Finansudvalget 2015-16
SB 5 5
Offentligt
2024211_0001.png
Marts 2019
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Patientombuddets
arbejde med utilsigtede
hændelser
Statsrevisorerne beretning SB5/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2019
2024211_0002.png
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Patientombuddets arbejde med
utilsigtede hændelser (beretning nr. 5/2015)
1. marts 2019
RN 403/19
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Patientombuddets arbejde med
utilsigtede hændelser, som blev indledt med en beretning i 2015. Vi har tidligere be-
handlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 10. februar 2016.
2. Sundheds- og Ældreministeriets organisering blev ændret fra den 1. januar 2016.
Det indebar, at Styrelsen for Patientsikkerhed blev etableret og fremadrettet vareta-
ger Patientombuddets opgaver.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Konklusion
Fortsat notat
Sundheds- og Ældreministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed har iværksat en ræk-
ke tiltag, der har sigte på at forbedre effekten af læringen af utilsigtede hændelser til
gavn for patientsikkerheden.
Rigsrevisionen finder Sundheds- og Ældreministeriets initiativer tilfredsstillende og
vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en ny samlet strategi for læring, der
har fokus på hele styrelsens arbejde med læring, og en kommunikationsstrategi,
der understøtter formidlingen af styrelsens arbejde.
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt krav i Styrelsen for Patientsikkerheds
resultatkontrakter for 2017 og 2018, der giver ministeriet bedre mulighed for at
følge op på effekten af styrelsens arbejde med læring.
Sundheds- og Ældreministeriet har ved resultatmål for 2017 og 2018 i Styrelsen for
Patientsikkerheds resultatkontrakter angivet, hvilke indsatser der på statsligt ni-
veau vil give størst værdi for patientsikkerhedsarbejdet.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil frem mod 2020 implementere samlerapportering
i alle kommuner og gennemføre pilotprojekter i regionerne med det formål at af-
klare, om der skal ske ændringer i rapporteringspligten. Pilotprojekterne vil være
afsluttet medio 2020.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB5/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2019
2024211_0003.png
2
I. Baggrund
3. Rigsrevisionen afgav i november 2015 en beretning om Patientombuddets arbejde
med utilsigtede hændelser. Beretningen handlede om, hvordan Patientombuddet ar-
bejdede med at skabe et centralt overblik over utilsigtede hændelser. Utilsigtede hæn-
delser er fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som har eller kunne have voldt
skade på patienten. Sundhedspersoner på bl.a. offentlige sygehuse og i den kommu-
nale sundhedssektor skal rapportere utilsigtede hændelser, som de er impliceret i el-
ler observerer, til et rapporteringssystem. Patientombuddet skulle på baggrund af
rapporteringerne skabe et centralt overblik over hændelserne.
4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Pa-
tientombuddet ikke havde sikret et centralt overblik over utilsigtede hændelser, og at
Sundheds- og Ældreministeriet ikke havde overvejet, hvordan Patientombuddet skul-
le løse opgaven, da rammebetingelserne blev ændret i 2010.
Det fremgik også af beretningen, at rapporteringssystemet ikke understøttede, at Pa-
tientombuddet på en nem måde kunne identificere de væsentligste nationale udfor-
dringer. Patientombuddet var nødt til at gennemgå rapporterne manuelt, hvilket be-
tød, at Patientombuddet kun gennemgik en begrænset del af rapporterne. Derfor kun-
ne der være et stort læringspotentiale, som ikke blev udnyttet. Det øgede risikoen for,
at Patientombuddet ikke bidrog med ny viden.
5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med at
udarbejde en ny strategi for læring og en ny kom-
munikationsstrategi.
2. Sundheds- og Ældreministeriets og Styrelsen
for Patientsikkerheds arbejde med at fastsætte
nye resultatkrav med afsæt i den nye strategi.
3. Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med at
afklare omfanget af rapporteringspligten, hvilke ind-
satser styrelsen vil have fokus på, og hvorvidt der er
behov for at justere rapporteringssystemet, så det
giver størst værdi for patientsikkerhedsarbejdet.
Status
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
6. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-
ligere er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB5/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2019
3
II. Sundheds- og Ældreministeriets initiativer
7. Vi gennemgår i det følgende Sundheds- og Ældreministeriets initiativer i forhold til
de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på brevveksling med
ministeriet.
Strategi
8. Statsrevisorerne konstaterede, at Sundheds- og Ældreministeriet planlagde at eta-
blere en ny styrelse for patientsikkerhed. Statsrevisorerne fandt, at man ved den lej-
lighed bør have fokus på, hvordan den nye styrelse kan bidrage til at forbedre patient-
sikkerheden på tværs af regioner, kommuner mv., bl.a. ved at gøre anbefalingerne me-
re løsnings- og handlingsorienterede.
9. Sundheds- og ældreministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen af 25. januar
2016, at Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at
udarbejde en ny strategi for det samlede læringssystem. Ministeren oplyste desuden,
at styrelsen vil udvikle en ny kommunikationsstrategi, der skal understøtte, at styrel-
sens arbejde bliver formidlet, så det er anvendeligt for patientsikkerhedsarbejdet i bl.a.
kommuner og regioner.
10. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Styrelsen for Patientsikkerhed i sep-
tember 2016 lancerede en ny strategi for det samlede læringssystem, herunder arbej-
det med utilsigtede hændelser. Styrelsen forventer, at den nye strategi vil indebære,
at der vil blive skabt en bedre og mere relevant læring, da styrelsen vil have en mere
helhedsorienteret tilgang til data frem for en tilgang, hvor arbejdet med læring fra fx
utilsigtede hændelser sker hver for sig. Den mere helhedsorienterede tilgang indebæ-
rer, at styrelsen vil anvende flere datakilder i sin samlede analyse. Dermed forventer
styrelsen at kunne iværksætte læringsaktiviteter, der adresserer væsentlige nationa-
le udfordringer, er aktuelle, bibringer ny viden og i højere grad er løsnings- og hand-
lingsorienterede.
11. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Styrelsen for Patientsikkerhed har
udarbejdet en kommunikationsstrategi. Styrelsens strategi indebærer, at formidlin-
gen af læring ud i sundhedsvæsenet sker mere segmenteret i forhold til opgaver og
faggrupper end tidligere, hvor formidlingen i højere grad var baseret på overordnede
temaer. Årsagen til, at læring skal formidles mere segmenteret, har baggrund i en mål-
gruppeanalyse, som styrelsen udarbejdede i forbindelse med arbejdet med den nye
strategi. Analysen viste, at der var behov for, at viden bliver kommunikeret, så den i
højere grad er målrettet efter de behov og præferencer, de forskellige sundhedsgrup-
per har. Ministeriet har oplyst, at styrelsen forventer, at der herved kan skabes bedre
og mere relevant læring, som vil nå længere ud i sundhedssektoren, idet formidlingen
i højere grad rettes mod sundhedspersonernes hverdag.
Statsrevisorerne beretning SB5/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2019
4
12. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen også sender væsentlige
budskaber til hele autorisationsgrupper som direkte e-mail for at sikre, at alle rele-
vante sundhedspersoner er orienteret om væsentlige faglige forhold. Fx forventer
styrelsen i 2019 at foretage en masseudsendelse til alle landets læger i forbindelse
med den nye epikrisevejledning.
Styrelsen har desuden arbejdet med at forbedre den årlige patientsikkerhedsrap-
port, så det i højere grad bliver muligt at søge i den. Det vil være med til at under-
støtte, at der sker videndeling mellem sundhedspersoner og -organisationer.
13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Patientsikkerhed har
udarbejdet en ny samlet strategi for læring, der har fokus på hele styrelsens arbejde
med læring, og en kommunikationsstrategi, der understøtter formidlingen af styrel-
sens arbejde. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.
Resultatkrav
14. Det fremgik af beretningen, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke havde medvir-
ket til, at de fastlagte resultatmål bidrog til, at Patientombuddet kunne indfri målet om
at skabe et centralt overblik over utilsigtede hændelser.
15. Sundheds- og ældreministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Sund-
heds- og Ældreministeriet vil have fokus på, at der bliver formuleret mål og kvalita-
tive indikatorer i forbindelse med resultatkontrakten, som kan give ministeriet bedre
mulighed for at følge op på effekten af Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde i for-
hold til læring.
16. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet og Styrelsen for Patient-
sikkerhed i forbindelse med resultatkontrakterne for 2017 og 2018 har haft fokus på
at formulere mål og kvalitative indikatorer, der kan give ministeriet bedre muligheder
for at følge op på effekten af styrelsens arbejde i forhold til læring. Ministeriet har op-
lyst, at der i 2017 blev fastlagt 2 resultatmål, som havde sammenhæng til styrelsens
arbejde med læring, og i 2018 blev der fastlagt 7 resultatmål. Resultatmålene fremgår
af tabel 1.
Statsrevisorerne beretning SB5/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2019
2024211_0006.png
5
Tabel 1
Resultatmål for 2017 og 2018
Resultatmål 2017
Evaluering af pilotprojekt og fremsendelse af indstilling om
samlerapportering
Indstilling om bedre strukturering af epikriser og afdækning af
et eventuelt behov for at ændre vejledningen om epikriser
Resultatmål 2018
Nedbringelse af brug af antipsykotika til ældre med demens
Der udarbejdes en opdateret vejledning på epikriseområdet
Indhold
Personalet samler udvalgte typer af utilsigtede hændelser og
sender dem ind til Dansk Patientsikkerhedsdatabase på én gang
i stedet for at gøre det løbende.
Hensigten er at forbedre overleveringen af oplysninger fra hospi-
taler til de praktiserende læger i form af epikriser.
Indhold
Videndelingen kan være med til at bidrage til at nedbringe bru-
gen af antipsykotisk medicin til demente.
Vejledningen skal være med til at sikre, at patientsikkerheden i
overgangen fra hospital til almen praksis hæves, særligt for sår-
bare patienter.
Har til formål at kortlægge problemstillinger, dele erfaringer om
løsninger og klarlægge, hvor og hvordan Styrelsen for Patient-
sikkerhed kan understøtte arbejdet fremover.
Styrelsen for Patientsikkerhed udvikler pilotmaterialer om risiko-
situationslægemidler til afprøvning på sygeplejerskeuddannel-
sen.
Har til formål at sikre bedre datakvalitet og bedre udnyttelse af
de data, der kommer fra rapporteringen af utilsigtede hændel-
ser.
Indgår under WHO og har til formål at reducere skader ved me-
dicinering.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan trække på relevante klinikere
i forhold til at gøre vidensformidlingen fra styrelsen mere hand-
lingsorienteret og for at sikre, at vidensformidlingen er relevant
for den kliniske modtager.
Temadag vedrørende patientovergange
Bedre udnyttelse af viden fra utilsigtede hændelser på sund-
hedsfaglige uddannelser
Dialogmøde med forskningsmiljøet
Medication without Harm (Medicin uden skade)
Samarbejdsaftale med Lægevidenskabelige Selskaber
Kilde:
Styrelsen for Patientsikkerheds resultatkontrakter for 2017 og 2018.
17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet har
udarbejdet resultatmål, der giver ministeriet bedre mulighed for at følge op på effek-
ten af Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med læring. Rigsrevisionen vurderer
derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.
Rapporteringssystemet og arbejdet med at skabe et centralt overblik
18. Statsrevisorerne bemærkede, at Styrelsen for Patientsikkerhed bør have fokus
på, hvordan rapporteringen af utilsigtede hændelser kan sikre et centralt overblik,
der bidrager til at forbedre patientsikkerheden.
19. Sundheds- og ældreministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Styrel-
sen for Patientsikkerhed ville overveje, hvilke indsatser der på statsligt niveau vil give
størst værdi for patientsikkerhedsarbejdet, omfanget af rapporteringspligten, og om
det var muligt at foretage tekniske justeringer af rapporteringssystemet og dermed
få skabt et bedre overblik.
Statsrevisorerne beretning SB5/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2019
6
20. Sundheds- og Ældreministeriet har ved de fastlagte resultatmål for 2017 og 2018
i Styrelsen for Patientsikkerheds resultatkontrakter angivet, hvilke indsatser der på
statsligt niveau vil give størst værdi for patientsikkerhedsarbejdet.
21. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at i forhold til omfanget af rapporte-
ringspligten har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført et pilotprojekt i 10 kom-
muner. Formålet var at undersøge, om samlerapportering til rapporteringssystemet
kunne skabe kortere læringsloops og mere kvalitet i det lokale læringsarbejde, samti-
dig med at det blev lettere at rapportere utilsigtede hændelser, fordi samlerapporte-
ring kunne reducere omfanget af rapporteringspligten.
En stor del af de kommunale rapporteringer vedrører utilsigtede hændelser af mindre
alvorlig karakter, fx ”medicin ikke givet” og ”fald”. De 2 hændelser blev i pilotprojektet
mulige at registrere på et særskilt papirregistreringsskema med færre oplysninger for
hver hændelse, end det er krævet i rapporteringssystemets formular. En nøglemedar-
bejder foretog en månedlig samlerapportering til rapporteringssystemet. Evaluerin-
gen af pilotprojektet viste, at de kommunale medarbejdere oplevede, at det var blevet
enklere at rapportere utilsigtede hændelser, at synligheden og de tidstro registrerin-
ger medførte, at det var et fælles ansvar at lære og forbedre patientsikkerheden, og at
metoden inddrog medarbejdere på tværs af faggrupper og ud til sidste medarbejder-
led, fx vikarer.
Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det i slutningen af 2018 blev besluttet at
implementere samlerapportering i de 98 kommuner. Styrelsen for Patientsikkerhed
har foretaget de tekniske justeringer, så Patientsikkerhedsbasen kan håndtere samle-
rapportering. Implementeringen vil ske i løbet af 2019 og 2020 og vil foregå i et be-
grænset antal kommuner ad gangen. Det skal sikre, at metoden anvendes efter hen-
sigten, og føre til øget læring og patientsikkerhed fremfor blot et fald i antallet af rap-
porterede utilsigtede hændelser.
22. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Styrelsen for Patientsikkerhed i lø-
bet af 1. kvartal 2017 har gennemført dialogmøder med hver enkelt region for at afkla-
re, om der skal ske en ændring af rapporteringspligten. Formålet med dialogmøderne
var at afdække, om der er balance mellem de resurser, der bliver anvendt til rappor-
tering og sagsbehandling, og den læring, der bliver uddraget nationalt og lokalt. Mini-
steriet har oplyst, at det var forventningen, at der skulle gennemføres ét eller flere pi-
lotprojekter i regionerne i 2018. Pilotprojekterne blev imidlertid sat i bero i foråret 2018
for at afklare, om der var tilstrækkelig viden eller enighed på nogle områder til, at rap-
porteringspligten kunne ændres uden pilotafprøvning, og for at identificere, hvor det
er nødvendigt at udvikle og pilotteste rapporteringspligt og teknisk understøttelse før
en ændring. Afklaringen resulterede i, at der var enighed om, at der var behov for at
gennemføre de identificerede pilotprojekter i regionerne. Evalueringen af pilotprojek-
terne vil finde sted medio 2020, og der vil efterfølgende blive foretaget de justeringer,
der er behov for frem til den 1. januar 2021, hvor det samlede pilotprojekt skal være
afsluttet.
Statsrevisorerne beretning SB5/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2019
7
23. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet med
det formål at sikre størst værdi for patientsikkerhedsarbejdet og at sikre en rapporte-
ring, der skaber et bedre overblik, har taget følgende initiativer:
Sundheds- og Ældreministeriet har ved de fastlagte resultatmål for 2017 og 2018 i
Styrelsen for Patientsikkerheds resultatkontraker angivet, hvilke indsatser der på
statsligt niveau vil give størst værdi for patientsikkerhedsarbejdet.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil frem mod 2020 implementere samlerapporte-
ring i alle kommuner. Udbredelsen af samlerapporteringen gennemføres med de
tekniske ændringer, der er foretaget i forbindelse med pilotprojekterne.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil gennemføre pilotprojekter i regionerne med det
formål at afklare, om der skal ske ændringer i rapporteringspligten. Pilotprojekter-
ne vil være afsluttet medio 2020.
Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm