Kulturudvalget 2016-17
SB 1 3
Offentligt
Rigsrevisionens notat om beretning om
TV 2-regionernes virksomhed
Marts 2017
Statsrevisorerne beretning SB1/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 10. marts 2017
NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 1/2016 om TV 2-regionernes virksomhed
Kulturministerens redegørelse af 20. februar 2017
10. marts 2017
RN 403/17
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som Kulturministeriet vil iværksætte
som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Ministerredegørelse
Kulturministeren har iværksat en række initiativer, hvor der er fokus på, hvilken pro-
duktion og hvilke resultater de enkelte TV 2-regioner skal levere. Ministeren vil tage
initiativ til at udbygge økonomioversigterne i public service-kontrakterne og fastlæg-
ge ensartede kontoplaner, som vil medføre, at budgetter og regnskaber bliver mere
ensrettede. Endvidere vil TV 2-regionernes kerneopgaver blive fastlagt med henblik
på en eventuel nærmere præcisering. Kulturministeriet vil undersøge, hvordan kla-
re, målbare og meningsfyldte mål for produktion og kvalitet kan få en mere fremtræ-
dende plads i kontrakterne. Ministeren vil desuden tage initiativ til, at der bliver fast-
lagt en klarere arbejdsdeling mellem Kulturministeriet og Radio- og tv-nævnet, sær-
ligt hvad angår opfølgningen på public service-kontrakterne i forhold til økonomi og
effektivitet.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
•
Kulturministeriets og TV 2-regionernes arbejde med at udbygge økonomioversig-
terne i public service-kontrakterne og ensarte kontoplanerne, så budgetter og
regnskaber bliver mere ensrettede
Kulturministeriets og TV 2-regionernes arbejde med at få fastlagt klare mål for og
krav til produktion og kvalitet
Kulturministeriets arbejde med at få fastlagt en klarere arbejdsdeling mellem Kul-
turministeriet og Radio- og tv-nævnet.
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
•
•
Statsrevisorerne beretning SB1/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 10. marts 2017
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2016 en beretning om TV 2-regionernes virksomhed. Be-
retningen handlede om, hvorvidt TV 2-regionernes virksomhed var gennemsigtig, og om
Kulturministeriet i tilstrækkeligt omfang løftede opgaven som kontraktholder med regioner-
ne.
Målet med TV 2-regionernes virksomhed er, at regionerne via tv, internet og andre plat-
forme producerer regionale nyheder mv., som imødekommer brugernes ønsker og de
krav, der er fastsat i de public service-kontrakter, som regionerne indgår med Kulturmini-
steriet.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Kulturmi-
nisteriets kontraktstyring med TV 2-regionerne ikke i tilstrækkelig grad har stillet krav, som
forpligtede regionerne til at få mest muligt ud af licensmidlerne. Statsrevisorerne fandt det
ligeledes utilfredsstillende, at regionernes public service-kontrakter manglede klare mål for
produktion og kvalitet.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af kulturministerens redegørelse
TV 2-regionernes økonomistyring
5. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at TV 2-regionerne generelt ikke selv har
opstillet mål for, hvor meget de vil producere og i hvilken kvalitet. Statsrevisorerne bemær-
kede desuden, at regionerne ikke er i stand til at forklare, hvorfor der er store forskelle i de-
res produktion (sendetid, førstegangsvisninger, genudsendelser og skrevne nyhedsartikler).
Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet i de kommende public service-kontrakter vil
sikre et øget fokus på, hvilken produktion og hvilke målbare resultater de enkelte TV 2-re-
gioner forventes at levere for licensen. Ministeriet vil nærmere evaluere de gældende pub-
lic servicekontrakter og i den forbindelse undersøge, på hvilken måde klare, målbare og
meningsfyldte mål for produktion og kvalitet kan få en mere fremtrædende plads i kontrak-
terne, idet der i nødvendigt omfang bør tages højde for TV 2-regionernes forskellighed. Det
vil bidrage til et klart bedre grundlag for en udbygget dialog med TV 2-regionerne om bl.a.
de indbyrdes forskelle.
TV 2-regionerne har over for ministeriet oplyst, at de hver især vil opstille strategier og mål-
bare succesparametre i forhold til at opfylde forpligtelsen i public service-kontrakterne om
at lægge vægt på tilknytningen til regionen og til regional alsidighed. Dette bidrager til en
præcisering af disse individuelt orienterede forpligtelser.
6. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at TV 2-regionernes bestyrelser og direktio-
ner ikke har viden om, hvad det koster at producere regionernes enkelte kerneopgaver som
følge af mangler i den basale økonomistyring. Det forringer bestyrelsernes grundlag for at
styre og prioritere licensmidlerne.
Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet i indeværende kontraktperiode vil tage initiativ
til, at der sker en udbygning af public service-kontraktens økonomioversigt, sådan at det af
denne eksplicit vil komme til at fremgå, hvordan TV 2-regionernes forventede omkostnin-
ger fordeler sig på bl.a. produktion og administration. Produktionsomkostningerne vil i før-
ste omgang yderligere blive fordelt på 1) nyhedsrelateret indhold på tv og andre relevante
platforme og 2) alt øvrigt indhold, events mv.
Statsrevisorerne beretning SB1/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 10. marts 2017
3
Kulturministeren oplyser desuden, at Kulturministeriet i samarbejde med TV 2-regionerne
vil sikre en større grad af ensretning af regionernes regnskaber og budgetter, herunder at
regionerne skal have nye, ensartede kontoplaner, som tages i brug senest den 1. januar
2018. Regionernes budgetter vil samtidig komme til at afspejle regionernes fordeling af om-
kostninger på kerneopgaver, administration mv., ligesom regionerne skal redegøre for for-
ventet produktion og fastlagte strategiske mål. Tilsvarende vil regnskaberne skulle inde-
holde en mere detaljeret ledelsesberetning om opfyldelsen af strategiske mål og gennem-
førte effektiviseringstiltag. Kulturministeriet vil indarbejde krav til kontoplan og udformning
af årsregnskaber mv. i ministeriets bekendtgørelse om vedtægt for regionerne, der i forve-
jen indeholder visse bestemmelser om budget og regnskab.
Kulturministeren oplyser endvidere, at Kulturministeriet fortsat vil være i dialog med regio-
nerne om fastlæggelsen af kerneopgaver med henblik på en eventuel præcisering heraf i
de kommende kontrakter.
7. Rigsrevisionen finder det positivt, at Kulturministeriet har taget en række initiativer, der
kan give ministeriet et bedre grundlag for at følge op i forhold til effektiv anvendelse af li-
censmidlerne. Det er også positivt, at TV 2-regionernes kerneopgaver bliver fastlagt med
henblik på en eventuel nærmere præcisering, og at ministeriet vil undersøge, hvordan kla-
re, målbare og meningsfyldte mål for produktion og kvalitet kan få en mere fremtrædende
plads i kontrakterne. Rigsrevisionen vil følge Kulturministeriets og TV 2-regionernes arbej-
de med at udbygge økonomioversigterne i public service-kontrakterne og arbejdet med at
ensarte kontoplanerne, så budgetter og regnskaber bliver mere ensrettede. Rigsrevision vil
desuden følge Kulturministeriets og TV 2-regionernes arbejde med at få fastlagt klare mål
for og krav til produktion og kvalitet.
Kulturministeriets opfølgning
8. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Kulturministeriet som kontraktholder ikke i
tilstrækkelig grad har stillet krav, som forpligtede regionerne til at få mest muligt ud af licens-
midlerne. Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at Kulturministeriet ikke har fast-
sat klare rammer for TV 2-regionernes mål- og resultatstyring og alene baserer sin opfølg-
ning på Radio- og tv-nævnets udtalelser.
Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet i de kommende kontrakter vil sikre, at der er
fokus på målbare resultater, der kan give ministeriet et bedre grundlag for at følge op.
9. Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet som udgangspunkt finder det naturligt, at
ministeriet som kontraktpart primært sætter ind i de tilfælde, hvor Radio- og tv-nævnet kon-
staterer manglende efterlevelse af kontraktkrav.
10. Kulturministeren er enig i, at der har været en uklar arbejdsdeling mellem Kulturministe-
riet og Radio- og tv-nævnet om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag der skulle følges op
på kontrakterne i forhold til økonomi, effektivitet mv. Kulturministeriet vil tage initiativ til en
snarlig afklaring af arbejdsdelingen mellem ministeriet og Radio- og tv-nævnet på dette om-
råde, idet ministerens umiddelbare opfattelse er, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis
al opfølgning på økonomi varetages af ministeriet. Ministeriet følger således allerede i for-
bindelse med regnskabsgodkendelsen op på TV 2-regionernes økonomi og ser i den for-
bindelse på, hvordan økonomien udvikler sig i forhold til det i kontrakterne forudsatte. De
udbyggede krav til budget og regnskab vil kunne give ministeriet et forbedret grundlag for
en styrket økonomiopfølgning.
Statsrevisorerne beretning SB1/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 10. marts 2017
4
11. Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet bør sikre en god dialog med TV 2-regio-
nerne og Radio- og tv-nævnet om indholdet af kontrakten både forud for kontraktindgåelse
og i forbindelse med den løbende kontraktopfølgning. Herved vil der kunne sikres en bedre
fælles forståelse af kontraktkravene, herunder de politiske målsætninger, der ligger bag, lige-
som eventuelle udfordringer vil kunne adresseres.
Kulturministeriet vil derfor ved først givne lejlighed tage bl.a. spørgsmålet om en udbygget
dialog om kontrakterne og opfølgningen herpå op med de regionale TV 2-virksomheder.
12. Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet vil tage initiativ til en ændring af radio- og
fjernsynsloven, så ministeren får mulighed for at sanktionere manglende overholdelse fra
TV 2-regionerne af såvel krav til budgetter og regnskaber som forpligtelser i medfør af pub-
lic service-kontrakterne. Sådanne sanktionsmuligheder kunne omfatte en adgang for mini-
steriet til at sætte en TV 2-region under skærpet tilsyn e.l., ligesom de kunne omfatte en
mulighed for ministeriet for at stille krav om tilbagebetaling af licensmidler.
13. Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet ud over ovenstående initiativer løbende vil
overveje, om der bør tages yderligere eller andre skridt til sikring af det overordnede formål
med styringen, at borgerne får mest muligt ud af de licensmidler, der tilføres TV 2-regioner-
ne til opfyldelse af de politisk fastlagte opgaver.
Kulturministeren oplyser desuden, at flere af de foreslåede initiativer forudsætter inddragel-
se af og til dels tilslutning fra medieaftalekredsen, og nogle af tiltagene vil derfor kræve en
lidt længere tidshorisont, i det omfang de forudsætter politisk tilslutning til ændring af lov-
givning og kontrakter.
14. Rigsrevisionen finder det positivt, at Kulturministeriet har taget en række initiativer, der
giver ministeriet bedre mulighed for at følge op på kontrakterne. Rigsrevisionen finder det
også positivt, at ministeriet har taget initiativ til, at der bliver fastlagt en klarere arbejdsde-
ling mellem ministeriet og Radio- og tv-nævnet. Rigsrevisionen vil fortsat følge Kulturmini-
steriets arbejde med at få fastlagt en klarere arbejdsdeling mellem Kulturministeriet og Ra-
dio- og tv-nævnet.
Lone Strøm