Statsrevisorerne beretning SB18/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. maj 2018

Finansudvalget 2017-18
SB 18 4
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

Miljø- og Fødevareministeriets

forvaltning af biodiversitet i

statsskovene

Juni 2018

Statsrevisorerne beretning SB18/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. maj 2018

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i

statsskovene (beretning nr. 18/2015)

28. maj 2018

RN 703/18

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Miljø- og Fødevareministeriets forvalt-

ning af biodiversitet i statsskovene, som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidlige-

re behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 26. september 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Siden Rigsrevisionen i 2016 afgav beretningen om Miljø- og Fødevareministeriets for-

valtning af biodiversitet i statsskovene, har ministeriet taget en række initiativer for

at skabe en mere omkostningseffektiv og målrettet forvaltning af biodiversitet i stats-

skovene.

Rigsrevisionen finder Miljø- og Fødevareministeriets initiativer tilfredsstillende og vur-

derer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Miljø- og Fødevareministeriet har justeret sine principper for driften af statens sko-

ve, så det nu tydeligt fremgår, at biodiversitet er det primære formål i alle statslige

biodiversitetsskove.

Miljø- og Fødevareministeriet har fortsat forbedret sin indsats for at skaffe mere

viden om biodiversitet i statens skove ved bl.a. at kortlægge naturmæssigt vær-

difuld statsskov. Ministeriet har anvendt den øgede viden i forbindelse med, at mi-

nisteriet i januar 2018 fremlagde forslag til udpegning af nye statslige biodiversi-

tetsskove.

Miljø- og Fødevareministeriet har som led i udpegningen af ny statslig biodiversi-

tetsskov gennemført et serviceeftersyn af de tidligere udlægninger af biodiversi-

tetsskov og vil i forlængelse heraf foreslå justeringer i disse udlægninger.

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet nye og mere præcise retningslinjer

for vedligeholdelse af grøftesystemer.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB18/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. maj 2018

Naturnær skovdrift

har bl.a.

fokus på at fremme den biolo-

giske mangfoldighed. Udgangs-

punktet er at lade naturen gøre

en så stor del af arbejdet som

muligt. Et af de grundlæggende

principper i den naturnære drift

er anvendelse af den foryngel-

se af træarter, der kommer af

sig selv på arealerne. Herved

spares store udgifter til plant-

ning og såning af nye kulturer.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i maj 2016 en beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvalt-

ning af biodiversitet i statsskovene. Beretningen handlede om, hvorvidt ministeriet på tilfreds-

stillende vis forvalter biodiversitet i statsskovene. Ministeriet lagde i

Danmarks nationale skov-

program

fra 2002 op til, at forvaltningen af biodiversitet i statsskovene skulle følge 2 spor. For

det første skulle der udlægges statslig biodiversitetsskov, så der var 10 % biodiversitetsskov

i statsskovene. For det andet skulle de øvrige 90 % af statsskovene omstilles til naturnær

skovdrift, hvor biodiversitet indgik som ét af flere formål, men hvor produktionen af træ også

havde høj prioritet.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det tilfredsstillende, at Miljø- og Fø-

devareministeriet havde udlagt statsskov til biodiversitetsskov i det planlagte omfang og in-

den for den økonomiske ramme og var i færd med at gennemføre tiltag, der fremover skal

sikre biodiversitet i statsskovene. Statsrevisorerne bemærkede dog, at de arealer, der blev

udlagt til biodiversitet på baggrund af

Naturskovsstrategien

fra 1992, generelt havde en høj

værdi i forhold til biodiversitet. Derimod havde arealerne, der blev udlagt på baggrund af

Dan-

marks nationale skovprogram

fra 2002, en lav værdi i forhold til biodiversitet. Sidstnævnte

fandt Statsrevisorerne ikke helt tilfredsstillende.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-

de punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Plukhugstskov

er skov, hvor

enkelttræer eller grupper af træ-

er fældes, hvorefter området

forynges gennem opvækst af

selvsåede planter.

Opfølgningspunkt

1. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at

evaluere principperne for plukhugstskov, så det sik-

res, at ministeriet i alle tilfælde driver plukhugstskov

med biodiversitet som hovedformål.

2. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at

forbedre sin viden om biodiversitet i statsskovene,

så fremtidig biodiversitetsskov bliver udlagt omkost-

ningseffektivt og målrettet skovarealer med stort

biodiversitetspotentiale.

3. Miljø- og Fødevareministeriets serviceeftersyn af

hidtil udlagt biodiversitetsskov ved udpegning af ny

biodiversitetsskov på baggrund af den nye viden om

biodiversitet.

4. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at

præcisere sine retningslinjer for indsatsen for at

genskabe de naturlige vandforhold i statsskovene.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på alle 4 punkter i beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Miljø- og fødevareministerens initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende miljø- og fødevareministerens initiativer i forhold til de punk-

ter der udestår fra beretningen. Gennemgangen er baseret på brevveksling med Miljø- og

Fødevareministeriet.

Principper for plukhugstskov

7. Statsrevisorerne fandt det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for pluk-

hugstskov ikke garanterede biodiversitet.

8. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen i 2016, at ministe-

riet ville evaluere principperne for plukhugstskov og sikre, at plukhugstskov i alle tilfælde

bliver drevet med biodiversitet som hovedformål.

Statsrevisorerne beretning SB18/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. maj 2018

9. I forbindelse med Rigsrevisionens opfølgning i marts 2018 har Miljø- og Fødevareministe-

riet oplyst, at retningslinjerne for plukhugstskov udgår som grundlag for ministeriets forvalt-

ning. Det skyldes, at det ikke har været tilstrækkeligt klart, at hovedformålet med driften af

plukhugstskov har været biodiversitet. Dele af de oprindelige plukhugstarealer vil fremover

blive forvaltet efter ministeriets nye retningslinjer for biodiversitetsskov, mens andre dele vil

blive forvaltet efter retningslinjerne for naturnær skovdrift i statens skove.

10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har justeret

sine principper for driften af statens skove, så det nu tydeligt fremgår, at biodiversitet er det

primær formål i alle statslige biodiversitetsskove. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund,

at denne del af sagen kan afsluttes.

Omkostningseffektiv og målrettet udlægning af ny biodiversitetsskov

11. Statsrevisorerne konstaterede, at Miljø- og Fødevareministeriet i perioden 2014-2015

havde igangsat projekter, der skulle sikre ministeriet øget viden om, hvor og hvordan der i

statsskovene kunne skabes mest og omkostningseffektiv biodiversitet. Rigsrevisionen an-

befalede i beretningen, at Miljø- og Fødevareministeriet fortsat prioriterede det højt at skaf-

fe mere viden om biodiversitet i statsskovene, sådan at ny udlægning af biodiversitetsskov

kunne ske omkostningseffektivt.

12. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen i 2016, at ministe-

riet arbejdede på at forbedre sin viden om biodiversitet i statsskovene. Ministeriet henviste

derudover til regeringens

Aftale om Naturpakke

(Naturpakken) fra 2016, hvori det fremgik,

at der skulle udlægges yderligere biodiversitetsskov, og at det skulle ske på den mest om-

kostningseffektive måde og på baggrund af den nyeste viden.

13. Miljø- og Fødevareministeriet har som led i Naturpakken udbygget sin indsats for at få

mere viden om biodiversitet. Ministeriet gennemførte således i løbet af 2017 og 2018 neden-

stående initiativer for at øge sin viden om, hvor og hvordan der i statsskovene kan skabes

mest og omkostningseffektiv biodiversitet:



kortlægning af naturmæssigt særligt værdifuld skov (efter skovlovens § 25)

erhvervs-ph.d. om sjældne og truede arter på Naturstyrelsen arealer

en biodiversitetsanalyse med anbefalinger om udpegning af skov til biodiversitetsformål

på statens arealer, udarbejdet ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet

strukturanalyse om udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer, udarbej-

det ved Københavns Universitet

en økonomisk model, der kan benyttes til at estimere omkostningsniveauet mellem for-

skellige bevoksninger, udarbejdet ved Københavns Universitet.

Miljø- og Fødevareministeriets

nye retningslinjer for biodiversi-

tetsskov opdeler biodiversitets-

skov i 2 typer. Dels urørt skov,

hvor der ikke må fældes træer.

Dels anden biodiversitetsskov,

hvor der kan fældes træer, men

hvor der skal efterlades mini-

mum 15 træer pr. hektar til død

og henfald. Det er væsentlig

mere, end hvad der kræves i

retningslinjerne for naturnær

skovdrift i statens skove, hvor

der skal efterlades minimum 5

træer pr. hektar til død og hen-

fald.

Omtrent samtidig med offentlig-

gørelsen af Rigsrevisionens be-

retning indgik den daværende

regering (Venstre) i maj 2016

en aftale med Dansk Folkepar-

ti, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti om en na-

turpakke. Aftalen indeholdt bl.a.

et mål om, at arealet med stats-

lig biodiversitetsskov skulle for-

dobles til 20 %.

Miljø- og Fødevareministeriet

besluttede i juni 2017, at kort-

lægning af naturmæssigt sær-

ligt værdifuld skov (efter skov-

lovens § 25) i de private skove

ikke skulle gennemføres. Mini-

steriet oplyste i den forbindelse,

at baggrunden for ministeriets

beslutning var en aftale herom

mellem aftaleparterne bag Na-

turpakken.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at den øgede viden er anvendt i forbindelse med,

at ministeriet i januar 2018 fremlagde forslag til udpegning af ny statslig biodiversitetsskov.

Forslaget er i høring i foråret 2018.

14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har forbedret

sin viden om biodiversitet i statsskovene, og at den nye viden er brugt aktivt i forbindelse med

et forslag til udpegning af ny statslig biodiversitetsskov. Rigsrevisionen vurderer på den bag-

grund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Serviceeftersyn af tidligere udlagt biodiversitetsskov

15. Statsrevisorerne bemærkede, at de arealer, der blev udlagt til biodiversitet på baggrund

af Naturskovsstrategien fra 1992, generelt havde en høj værdi i forhold til biodiversitet. Der-

imod havde arealerne, der blev udlagt på baggrund af

Danmarks nationale skovprogram

fra

2002, en lav værdi i forhold til biodiversitet. Sidstnævnte fandt Statsrevisorerne ikke helt til-

fredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 28. maj 2018

16. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen i 2016, at ministe-

riet i forbindelse med udpegningen af ny biodiversitetsskov ville foretage et serviceeftersyn

af tidligere udlægninger. På den baggrund ville ministeriet foreslå justeringer i respekt for den

kontinuitet i biodiversitetsskoven, som generelt er vigtig for både troværdigheden af udpeg-

ningerne og de langsigtede biologiske processer.

17. Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført et serviceeftersyn af de tidligere udlægnin-

ger af biodiversitetsskov og vil i forlængelse heraf foreslå justeringer af de eksisterende ud-

lægninger. Et af resultaterne af serviceeftersynet er, at dele af de oprindelige plukhugst-

arealer fremover skal forvaltes efter retningslinjerne for naturnær skovdrift i statens skove.

Det betyder, at arealerne med tidligere plukhugstskov ikke længere medregnes som stats-

lig biodiversitetsskov. Ministeriet vil kompensere for denne reduktion af statslig biodiversitets-

skov ved at udpege nye arealer til statslig biodiversitetsskov.

18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har gennem-

ført et serviceeftersyn af de tidligere udlægninger af biodiversitetsskov og i forlængelse her-

af vil foreslå justeringer i disse udlægninger. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at

denne del af sagen kan afsluttes.

Retningslinjer for indsatsen for at genskabe de naturlige vandforhold

19. Statsrevisorerne fandt det ikke helt tilfredsstillende, at indsatsen for at genskabe de na-

turlige vandforhold tog udgangspunkt i uklare retningslinjer om, fx hvad det koster, og hvor

længe man skal vedligeholde grøfter.

Driften af statsskovene har si-

den 2007 været certificeret ef-

ter både FSC- og PEFC-ordnin-

gerne. Certificeringsordninger-

nes formål er at sikre, at træet

er produceret på en bæredyg-

tig måde.

20. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen i 2016, at retnings-

linjerne for indsatsen for at genskabe de naturlige vandforhold ville blive præciseret. Med

præciseringen ville det komme til at fremgå, at der, i det omfang det kunne tillades inden for

certificeringsordningerne, skulle foretages en afvejning mellem biodiversitet og produktions-

tab. Dette skulle ske for at undgå uforholdsvis store økonomiske tab.

21. Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet nye interne retningslinjer for Naturstyrel-

sens vedligeholdelse af grøftesystemer på styrelsens lokale enheder. Retningslinjerne byg-

ger på konsulentrapporten

Udvikling af naturlig hydrologi i Naturstyrelsens skove,

som sty-

relsen fik udarbejdet i 2017. Retningslinjerne omfatter en række konkrete spørgsmål, som

skal afklares, inden der træffes beslutning om, hvorvidt et grøftesystem skal vedligeholdes.

22. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbej-

det nye og mere præcise retningslinjer for vedligeholdelse af grøftesystemer. Rigsrevisio-

nen konstaterer, at retningslinjerne understøtter, at beslutningen om, hvorvidt et grøftesy-

stem skal vedligeholdes på tværs af styrelsens lokale enheder, kan træffes på et mere ens-

artet grundlag, end hvad der har været gældende tidligere. Rigsrevisionen vurderer på den

baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm