Finansudvalget 2015-16
SB 14 3
Offentligt
1655119_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
Beskæftigelsesministeriets
implementering af reformer
August 2016
Statsrevisorerne beretning SB14/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 30. juni 2016
1655119_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 14/2015 om Beskæftigelsesministeriets
implementering af reformer
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 31. maj 2016
30. juni 2016
RN 307/16
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som beskæftigelsesministeren vil iværk-
sætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Beskæftigelsesministeren anfører generelt, at han er enig i, at Beskæftigelsesministe-
riet kan gøre mere for at sørge for, at bekendtgørelser og vejledninger ved store re-
former kommer ud til kommunerne i så god tid som muligt inden reformernes ikraft-
træden. Det samme gælder også rammerne for implementeringen af reformerne i de
kommunale it-systemer, så de kan anvendes af sagsbehandlerne fra reformernes
ikrafttræden.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre, at bekendtgørelser og vejlednin-
ger er klar i god tid før reformers ikrafttræden
Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre, at rammerne for de kommunale
it-systemer er klar til tiden og tilrettet nye krav i lovgivningen
Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre, at kommunerne får en god ser-
vice, når de retter henvendelse til ministeriet, ved at kommunernes henvendelser
besvares inden for den fastsatte frist samt registreres og systematiseres.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2016 en beretning om Beskæftigelsesministeriets implemen-
tering af reformer. Beretningen handlede om, hvorvidt ministeriet i tilstrækkelig grad har si-
kret rammerne for kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen,
kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Ministeriet skal understøtte kommuner-
nes arbejde med at implementere reformer. Heri indgår sikring af, at det administrative grund-
lag for reformerne og rammerne for de er klar, når lovgivningen til reformerne træder i
kraft. kommunale it-systemer
Statsrevisorerne beretning SB14/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 30. juni 2016
1655119_0003.png
2
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de ikke fandt det tilfreds-
stillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for
kommunernes udmøntning af reformerne i praksis. Ministeriet burde i langt højere grad have
levet op til Justitsministeriets anbefalinger om, at bekendtgørelser og vejledninger er klar i
god tid før reformers ikrafttræden. Statsrevisorerne fandt det desuden ikke tilfredsstillende,
at rammerne for de kommunale it-systemer ikke var klar til tiden og ikke i tilstrækkelig grad
var tilrettet nye krav i lovgivningen.
Det fremgik også af beretningen, at Beskæftigelsesministeriet indtil for nylig ikke har haft in-
terne frister for besvarelse af henvendelser fra kommunerne, herunder spørgsmål til lovfor-
tolkning. Rigsrevisionen vurderede, at ministeriet fremadrettet bør sikre, at kommunerne får
en god service, når de retter henvendelse til ministeriet.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af beskæftigelsesministerens redegørelse
Vejledninger og bekendtgørelser
5. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget
sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis.
Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at ingen af bekendtgørelserne og vejlednin-
gerne blev offentliggjort mere end 7 arbejdsdage før reformernes ikrafttræden, at 4 bekendt-
gørelser blev offentliggjort
efter
lovens ikrafttræden, og at de øvrige 46 bekendtgørelser
blev offentliggjort sent – i gennemsnit 2 arbejdsdage før ikrafttræden. Statsrevisorerne fandt
det ligeledes ikke tilfredsstillende, at 13 ud af 15 vejledninger blev offentliggjort
efter
lovens
ikrafttræden og med en forsinkelse på i gennemsnit 67 arbejdsdage.
Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet ikke
har sikret, at det administrative grundlag for kommunernes implementering af reformerne
har været klar i god tid før reformernes ikrafttræden. Tiden mellem lovens vedtagelse og
ikrafttræden har i mange tilfælde været kort, men også i de tilfælde, hvor der har været god
tid, har Beskæftigelsesministeriet udsendt bekendtgørelser og vejledninger kort tid før lo-
vens ikrafttræden eller efter lovens ikrafttræden.
Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at det er vigtigt, at kommunerne er bekendt med
reformernes lovgrundlag, og hvordan loven skal fortolkes, i god tid inden, de skal admini-
strere reglerne. Kommunerne betragter de bekendtgørelser og vejledninger, der kommer
fra Beskæftigelsesministeriet, som central støtte til deres lovfortolkning, og det er derfor vig-
tigt, at de kommer i rette tid til at støtte kommunernes sagsbehandling.
6. Beskæftigelsesministeren tilkendegiver, at Beskæftigelsesministeriet kan gøre mere for
at sørge for, at bekendtgørelser og vejledninger ved store reformer kommer ud til kommu-
nerne i så god tid som muligt inden reformernes ikrafttræden.
Ministeren oplyser, at han har indskærpet over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering, at vejledninger til ny lovgivning skal udstedes i god tid, og at der er igangsat et in-
ternt arbejde i styrelsen, som skal se nærmere på, hvornår og i hvilke situationer forskel-
lige typer af vejledninger kan anvendes.
Ministeren oplyser desuden, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund
af Rigsrevisionens beretning har besluttet at styrke informations- og vejledningsarbejdet
med reformhjemmesider, som viser alle planlagte aktiviteter som led i implementeringen af
reformen, og hvornår kommunerne kan forvente at modtage de forskellige produkter. I for-
bindelse med implementeringsarbejdet med den seneste reform – Jobreform I, som blev
vedtaget i Folketinget den 17. marts 2016 – offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet en
startvejledning dagen efter lovens vedtagelse, dvs. den 18. marts 2016.
Statsrevisorerne beretning SB14/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 30. juni 2016
1655119_0004.png
3
Lovgivningen til Jobreform I blev stadfæstet den 22. marts 2016 og trådte i kraft den 1. april
2016. Reformen indeholder en 225-timers regel og et kontanthjælpsloft, som har virkning fra
den 1. oktober 2016. Bekendtgørelse til 225-timers reglen blev offentliggjort den 30. marts
2016, og vejledningen blev offentliggjort den 31. marts 2016. Ministeren oplyser, at bekendt-
gørelse og vejledning til kontanthjælpsloftet forventes udsendt i løbet af juni 2016.
7. Rigsrevisionen finder, at det er positivt, at Beskæftigelsesministeriet vil gøre en indsats
for, at kommunerne modtager vejledninger og bekendtgørelser meget tidligere i implemen-
teringsforløbet. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i ministeriets indsats for at sikre,
at bekendtgørelser og vejledninger er klar i god tid før reformers ikrafttræden, fx om ministe-
riet i de igangværende og kommende reformer har taget væsentlige initiativer til at forbedre
processen.
It-systemer
8. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at rammerne for de kommunale it-syste-
mer, som er vigtige arbejdsredskaber for sagsbehandlerne, ikke var klar til tiden og ikke i
tilstrækkelig grad var tilrettet nye krav i lovgivningen.
Det fremgik af beretningen, at det ofte er uigennemskueligt for kommunerne, om årsagen til
oplevede driftsproblemer ligger i kommunens eget it-system, eller om årsagen ligger i Det
Fælles Datagrundlag, som drives af Beskæftigelsesministeriet. Rigsrevisionen fandt, at mini-
steriet bør tage et ansvar for at øge gennemsigtigheden for kommunerne på dette område.
9. Beskæftigelsesministeren oplyser i sin redegørelse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i dialog med KL og de kommunale it-leverandører har iværksat flere initiativer
til en forbedret kommunikation til kommunerne om fejl og driftsforstyrrelser.
Det fremgik af beretningen, at Beskæftigelsesministeriet kun gennemfører et mindre antal
af den type tests, der omfatter den fulde sammenkobling af it-systemerne på beskæftigel-
sesområdet, og at det kan være årsagen til de fejl, som kommunerne har oplevet. Rigsrevi-
sionen fandt, at ministeriet systematisk bør undersøge fejl, der slipper igennem til driften og
påvirker sagsbehandlingen i jobcentrene, herunder hvordan de kunne have været opdaget
tidligere.
Ministeren oplyser, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter drøftelse med en
række kommuner har iværksat en række nye initiativer til en forbedret understøttelse af test-
processerne i styrelsen og hos de kommunale it-leverandører, så it-understøttelsen af re-
former og andre ændringer kan idriftsættes med færre fejl. I initiativerne indgår bl.a. opda-
tering og udbygning af de fælles testprocesser og etablering af et fælles testlab med delta-
gelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og de kommunale it-leverandører.
Ministeren oplyser også, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil drøfte med KL,
hvordan kommunerne i større omfang kan løfte opgaven med en forbedret test af de inter-
ne snitflader mellem kommunernes it-systemer.
10. Rigsrevisionen finder, at det er positivt, at Beskæftigelsesministeriet tager initiativ til at
forbedre kommunikationen til kommunerne og at forbedre testprocesserne. Rigsrevisionen
vil fortsat følge ministeriets indsats for at sikre, at rammerne for de kommunale it-systemer
er klar til tiden og tilrettet nye krav i lovgivningen, fx om ministeriet har aftalt testprocedurer
eller lagt kommunikationsplaner med kommunernes it-leverandører.
Statsrevisorerne beretning SB14/2015 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 30. juni 2016
1655119_0005.png
4
God service ved henvendelser fra kommunerne
11. Det fremgik af beretningen, at Beskæftigelsesministeriet ikke har haft interne frister for
besvarelse af henvendelser fra kommunerne, herunder spørgsmål til lovfortolkning, men at
ministeriet har udarbejdet et notat, hvoraf det bl.a. fremgår, at ministeriet vil fastsætte en stan-
dardfrist for besvarelse af henvendelser på højst 15 arbejdsdage.
12. Beskæftigelsesministeren oplyser, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
styrket håndteringen af henvendelser fra kommuner angående fortolknings- og vejlednings-
spørgsmål til ny lovgivning. Ud over standardfristen på højst 15 arbejdsdage vil styrelsen sik-
re et systematisk og registreret overblik over de løbende henvendelser fra kommunerne.
13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har taget disse ini-
tiativer, og vil fortsat følge den indsats, der skal sikre, at kommunerne får en god service, når
de retter henvendelse til ministeriet, fx om ministeriet har etableret et registreringssystem for
kommunernes henvendelser, og om de anvender registreringssystemet til at sikre, at svar-
fristen på højst 15 dage overholdes.
Lone Strøm