udmøntningen af datastrategien, at disse udfordringer
løses i takt med at vi opdager og udreder dem. Datagrundlaget bliver derfor hele tiden
bedre, hvilket Statsrevisorerne også anerkender.
Rigsrevisionen fremhæver særligt, at det ofte er uklart for kommunerne, om indberet-
ningsproblemer skyldes fejl i egne fagsystemer eller fejl i ministeriets indberetnings-
løsninger. Der er allerede i dag et tæt og struktureret samarbejde om at identificere og
løse problemer, herunder tekniske problemer, i forbindelse med indberetning eksem-
pelvis gennem fælles møder mellem kommune, systemleverandør og Danmarks Stati-
stik. Der er dog områder, hvor ministeriet ikke har bemyndigelse, men hvor det alene
er kommunernes egen prioritering, der kan afhjælpe problemerne.
3
Statsrevisorerne beretning SB13/2016 - Bilag 2: Børne- og socialministerens redegørelse af 26. juni 2017
1780077_0004.png
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen anerkender ministeriets arbejde med at løse
disse problemer, men også at Rigsrevisionen finder, at der er potentiale for at få mere
pålidelige data ved at intensivere det allerede eksisterende samarbejde mellem mini-
steriet, Danmarks Statistik, kommunerne og systemleverandørerne. Jeg er enig i, at
der er potentiale i samarbejdet, og ministeriet vil fortsætte med og ved behov intensi-
vere denne indsats.
Herudover fremhæver Rigsrevisionen, at manglende oplysninger om personnummer i
Danmarks Statistiks valideringslister på voksenhandicapområdet gør det svært for
kommunerne at validere data og derved sikre, at data er retvisende. Danmarks Stati-
stik har siden undersøgelsen ændret praksis på baggrund af en tilbagemelding fra
Kammeradvokaten om, at det ikke er i strid med loven at udsende valideringslister
med personnumre. Valideringen af data foregår derfor nu på tilsvarende måde som på
de andre individbaserede socialstatistikker.
Det er min vurdering, at de ovenfor beskrevne initiativer i væsentligt omfang vil bidra-
ge til at styrke ministeriets arbejde med at tilvejebringe kvalitetssikrede data, og at
ministeriet derved får skabt et bedre grundlag for valide effektmålinger af de sociale
indsatser. Jeg vil målrettet fortsætte dette arbejde gennem udmøntning af ministeriets
datastrategi.
Der er ved fremsendelsen af dette brev sendt en kopi til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
4