Finansudvalget 2016-17
SB 11 4
Offentligt
2145035_0001.png
Februar 2020
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Region Midtjyllands
styring af risici og
reserver i 2 sygehus-
byggerier
Statsrevisorerne beretning SB11/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. februar 2020
2145035_0002.png
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Region Midtjyllands styring af
risici og reserver i 2 sygehusbyggerier (beretning nr.
11/2016)
4. februar 2020
RN 1502/20
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Region Midtjyllands styring af ri-
sici og reserver i 2 sygehusbyggerier, som blev indledt med en beretning i 2017. De 2
sygehusbyggerier er Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) og Det Nye Hospital
i Vest (DNV-Gødstrup). Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af
31. maj 2017.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
Konklusion
Rigsrevisionen finder, at Region Midtjylland har implementeret flere tiltag for at styrke
risiko- og reservestyringen i de 2 sygehusbyggerier. Regionen har for begge sygehus-
byggerier opdateret styringsmanualerne og præciseret modellen for at opgøre reserve-
behovet. Regionen har opdateret retningslinjerne for at kapitalisere risici i byggerierne
og inddrager værdien heraf i reserveprognoserne.
Rigsrevisionen finder tiltagene tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Region Midtjylland har for DNU opdateret retningslinjerne for risikostyring. Heri
beskriver regionen opgaver og ansvar samt skelner mellem risici og hændelser.
Størstedelen af DNU er taget i brug.
Region Midtjylland har gennemført initiativer for at sikre ensartet kapitalisering af
identificerede risici i DNV-Gødstrup.
Region Midtjylland inddrager på systematisk vis byggeriets kapitaliserede risici i
reserveprognoserne for DNU.
Region Midtjylland har opdateret sin reservestrategi for DNV-Gødstrup og udarbej-
der kvartalsvise reserveprognoser. Regionens reserveprognose for 3. kvartal 2019
viser, at reserverne i byggeriet dækker det prognosticerede reservebehov.
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB11/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. februar 2020
2145035_0003.png
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2017 en beretning om Region Midtjyllands styring af
risici og reserver i 2 sygehusbyggerier. Beretningen handlede om Region Midtjyllands
risiko- og reservestyring i byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
og Det Nye Hospital i Vest (DNV-Gødstrup). DNU havde et budget på 6,35 mia. kr.
(2009-priser), mens budgettet for DNV-Gødstrup var på 3,15 mia. kr. (2009-priser).
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Region Midtjyl-
lands styring af risici og reserver i byggeriet af DNU og DNV-Gødstrup har været util-
fredsstillende. Statsrevisorerne pegede på, at yderligere besparelser og ændringer i
byggerierne kunne forringe byggeriernes kvalitet og funktionalitet.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Resultaterne af Region Midtjyllands indsats for
at forbedre risikostyringen i DNU.
2. Resultaterne af Region Midtjyllands indsats for,
at kapitaliseringer af risici i DNV-Gødstrup opgøres
ensartet.
3. Hvorvidt Region Midtjyllands reserveprognoser
for DNU fremadrettet på systematisk vis inddrager
byggeriets kapitaliserede risici.
4. Resultaterne af Region Midtjyllands initiativer til
at udarbejde reserveprognoser for DNV-Gødstrup.
Status
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB11/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. februar 2020
3
II. Region Midtjyllands initiativer
Indsatsen for at forbedre risikostyringen i DNU
6. Statsrevisorerne bemærkede, at risikostyringen i DNU har været mangelfuld og
usystematisk.
7. Det fremgik af beretningen, at Region Midtjyllands retningslinjer for risikostyring i
DNU var forældede og hverken afspejlede den reelle opgavefordeling i byggeriet eller
beskrev opgaverne i risikostyringen tydeligt. Derudover fremgik det af beretningen,
at arbejdet med at identificere, registrere og vurdere væsentligheden af risici ikke fo-
regik ensartet og fyldestgørende på tværs af byggeriets delprojekter og ikke fuldt ud
efterlevede regionens egne retningslinjer. Risikostyringen bar præg af et større fokus
på at håndtere allerede indtrufne hændelser end at forhindre risici i at indtræffe, lige-
som regionens kapitaliseringer i væsentlig grad omfattede hændelser frem for risici.
8. Sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Region Midtjylland
overvejende var uenig i Rigsrevisionens kritik, men dog havde taget initiativ til at for-
bedre styringen af begge byggerier, herunder præcisere retningslinjerne for risiko- og
reservestyringen. Ministeren oplyste også, at ministeren ikke var enig i regionens af-
visning af Rigsrevisionens kritik.
9. Vi har gennemgået Region Midtjyllands styringsmanual og procedure for risikosty-
ring i DNU. Gennemgangen viser, at de 2 dokumenter er opdateret i henholdsvis okto-
ber 2016 og 2017 og beskriver opgaver og ansvar i risikostyringen. Gennemgangen af
proceduren for risikostyring viser også, at en risiko defineres som en trussel og ikke
en allerede indtruffet hændelse.
For at undersøge, om risikostyringen er foregået mere ensartet, har vi gennemgået
månedsrapporter for 2 delprojekter i DNU for 2017 og 2018. Gennemgangen viser, at
der fortsat var uensartet praksis i risikoarbejdet i delprojekterne, og at risikoskema-
erne ikke var udfyldt helt i overensstemmelse med Region Midtjyllands retningslinjer.
Fx var angivelse af status for risici ikke altid opdateret, der blev i nogle skemaer ikke
skelnet mellem beskrivelse af risikoen og beskrivelser af tiltag til at mitigere risikoen,
og lukkede risici blev slettet i det ene delprojekt og ikke i det andet.
For det samlede DNU-projekt har vi gennemgået risikorapporteringer for 2.-4. kvartal
2018 og den afsluttende risikorapportering for 1. kvartal 2019. Gennemgangen viser,
at risici på hovedprojektniveau er beskrevet, vurderet og kapitaliseret.
Region Midtjylland har oplyst, at DNU, med undtagelse af Forum-bygningen, er taget
i brug ved udgangen af 1. kvartal 2019. Regionen forventer, at Forum-bygningen vil væ-
re færdig og taget i brug medio 2022. Anlægssummen for Forum-bygningen er 673
mio. kr., hvoraf 90 mio. kr. er finansieret med midler fra Kvalitetsfonden. Regionen rap-
porterer fra og med 2. kvartal 2019 særskilt til Sundheds- og Ældreministeriet for den
kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.
Delprojekter
Kapitalisering
At kapitalisere en risiko bety-
der, at man angiver, hvilken
udgift der vil være forbundet
med, at risikoen indtræffer.
Ved at kapitalisere risiciene i
et byggeri får bygherre en idé
om, hvilke økonomiske trusler
byggeriets risici udgør.
De 2 delprojekter er Nord 5
Akutcenter, hovedneuro, og
Syd 5 Abdominial Center,
onkologi.
DNU-projektet
DNU-projektet var under af-
slutning i 4. kvartal 2018 og
blev taget i brug i 1. kvartal
2019, hvorfor alle risikoem-
nerne er lukket ved udgan-
gen af marts 2019.
Statsrevisorerne beretning SB11/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. februar 2020
4
10. Rigsrevisionen finder, at Region Midtjylland har taget initiativ til at forbedre risiko-
styringen i DNU, idet retningslinjerne for risikostyringen er opdateret, og regionen heri
skelner mellem risici og hændelser. Risikoarbejdet i de 2 undersøgte delprojekter er
ikke foregået helt ensartet i 2017 og 2018 efter opdateringen af retningslinjerne for ri-
sikostyring i DNU. Begge delprojekter er dog afsluttet, ligesom størstedelen af DNU er
taget i brug ved udgangen af 1. kvartal 2019. På den baggrund vurderer Rigsrevisionen,
at denne del af sagen kan afsluttes
Indsatsen for at opgøre kapitalisering af risici i DNV-Gødstrup ensartet
11. Det fremgik af beretningen, at Region Midtjylland kapitaliserede en væsentlig del af
DNV-Gøstrups risici, men at opgørelsesmetoden ikke var ensartet. Derfor kunne det
være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over den økonomiske trussel, som ri-
sikobilledet udgør for byggeriet. Rigsrevisionen fandt, at en ensartet kapitalisering af
risici i DNV-Gødstrup i endnu højere grad ville understøtte reservestyringen.
12. Sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse, at de mangler, Rigsrevisionen påpe-
gede i forhold til procedurer og rapportering på DNV-Gødstrup, til en vis grad blev op-
vejet af, at byggeriet overordnet var blevet styret kompetent, og udfordringer håndte-
ret undervejs.
Region Midtjylland oplyste i sin udtalelse, der var vedlagt ministerredegørelsen, at
DNV-Gødstrup i efteråret 2016 gennemgik projektets risikoregister for at sikre, at alle
risici var kapitaliserede, og for at vurdere opgørelsesmetoderne. Regionen tilstræbte
at kapitalisere identificerede risici ensartet og med angivelse af et eksakt beløb og kun
undtagelsesvist som et beløbsmæssigt interval.
13. Region Midtjylland har opdateret sin vejledning til risikostyring i juni 2017. Vores
gennemgang af vejledningen viser, at den er blevet opdateret med retningslinjer for
kapitalisering af risici. Det fremgår også, at der for hver identificeret risiko i projektet
skal oprettes et risikoskema. Risikoskemaet skal indeholde oplysninger om kapitali-
sering af risikoen, dvs. et estimat for, hvilken økonomisk konsekvens det kan forven-
tes at få, hvis risikoen indtræffer. Regionen har udviklet en skabelon til brug for esti-
meringsopgaven, hvor risikoejer skal angive forudsætningerne for estimatet og be-
regningen. Det fremgår, at estimatet skal være ét tal.
14. Vi har gennemgået Region Midtjyllands risikorapportering for DNV-Gødstrup for
2. og 3. kvartal 2019. Det fremgår, at der var henholdsvis 10 og 9 identificerede væ-
sentlige risici, og at regionen kapitaliserer disse risici ensartet med et begrundet og
eksakt beløb efter anvisningerne i retningslinjerne.
15. Rigsrevisionen finder, at Region Midtjyllands indsats for at kapitalisere risici er til-
fredsstillende, og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB11/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. februar 2020
5
Indsatsen for på systematisk vis at inddrage DNU-byggeriets kapitalise-
rede risici i reserveprognoser
16. Statsrevisorerne bemærkede, at reservestyringen ikke kunne danne grundlag for
en vurdering af, om reserverne kunne dække byggeriernes risici.
17. Det fremgik af beretningen, at Region Midtjylland fortsat burde styrke reserveprog-
noserne i DNU og sikre en systematisk inddragelse af kapitaliseringer af byggeriets ri-
sici i prognoserne. Reservestrategien udgjorde et svagt grundlag for at kunne styre re-
serverne, selv om den delvist efterlevede regnskabsinstruksens krav. Strategien an-
gav ikke, hvilket niveau reserverne samlet set skulle have i byggeriet.
18. I regionsrådets udtalelse til sundhedsministerens redegørelse fremgik det, at Re-
gion Midtjylland fandt, at de daværende reserveprognoser for DNU gav et tilstrække-
ligt grundlag for at kunne vurdere, om der var de nødvendige reserver til at gennemfø-
re projektet inden for totalrammen. Sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse, at
ministeren ikke var enig i regionens afvisning af Rigsrevisionens kritik.
Sundhedsministeren oplyste derudover, at der var sket væsentlige forbedringer i sty-
ringen af DNU-byggeriet, men at der stadig var potentiale for at forbedre styringen af
især DNU, og at Sundheds- og Ældreministeriet i den kommende tid ville fortsætte det
skærpede tilsyn med DNU for at følge byggeri, færdiggørelse og ibrugtagning.
19. Vi har gennemgået Region Midtjyllands styringsmanual for DNU fra 2017, regionens
reserveprognoser og risikorapporter på hovedprojektniveau for DNU for 2.-4. kvartal
2018. Regionen har oplyst, at der ikke siden april 2018 er ført særskilte risikoregistre
på delprojektniveau, da risiciene i stedet er indeholdt i risikorapporterne på hovedpro-
jektniveau.
Gennemgangen af styringsmanualen viser, at Region Midtjylland opstillede en model
for opgørelse af reservebehovet i DNU. Modellen inddrog scenarier for forventet re-
servebehov i delprojekterne, difference mellem PL-indeks og byggeindeks, hensæt-
telser til voldgiftssager og en generel buffer på 2 %. Det fremgår i styringsmanualen,
at de samlede reserver i byggeriet som minimum skulle dække dette behov.
Gennemgangen af reserveprognoserne og risikorapporterne viser, at Region Midtjyl-
land har opgjort reservebehovet efter retningslinjerne, og at regionen har inddraget
de kapitaliserede risici på hovedprojektniveau i reserveprognoserne.
20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Region Midtjylland i arbejdet med si-
ne reserveprognoser på systematisk vis har forholdt sig til de kapitaliserede risici i
byggeriet. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.
Reservebehov
Bygherren kan bruge kapitali-
seringen af de identificerede
risici til at vurdere, om de øko-
nomiske reserver er robuste,
dvs. om der er penge nok til at
dække de uforudsete udgifter,
der kan opstå under byggeriet.
Statsrevisorerne beretning SB11/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. februar 2020
6
Indsatsen for at udarbejde reserveprognoser for DNV-Gødstrup
21. Statsrevisorerne bemærkede, at reservestyringen ikke kunne danne grundlag for
en vurdering af, om reserverne kunne dække byggeriernes risici.
22. Det fremgik af beretningen, at Region Midtjylland ikke havde udarbejdet dækken-
de reserveprognoser for DNV-Gødstrup og kun sparsomt havde inddraget kendska-
bet til byggeriets risici og udvikling i risikobilledet i vurderingen af reservebehovet. Re-
gionen havde desuden ikke opdateret reservestrategien, så den afspejlede praksis i
DNV-Gødstrup.
23. I regionsrådets udtalelse til sundhedsministerens redegørelse fremgik det, at Re-
gion Midtjylland fandt, at de daværende reserveprognoser gav et tilstrækkeligt grund-
lag for at vurdere, om der var de nødvendige reserver til at gennemføre projektet in-
den for totalrammen. Sundhedsministeren oplyste i redegørelsen, at ministeren ikke
var helt enig i regionens afvisning af Rigsrevisionens kritik.
Det fremgik endvidere af regionsrådets udtalelse, at Region Midtjylland var enig i, at
DNV-Gødstrup skulle udarbejde egentlige reserveprognoser og inddrage byggeriets
risikobillede heri, og regionen oplyste, at der var igangsat et arbejde med udvikling af
en prognosemodel. Regionen oplyste videre, at DNV-Gødstrups styringsmanual var
blevet opdateret og afspejlede reservestrategien og gældende praksis i byggeriet.
24. Vi har gennemgået Region Midtjyllands senest opdaterede styringsmanual, den
tilhørende reservestrategi for DNV-Gødstrup og Sundheds- og Ældreministeriets
regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri.
Gennemgangen viser, at styringsmanualen lever op til de generelle principper for en
reservestrategi, som fremgår af Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks.
Vi har ligeledes gennemgået Region Midtjyllands reserveprognose fra 2. kvartal og
3. kvartal 2019 med tilhørende kvartalsrapportering, projektets risikorapportering for
2. kvartal og 3. kvartal 2019 og tilhørende prognose pr. 30. september 2019 for at un-
dersøge, om DNV-Gødstrup har inddraget kendskabet til byggeriets risici og udvikling
i risikobilledet i vurderingen af reservebehovet i prognosearbejdet.
Vores gennemgang viser, at Region Midtjylland har udarbejdet prognoser for fremti-
digt reservetræk efter regionens retningslinjer og har inddraget værdien af de kapita-
liserede risici i reserveprognoserne for delprojekter og samlet for hele projektet. Det
fremgår af reserveprognosen for 3. kvartal 2019, at regionen vurderer, at reserverne i
byggeriet dækker reservebehovet.
25. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Region Midtjylland har opdateret sin
reservestrategi for DNV-Gødstrup, og at regionen udarbejder kvartalsvise reserve-
prognoser, der inddrager byggeriets kapitaliserede risici. Rigsrevisionen vurderer på
den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm