Finansudvalget 2015-16
SB 19 3
Offentligt
1677581_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
Kulturministeriets forvaltning
af udvalgte udlodningspuljer
November 2016
Statsrevisorerne beretning SB19/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 13. oktober 2016
1677581_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 19/2015 om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte
udlodningspuljer
Kulturministerens redegørelse af 16. september 2016
13. oktober 2016
RN 409/16
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som kulturministeren har iværksat som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Kulturministeren har gennemført en række ændringer af det kulturelle udlodningsakt-
stykke for 2016/17, som blev godkendt af Folketingets Finansudvalg den 23. juni 2016.
Ministeren vil derudover tydeliggøre, at udlodningspuljerne er reserver, og vil i sam-
arbejde med Finansministeriet sikre større bevillingsmæssig transparens. Ministeren
vil desuden ændre praksis og administrative retningslinjer for udlodningspuljerne.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
hvorvidt Kulturministeriet fremover sikrer større bevillingsmæssig transparens
 
hvorvidt Kulturministeriet fremover ændrer den administrative praksis og retnings-
linjerne for udlodningspuljerne, så de er i overensstemmelse med grundlæggende
forvaltningsretlige principper.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2016 en beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte
udlodningspuljer. Beretningen handlede om Ministeriets forvaltning af 3 udvalgte udlodnings-
puljer. De 3 puljer var finansieret af udlodningsmidler (tidligere kaldet tips- og lottomidler). De
3 puljer var ”Kulturpolitisk udvikling og information”, ”Bedre service og ny teknologi på Kultur-
ministeriets institutioner m.fl.” og ”Rådighedssummen”.
Statsrevisorerne beretning SB19/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 13. oktober 2016
1677581_0003.png
2
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at Kulturministeriet i
en række tilfælde havde tilsidesat grundlæggende principper om saglighed og ligebehand-
ling i forvaltningen af de 3 udlodningspuljer. Statsrevisorerne kritiserede desuden skarpt, at
Kulturministeriet havde bevilget en del af udlodningsmidlerne til sig selv og uden hjemmel
havde forøget ministerområdets bevillinger.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af kulturministerens redegørelse
5. Kulturministeren oplyser i sin redegørelse, at han tager kritikken alvorligt og vil følge op
på den.
Bevillingsmæssig transparens
6. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at Kulturministeriet havde bevilget en del af udlodnings-
midlerne til sig selv og uden hjemmel havde forøget ministerområdets bevillinger. Ministeri-
et havde således ikke givet Finansudvalget fyldestgørende oplysninger om, at udlodnings-
midlerne havde finansieret driftsopgaver i ministeriet og dets institutioner, der burde have
været finansieret af en driftsbevilling på finansloven.
Kulturministeren oplyser, at det vil blive tydeliggjort, at udlodningspuljerne er reserver, og at
ministeriet i samarbejde med Finansministeriet vil sikre større bevillingsmæssig transparens.
7. Kulturministeriet har som følge af Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik ændret det
kulturelle udlodningsaktstykke. Udlodningsaktstykket for 2016/17, der blev godkendt af Fol-
ketingets Finansudvalg den 23. juni 2016, indeholdt således følgende ændringer i forhold til
tidligere aktstykker:
Bevillingen til ”Bedre service og ny teknologi på Kulturministeriets institutioner m.fl.” er
udgået af aktstykket.
Formålsparagraffen for ”Kulturpolitisk udvikling og information” er præciseret.
For ”Kulturpolitisk udvikling og information” og ”Rådighedssummen” fremgår det nu ek-
splicit af aktstykket, at dispositioner på 1 mio. kr. eller derover forelægges Finansudval-
get, dvs. ved et særskilt aktstykke.
Der er redegjort for formål, hvor finansieringen er delt mellem finanslovsmidler og udlod-
ningsmidler.
Der er redegjort for tilfælde, hvor der bevilges midler til formål på aktstykket, som inden
for de seneste 3 år har været tilgodeset af andre bevillinger på finansloven.
Kulturministeren oplyser videre, at Finansudvalget i forbindelse med godkendelsen af det
kulturelle aktstykke bemærkede, at ”Udvalget er opmærksom på Statsrevisorernes kritik af
Kulturministeriets forvaltning af udlodningsmidlerne i 2011-2015, som udvalget er enig i. Ud-
valget har noteret sig kulturministerens tilfredsstillende svar vedrørende de foretagne æn-
dringer i forhold til tidligere års aktstykker”. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeren
har tilpasset det kulturelle udlodningsaktstykke for 2016.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om, hvorvidt Kul-
turministeriet fremover sikrer en større bevillingsmæssig transparens.
Statsrevisorerne beretning SB19/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 13. oktober 2016
1677581_0004.png
3
Administrativ praksis i Kulturministeriet
8. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at Kulturministeriet i en række tilfælde havde tilside-
sat grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Kulturministeren oplyser, at ministeriet på baggrund af kritikken nu vil ændre praksis og de
administrative retningslinjer. Ministeren oplyser videre, at han i forbindelse med behandlin-
gen af det kulturelle udlodningsaktstykke for 2016/17 orienterede Finansudvalget om, at han
vil udarbejde nye retningslinjer for fremtidig disponering af ”Kulturpolitisk udvikling og infor-
mation” og ”Rådighedssummen”.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om, hvorvidt Kul-
turministeriet fremover ændrer den administrative praksis og retningslinjerne for udlodnings-
puljerne, så de er i overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Lone Strøm