Finansudvalget 2015-16
SB 9 3
Offentligt
1655115_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
besparelsespotentialet ved
obligatorisk Digital Post på
ca. 1 mia. kr. om året
August 2016
Statsrevisorerne beretning SB9/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 23. juni 2016
1655115_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 9/2015 om besparelsespotentialet ved obligatorisk
Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året
Finansministerens redegørelse af 2. juni 2016
23. juni 2016
RN 1504/16
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som finansministeren har iværksat og
vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Finansministeren tager beretningens konklusion og Statsrevisorernes bemærkninger
til beretningen til efterretning.
Finansministeren oplyser, at Digitaliseringsstyrelsen har foretaget en opgørelse over
myndighedernes brug af Digital Post. Den viser, at 77 % af de digitalisérbare forsen-
delser fra myndighederne til borgerne blev sendt via Digital Post i 2015. Rigsrevisio-
nen skal hertil bemærke, at det var forudsat i businesscasen for Digital Post, at an-
delen skulle være 92 % for at opnå besparelsen og derved realisere gevinsterne.
Finansministeren oplyser desuden, at Digitaliseringsstyrelsen vil iværksætte en un-
dersøgelse for at følge op på de faktisk realiserede gevinster.
Rigsrevisionen finder det positivt, at Finansministeriet ved Digitaliseringsstyrelsen
har foretaget en opfølgning på overgangen til Digital Post, og at styrelsen vil igang-
sætte en undersøgelse af implementering og gevinster.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
udviklingen i andelen af de digitalisérbare forsendelser, der sendes til borgerne
via Digital Post
resultatet af Digitaliseringsstyrelsens undersøgelse af, hvilke gevinster der er
høstet hos myndighederne, og om arbejdet med at implementere Digital Post er
nået i mål.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB9/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 23. juni 2016
1655115_0003.png
2
I.
Baggrund
Udgifter til overhead er indirek-
te udgifter, fx udgifter til husleje,
administration, støttefunktioner,
herunder ledelse og it- og kon-
torhold.
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2016 en beretning om besparelsespotentialet ved obligato-
risk Digital Post. Beretningen handlede om, hvorvidt det er sandsynligt, at de offentlige myn-
digheder sparer ca. 1 mia. kr. om året ved at indføre Digital Post til borgere og virksomheder.
Digital Post er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for perioden 2011-2015
og er udmøntet i lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post. Besparelsespotentialet
består af lavere udgifter til porto og materialer (kuverter, brevpapir mv.) og af lavere udgifter
til løn og overhead som følge af, at myndighederne omlægger deres postarbejdsgange fra
fysisk til digital post.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Finansministeriet endnu
ikke havde sandsynliggjort, at hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfries. Det
skyldes bl.a. en uensartet udmøntning af besparelserne og væsentlige usikkerheder i forhold
til at dokumentere dem.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af finansministerens redegørelse
Digitaliseringsstyrelsens opfølgning på udviklingen i forsendelser med digital post
5. Finansministeren oplyser, at Digitaliseringsstyrelsen i foråret 2016 har foretaget en sam-
let opfølgning på overgangen til obligatorisk digital kommunikation, som også indeholder en
opgørelse over forsendelser via Digital Post.
Digitalisérbare forsendelser
I opgørelsen er digitalisérbare
forsendelser defineret som for-
sendelser, der kan sendes di-
gitalt.
Prøveglas og sundhedskort kan
fx ikke sendes digitalt og indgår
derfor ikke i denne mængde.
Det fremgår af opfølgningen, at der i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstra-
tegi for 2011-2015 blev fastsat en konkret målsætning om, at 80 % af myndighedernes di-
gitalisérbare papirbreve til borgerne skulle sendes digitalt i 2015. Vores gennemgang af op-
gørelsen viser, at de offentlige myndigheder sendte 77 % af de digitalisérbare forsendelser
via Digital Post i 2015.
6. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at selv om målsætningen på 80 % for overgangen
til Digital Post er tæt på at være realiseret, så er grundlaget for besparelsespotentialet og
gevinsterne ved Digital Post ikke indfriet med de 77 %. Det var således forudsat i business-
casen for Digital Post, at andelen skulle være 92 % for at opnå besparelsen og derved reali-
sere gevinsterne.
7. Rigsrevisionen finder det positivt, at Finansministeriet ved Digitaliseringsstyrelsen har fo-
retaget en opfølgning på overgangen til Digital Post. Rigsrevisionen vil følge udviklingen i
andelen af de digitalisérbare forsendelser, der sendes til borgerne via Digital Post.
Digitaliseringsstyrelsens opfølgning på besparelser og gevinster ved Digital Post
8. Finansministeren oplyser, at Digitaliseringsstyrelsen vil følge op på de faktisk realiserede
gevinster ved at iværksætte en undersøgelse, som i samarbejde med KL og Danske Regio-
ner skal afklare, hvilke gevinster der er høstet hos myndighederne, og om arbejdet med at
implementere Digital Post er nået i mål.
Ministeren oplyser, at det principielt set ikke er regeringens opgave at følge op på gevinst-
realiseringen hos de enkelte myndigheder, herunder i kommuner og regioner. Finansmini-
steren finder det dog fornuftigt at udføre denne mere dybdegående undersøgelse for at få
nyttig viden om gennemførelsen af og erfaringerne med denne type af tværgående initiati-
ver, som påvirker alle dele af den offentlige sektor.
Statsrevisorerne beretning SB9/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 23. juni 2016
1655115_0004.png
3
9. Rigsrevisionen er enig i, at det i det foreliggende tilfælde er vigtigt, at Finansministeriet
følger op på Digital Post for at indhente erfaringer til kommende projekter. Rigsrevisionen
finder det derfor tilfredsstillende, at ministeriet ved Digitaliseringsstyrelsen vil igangsætte en
undersøgelse af implementering og gevinster. Rigsrevisionen vil følge resultatet af Digitali-
seringsstyrelsens undersøgelse af, hvilke gevinster der er høstet hos myndighederne, og
om arbejdet med at implementere Digital Post er nået i mål.
Lone Strøm