Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 5 3
Offentligt
1538742_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om SKATs system-
modernisering
August
2015
 Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 26. juni 2015
1538742_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering
Skatteministerens redegørelse af 27. maj 2015
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som Skatteministeren har iværksat som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
26. juni 2015
RN 1405/15
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at han er enig i Statsrevisorernes og Rigs-
revisionens kritik af, at SKATs systemmodernisering er blevet væsentligt forsinket og
væsentligt dyrere end oprindeligt forventet. Skatteministeren finder det ikke tilfreds-
stillende, at tidsplanerne og budgetterne for de 6 it-projekter er overskredet så meget,
som det har været tilfældet.
Skatteministeren har endvidere redegjort for en række initiativer, der skal løse proble-
merne med idriftsættelsen af EFI.
Endelig fremkommer skatteministeren i redegørelsen med nogle specifikke bemærk-
ninger til en række konkrete konklusioner i Rigsrevisionens beretning og Statsreviso-
rernes bemærkninger. Rigsrevisionen har forholdt sig til disse.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Det videre forløb med EFI.
Det samlede afsluttende aktstykke for hele fase 1 og den endelige opgørelse for
Skattekontoen – primært med fokus på målopfyldelsen for de 3 resterende afslut-
tede projekter, hvor målopfyldelsen endnu ikke er opgjort (Skattekontoen, ENS og
TastSelv Erhverv).
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
 Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 26. juni 2015
1538742_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2015 en beretning om SKATs systemmodernisering. Beret-
ningen handlede om SKATs systemmodernisering, som blev igangsat i 2004, og som end-
nu ikke var fuldt idriftsat, da beretningen blev afgivet. Systemmoderniseringen er inddelt i 2
faser med i alt 6 projekter. Fase 1 blev igangsat i maj 2004 og bestod af 3 projekter:
integra-
tionsplatformen ENS, TastSelv Erhverv
og
Erhvervsligning.
Fase 2 blev igangsat i maj 2006
og bestod også af 3 projekter:
Digitalt Motor Register (DMR), Skattekontoen
og
Et Fælles
Inddrivelsessystem (EFI).
Fase 1 var på idriftsættelsestidspunktet for de sidste projekter (ENS
og TastSelv Erhverv) i 2010 ca. 4 år forsinket, og SKAT har først i 2014 endeligt afsluttet de
sidste projekter i fase 1. Fase 2 var på tidspunktet for afgivelsen af beretningen (ultimo 2014)
ca. 5 år forsinket. SKAT forventede at idriftsætte den sidste del af EFI i december 2014. EFI
blev dog ikke fuldt idriftsat som planlagt, men blev i stedet udskudt. Skatteministeriet oply-
ste på tidspunktet for afgivelsen af beretningen, at omfanget af udskydelsen var underlagt
fortrolighed. Fortroligheden forventes at blive ophævet, når fase 2 er endeligt afsluttet.
Formålet med undersøgelsen var at vurdere SKATs styring af alle 6 projekter i systemmoder-
niseringen. Formålet var desuden at vurdere systemmoderniseringens målopfyldelse og den
organisatoriske implementering af EFI, som er det økonomisk væsentligste projekt og det
projekt, der er mest forsinket.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt SKATs mangelfulde
styring af systemmoderniseringen og SKATs opgørelse af projekternes målopfyldelse.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af skatteministerens redegørelse
Idriftsættelse af EFI
5. Skatteministeren oplyser, at han er enig i Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik af, at
SKATs systemmodernisering er blevet væsentligt forsinket og væsentligt dyrere end oprin-
deligt forventet. Ministeren oplyser endvidere, at det ikke er tilfredsstillende, at tidsplanerne
og budgetterne for de 6 it-projekter var overskredet så meget, som det har været tilfældet.
Endelig oplyser ministeren, at 5 af de 6 it-projekter nu er i drift. Det sidste projekt er EFI, som
endnu ikke er i fuld drift.
Skatteministeren oplyser, at han ser med stor alvor på problemstillingen med at få EFI idrift-
sat. Ministeren har derfor taget initiativ til at igangsætte 3 konkrete og operationelle analyser
for at få løst problemerne med den fulde idriftsættelse af EFI.
Skatteministeriet og SKAT har antaget ekstern konsulentbistand til at foretage en analy-
se af EFI for at kunne vurdere, hvornår de udestående dele af EFI kan sættes i fuld drift.
Analysen blev igangsat ultimo februar 2015.
Der er igangsat en analyse af den forretningsmæssige side af inddrivelsesarbejdet. Analy-
sen har til formål at støtte styringen, planlægningen og effektueringen af de forskellige
oprydnings- og driftsopgaver på inddrivelsesområdet. Analysen blev igangsat ultimo fe-
bruar 2015 og udføres af eksterne konsulenter.
Der er igangsat en omfattende analyse og oprydningsopgave af datagrundlaget i EFI, for-
di der har vist sig at være fejl i datagrundlaget, som medfører problemer med forældel-
se og manglende retskraftighed. Ministeren oplyser, at opgaven udføres med bistand fra
eksterne konsulenter og Kammeradvokaten.
Alle analyser forventes afsluttet i løbet af 3. kvartal 2015.
 Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 26. juni 2015
1538742_0004.png
3
Ministeren har endvidere oplyst, at EFI-projektet er blevet styrket med en større ledelses- og
styringskapacitet, og at der er gennemført konkrete organisationsændringer i SKAT for at
rykke forretningsområdet tættere sammen med it-udviklingen. Ministeren oplyser, at det er
afgørende, at EFI kommer i fuld og fejlfri drift eller om nødvendigt, at der findes suppleren-
de alternative it-løsninger, da en effektiv it-understøttelse af SKATs inddrivelsesarbejde er
en væsentlig forudsætning for at øge inddrivelsesprovenuet og i sidste ende nedbringe gæl-
den til det offentlige.
6. Rigsrevisionen finder det positivt, at skatteministeren har igangsat initiativer, der forven-
tes at styrke styringen af EFI-projektet, og har noteret sig, at en mulig løsning er at finde sup-
plerende alternative it-løsninger. Rigsrevisionen vil følge de igangsatte initiativer og Skatte-
ministeriets videre arbejde med EFI.
Specifikke bemærkninger
7. Skatteministeren har ud over de generelle bemærkninger til Statsrevisorernes kritik en
række specifikke bemærkninger til konkrete konklusioner i Rigsrevisionens beretning. Mini-
sterens specifikke bemærkninger gennemgås i det følgende.
Den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen
8. Det fremgik af Statsrevisorernes bemærkninger, at direktionen i SKAT ikke havde haft
overblik over den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen. I hele perioden havde
direktionen ikke sikret sig tilstrækkelig orientering om den økonomiske udvikling i system-
moderniseringen fordelt på projekter og år.
Skatteministeren har oplyst, at han ikke deler Rigsrevisionens synspunkt, da SKAT har op-
lyst, at der igennem hele perioden fra 2004 og frem har været systematiske statusoriente-
ringer til direktionen eller til et organ på direktionsniveau.
9. Som nævnt i beretningen blev der jævnligt rapporteret til direktionen. Det er dog fortsat
Rigsrevisionens vurdering, at rapporteringen ikke var tilstrækkelig, da der ikke var oplysnin-
ger om den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen fordelt på de
enkelte projekter
og for de
enkelte år.
Roller og ansvar for styringen
10. Statsrevisorerne bemærkede, at SKAT først i 2009 definerede klare roller og ansvar for
styring af it-projekterne og deres økonomi.
Skatteministeren har oplyst, at det er korrekt, at der i 2009 blev gennemført et større arbej-
de med at præcisere roller og ansvar i projekterne. Ministeren oplyser videre, at det dog ik-
ke er et udtryk for, at SKAT ikke definerede roller og ansvar før 2009, idet projektcheferne
indtil 2009 havde ansvaret for, at alle roller og ansvar var placeret på medarbejdere i det en-
kelte projekt.
11. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen af SKATs systemmodernisering
modtaget redegørelser fra SKAT om roller og ansvar. Rigsrevisionen har dog, som det og-
så er nævnt i beretningen, ikke modtaget dokumentation for, at der før 2009 var klare rolle-
og ansvarsbeskrivelser for styringen, herunder den økonomiske styring af systemmoderni-
seringen.
 Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 26. juni 2015
1538742_0005.png
4
Risikostyringen
12. Statsrevisorerne bemærkede, at risikostyringen af fase 1 ikke har kunnet dokumenteres
eller har været minimal og ufuldstændig, og at SKAT har udvist høj risikovillighed ved bl.a. at
påbegynde systemmoderniseringens fase 2, selv om fase 1 ikke var afsluttet.
Skatteministeren oplyser, at standarder for projektstyring og SKATs parathed til at gennem-
føre store og ambitiøse it-projekter i 2004 langt fra var ligeså udviklet, som tilfældet er i dag.
Ministeren kan derfor ikke afvise, at risikostyringen i de første projekter i fase 1 af system-
moderniseringen ikke var på samme niveau som senere i forløbet. Ministeren tilføjer, at det
dog ikke betyder, at SKAT ikke havde fokus på risikostyring af projekterne i fase 1. Ministe-
ren oplyser endvidere, at der i den nuværende model for SKATs projektstyring afrapporteres
månedligt på projekternes udvikling vedrørende de 3 største risici.
13. Rigsrevisionen finder det positivt, at SKAT har fået et øget fokus på risikostyringen i
SKATs nuværende projektstyringsmodel.
Budgetter og regnskaber for projekterne
14. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke kunne dokumentere, at der var udarbejdet bud-
getter og regnskaber for projekterne i systemmoderniseringsperioden, hvilket også indgik i
Statsrevisorernes kritik.
Skatteministeren oplyser, at han ikke finder denne konklusion retvisende. Ministeren oply-
ser, at det er korrekt, at SKAT har haft udfordringer med at finde al dokumentation for bud-
getter og regnskaber på specifikke tidspunkter i starten af undersøgelsesperioden. Ministe-
ren har dog fået oplyst, at SKAT har fremsendt dokumentation til Rigsrevisionen for budget-
ter og regnskaber for alle projekterne i alle årene.
15. Rigsrevisionen har noteret sig skatteministerens kommentar. Det fremgår imidlertid af
beretningen, at SKAT ikke har kunnet dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regn-
skaber for de enkelte projekter. Rigsrevisionen bad derfor SKAT om at indtaste budgettal
for fase 1 og fase 2 i en tabel, som Rigsrevisionen havde udformet. Rigsrevisionen anvend-
te disse budgettal i den efterfølgende analyse, men bemærkede, at tallene ikke kunne af-
stemmes til underliggende dokumentation. Rigsrevisionen konstaterede, at der for fase 1
ikke var angivet budget- og forbrugstal på styringsrelevante kategorier (fx udviklingsomkost-
ninger, interne årsværksomkostninger, konsulentomkostninger og driftsomkostninger), men
alene på projektniveau.
Opgørelsen af målopfyldelsen
16. Statsrevisorerne bemærkede, at SKAT kun havde opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5
idriftsatte projekter, og at kun én af disse var fyldestgørende.
Skatteministeren har oplyst, at Skatteministeriet senest i august 2015 vil udarbejde et sam-
let afsluttende aktstykke for hele fase 1. Ligeledes vil der senest i september 2015 blive ud-
arbejdet en endelig opgørelse for Skattekontoen. Tidspunktet for den endelige opgørelse
af EFI’s målopfyldelse kendes endnu ikke.
17. Rigsrevisionen vil følge opgørelsen af målopfyldelsen for de 3 resterende afsluttede pro-
jekter (Skattekontoen, ENS og TastSelv Erhverv).
 Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 26. juni 2015
1538742_0006.png
5
Den organisatoriske implementering af EFI
18. Det fremgik af Statsrevisorernes bemærkninger og af beretningen, at den organisatoriske
implementering af EFI ikke havde været tilfredsstillende, og at opgørelsen af gevinstrealise-
ringen løbende var blevet udskudt på grund af store udfordringer efter den trinvise idriftsæt-
telse.
Skatteministeren har oplyst, at han er enig med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i, at im-
plementeringen af EFI langt fra har forløbet tilfredsstillende. Ministeren fremhæver, at det ik-
ke er den organisatoriske implementering, der er årsag til forsinkelserne, men derimod mang-
lende og fejlbehæftet funktionalitet i it-systemet, som ikke var forudset ved idriftsættelsen af
EFI.
19. Det fremgik af beretningen, at der efter den trinvise idriftsættelse af EFI stødte betydeli-
ge problemer til, som ifølge SKAT var større end forventet, og som har udfordret varetagel-
sen af inddrivelsesopgaven. Det er Rigsrevisionens vurdering, som det også er nævnt i be-
retningen, at SKATs beredskab i forbindelse med den organisatoriske implementering af
EFI ikke var tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt, at SKAT burde have udarbejdet et orga-
nisatorisk beredskab for mere relevante scenarier med angivelse af roller, ansvar og resur-
ser.
Lone Strøm