Kulturministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K.
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
3. juni 2016
Statsrevisorerne offentliggjorde den 27. januar 2016 beretning nr. 10/2015 om indkøb
på kulturministeriets område.
Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at Kulturministeriets institutioner i
mange tilfælde ikke havde fulgt gældende regler og god praksis for indkøb i staten.
Ligeledes kritiserede Statsrevisorerne, at Kulturministeriet ikke havde indtaget en
mere aktiv rolle ved at indgå fælles indkøbsaftaler for ministerområdet og ikke i højere
grad fulgt op på, om institutionerne overholdt gældende love og regler samt ministeriets
retningslinjer for køb af varer og tjenesteydelser.
Jeg fandt Rigsrevisionens undersøgelse væsentlig og noterede mig Rigsrevisionens og
Statsrevisorernes kritik af institutionernes indkøbspraksis. Det er ikke
tilfredsstillende, at gældende regler om indkøb og EU-udbud ikke er fulgt.
Jeg kan oplyse, at Kulturministeriet på den baggrund har iværksat en række initiativer
på indkøbsområdet:
•
Departementschefen har med brev den 5. februar 2016 til cheferne for ministeriets
statsinstitutioner indskærpet, at gældende regler på indkøbsområdet skal
overholdes, og at institutionerne skal anvende statens indkøbsaftaler og efterleve
ministeriets retningslinjer for indkøb.
Ministeriets fælles retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser er ajourført i
lyset af den ny udbudslov pr. 1. januar 2016.
I foråret 2016 er afholdt kurser for institutionernes indkøbere om indkøbsregler mv.
og god indkøbspraksis.
Overholdelsen af statens forpligtende indkøbsaftaler (compliance) overvåges og
indgår i ledelsesrapporteringen og i årlige ledersamtaler med institutionscheferne.
Første gang i foråret 2016.
•
•
•
Dok nr. 16/00553-8