Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Finansudvalget 2015-16
SB 17 4
Offentligt

Februar 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

tilskudsforvaltningen

i landbrugets fonde

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om tilskudsforvaltningen i land-

brugets fonde (beretning nr. 17/2015)

5. februar 2020

RN 701/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om tilskudsforvaltningen i landbru-

gets fonde, som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet sagen

i notat til Statsrevisorerne af 26. september 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat initiativer, som skal styrke tilskudsforvalt-

ningen i landbrugets fonde. Ministeriet har indført nye regler på en række områder,

ligesom ministeriet har skærpet retningslinjerne for habilitetsspørgsmål og indført

egenkontrolprogrammer. Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer vedrørende

etablering af nye regler og retningslinjer for fondene tilfredsstillende og vurderer, at

denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Miljø- og Fødevareministeriet har fastsat regler for at overføre uforbrugte midler

mellem projekter og har arbejdet med at sikre, at faste ansøgere ikke behandles

særskilt.

Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet dokumentation i klagesager og har

skærpet retningslinjerne for vurdering af habilitet.

Miljø- og Fødevareministeriet har indført egenkontrolprogrammer, som skal un-

derstøtte et øget fokus på principperne for effektiv tilskudsforvaltning, både i for-

hold til sagsgange og i forhold til sagsbehandlingen af konkrete sager.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2018

og 2019 har varetaget tilsynet med landbrugets fonde på nedsat niveau. Ministeriet

har dermed begrænset viden om, i hvilket omfang fondene følger de fastsatte regler.

Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Miljø- og Fødevareministeriets tilpasning af resurserne til tilsynsopgaven, herun-

der afvikling af forsinkede opgaver.

Miljø- og Fødevareministeriets opfølgning på fondens efterlevelse af reglerne om

annoncering og brug af tildelingskriterier.

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

•

Miljø- og Fødevareministeriets opfølgning på fondenes videre arbejde med effekt-

mål og effektevaluering, herunder ministeriets kommende årsrapport for 2018 til

Folketinget.

Miljø- og Fødevareministeriets planlægning og tilrettelæggelse af evalueringen af

fondene i 2022.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i maj 2016 en beretning om tilskudsforvaltningen i landbru-

gets fonde. Beretningen handlede om, hvordan Miljø- og Fødevareministeriet har sik-

ret, at landbrugets fonde har forvaltet deres tilskud i overensstemmelse med regler-

ne og principperne for effektiv tilskudsforvaltning.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at Miljø- og Fødeva-

reministeriet ikke havde sikret en effektiv og korrekt forvaltning i landbrugets fonde.

Fondene havde ikke forvaltet i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og

principper om fx lige og ensartet behandling af ansøgere og god tilskudsforvaltning.

Ministeriets tilsyn havde hverken fulgt op på, om ordningen havde den ønskede sam-

fundsmæssige effekt, eller om fondenes tilskudsforvaltning havde været effektiv og

korrekt.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Miljø- og Fødevareministeriets tilpasning af re-

surserne til tilsynsopgaven i NaturErhvervstyrelsen.

2. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at

fastsætte regler for annoncering og brugen af tilde-

lingskriterier for at sikre en mere ensartet og gen-

nemsigtig annoncering samt fondenes overvejelser

om, hvordan opslag bedst annonceres, og om fon-

dene følger de nye regler om brugen af tildelingskri-

terier.

3 Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at

fastsætte regler for at overføre uforbrugte midler

mellem projekter og med at sikre, at faste ansøgere

ikke behandles særskilt, samt at reglerne sikrer, at

det er gennemsigtigt for alle parter, på hvilket

grundlag tilskudsmidlerne bliver omfordelt, og at

dette sker på en ensartet måde for alle ansøgere.

4. Miljø- og Fødevareministeriets og fondenes ar-

bejde med at opstille klare effektmål for fondene

og følge op på disse i evaluering.

5 Miljø- og Fødevareministeriets praksis med at

indhente dokumentation i klagesager og ministeri-

ets arbejde med at skærpe retningslinjerne for vur-

dering af habilitet.

Status

Behandles i dette notat.

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Opfølgningspunkt

6. Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af be-

hovet for at evaluere den samlede tilskudsordning.

7. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med hen-

sigtsmæssige egenkontrolprogrammer, som skal

understøtte et øget fokus på principperne for ef-

fektiv tilskudsforvaltning, både i forhold til sagsgan-

ge og i forhold til sagsbehandlingen af konkrete sa-

ger.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de ovenstående punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Miljø- og Fødevareministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Miljø- og Fødevareministeriets initiativer i forhold til de

udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på møde og brevveks-

ling med Miljø- og Fødevareministeriet. Tilsynet med landbrugets fonde ligger under

Landbrugsstyrelsen, tidligere NaturErhvervsstyrelsen.

Resurser til tilsyn

7. Statsrevisorerne bemærkede, at Miljø- og Fødevareministeriet over en årrække

havde reduceret resurserne til tilsynsopgaven, dels af resursemæssige årsager, dels

fordi man havde tillid til fondenes forvaltning. Samtidig havde ministeriet ikke kon-

trolleret fondenes administration, fordi man havde forudsat, at fondene som særlige

forvaltningsmyndigheder generelt efterlevede forvaltningsretlige regler, herunder ha-

bilitetsregler.

8. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse, at Landbrugsstyrelsen var

indstillet på at øge resurseforbruget set i lyset af de nye initiativer, som Miljø- og Fø-

devareministeriet ville iværksætte på baggrund af Rigsrevisionens beretning.

9. Vi har bedt Miljø- og Fødevareministeriet redegøre for udviklingen i resurserne an-

vendt til styrelsens tilsyn siden 2016. Ministeriet har redegjort for det budgetterede

og afholdte resurseforbrug i Landbrugsstyrelsen i relation til tilsynet med fondene i

perioden 2015-2019. Dette er vist i tabel 1.

Tabel 1

Budgetteret og afholdt resurseforbrug til forvaltning af fondene i

perioden 2015-2019

2015

Budget (timer)

Afholdt (timer)

1�½736

2�½280

2016

1�½920

2�½672

2017

2�½320

2�½885

2018

4�½212

4�½803

2019

4�½888

6�½511

Kilde:

Miljø- og Fødevareministeriet

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Det fremgår af tabel 1, at Miljø- og Fødevareministeriet i perioden 2015-2019 løbende

har øget det budgetterede og afholdte antal timer på forvaltning af fondene. Ministe-

riet har oplyst, at resurseforbruget er anvendt til tilsyn med fondene og til implemen-

tering af en ny og fremtidssikret tilsynsmodel, der skal indføres fra 2020. Bekendtgø-

relse nr. 1703 af 16. december 2016 om administration og revision af promille- og pro-

duktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet (administrationsbe-

kendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. januar 2017, stiller flere krav, og tilsynsopgaven

kræver derfor flere resurser sammenlignet med tidligere.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fra 2018 til 2022 skal gennemføre en ræk-

ke udgiftsreducerende tiltag, der bl.a. har medført personaleafgang fra fondstilsynet i

oktober 2018. Dette har haft konsekvenser for Miljø- og Fødevareministeriet i 2018 og

2019, hvor tilsynet med landbrugets fonde er varetaget på nedsat niveau. Landbrugs-

styrelsen har i december 2019 afsluttet gennemgangen af fondenes referater fra 2017,

og styrelsen har løbende givet tilbagemelding til fondene i forbindelse med bl.a. sta-

tusmøder. Ministeriet har i december 2019 afgivet årsrapporten for 2017 til Folketin-

get om promille- og produktionsafgiftsfondenes virksomhed med mere end et halvt

års forsinkelse.

Landbrugsstyrelsen er primo 2020 forsinket med tilsynet vedrørende 2018. Styrel-

sen har endnu ikke afsluttet gennemgangen af referater fra bestyrelsesmøder i 2018

og tilsynet med fondenes regnskaber for dette år. Miljø- og Fødevareministeriet har

videre oplyst, at Landbrugsstyrelsen ikke har ført tilsyn med fondenes strategier. Mi-

nisteriet forventer, at de forsinkede opgaver gradvist kan nedbringes med et øget re-

surseforbrug i løbet af 2020.

10. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at tilsynet med fondene er vareta-

get på nedsat niveau, på trods af at miljø- og fødevareministeren i 2016 oplyste til

Rigsrevisionen, at ministeriet ville føre tilsyn med, at de nye initiativer blev gennem-

ført i fondene. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets tilpasning af resurserne til

tilsynsopgaven, herunder afvikling af forsinkede opgaver.

Annoncering og brugen af tildelingskriterier for at sikre en mere ens-

artet og gennemsigtig annoncering og sagsbehandling

11. Statsrevisorerne bemærkede, at det ikke var tilstrækkeligt gennemsigtigt, på hvil-

ket grundlag landbrugets fonde uddelte tilskud.

12. Det fremgik af beretningen, at fondene ikke havde behandlet ansøgninger på en

ensartet måde ved at bruge tildelingskriterier systematisk, så det kunne dokumente-

res, på hvilket grundlag tilskud var givet. Det fremgik også af beretningen, at fondene

burde overveje, om der kunne gøres mere for at sikre et bedre ansøgerfelt og dermed

en større konkurrence om midlerne.

13. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse, at ministeren ville fastsætte

regler om fondenes annoncering af opslag, så fondene skal sikre ordningens tilgæn-

gelighed. Fondene skulle desuden forud for hver ansøgningsrunde overveje alterna-

tive annonceringsmuligheder og dokumentere deres overvejelser herom. Ministeren

oplyste, at ministeriet ville fastsætte regler i bekendtgørelsen om brugen af tildelings-

kriterier, som skal bidrage til at øge gennemsigtigheden i grundlaget for de beslutnin-

ger, bestyrelsen træffer.

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Annoncering

14. Miljø- og Fødevareministeriet har fastsat regler for annoncering i bekendtgørel-

sen. Det fremgår nu af den gældende bekendtgørelse, at fonden forud for en ansøg-

ningsrunde skal overveje, om offentliggørelse af ansøgningsfrister og ansøgningspro-

cedurer mv. på egen hjemmeside skal suppleres med offentliggørelse på andre plat-

forme og i relevante medier. Fondens overvejelser, herunder begrundelse af fravalg

eller tilvalg af supplerende offentliggørelse, skal fremgå af bestyrelsesreferatet.

Brugen af tildelingskriterier

15. Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet med virkning fra 2017

har fastsat regler for fondenes brug af tildelingskriterier. Fonden skal forud for hver

ansøgningsrunde beslutte tildelingskriterier for de hovedformål i landbrugsstøttelo-

ven, som er relevante for fonden. Tildelingskriterierne skal offentliggøres sammen

med ansøgningsfrister og ansøgningsprocedurer mv. Fonden skal anvende tildelings-

kriterierne aktivt i prioriteringen mellem indkomne ansøgninger. Tildelingskriterierne

skal endvidere anvendes aktivt i begrundelserne over for ansøgere, der meddeles af-

slag. De hovedhensyn, der ligger til grund for fondenes beslutninger om bevilling af

tilskud og afslag på tilskud, skal fremgå af bestyrelsesreferatet.

Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2018 og 2019 har vareta-

get tilsynet med landbrugets fonde på nedsat niveau. Ministeriet har bl.a. først afslut-

tet tilsynet med fondenes referater for 2017 i december 2019 og er forsinket med til-

synet med fondenes regnskaber for 2018. Ministeriet har endvidere ikke ført tilsyn

med fondenes strategier.

16. Samlet set viser vores gennemgang, at Miljø- og Fødevareministeriet har fastsat

regler for annoncering og brugen af tildelingskriterier for at sikre en mere ensartet og

gennemsigtig sagsbehandling. Vi vurderer dermed, at denne del af sagen kan lukkes.

Vores gennemgang viser også, at ministeriet endnu ikke har ført tilsyn med fondenes

efterlevelse af administrationsbekendtgørelsens regler for annoncering og brug af til-

delingskriterier. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets opfølgning på fondens ef-

terlevelse af reglerne om annoncering og brug af tildelingskriterier.

Regler for at overføre uforbrugte midler mellem projekter og arbejdet

med at sikre, at faste ansøgere ikke behandles særskilt

17. Statsrevisorerne bemærkede, at fondene havde tilladt overflytning af uforbrugte

midler fra ét projekt til et andet og favoriseret faste tilskudsmodtagere med samme

beløb hvert år, hvilket var i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip.

18. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse, at fondene ville ophøre med

at opdele ansøgere i grupper og øremærke midler til faste tilskudsmodtagere. Det

skulle fremgå udtrykkeligt af fondenes sagsgangsbeskrivelser, at disse procedurer ik-

ke anvendes. Ministeren ønskede dog at fastholde muligheden for at overflytte ufor-

brugte tilskudsmidler fra ét projekt til et andet for at sikre en bedre udnyttelse af mid-

lerne. Ministeren ville fastsætte regler herfor, som skulle sikre, at midlerne kunne flyt-

tes til allerede godkendte projekter, og at der ville være fuld dokumentation for alle

ændringer.

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

19. Vores gennemgang viser, at ministeriet i bekendtgørelsen har fastsat regler for pro-

cedurerne for fordeling af overskydende midler, herunder en procedure for fordeling

af overskydende midler blandt tilskudsmodtagere, der har fået bevilget tilskud fra

fonden i det pågældende år. Proceduren fremgår af boks 1.

Boks 1

Procedure for fordeling af overskydende midler

Fonden kan opgøre et forventet mindre forbrug af bevilgede tilskud for et budgetår og

beslutte at:

1) iværksætte en ny ansøgningsrunde

2) indkalde ansøgninger for så vidt angår allerede godkendte aktiviteter.

Stk. 2. Fondens bevilling af tilskud efter stk. 1, nr. 2, er betinget af, at:

1) tilskudsmodtager har fået bevilget tilskud fra fonden i det pågældende budgetår

2) aktiviteterne er godkendt af fonden i en forudgående ansøgningsrunde i det

pågældende budgetår.

Stk. 3. Fonden skal forud for meddelelse af endelig bevilling efter stk. 1, nr. 2, forelægge

ansøgningerne for fondens revisor. Revisor foretager en vurdering af, om betingelserne

nævnt i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 4. Det af fonden opgjorte mindre forbrug af bevillinger og omfanget af nye

bevillinger efter stk. 1, nr. 2, skal beskrives i ledelsesberetningen til årsregnskabet samt

fremgå af noter til fondens ændringsbudgetter og regnskaber.

Kilde:

Bekendtgørelse nr. 1703 af 16. december 2016 om administration og revision af promille- og

produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet.

20. Rigsrevisionen vurderer, at reglerne kan sikre, at det er gennemsigtigt for alle par-

ter, på hvilket grundlag tilskudsmidlerne bliver omfordelt, og at dette kan understøt-

te, at sker på en ensartet måde for alle ansøgere. Rigsrevisionen konstaterer, at mini-

steriet har fastsat regler for fordeling af overskydende midler, og vurderer på den

baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Effektmål og effektevaluering

21. Statsrevisorerne bemærkede, at fondene ikke havde opstillet effektmål, der kan

følges op på, selv om det var forudsat i landbrugsstøtteloven.

22. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse, at ministeren ville fastsæt-

te regler om, at hver fond skal formulere en strategi, der indeholder konkrete, speci-

fikke og målbare effektmål for en eller flere af fondens aktiviteter eller strategiske fo-

kusområder, og at fondene skal anvende effektvurderingerne i den løbende udvikling

af strategien. Fondene ville i bekendtgørelsen blive pålagt at gøre rede for resultatet

af effektevalueringerne i deres årsberetning, og ministeren ville referere relevante

dele af fondenes evalueringer i sin årsrapport til Folketinget om promille- og produk-

tionsafgiftsfondenes virksomhed, jf. pkt. 9.

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

23. Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i administrationsbe-

kendtgørelsen fra 2017 har fastsat regler for opstilling af effektmål. Det fremgår af

bekendtgørelsen, at hver fond forud for en ansøgningsrunde skal beslutte en strategi

for effekten af sine aktiviteter og heri opstille konkrete og målbare effektmål for ud-

valgte aktiviteter eller strategiske fokusområder.

24. Administrationsbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2017. Det betyder, at

fondene ikke har kunnet nå at opstille konkrete og målbare effektmål for udvalgte ak-

tiviteter eller strategiske fokusområder for 2017. Fondenes bestyrelser havde allere-

de i 2016 truffet beslutning om projekterne for 2017.

Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med tilsynet for 2017 bemærket til de 4 fonde,

at fondene mangler at opstille konkrete og målbare effektmål for udvalgte aktiviteter

eller strategiske fokusområder.

Det fremgår af rapporten Promille- og produktionsafgiftsfondenes virksomhed 2017,

som Miljø- og Fødevareministeriet har afgivet til Folketingets Miljø- og Fødevareud-

valg den 5. december 2019, at fondene i løbet af 2017 har arbejdet på at vedtage

strategier, der indeholder effektmål for fondene. Promilleafgiftsfonden for landbrug

har i 2017 sammen med en ekstern konsulent arbejdet på at videreudvikle en effekt-

vurderingsmetode, herunder bl.a. opstille yderligere konkrete og målbare effektmål

samt definere en fremtidig proces for opfølgning på støttede projekter. De øvrige

fonde har ligeledes i løbet af 2017 arbejdet med at opstille konkrete og målbare ef-

fektmål. Ud fra et ønske om at sikre fagligt forsvarlige mål har fondene udskudt op-

stillingen af mål til 2018, hvor de kan offentliggøres med ansøgningsmaterialet for

2019.

25. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet i admi-

nistrationsbekendtgørelsen fra 2017 har fastsat regler for opstilling af effektmål. Rigs-

revisionen vurderer, at denne del af sagen kan lukkes. Rigsrevisionen vil dog fortsat

følge ministeriets opfølgning på fondenes videre arbejde med effektmål og effekt-

evaluering, herunder ministeriets rapportering i den kommende årsrapport for 2018

til Folketinget.

Klager og habilitet

26. Statsrevisorerne bemærkede, at NaturErhvervstyrelsens behandling af klager og

henvendelser hovedsageligt bestod i at indhente redegørelser fra fondenes bestyrel-

ser uden at forlange dokumentation for den konkrete forvaltning. Statsrevisorerne

bemærkede endvidere, at styrelsens tolkning af, hvornår et bestyrelsesmedlem er in-

habilt, var meget snæver, usædvanlig og problematisk.

27. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse, at NaturErhvervstyrelsen i

forbindelse med behandlingen af klagesager og andre henvendelser fremover ville

indhente dokumentation for den konkrete forvaltning hos fondene. Videre ville mini-

steren fastsætte regler for at skærpe vurderingen af habilitet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Klager

28. Miljø- og Fødevareministeriet har i perioden 2017-2019 modtaget i alt 9 klager, hvor

de 3 vedrører de 4 fonde, vi behandler i dette notat. Vi har ikke forholdt os til det kon-

krete indhold i klagerne og i Landbrugsstyrelsens afgørelser.

Vores gennemgang viser, at Landbrugsstyrelsen indhenter dokumentation fra klage-

ren i form af bl.a. ansøgningsmateriale og fondenes afslag. Landbrugsstyrelsen ind-

henter herefter fondenes høringssvar til klagerne, ligesom styrelsen indhenter refera-

ter, sagsgangsbeskrivelser, strategier, tildelingsprincipper etc. som dokumentation

for fondenes behandling af klagernes sager. I den videre behandling af klagerne fore-

tager Landbrugsstyrelsen en partshøring, hvor såvel fonde som klager får mulighed

for at forholde sig til modpartens høringssvar.

Habilitet

29. Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2017 som følge af Rigs-

revisionens beretning udsendte en revideret udgave af Generel vejledning om regler

for habilitet/inhabilitet til brug for promille- og produktionsafgiftsfondene. Ministeriet

har i den nye vejledning fastholdt, at bestyrelsesmedlemmer kan varetage generelle

brancheinteresser i bestyrelsesarbejdet, idet dette er forudsat i landbrugsstøttelo-

ven. I vejledningen er det imidlertid præciseret, at der altid skal anlægges en skærpet

vurdering af habilitet, hvis:

•

et bestyrelsesmedlem har underskrevet en ansøgning

et bestyrelsesmedlem er fagligt ansvarlig for et projekt, typisk som projektleder

et bestyrelsesmedlem har en betydelig karrieremæssig interesse i projektet.

30. Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning, at den skærpede vurde-

ring er udtryk for ændring af hidtil gældende praksis for fondsbestyrelsernes vurde-

ring af habilitets-spørgsmål og skal sikre, at det pågældende bestyrelsesmedlem ik-

ke har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering

er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på

en upartisk måde.

31. Rigsrevisionen konstaterer på den baggrund, at Miljø- og Fødevareministeriet i sin

klagesagsbehandling nu indhenter dokumentation fra fondenes bestyrelser for deres

konkrete forvaltning. Ministeriet har desuden skærpet retningslinjerne for habilitets-

vurderinger. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan af-

sluttes.

Evaluering af den samlede tilskudsordning

32. Statsrevisorerne bemærkede, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde evalu-

eret ordningen, selv om den har eksisteret siden 1972.

33. Miljø- og fødevareministeren oplyste hertil, at ministeren ville afvente resultater-

ne af de ændringer i fondenes administration, som Rigsrevisionens beretning gav an-

ledning til, og i lyset heraf overveje behovet for en evaluering. Med de foreslåede præ-

ciseringer og krav til effektevalueringen, som fondene skulle gennemføre, ville mini-

steriet følge udviklingen på området tæt, herunder i forhold til de skærpede krav til

beskrivelser af støttede projekters erhvervs- og samfundsmæssige effekter, som

skulle indgå i den årlige afrapportering af fondenes virksomhed til Folketinget.

Statsrevisorerne beretning SB17/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

34. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at siden Rigsrevisionen afgav beretningen, har

Miljø- og Fødevareministeriet gennemført en række tiltag på området, som det også

fremgår af ovenstående opfølgningspunkter. Desuden har et konsulentfirma i 2018-

2019 analyseret tilsynet og foreslået en ny tilsynsmodel, herunder et spor for at føre

tilsyn med fondenes effektarbejde. Det nye tilsyn lægger op til læring og efterfølgen-

de justering. Fondene har siden den ændrede administrationsbekendtgørelse arbej-

det med effektmodeller og effektmål. Tilsynet med de første resultater vil blive gen-

nemført i 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er for tidligt at evaluere tilskudsordnin-

gens samlede samfundsøkonomiske effekt. Ministeriet vil afvente virkningen af de

nye tiltag, herunder at den nye tilsynsmodel har været taget i brug i et par år, så eva-

lueringen gennemføres på et solidt grundlag.

35. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har vurderet behovet for

en samlet evaluering af ordningen. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet vil

evaluere den samlede tilskudsordning, når den nye tilsynsmodel har været i brug i

nogle år, dvs. i 2022. Rigsrevisionen vil følge ministeriets planlægning og tilrettelæg-

gelse af evalueringen.

Egenkontrolprogrammer og øget fokus på principperne for effektiv til-

skudsforvaltning

36. Statsrevisorerne fandt det særligt vigtigt at være opmærksom på forvaltningsret-

lige principper, når der kan være interessesammenfald i forhold til tilskudsforvaltning.

37. Miljø- og fødevareministeren oplyste i sin redegørelse, at ministeren ville stille krav

i bekendtgørelsen om, at fondene skal etablere dokumenterede egenkontrol-pro-

grammer, som skal understøtte et øget fokus på principperne for effektiv tilskudsfor-

valtning, både i forhold til sagsgange og i forhold til sagsbehandlingen af konkrete sa-

ger.

38. Vores undersøgelse viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har fastsat regler om,

at hver fond skal sørge for, at der udføres egenkontrol, der sikrer, at tilskudsforvalt-

ningen er i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper, som er

beskrevet i Finansministeriets vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Resultatet

af de udførte egenkontroller skal opsummeres i en årlig rapport. Fondens revisor skal

gennemgå fondens sagsgangsbeskrivelser og egenkontrolprogrammet og udtage et

antal sager til stikprøvekontrol. Revisor skal afgive erklæring om, hvorvidt egenkon-

trollen er beskrevet i et egenkontrolprogram. Revisor skal endvidere erklære, om til-

skudsforvaltningen har været i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler

og principper. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan

afsluttes.

Lone Strøm