Statsrevisorerne beretning SB22/2015 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 14. oktober 2016

Finansudvalget 2015-16
SB 22 2
Offentligt

MINISTEREN

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato

J. nr.

14. oktober 2016

2015-7513

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr.

22/2015 om gener for trafikanter ved udvidelser af motorveje

Statsrevisorerne har i brev af 17. august 2016 anmodet om min redegørelse for

de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 22/2015 om gener for

trafikanter ved udvidelser af motorveje giver anledning til.

Jeg noterer mig, at Statsrevisorerne finder, at Vejdirektoratet ved planlægnin-

gen og gennemførelsen af de fire udvidelsesprojekter har arbejdet målrettet

med trafikafviklingen med henblik på at genere trafikanterne mindst muligt.

Jeg noterer mig også, at Statsrevisorerne konstaterer, at Vejdirektoratet har

arbejdet for at forkorte vejarbejdets tidsmæssige udstrækning og har nedbragt

perioden med vejarbejde i forhold til de oprindelige tidsplaner. Jeg noterer mig

samtidig, at Statsrevisorerne dog vurderer, at Vejdirektoratets tidsplaner ikke

har været tilstrækkeligt realistiske.

Jeg er enig med Statsrevisorerne i, at Vejdirektoratet kan arbejde endnu mere

målrettet for at sikre en god trafikafvikling og forkorte anlægsperioden. Jeg

forstår, at Vejdirektoratet også ser som dette som et løbende udviklingspunkt.

For så vidt angår de enkelte elementer i beretningen skal jeg bemærke:

Tidsplaner

Det er korrekt, at der for de fire undersøgte projekter er konstateret betydelige

tidsmæssige besparelser.

Vejdirektoratet har oplyst mig om, at Vejdirektoratet på tidspunktet for udar-

bejdelse af VVM-undersøgelserne havde forholdsvis begrænset erfaring med

trafikafvikling ved udvidelse af eksisterende motorveje, som adskiller sig væ-

sentligt fra anlæg af en ny motorvej i åbent land. Med udsigt til at skulle gen-

nemføre flere sådanne projekter satte Vejdirektoratet øget fokus på at minime-

re tidsudstrækningen af udvidelsesprojekter.

Jeg hæfter mig ved, at Vejdirektoratet af egen drift satte fokus på at udfordre

sig selv og branchen for at sikre en hurtigere gennemførelse af projekterne.

Statsrevisorerne beretning SB22/2015 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 14. oktober 2016

Vejdirektoratet har endvidere oplyst mig om, at erfaringerne opsamlet gennem

de seneste 5-6 års fokus på at minimere projekternes tidsmæssige udstrækning

afspejler sig i de seneste projekters forudsatte tidsplaner.

Vejdirektoratet arbejder således løbende med at blive endnu bedre til at anlæg-

ge nye veje og drive det eksisterende vejnet på baggrund af erfaringer fra gen-

nemførte projekter, udlandet mv.

Konkrete redskaber og prioriteringsgrundlag

Vejdirektoratet har oplyst mig om, at de med afsæt i de fire undersøgte projek-

ter har udviklet et koncept, der fokuserer roller og ansvar for at sikre balance

mellem økonomi, fremdrift og fremkommelighed i de enkelte anlægsprojekter.

Det er en projektleder, som er den primært ansvarlige for projektet, herunder

for at foretage relevante afvejninger mv. mellem de forskellige hensyn i anlægs-

arbejdet i samarbejde med relevante fagpersoner som bygherretilsyn, hen-

holdsvis med Vejdirektoratets ledelse. Ude i marken er det i praksis via dette

samarbejde, at Vejdirektoratet løser de problemstillinger, der kan opstå under-

vejs i et forløb.

Vejdirektoratet har også oplyst mig om, at de har overvejelser om, hvorvidt

totalentrepriser vil kunne bruges i et større omfang på udvidelsesprojekter og

brug af andre tekniske løsninger ved fx ombygning af broer. Vejdirektoratet har

de seneste år brugt totalentrepriser i et større omfang på projekter i åbent land.

Det bidrager til at udvikle leverandørmarkedet og muliggør fremadrettet en

større brug af totalentrepriser, forventeligt også ved relevante udvidelsespro-

jekter.

Vejdirektoratet oplyser, at der er fokus på at anvende modeller til beregning af

de trafikale konsekvenser ved forskellige tiltag til kvalificering af beslutninger

om trafikafviklingsløsninger. Endvidere gennemføres der for alle projekter en

evaluering og det gælder således også de fire udvidelsesprojekter, hvor der op-

samles erfaringer på tværs af projekterne og tiltag mv. vurderes med hensyn til

effekt samt fordele og ulemper. Dette evalueringsarbejde vil fremadrettet være

med til at danne basis for, hvilke tiltag der på fremtidige udvidelsesprojekter

kan anvendes for at optimere trafikafviklingen.

Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at en mere systematisk tilgang til arbejdet

med succeskriterier for trafikafvikling – og opfølgningen herpå – kan under-

støtte en fortsat målrettet indsats for at sikre en god trafikafvikling og forkorte

anlægsperioderne mest muligt. Det er vigtigt, at også udformningen af sådanne

succeskriterier tager højde for, at der i denne type projekter er en balance mel-

lem trafikantgener, nabogener og økonomi.

Endelig foreslår Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at

et muligt fremadrettet tiltag kan være at udarbejde beslutningsoplæg med al-

Side 2/3

Statsrevisorerne beretning SB22/2015 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 14. oktober 2016

ternative løsninger til trafikafvikling, der afvejer omkostninger og gener ved

udvidelser af motorveje.

Hertil skal det bemærkes, at det kan være både vanskeligt og begrænsende at

lægge sig fast på detaljerede og konkrete løsninger for trafikafvikling meget

tidligt i et projektforløb og i en politisk beslutningsproces.

Det er vigtigt med en vis fleksibilitet og frihedsgrader i planlægnings- og udfø-

relsesfasen undervejs for at finde de rette konkrete løsninger. Der kan også gå

lang tid fra et givent projekt undersøges og besluttes og frem til, at projektet

realiseres. Hertil kommer blandt andet en forventning om stigende brug af

totalentrepriser fremadrettet, som også kan bidrage til at åbne op for nye løs-

ninger og metoder. Det betyder, at detaljer omkring trafikken med fordel først

kan og bør planlægges under udførelsen af et givent projekt og med inddragelse

af entreprenør, beredskab og politi. Herved kan der bedst muligt findes gode

løsninger, der forener anlægslogistik og trafikafvikling under hensyntagen til

projektets økonomi, naboer mv.

Ovenstående understøtter, at Vejdirektoratet som bygherre også fremadrettet

skal have tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne foretage de rette valg med hen-

syn til økonomi, fremkommelighed, fremdrift samt sikkerhed for vejarbejdere

og trafikanter, når statsvejnettet udbygges og udvides.

Jeg fremsender samtidig et eksemplar af denne redegørelse til rigsrevisor.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt