Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

Finansudvalget 2015-16
SB 11 5
Offentligt

November 2021

Rigsrevisionens notat om

beretning om

SKATs forvaltning af

og Skatteministeriets

tilsyn med refusion af

udbytteskat

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om SKATs forvaltning af og Skatte-

ministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat

(beretning nr. 11/2015)

28. oktober 2021

RN 1407/21

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om SKATs forvaltning af og Skatte-

ministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat, som blev indledt med en beretning i

2016. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 3. juni 2016 og

10. marts 2020. Rigsrevisionen har desuden i notat til Statsrevisorerne af 15. januar

2020 foretaget en faktuel gennemgang af det forlig, som Skattestyrelsen indgik med

61 amerikanske pensionsplaner mfl. i maj 2019.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Konklusion

Skatteministeriet og Skattestyrelsen har siden Rigsrevisionens seneste opfølgning i sa-

gen fra marts 2020 gennemført yderligere initiativer og arbejdet for at forbedre forvalt-

ningen af refusion af udbytteskat. Da flere af initiativerne endnu ikke er implementeret,

finder Rigsrevisionen, at tempoet for arbejdet med at forbedre kvaliteten af forvaltnin-

gen med refusion af udbytteskat ikke har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurde-

rer derfor, at sagen

–

med en enkelt undtagelse

–

ikke kan afsluttes.

Rigsrevisionen finder Skatteministeriets udrulning af det koncernfælles rammeværk for

risikostyring tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Alle Skatteministeriets styrelser arbejder med det koncernfælles rammeværk for

risikostyring og har i den forbindelse udarbejdet styrelsesspecifikke risikobilleder.

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Skatteministeriets og Skattestyrelsens arbejde med kontrol af anmodninger om re-

fusion af udbytteskat, herunder resultatet af Skattestyrelsens arbejde med kontrol-

strategien for området

resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge, om der kan skabes løs-

ninger baseret på nettoindeholdelse

resultatet af Skattestyrelsens arbejde med at færdigimplementere et nyt fælles risi-

koregister for hele Skattestyrelsen.

•

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2016 en beretning om SKATs forvaltning af og Skat-

teministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august

2015. Statsrevisorerne anmodede i september 2015 Rigsrevisionen om at undersøge

området på baggrund af den formodede svindel med refusion af udbytteskat for 6,2

mia. kr. Efter beretningens afgivelse anmeldte SKAT yderligere formodet svindel, så

beløbet nu i alt udgør 12,7 mia. kr. Beretningens formål var at vurdere, om SKATs for-

valtning af refusion af udbytteskat og Skatteministeriets tilsyn hermed havde været

tilfredsstillende.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de på det skarpeste, at SKAT

havde ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytte-

skat, og at Skatteministeriets tilsyn havde været særdeles mangelfuldt. Statsreviso-

rerne konstaterede sammenfattende, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet

havde været helt utilstrækkelig.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Resultatet af SKATs gennemgang af de bero-

satte anmodninger om refusion af udbytteskat og

resultatet af gennemgangen af udbetalingerne fo-

retaget via bankordningen.

2. Skatteministeriets arbejde med kontrol af an-

modninger om refusion af udbytteskat og resulta-

tet af analysen vedrørende kontrolstrategien.

3. Resultatet af Skatteministeriets arbejde med at

undersøge, om der kan skabes løsninger baseret

på nettoindeholdelse.

4. Resultatet af Skattestyrelsens implementering

af det nye fælles risikoregister for hele Skattesty-

relsen, som forventes færdigimplementeret i 2021,

og Skatteministeriets udrulning af det koncernfæl-

les rammeværk for risikostyring, hvor der forventes

at foreligge et første koncernfælles risikooverblik

og et for hver styrelse i 2. halvår 2020.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 10. marts 2020.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

6. Skatteministeriet har gennemført en organisationsændring pr. 1. juli 2018, hvor op-

gaven i forhold til udbytteskatten overgik fra det daværende SKAT til Skattestyrelsen.

Vi anvender SKAT om perioden før organisationsændringen og Skattestyrelsen om

perioden efter.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

II. Skatteministeriets og Skattestyrelsens initiativer og

arbejde

7. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets og Skattestyrelsens initiativer og ar-

bejde i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på

brevveksling, indhentet dokumentation samt møde og dialog med Skatteministeriet.

Skatteministeriets arbejde med kontrol af anmodninger om refusion af

udbytteskat og resultatet af analysen vedrørende kontrolstrategien

8. I forbindelse med beretningen påtalte Statsrevisorerne på det skarpeste, at SKAT

havde ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytte-

skat. Derudover påtalte Statsrevisorerne, at SKAT ikke havde kontrolleret helt grund-

læggende oplysninger i anmodningerne om refusion af udbytteskat, fx ejerskab, og om

ansøger havde betalt udbytteskat, og at SKAT ikke havde haft en klar ansvars- og op-

gavefordeling, forretningsgange og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen.

9. Rigsrevisionen kunne ved den tidligere opfølgning, jf. notat til Statsrevisorerne af

10. marts 2020, konstatere, at Skattestyrelsen løbende havde tilført flere resurser til

udbytteområdet, og at opgaven med sagsbehandling af sager om refusion af udbyt-

teskat (inkl. overvågning, vedligeholdelse og udvikling af processen) var blevet foran-

kret i én afdeling i Skattestyrelsen. Rigsrevisionen konstaterede videre, at Skattesty-

relsen nu kontrollerede en række relevante oplysninger i forbindelse med sagsbe-

handlingen af refusionsanmodninger, og at der var udarbejdet og iværksat en kontrol-

strategi baseret på væsentlighed og risiko.

Ved Rigsrevisionens tidligere opfølgning oplyste Skattestyrelsen, at styrelsen på bag-

grund af en analyse ville vurdere, om kontrolstrategien skulle justeres. Forventningen

var, at der i slutningen af 2020 skulle foreligge et grundlag for beslutningen om even-

tuel justering af kontrolstrategien.

Rigsrevisionen vil i afsnittene nedenfor beskrive Skatteministeriets arbejde med kon-

trol af anmodninger om refusion af udbytteskat siden seneste opfølgning og resultatet

af analysen vedrørende kontrolstrategien.

Nuværende kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat

10. Skatteministeriet har oplyst, at der gennem 2019 er sket en meget væsentlig op-

manding på udbytteområdet, og at der medio 2021 er ca. 100 årsværk beskæftiget

med området.

Skatteministeriet har videre oplyst, at den nuværende kontrolstrategi medfører, at al-

le refusionsanmodninger modtaget siden 2016 enten skal gennemgå materiel kontrol

eller formel kontrol. Sagerne udtages til materiel kontrol eller formel kontrol på bag-

grund af fastlagte kriterier fra kontrolstrategien. Den 1. september 2021 påbegyndte

Skattestyrelsen udbetaling i sager med lav risiko og væsentlighed på baggrund af for-

mel kontrol. Før den 1. september 2021 skete der udelukkende udbetaling af refusion

af udbytteskat på baggrund af materiel kontrol.

Materiel kontrol

I den materielle kontrol foreta-

ges der samme skridt som i

den formelle kontrol, men der-

udover kontrolleres der også

for, om der reelt ligger aktier

bag anmodningen, og om det

er den retmæssige ejer, der

ansøger.

Formel kontrol

I den formelle kontrol foreta-

ges der bl.a. kontrol af ansøg-

ningsbeløbet, refusionspro-

centen, dobbeltbeskatnings-

overenskomsten, og om der er

en gyldig hjemstedserklæring.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

11. Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen har kontrolleret flere sager i 2020

og i 2021 end forudsat. Dog har Skattestyrelsen også modtaget flere ansøgninger end

estimeret, hvorfor sagsbunken er stigende, og pr. ultimo august 2021 var der ca.

93.000 uafsluttede refusionsanmodninger. Ved udarbejdelsen af kontrolstrategien i

2019 var forventningen, at der ville indkomme 10.000-15.000 sager pr. år. Det har vist

sig, at Skattestyrelsen modtager væsentligt flere sager. Styrelsen har således modta-

get ca. 29.000 sager i 2020, og det er forventningen, at styrelsen modtager ligeså

mange eller lidt flere sager i 2021. Skatteministeriet har oplyst, at det derfor ikke er mu-

ligt at følge med stigningen af indkomne anmodninger med den nuværende kontrol-

strategi. Sagspuklen medfører lang liggetid og som konsekvens heraf høje renteudgif-

ter. Der er siden 2016 og frem til udgangen af august 2021 udbetalt ca. 516 mio. kr. i

renter, og der er ultimo august 2021 hensat ca. 354 mio. kr. til renter til de resterende

ubehandlede anmodninger. I samme periode har kontrollen medført afvisninger af til-

bagesøgt udbytteskat for i alt ca. 2,3 mia. kr. Skattestyrelsen forventer, at tilgangen af

refusionsanmodninger også vil stige de kommende år.

Resultatet af analysen vedrørende kontrolstrategien

12. Den nuværende kontrolstrategi er bl.a. udarbejdet på baggrund af viden fra en com-

plianceundersøgelse, der er udarbejdet i Skatteforvaltningen i 2018, og kontrolstrate-

gien er senere opdateret i 2019 med afsæt i de daværende forventninger i sagstilgang.

Af den opdaterede kontrolstrategi fra 2019 fremgår det, at den formelle kontrol af sa-

ger med lav risiko og væsentlighed først kan iværksættes, når der er gennemført en

stikprøveanalyse af sager modtaget i 2016 og 2017. Stikprøverne af sager modtaget i

2016 og 2017 er nu analyseret, og den 1. september 2021 påbegyndte Skattestyrelsen

således udbetaling i sager med lav risiko og væsentlighed på baggrund af formel kon-

trol.

13. Skatteministeriet har oplyst, at ovennævnte analyse er færdiggjort i efteråret 2020.

Ligeledes er det blevet analyseret, i hvilken grad den formelle kontrol afdækker de fejl,

som den materielle kontrol afdækker.

Analysen viste, at den materielle kontrol afdækkede flere fejl i refusionsanmodninger

end den formelle kontrol, hvilket Skattestyrelsen også forventede. Analysen viste så-

ledes, at den formelle kontrol afdækkede fejl i 11 % af sagerne, hvorimod en tidligere

analyse fra medio 2020 viste, at den materielle kontrol afdækkede fejl i 37 % af sager-

ne. I analysen fra medio 2020 var der imidlertid inkluderet fejl, som vil blive fundet i

forbindelse med den formelle kontrol, eller som vil blive fundet i de særlige risikofyldte

sager, der identificeres via særudsøgninger. Skatteministeriet har derfor oplyst, at det

mest retvisende således vil være at lægge en fejlprocent på 29 % til grund for den for-

melle kontrol (sammenlignet med de 37 %), da den udtrykker den risiko, der er forbun-

det med at iværksætte den formelle kontrol af de tilbageværende sager med lav risiko

og væsentlighed.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

14. Skatteministeriet har fremsendt et beslutningsoplæg fra Skattestyrelsen af 29. ju-

ni 2021, som tager udgangspunkt i resultaterne af ovennævnte stikprøveanalyse. Be-

slutningsoplægget omhandler igangsættelse af udbetaling af udbytterefusion på bag-

grund af formel kontrol vedrørende refusionsanmodninger med lav risiko og væsent-

lighed, som er modtaget fra 2016 og frem. Samlet drejer det sig om ca. 60.000 sager.

Ifølge beslutningsoplægget har konsekvensen ved manglende regelefterlevelse i 29 %

af sagerne (fejlprocent fra stikprøveanalysen) en værdi på i alt ca. 122 mio. kr. ud af et

ansøgt beløb på ca. 1,27 mia. kr. for alle sager fra 2016 til 2020. Det fremgår samtidig

af beslutningsoplægget, at omkostningen for Skattestyrelsen ved at udøve materiel

kontrol for de samme sager vil være i alt 349 mio. kr. Tabel 1 viser Skattestyrelsens

beregninger.

Tabel 1

Nettogevinst ved materiel kontrol frem for formel kontrol på sager med

lav risiko og væsentlighed modtaget i 2016-2017, 2018-2019 og 2020

Omkostninger ved

materiel kontrol

Reduceret værdi af

manglende regel-

efterlevelse ved

materiel kontrol

18 mio. kr.

54 mio. kr.

50 mio. kr.

122 mio. kr.

Nettogevinst ved

materiel kontrol

Sager fra 2016-2017

Sager fra 2018-2019

Sager fra 2020

I alt

75 mio. kr.

151 mio. kr.

123 mio. kr.

349 mio. kr.

÷56 mio. kr.

÷97 mio. kr.

÷74 mio. kr.

÷227 mio. kr.

Note: Beløbene er afrundet til nærmeste million, hvilket er årsagen til, at nettogevinsten kan afvige en anelse

fra den reducerede værdi af manglende regelefterlevelse fratrukket omkostninger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skattestyrelsens beslutningsoplæg af 29. juni 2021.

Det fremgår af tabel 1, at Skattestyrelsen i sit beslutningsoplæg har beregnet, at netto-

gevinsten ved anvendelsen af materiel kontrol frem for formel kontrol samlet vil være

÷227 mio. kr. Det vil ifølge Skattestyrelsen dermed koste 227 mio. kr. at finde fejl til en

værdi af 122 mio. kr.

Af beslutningsoplægget fremgår det endvidere, at sagsbehandlingstiden for den ma-

terielle kontrol er estimeret til at tage mellem ca. 250 % og 650 % længere tid end den

formelle kontrol. På baggrund af disse estimater vurderer Skattestyrelsen, at det vil

kræve yderligere ca. 440 årsværk, hvis alle sagerne skal undergå materiel kontrol

frem for formel kontrol.

15. Skatteministeriet har desuden oplyst, at den stadigt stigende sagsbunke betyder,

at der enten skal ændres i kontrolstrategien og/eller ske en markant opnormering på

området, hvis det skal være muligt at følge med antallet af indkomne sager, samtidig

med at bunken af sager skal nedbringes, og de dertilhørende renteudgifter mindskes.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

På den baggrund er Skattestyrelsen ultimo 2021 gået i gang med at arbejde på en re-

vurdering af kontrolstrategien, der både afdækker resursebehovet, og hvordan kon-

trolindsatsen kan tilrettelægges fremadrettet. Dette sker med afsæt i den viden og de

erfaringer, der er opbygget på området, så der ifølge Skattestyrelsen fortsat fasthol-

des en robust kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat, samtidig med at

det over tid skal være muligt at afvikle den eksisterende sagsbunke og følge med i til-

gangen af sager. Et oplæg til en revurderet kontrolstrategi forventes færdig inden ud-

gangen af 2021. Skattestyrelsen tilfører desuden 20 nye medarbejdere til området

den 1. oktober 2021.

Sammenfatning

16. Rigsrevisionen kan sammenfattende konstatere:

at den nuværende kontrolstrategi medfører, at sagsbunken er stigende, og at Skat-

testyrelsen forventer, at tilgangen af refusionsanmodninger vil stige de kommende

år

•

at der er gennemført forskellige analyser med henblik på eventuel igangsættelse af

udbetaling i sager med lav risiko og væsentlighed på baggrund af formel kontrol,

hvilket har resulteret i, at Skattestyrelsen har påbegyndt udbetaling af disse sager

på baggrund af formel kontrol pr. 1 september 2021

•

at Skattestyrelsen arbejder på en revurdering af kontrolstrategien, der både af-

dækker resursebehovet, og hvordan kontrolindsatsen kan tilrettelægges fremad-

rettet.

•

Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet og Skattestyrelsen ultimo 2021 end-

nu ikke har afklaret, hvordan kontrollen af anmodninger om refusion af udbytteskat

skal tilrettelægges fremadrettet. Skatteministeriet og Skattestyrelsen har siden me-

dio 2016 foretaget analyser, tilpasninger og en revurdering af kontrolstrategien. Rigs-

revisionen finder dog ikke, at tempoet for ministeriets og styrelsens arbejde hermed

har været tilfredsstillende.

Skatteministeriet har hertil oplyst, at Skattestyrelsen har en økonomisk ramme, som

prioriteringen af resurser skal ske inden for. Når et fortsat stigende antal refusionsan-

modninger betyder, at der skal allokeres flere resurser, skal de resurser tages fra an-

dre prioriterede områder i Skattestyrelsen. Derudover har antallet af nye sager været

væsentligt større end forventet, og det har ikke været muligt at følge med i sagsstig-

ningen, til trods for at der er allokeret yderligere resurser til området. Derudover kom-

mer ifølge Skattestyrelsen, at det har været nødvendigt at opbygge viden og opnå er-

faring med kontrolindsatsen, hvorfor der først nu er etableret det fornødne grundlag

for at udarbejde det oplæg til revurdering af kontrolstrategien, som Skattestyrelsen

arbejder på.

Rigsrevisionen vil på baggrund af ovenstående forhold fortsat følge Skatteministeriets

og Skattestyrelsens arbejde med kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat,

herunder resultatet af Skattestyrelsens arbejde med kontrolstrategien for området.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

Resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge, om der kan

skabes løsninger baseret på nettoindeholdelse

17. Af Rigsrevisionens tidligere opfølgning, jf. notat til Statsrevisorerne af 10. marts

2020, fremgik det, at Skatteministeriet i 2018 havde oplyst, at en tværministeriel ar-

bejdsgruppe anbefalede, at der blev indført en ny model for udbyttebeskatning base-

ret på nettoindeholdelse i stedet for den nuværende refusionsordning. Skatteministe-

riet oplyste, at modellen blev vurderet til at give tilstrækkelig sikkerhed mod svindel,

samtidig med at der blev sikret en smidig og administrerbar løsning. Ministeriet for-

ventede oprindeligt, at et lovforslag om vedtagelse af nettoindeholdelsesmodellen

kunne fremsættes ultimo 2018, og at modellen kunne træde i kraft den 1. januar 2022.

18. I 2019 oplyste Skatteministeriet, at der stadig pågik et arbejde med udformningen

af den nye model for nettoindeholdelse af udbytteskat. Ministeriet oplyste videre, at

et lovforslag blev forventet fremsat i folketingssamlingen 2020-21, hvorefter der måt-

te forventes betydelige systemtilpasninger hos både skattemyndighederne og i den

finansielle sektor, inden modellen kunne tages i brug.

Rigsrevisionen konstaterede i notat af 10. marts 2020, at Skatteministeriet endnu ik-

ke havde fremsat et lovforslag om vedtagelse af nettoindeholdelsesmodellen, og at

arbejdet med at skabe et alternativ til bankordningen var forsinket i forhold til Skatte-

ministeriets oprindelige tidsplan.

19. I forbindelse med denne opfølgning har Skatteministeriet oplyst, at ministeriet fort-

sat arbejder på udformningen af en ny udbyttemodel. Ministeriet har videre oplyst, at

det tidligere var planen at fremsætte et lovforslag til en ny model i efteråret 2020, og

at et udkast var i ekstern høring i sommeren 2020. Ministeriet har oplyst, at der er be-

hov for en grundigere analyse af modellen, inden lovforslaget fremsættes. Skattemi-

nisteriet samarbejder fortsat med den finansielle sektor og indhenter erfaringer fra

andre lande. Ministeriet har oplyst, at der parallelt med kvalificeringen af modellen er

igangsat en foranalyse, der bl.a. skal afdække omfanget af behovet for videreudvik-

ling i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer og nyudvikling samt eventuelle

risici og tekniske barrierer. Det forventes, at foranalysen er afsluttet i løbet af 2021,

og at der derefter vil blive taget stilling til den videre proces, herunder også i forhold

til lovforslaget.

20. Rigsrevisionen vil fortsat følge resultatet af Skatteministeriets arbejde med at un-

dersøge, om der kan skabes løsninger baseret på nettoindeholdelse.

Nettoindeholdelse

Den anbefalede model base-

ret på nettoindeholdelse byg-

ger på et nettoindeholdelses-

princip i stedet for refusion.

Det indebærer, at der indehol-

des udbytteskat med den kor-

rekte skattesats allerede i for-

bindelse med udbetaling af

udbytte til udenlandske aktio-

nærer fra danske selskaber.

Således vil der ikke være et

behov for efterfølgende refu-

sion af for meget indeholdt

udbytteskat.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

Resultatet af Skattestyrelsens implementering af det nye fælles risiko-

2021, og Skatteministeriets udrulning af det koncernfælles rammeværk

for risikostyring, hvor der forventes at foreligge et første koncernfælles

risikooverblik og et for hver styrelse i 2. halvår 2020

Skattestyrelsens risiko-

Skattestyrelsens risikoregister

er en oversigt over alle risici

identificeret i Skattestyrelsen.

Risikoregistret indeholder de-

taljerede informationer om

Skattestyrelsens risikobillede,

fx beskrivelse af risiko, konse-

kvens og sandsynlighed.

21. I forbindelse med beretningen påtalte Statsrevisorerne på det skarpeste, at Skat-

teministeriets tilsyn havde været særdeles mangelfuldt, og at ministeriet ikke havde

taget initiativ til at undersøge området nærmere, selv om ministeriet modtog en ræk-

ke indikationer på risici, og selv om simple analyser af udviklingen ville have vist, at der

var problemer med refusion af udbytteskat.

22. Skatteministeren tog i sin redegørelse af 4. maj 2016 til efterretning, at Skattemini-

steriets tilsyn havde været utilstrækkeligt. Ministeren noterede sig, at ministeriet efter

Rigsrevisionens vurdering langt tidligere i forløbet burde have fundet anledning til at

undersøge udbytteområdet nærmere på baggrund af en række indikationer på udfor-

dringer på området. Ministeren bemærkede endvidere, at vidensniveauet i ministeriet

på udbytteområdet desværre ikke blev akkumuleret over tid hos ministeriets ledelse.

På den baggrund blev der i 2016 oprettet et selvstændigt kontor i Skatteministeriets

departement, der bl.a. arbejder på at udvikle et styrket koncept for det overordnede

tilsyn med ministeriets tilhørende styrelser. I dag er arbejdsopgaven med tilsynskon-

ceptet placeret i kontoret Økonomistyring i departementet.

23. I forbindelse med den tidligere opfølgning, jf. notat til Statsrevisorerne af 10. marts

2020, oplyste Skatteministeriet, at der i 2019 var udviklet et nyt fælles risikoregister

for hele Skattestyrelsen, som styrelsen forventede færdigimplementeret i 2021. Mini-

steriet oplyste videre, at ministeriet havde godkendt et koncernfælles rammeværk for

risikostyring, som ministeriet forventede udrullet i 2020. Ministeriets forventning var,

at der ville kunne foreligge et første koncernfælles risikooverblik og et for hver styrel-

se i 2. halvår 2020.

Implementering af fælles risikoregister for hele Skattestyrelsen

24. I forbindelse med denne opfølgning har Skatteministeriet oplyst, at Skattestyrel-

sens risikoregister er etableret og klar til ibrugtagning. Ved et møde hos Skattemini-

steriet med deltagelse af Skattestyrelsen præsenterede styrelsen status for risikore-

gistret og det bagvedliggende arbejde. Styrelsen oplyste, at identificerede risici er

ved at blive registreret med relevante informationer i risikoregistret.

25. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet og Skattestyrelsen er godt på vej med

at have etableret et fælles risikoregister for Skattestyrelsen. Rigsrevisionen vurderer

dog ikke, at risikoregistret er taget fuldt ud i brug, så længe alle identificerede risici ik-

ke er indarbejdet i registret. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge resultatet af Skat-

testyrelsens implementering af det nye fælles risikoregister for hele Skattestyrelsen.

Skatteministeriets udrulning af det koncernfælles rammeværk for risikostyring

26. Skatteministeriet har oplyst, at alle styrelser i Skatteministeriets koncern i 2. halv-

år 2020 påbegyndte arbejdet med risikostyring med afsæt i Skatteministeriets kon-

cernfælles rammeværk for risikostyring. Som et led heri har alle styrelser arbejdet

med at oprette risikoregistre, der samler de enkelte styrelsers risici. Rigsrevisionen

har på et møde med Skatteministeriet fået præsenteret flere af styrelsernes risiko-

registre.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 28. oktober 2021

27. På baggrund af styrelsernes risikoregistre har alle 7 styrelser medio 2021 udarbej-

det et risikobillede, der indeholder hver styrelses væsentligste risici. Skatteministeriet

har oplyst, at arbejdet med risikobillederne er baseret på styrelsernes implementering

af rammeværkets såkaldte 7-3-model, der tilsiger, at alle relevante ledelsesniveauer i

styrelserne som udgangspunkt definerer 7 risici og rapporterer de 3 væsentligste risici

videre. Ministeriet har oplyst

–

og fremvist for Rigsrevisionen

–

at alle styrelser medio

2021 har samlet deres væsentligste risici i risikobilleder og afrapporteret disse til de-

partementet. Ministeriet har desuden oplyst, at alle styrelserne fra 3. kvartal 2021 vil

rapportere et årligt risikobillede til departementet, og der vil efterfølgende ske en halv-

årlig opfølgning og opdatering heraf. Den halvårlige opfølgning vil bl.a. have fokus på,

om der er identificeret nye risici. Ministeriet har oplyst, at det er styrelserne, der har an-

svaret for at eskalere risici med afsæt i en vurdering af væsentlighed mellem rappor-

teringerne. Ud over afrapporteringen af risici udarbejder hver styrelse også mitigeren-

de handlingsplaner for de væsentligste risici. Endelig har ministeriet oplyst, at det skal

bemærkes, at risici er dynamiske, og at risikobillederne derfor ændrer sig over tid.

28. Skatteministeriet har oplyst og præsenteret for Rigsrevisionen, at ministeriet har

udarbejdet det første koncernfælles risikobillede, der baserer sig på input fra de en-

kelte styrelsers risikobilleder og departementets samlede vurdering af koncernens

største risici i 2021. Ministeriet har oplyst, at udvælgelsen af koncernrisici beror på en

vurdering af styrelsernes risici, og at alle risici er vurderet ud fra deres potentielle kon-

sekvenser for henholdsvis statens indtægter (kvantitativ) og skattevæsenets legitimi-

tet (kvalitativ) samt sandsynligheden for, at risikoen indtræffer.

29. Rigsrevisionen finder den overordnede implementering af det koncernfælles ram-

meværk for risikostyring, herunder udarbejdelsen af et koncernfælles risikooverblik

og et risikooverblik for hver styrelse, for tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer der-

for, at denne del af opfølgningspunktet kan afsluttes.

Sammenfatning

30. Rigsrevisionen finder, at Skattestyrelsen har foretaget et stort arbejde med iden-

tificering og indarbejdelse af risici i et nyt fælles risikoregister. Primo september 2021

var alle identificerede risici dog ikke indarbejdet i risikoregistret, hvorfor Rigsrevisio-

nen må konstatere, at risikoregistret endnu ikke er taget fuldt ud i brug.

Rigsrevisionen vil derfor forsat følge resultatet af Skattestyrelsens arbejde med at im-

plementere og ibrugtage det nye fælles risikoregister for hele Skattestyrelsen.

31. Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets arbejde med anden del af opfølg-

ningspunktet om resultatet af det koncernfælles rammeværk for risikostyring er til-

fredsstillende. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan

afsluttes.

Mitigerende handlings-

planer

Handlingsplaner, som har til

formål at minimere sandsyn-

ligheden eller konsekvensen

af risikoen.

Lone Strøm