Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 5 1
Offentligt

5/2014

Beretning om

SKATs systemmodernisering

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

5/2014

Beretning om

SKATs systemmodernisering

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i august 2015.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-453-7

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 21. januar 2015

BERETNING OM SKATS SYSTEMMODERNISERING

SKAT igangsatte i henholdsvis 2004 og 2006 en systemmodernisering. Projekterne

i fase 1 omfattede integrationsplatformen ENS, TastSelv Erhverv og Erhvervsligning,

og projekterne i fase 2 var Digitalt Motor Register, Skattekontoen og Et Fælles Ind-

drivelsessystem (EFI).

De 6 it-projekter har foreløbig kostet 1,5 mia. kr., hvilket er knap 3 gange så meget

som oprindeligt planlagt. Den planlagte udviklingsperiode var mellem ca. 1,5 år og

ca. 3 år, men 5 af de 6 projekter er blevet forsinket mellem ca. 4 år og ca. 5 år. SKAT

har oplyst, at leverandørernes forsinkede og manglende leverancer har været årsag

til forsinkelserne. SKATs leverandørstyring er ikke undersøgt i denne beretning.

EFI blev trinvist idriftsat i september 2013, men den fulde idriftsættelse er med nu ca.

5 års forsinkelse stadig udskudt. Omfanget af udskydelsen er ifølge Skatteministe-

riet underlagt fortrolighed.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt SKATs mangelfulde styring af systemmoder-

niseringen og SKATs opgørelse af projekternes målopfyldelse. Statsrevisorer-

nes kritik er baseret på følgende:



Direktionen i SKAT har ikke haft overblik over den økonomiske udvikling i system-

moderniseringen. I hele perioden har direktionen ikke sikret sig tilstrækkelig ori-

entering om den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen fordelt på pro-

jekter og år.

SKAT definerede først i 2009 klare roller og ansvar for styring af it-projekterne og

deres økonomi.

Risikostyringen af projekterne i fase 1 har ikke kunnet dokumenteres eller har

været minimal og ufuldstændig. SKAT har udvist høj risikovillighed ved bl.a. at

påbegynde systemmoderniseringens fase 2, selv om fase 1 ikke var afsluttet.

SKAT kan ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for

projekterne i systemmoderniseringsperioden. Den manglende gennemsigtighed i

forbruget gør det uklart, om alle poster er medtaget, og om de endelige omkost-

ninger ved systemmoderniseringen kan opgøres.

SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, og kun én

af opgørelserne er fyldestgørende.

Den organisatoriske implementering af EFI har ikke været tilfredsstillende, og op-

gørelsen af gevinstrealiseringen er løbende udskudt på grund af store udfordrin-

ger efter den trinvise idriftsættelse.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen*

)

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

)

Statsrevisor Kristian Jensen

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.



Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

Beretning til Statsrevisorerne om

SKATs systemmodernisering

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skat-

teministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 3

Styringen af systemmoderniseringen............................................................................ 5

2.1.

Projektorganisation samt roller og ansvar............................................................. 6

2.2.

Milepæle og risikostyring .................................................................................... 10

2.3.

Budget og forbrug ............................................................................................... 11

2.4.

Intern rapportering .............................................................................................. 15

2.5.

Forsinkelser ........................................................................................................ 16

Målopfyldelse og organisatorisk implementering ........................................................ 19

3.1.

Målopfyldelse for systemmoderniseringen.......................................................... 19

3.2.

Organisatorisk implementering af EFI................................................................. 23

Bilag 1. Metode................................................................................................................... 26

Bilag 2. Kort beskrivelse af systemmoderniseringens 6 projekter ...................................... 27

Bilag 3. Tidspunkter for igangsættelse, planlagt idriftsættelse, idriftsættelse og

afslutning af systemmoderniseringens 6 projekter ................................................ 29

Bilag 4. Vejledninger og god praksis .................................................................................. 30

Bilag 5. Ordliste .................................................................................................................. 31

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Svend Erik Hovmand: november 2001 - august 2004

Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010

Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011

Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011

Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er

afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om SKATs systemmodernisering, som blev igangsat i 2004, og

som endnu ikke er fuldt idriftsat. Systemmoderniseringen er inddelt i 2 faser med i alt 6 pro-

jekter. Fase 1 blev igangsat i maj 2004 og består af 3 projekter:

integrationsplatformen ENS,

TastSelv Erhverv

Erhvervsligning.

Fase 2 blev igangsat i maj 2006 og består også af 3

projekter:

Digitalt Motor Register (DMR), Skattekontoen

Et Fælles Inddrivelsessystem

(EFI).

Bilag 2 giver en kort præsentation af systemmoderniseringens enkelte projekter.

2. Fase 1 var på idriftsættelsestidspunktet for de sidste projekter (ENS og TastSelv Erhverv)

i 2010 ca. 4 år forsinket, og SKAT har først i 2014 endeligt afsluttet de sidste projekter i fase

1. Fase 2 er på nuværende tidspunkt (ultimo 2014) ca. 5 år forsinket. SKAT forventede at

idriftsætte den sidste del af EFI i december 2014. Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere,

at EFI ikke er blevet fuldt idriftsat som planlagt, men er blevet udskudt. Skatteministeriet har

oplyst, at omfanget af udskydelsen er underlagt fortrolighed. Første del af EFI blev idriftsat

i september 2013.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere SKATs styring af alle 6 projekter i systemmo-

derniseringen. Formålet er desuden at vurdere systemmoderniseringens målopfyldelse og

den organisatoriske implementering af EFI, som er det økonomisk væsentligste projekt og

det projekt, der er mest forsinket. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretnin-

gen:



Har SKATs styring af systemmoderniseringen været tilfredsstillende?

Har SKATs opgørelse af målopfyldelsen for systemmoderniseringen været tilfredsstil-

lende, og har den organisatoriske implementering af EFI været tilfredsstillende?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2013.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

SKATs systemmodernisering har foreløbig kostet ca. 1,5 mia. kr. og er således ble-

vet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Samtidig er systemmoderniserin-

gen blevet op til 5 år forsinket.

Rigsrevisionen vurderer, at SKATs styring af de 6 projekter i systemmoderniseringen

ikke har været tilfredsstillende, særligt fordi den økonomiske styring har været man-

gelfuld, og risikovilligheden hos SKAT har været høj sammenholdt med, at grundlæg-

gende styringselementer ikke har været på plads. Rigsrevisionen vurderer desuden,

at opgørelsen af målopfyldelsen på projekterne ikke har været tilfredsstillende, da

SKAT kun har opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, og kun én af

disse opgørelser er fyldestgørende. SKAT kan altså ikke godtgøre, at systemmoder-

niseringen har muliggjort den forventede årsværksbesparelse i forhold til de allerede

idriftsatte og afsluttede projekter. Endelig vurderer Rigsrevisionen, at den organisa-

toriske implementering af EFI har været mindre tilfredsstillende, idet SKAT ikke har

etableret et tilfredsstillende beredskab.

Rigsrevisionens undersøgelse omhandler SKAT. Rigsrevisionen skal dog bemærke,

at udfaldet af systemmoderniseringen også har været et resultat af leverandørernes

indsats.

Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som

indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at under-

støtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmodellen er dog løbende blevet

udbygget. Rigsrevisionens gennemgang af risikostyringen viser, at SKAT undervejs

i systemmoderniseringen har haft en høj risikovillighed, set i lyset af at grundlæggen-

de styringselementer ikke har været på plads.

Rigsrevisionen kan konstatere, at det samlede forbrug til systemmoderniseringen i

juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. SKAT kan imidlertid ikke dokumentere, at der er ud-

arbejdet budgetter og regnskaber for de enkelte projekter. Det betyder, at opgørel-

sen af de samlede omkostninger til systemmoderniseringen er usikker. Rigsrevisio-

nen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at der eksisterer

budget og regnskab for de enkelte projekter i projektperioderne. Hertil kommer, at

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstræk-

keligt orienteret om udviklingen i systemmoderniseringens økonomi fordelt på projekt

og år og derfor ikke har haft et overblik over, hvordan systemmoderniseringens øko-

nomi udviklede sig.

Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Årsagerne

hertil var bl.a. de mange komplekse projekter, deres indbyrdes afhængighed, styrin-

gen af systemmoderniseringen og problemer med bl.a. leverandørerne. Selv om

SKAT løbende har håndteret problemerne og i 2009, 2012 og 2014 har styrket sty-

ringen af projekterne, er det Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske sty-

ring, økonomiske rapportering og risikostyring generelt ikke har været tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

INTRODUKTION OG KONKLUSION

SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, hvoraf kun den

ene opgørelse er fyldestgørende. SKAT har indtil nu kun opgjort at have indfriet 190

årsværk af systemmoderniseringens forventede besparelse på i alt 905 årsværk.

SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen for fase 1-projekterne i 2015. SKAT forven-

ter desuden at afslutte det resterende projekt (EFI) i 2015 og forventer i 2016 at følge

op på, om målene med Skattekontoen og EFI er opnået.

Efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 er der tilstødt problemer, som

har været større, end SKAT forventede. Som følge af problemerne har SKAT løben-

de måttet udskyde EFI’s fulde idriftsættelse. SKAT forventer således nu tidligst at op-

nå EFI’s fulde besparelse på 315 årsværk i 2016. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs

beredskab og resursestyring i forbindelse med den organisatoriske implementering

af EFI ikke har været tilfredsstillende.

1.2. Baggrund

4. SKAT har i løbet af det seneste årti ved hjælp af effektiviseringer skullet reducere medar-

bejderantallet med ca. 40 % uden at forringe kvaliteten i opgavevaretagelsen. Effektivise-

ringsvilkåret udspringer af aftalen om SKATs fusion i 2005, hvor de kommunale skattemyn-

digheder som led i strukturreformen blev sammenlagt med de statslige told- og skattemyn-

digheder. Rigsrevisionen har tidligere afgivet beretning om fusionen mellem den statslige og

kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning (nr. 4/2007), beretning om SKATs fusion af

inddrivelsesområdet (nr. 13/2009), beretning om fusionen af skatteforvaltningen (nr. 7/2011)

og beretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014). Ud over den organisatoriske

omlægning blev systemmoderniseringen i SKAT udpeget som et hovedinstrument til at rea-

lisere de planlagte effektiviseringer.

5. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i et analysearbejde, som blev gennemført i

foråret 2003 med deltagelse af Finansministeriet, Skatteministeriet, Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling og Den Digitale Taskforce med assistance fra en ekstern kon-

sulentvirksomhed. Analysen viste, at SKAT stod over for væsentlige udfordringer, da kom-

pleksiteten i SKATs systemportefølje både udgjorde en teknologisk risiko og en barriere for

administrative effektiviseringer og øget service. På den baggrund blev det anbefalet at gen-

nemføre en modernisering af SKATs it-systemer for at gøre det hurtigere, billigere og sikre-

re at gennemføre forandringer i SKATs it-systemer, reducere den teknologiske usikkerhed

ved systemkomplekset og bane vej for offentlig effektivisering med lettelser for borgere og

virksomheder.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

6. Rigsrevisionen har undersøgt styringen og målopfyldelsen af SKATs systemmodernise-

ring. I relation til

styringen

har undersøgelsen taget udgangspunkt i gængse styringsele-

menter i forhold til både projektstyring og økonomistyring, bl.a. milepælsplaner og risiko-

analyser samt projektbudgetter og projektregnskaber. I relation til

målopfyldelsen

har un-

dersøgelsen taget udgangspunkt i de opstillede mål for de enkelte projekter i systemmo-

derniseringen og opgørelsen af målopfyldelsen. Da EFI ikke er fuldt idriftsat, og SKAT der-

med endnu ikke har opgjort målopfyldelsen, har vi undersøgt

den organisatoriske imple-

mentering

og den foreløbige status for gevinstrealiseringen af EFI.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Metode

7. Undersøgelsen strækker sig over perioden 2004-2014 og omfatter 6 komplekse og for-

skelligartede projekter. I undersøgelsesperioden har der været skiftende vilkår og krav, som

SKAT har været underlagt, dels i forhold til styringen af it-projekter, dels i forhold til effekti-

viseringskrav og omorganiseringer i SKAT.

8. Rigsrevisionen har i undersøgelsen vurderet hvert enkelt af de projekter, der indgår i sy-

stemmoderniseringen, i forhold til de styringsstandarder, som SKAT selv havde opstillet

på det givne tidspunkt. Hvor der ikke var udarbejdet standarder, eller disse efter Rigsrevi-

sionens vurdering ikke var fyldestgørende, har Rigsrevisionen taget udgangspunkt i mini-

mumskrav og god praksis, jf. bilag 4.

9. Da undersøgelsen blev påbegyndt, gjorde Skatteministeriet opmærksom på, at det på

grund af den lange undersøgelsesperiode højst sandsynligt ikke ville være muligt for SKAT

at tilvejebringe alt relevant materiale og al dokumentation. Rigsrevisionen har derfor ba-

seret dele af undersøgelsen på SKATs efterfølgende beskrivelser og redegørelser. Dette

forhold gør sig særligt gældende i forhold til SKATs økonomiske styring af systemmoderni-

seringen.

10. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at EFI ikke som planlagt blev

fuldt idriftsat. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen af den fulde idrift-

sættelse af EFI er underlagt fortrolighed. I beretningen henviser Rigsrevisionen derfor til

den senest kendte idriftsættelsesdato i december 2014.

11. Undersøgelsens metode er nærmere beskrevet i bilag 1. Bilag 5 indeholder en ordli-

ste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Afgræsning

12. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden fra 2004, hvor systemmodernise-

ringen blev igangsat, til ultimo 2014.

13. Undersøgelsen omfatter udelukkende de 6 projekter, som er omtalt i de indledende akt-

stykker om systemmoderniseringens fase 1 og fase 2. Oprindeligt var systemmoderniserin-

gen inddelt i 3 faser, men da de 2 første faser trak ud, besluttede SKAT sideløbende at

gennemføre fase 3 som enkeltprojekter i stedet for som en samlet fase. Undersøgelsen

omhandler ikke projekter, som oprindeligt var tiltænkt systemmoderniseringens fase 3.

14. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter ikke SKATs leverandørstyring, selv om forløbet

af SKATs systemmodernisering også er et resultat af leverandørernes indsats. I relation til

implementeringen af EFI undersøger vi kun den organisatoriske og ikke den tekniske im-

plementering, som relaterer sig til leverandørstyringen.

15. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.

BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

2. Styringen af systemmoderniseringen

SKATs styring af systemmoderniseringen har ikke været tilfredsstillende. Grundlæg-

gende styringselementer var ikke på plads forud for påbegyndelsen af systemmoder-

niseringen sammenholdt med, at styringen i undersøgelsesperioden har båret præg

af høj risikovillighed og manglende overblik over den økonomiske udvikling i system-

moderniseringen.

Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som

indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at under-

støtte styringen af de 6 komplekse projekter. Roller og ansvar for både projektstyrin-

gen og den økonomiske styring blev først klart defineret i 2009. SKAT har for ENS-

projektet ikke kunnet dokumentere risikostyringen, og indholdet og kvaliteten af de re-

sterende 5 projekters risikostyring har varieret fra en minimal og ufuldstændig risiko-

styring i fase 1-projekterne til en meget detaljeret risikostyring i fase 2-projekterne.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT undervejs i systemmoderniseringen har

haft en høj risikovillighed, bl.a. fordi SKAT påbegyndte fase 2, selv om fase 1 ikke var

afsluttet.

SKAT kan ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for pro-

jekterne i systemmoderniseringsperioden. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstil-

lende. Rigsrevisionen finder desuden, at den manglende gennemsigtighed i system-

moderniseringens forbrugstal gør det uklart, om alle relevante poster er medtaget.

Hermed skabes der usikkerhed om, hvorvidt den endelige pris for SKATs systemmo-

dernisering kan opgøres.

Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, at det samlede forbrug

for systemmoderniseringen i juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. Dermed er systemmo-

derniseringen blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Undersøgelsen

viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om den økono-

miske udvikling i systemmoderniseringen fordelt på projekt og år og derfor ikke har

haft et overblik over den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen.

Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Selv om

SKAT løbende har håndteret opståede problemer og i 2009, 2012 og 2014 har igang-

sat flere initiativer og derved styrket styringen af projekterne, er det Rigsrevisionens

vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risikostyring

generelt ikke har været tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

16. Kap. 2 handler om styringen af systemmoderniseringen. Vi har undersøgt SKATs sty-

ring af de 6 projekter i systemmoderniseringen, herunder projektstyringen og den økonomi-

ske styring. Kapitlet indeholder en vurdering af, om projektorganisationen for systemmoder-

niseringen var tilfredsstillende, om der har været defineret klare roller og ansvar for styrin-

gen, om der er udarbejdet og anvendt milepæle, og om der er foretaget risikostyring. Vi har

undersøgt, om der er udarbejdet budgetter og regnskaber for projekterne i systemmoderni-

seringen. Desuden har vi undersøgt, om styringen har været understøttet af en tilfredsstil-

lende intern rapportering vedrørende økonomi og fremdrift i projekterne. Endelig har vi un-

dersøgt, hvilke forsinkelser der har været i systemmoderniseringsforløbet, årsager hertil og

SKATs håndtering af udfordringer, som er opstået i relation til systemmoderniseringen. Ta-

bel 1 opsummerer resultaterne af Rigsrevisionens undersøgelse af styringen af systemmo-

derniseringen.

Tabel 1. Elementer i styringen af systemmoderniseringen

Fase 1

ENS

Projektorganisation defineret

Roller og ansvar klart defineret

Milepæle

Risikostyring

Projektbudget

Projektregnskab

Projektrapportering



fremdrift



risici



projektbudget og forbrug fordelt på

år og styringsrelevante kategorier

Fase 2

Erhvervs-

ligning

DMR

Skatte-

kontoen

EFI

TastSelv

Erhverv

Ja (specifikke forretningsgange for it-projekter fra 2010)

Ja, fra 2009

Nej

(Ja)

Nej

Ja, dog mangler i forhold til økonomi

Minimal og overordnet risikostyring.

Kilde: Rigsrevisionen.

Anvendelsen af styringselementerne i systemmoderniseringen uddybes nedenfor.

2.1. Projektorganisation samt roller og ansvar

Bonnerup-rapporten

”Erfaringer fra statslige IT-pro-

jekter – hvordan gør man det

bedre?” (2001).

Rapporten giver en række an-

befalinger om god praksis for

it-projekter i den offentlige sek-

tor.

17. Bonnerup-rapporten anbefaler som god praksis for styring af it-projekter, at der er en

stærk forankring i den øverste ledelse. Der bør ved udviklingen af it-projekter være særligt

fokus på organisationens evne til at etablere og drive en projektorganisation, og det anbe-

fales, at der udarbejdes beskrivelser af ansvars- og rollefordeling for alle involverede.

18. Vi har undersøgt, om den projektorganisation, som SKAT havde etableret for system-

moderniseringen, var tilfredsstillende, og om der har været en klar rolle- og ansvarsforde-

ling, dvs. om SKAT har defineret ansvaret for de enkelte projekter i relation til den projekt-

mæssige og økonomiske styring fra direktionsniveau til projektchefniveau.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

Projektorganisationen

19. Forud for igangsættelsen af systemmoderniseringen blev der gennemført en analyse af

konsulentfirmaet Gartner, som viste, at der i SKAT var behov for at professionalisere projekt-

organisationen. Bl.a. var der behov for at udvikle og styrke it-ledelsen af projektporteføljen.

20. I 2004 introducerede SKAT en ny projektmodel, som skulle danne rammen for planlæg-

ning, gennemførelse og opfølgning på projekter. Den indeholdt bl.a. en række styringsværk-

tøjer, fx skabeloner til projektbeskrivelser og evalueringsrapporter samt vejledninger. Disse

værktøjer var ikke implementeret i organisationen ved systemmoderniseringens start. Det be-

tød, at helt elementære styringsværktøjer til opfølgning på projekter, klare rolle- og ansvars-

beskrivelser samt it-lederskab ikke var organiseret, dvs. udviklet i en detaljeringsgrad, så de

i tilstrækkeligt omfang kunne understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmo-

dellen blev løbende udbygget i de følgende år.

Systemmoderniseringen tog således udgangspunkt i en projektorganisation, der havde be-

hov for at blive styrket, og en nyudviklet projektmodel.

21. SKATs styring af systemmoderniseringen har overordnet været tilrettelagt efter en pro-

jektorganisation med 3 niveauer: direktionsniveau, programniveau og projektniveau. Figur 1

viser den overordnede projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projek-

ter i perioden 2004-2014.

Figur 1. Overordnet projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projekter

i perioden 2004-2014

DIREKTIONSNIVEAU

• Direktion

• Beslutningsfora

Overordnet ansvar for system-

moderniseringen i SKAT

SYSTEMMODERNISERING

PROGRAMNIVEAU

for henholdsvis fase 1 og fase 2

• Programstyregruppe

• Programchef

Styring og ledelse af programmet,

herunder programmets økonomi

PROJEKTNIVEAU

• Projektstyregruppe

• Projektchef

• Projektteams

Styring og ledelse af projektet,

herunder projektets økonomi

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Strukturen i projektorganisationen har generelt været den samme gennem hele systemmo-

derniseringsperioden. Der har for hver af faserne været etableret et programniveau, som i

perioder har eksisteret parallelt. I relation til fase 2 blev programniveauet imidlertid nedlagt i

en periode på ca. 2 år (ultimo 2009 - primo 2012). Dette skete i forlængelse af, at SKAT op-

sagde kontrakten med leverandøren af DMR og Skattekontoen ved årsskiftet 2008/09. I den

periode blev EFI og Skattekontoen sat på standby, mens DMR fortsatte i eget regi.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

22. SKAT har oplyst, at uanset hvilke beskrivelser for projektorganisationen der har været

udmeldt i løbet af perioden (2004-2014), har SKATs generelle disponeringsregler og gene-

relle ledelsesansvar været gældende og er blevet efterlevet. Rigsrevisionens undersøgelse

viser imidlertid, at SKAT først i 2010 definerede specifikke forretningsgange for it-projekter,

herunder for den økonomiske styring heraf. Derved blev forretningsgange defineret med hen-

blik på godkendelse i relation til økonomisk styring, ændringsanmodninger, resursestyring,

udbud samt businesscases og effekter.

Roller og ansvar

23. I det følgende gennemgår vi roller og ansvar på de 3 niveauer i projektorganisationen,

dvs. direktionsniveau, programniveau og projektniveau.

Direktionsniveau

24. SKAT har oplyst, at direktionen i dele af undersøgelsesperioden har uddelegeret opga-

ver til et nedsat beslutningsforum, som har haft varierende titler og opgaver i løbet af perio-

den. Dette er vist i figur 2.

Figur 2. Beslutningsfora på direktionsniveau

Styregruppen for it og projekter

(SIP)

It-udviklingsdirektionen

(IT-UD)

Udviklingsforum

(UFO)

Eskalationsstyregruppen

2004

Oktober 2009

Januar 2010

Marts 2013

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Styregruppen for it og projekter (SIP)

havde det overordnede ansvar for at sikre sammen-

hæng mellem SKATs forretning, it, projekter og processer. SIP havde bl.a. ansvaret for at føl-

ge op på den samlede projektportefølje, primært igangværende projekter, herunder it-projek-

ternes budget og effekter i perioden 2004 - oktober 2009.

It-udviklingsdirektionen (IT-UD)

Udviklingsforum (UFO)

havde i forskellige perioder samme opdrag som SIP. Ifølge SKATs

gældende retningslinjer er direktionen ansvarlig for at godkende budgetrammen.

25. I marts 2013 nedsatte SKAT en eskalationsstyregruppe specifikt i forhold til EFI og Skat-

tekontoen. Eskalationsstyregruppen er sammensat af SKATs direktør og de relevante for-

retningsdirektører, som sammen med programchefen og projektchefen sikrer et ekstraordi-

nært ledelsesmæssigt fokus på implementeringen af EFI og Skattekontoen. På møderne ko-

ordineres bl.a. status, risici, interessenthåndtering og leverandørstyring.

26. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at

rolle- og ansvarsbeskrivelserne

på direktionsni-

veau primært har været i form af kommissorier og på et meget overordnet niveau. Der har

således ikke været klare beskrivelser af, hvordan direktionsniveauet skulle sikre sammen-

hængen mellem it-projekterne og forretningsområderne, herunder hvilken information be-

slutninger skulle baseres på, og hvilke beslutninger direktionsniveauet som udgangspunkt

var ansvarlig for at træffe. SKAT har først i 2014 udarbejdet en model for styring af foran-

dringsprojekter, som klart beskriver roller og ansvarsområder i forandringsstyringen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

Programniveau

27. På programniveau er der en programchef, der refererer til en programstyregruppe, som

er det besluttende organ. Programstyregruppen har ifølge SKAT været ansvarlig for koordi-

nering på tværs af faserne og for at godkende større økonomiske ændringer i relation til sy-

stemmoderniseringen. Programchefen har haft ansvaret for, at programplanen følges, og har

dermed også haft det overordnede ansvar for, at de opstillede mål nås. Programchefen var

ifølge SKAT ansvarlig for at disponere på tværs af projekter inden for det samlede budget,

bortset fra perioden 2010 - primo 2012, hvor ansvaret var delegeret til en fagdirektør (som

også var styregruppeformand for projekterne) på grund af den midlertidige nedlæggelse af

programmet.

28. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne på programni-

veau har været meget overordnede og først i 2009 blev klart defineret. Rolle- og ansvars-

beskrivelserne før 2009 omfattede ikke i tilstrækkeligt omfang programchefens disponerings-

ansvar, koordineringsansvar og rapporteringsansvar i forhold til programstyregruppen og di-

rektionsniveauet.

Projektniveau

29. På projektniveau er der en projektchef, der refererer til en projektstyregruppe. Projekt-

styregruppen har bl.a. været ansvarlig for at sikre det funktionelle indhold i projekterne (it-

løsningerne) og at sikre kommunikation og forankring til basisorganisationen (forretningen).

Projektcheferne har ifølge SKAT haft ansvaret for det personale og den økonomi, der har

været allokeret til deres projekt. I forlængelse heraf har SKAT oplyst, at der i projektmodel-

len lå en række implicitte indikationer af projektchefernes roller og ansvar. SKAT har oplyst,

at projektcheferne i hele systemmoderniseringsperioden har haft ansvaret for godkendelse

af projektbudget, budgetopfølgning og budgetrapportering. Således har projektchefansva-

ret ifølge SKAT indebåret mulighed for at disponere inden for projektbudgettet. Under hver

projektchef er der projektteams, som gennemfører de enkelte projekter. Ét projekt (ENS)

har ikke haft en selvstændig projektstyregruppe, men har i stedet anvendt programstyre-

gruppen. Dette skyldes ifølge SKAT, at projektet havde en meget teknisk karakter. Rigsre-

visionen kan konstatere, at der har været stor udskiftning på helt centrale poster i projek-

terne. Fx har Skattekontoen og EFI haft henholdsvis 3 og 4 forskellige projektchefer i perio-

den. Hertil kommer, at der i perioder har været væsentlige udfordringer i relation til at få be-

mandet væsentlige projektfunktioner.

30. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at roller og ansvar på projektniveau har været me-

get overordnet beskrevet, bl.a. i en programhåndbog. SKAT har i forbindelse med under-

søgelsen udarbejdet redegørelser for rollerne og ansvaret, men har ikke kunnet dokumen-

tere, at der før 2009 var klare rolle- og ansvarsbeskrivelser for styringen, herunder den øko-

nomiske styring af systemmoderniseringen. Rolle- og ansvarsbeskrivelserne var bl.a. ikke

klare i forhold til det konkrete økonomiske ansvar, som påhvilede projektchefen, herunder

rapporteringen til projektstyregruppen.

31. Ifølge SKAT har der internt i organisationen været en overordnet forståelse af roller og

ansvar for styringen af systemmoderniseringen. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der

ikke er dokumentation herfor.

Resultater

32. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i en

projektorganisation,

der havde behov

for at blive styrket. SKAT udviklede en ny projektmodel på samme tidspunkt som igang-

sættelsen af systemmoderniseringen. De nye styringsværktøjer var imidlertid ikke organi-

seret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter, da Rigsrevisionens undersø-

gelse viser, at SKAT først i 2010 definerede særlige og mere specifikke forretningsgange

for it-projekter, herunder for den økonomiske styring heraf. Undersøgelsen viser videre, at

rolle- og ansvarsbeskrivelserne

har været meget overordnede og først i 2009 blev klare på

direktionsniveau, programniveau og projektniveau.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

2.2. Milepæle og risikostyring

33. Den Digitale Taskforces projektmodel indeholder nærmere anbefalinger om milepæls-

planlægning. Milepæle giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan

bruges til at gøre status og styre efter.

Ifølge budgetvejledningen skal risikoanalysen for et it-projekt indeholde en vurdering af de

væsentligste risikoelementer, som kan have betydning for projektets gennemførelse med

hensyn til bl.a. tidsplan, totaludgifter, teknisk løsning, organisationens parathed og leveran-

døren, herunder hvad der kan gøres for at minimere risiciene.

34. Vi har undersøgt, om der for hvert projekt er opstillet og anvendt milepæle, som er dæk-

kende, dvs. fastlægger såvel tekniske udviklingsopgaver som organisatoriske implemente-

ringsopgaver. Vi har desuden undersøgt SKATs risikostyring af systemmoderniseringen,

herunder risikostyringen af de enkelte projekter.

Milepæle

35. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er styret efter fastsatte milepæle i alle 6 projekter

i systemmoderniseringen, idet der for alle projekterne i kontrakten med leverandøren ind-

gik milepælsplaner, som identificerede, hvilke tekniske opgaver der forfaldt i løbet af udvik-

lingsperioden. Imidlertid viser Rigsrevisionens undersøgelse, at der i 4 af de 6 projekter i

systemmoderniseringen kun er styret efter milepæle vedrørende tekniske udviklingsopga-

ver, herunder rettidige leverancer fra de respektive leverandører, og ikke efter organisatori-

ske implementeringsopgaver. Milepælsplanerne indeholder fx ikke milepæle for, hvornår

medarbejderne skulle uddannes, hvornår der skulle foreligge vejledninger i systemerne til

brugerne, fordeling af arbejdsopgaverne blandt medarbejderne og tilpasning af resurser i

SKAT.

Risikostyring

36. SKAT har ikke dokumenteret, at der er udarbejdet risikoanalyser i ENS-projektet, og i

relation til de 2 øvrige projekter i fase 1 er dokumentationen meget begrænset. I forhold til

fase 2-projekterne har SKAT dokumenteret risikostyringen af alle 3 projekter. For alle fase

2-projekterne var risici tematisk bredt funderet, og afhjælpende handlinger relateret til dis-

se 3 projekter og deadlines var angivet i de risikoanalyser, som Rigsrevisionen har gennem-

gået.

Rigsrevisionen kan dog på det foreliggende grundlag konstatere, at indholdet og kvalite-

ten af risikoanalyserne for de 5 projekter, hvor risikoanalyserne har været dokumenteret af

SKAT, har varieret fra en minimal og ufuldstændig risikoanalyse i fase 1-projekterne med

få og meget overordnede risici i ét projekt til en meget detaljeret risikoanalyse med mange

risici i fase 2-projekterne. SKAT har hertil oplyst, at risikostyringen har antaget skiftende

form i den 10-årige periode for systemmoderniseringen, og at der har været et stort fokus

på risikostyringen i SKAT i hele perioden. Rigsrevisionens undersøgelse understøtter ikke

dette for alle 6 projekter.

37. På udvalgte områder finder Rigsrevisionen, at SKAT har identificeret og accepteret sær-

ligt væsentlige risici, set i lyset af at grundlæggende styringselementer ikke var på plads:



I fase 1 opstod der problemer i forhold til leverandørens rettidige leverancer og til kvali-

teten af disse. Det vedrørte bl.a. ENS-projektet, som havde stor indflydelse på og af-

hængigheder til de øvrige 5 projekter. SKAT kunne enten udsætte tidsplanen for den

samlede systemmodernisering eller acceptere den forøgede risiko, der fulgte af at igang-

sætte fase 2, selv om fase 1 ikke var færdiggjort. SKAT accepterede den forøgede ri-

siko ved at igangsætte fase 2, på trods af at fase 1 ikke var færdiggjort som planlagt,

og at der var stor afhængighed mellem projekterne i fase 1 og fase 2.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN



I fase 2 var der store uoverensstemmelser mellem SKAT og leverandørerne om forsinkel-

ser, manglende kvalitet i leverancerne, bodsbestemmelser mv. i relation til ENS og Skat-

tekontoen, som ultimo 2008 ikke var idriftsat, og som EFI var afhængig af. SKAT indgik

ultimo 2008 en aftale med en tredje leverandør vedrørende EFI – næsten parallelt med,

at SKAT opsagde kontrakten med leverandøren af Skattekontoen og DMR. SKAT var be-

kendt med de store risici, som afhængighederne, forsinkelserne, konflikterne og flerleve-

randørstrategien indebar, men SKAT valgte på trods heraf at påbegynde udviklingen af

EFI. SKAT accepterede risikoen ved at igangsætte udviklingen af EFI, på trods af at der

var store problemer med 2 systemer, som EFI var afhængig af (ENS og Skattekontoen),

og at disse systemer ikke var færdigudviklet og idriftsat.

Efter opsigelsen af kontrakten med leverandøren af Skattekontoen og DMR ønskede

SKAT at opdele de resterende projekter i systemmoderniseringen i delleverancer. Leve-

randøren af EFI var dog ikke indstillet på at ændre det oprindelige tilbud uden væsent-

lige meromkostninger. SKAT valgte derfor at acceptere den forøgede risiko ved en sam-

let leverance.



38. Ud over de områder, hvor SKAT accepterede væsentlige risici, kom forhold som kom-

pleksiteten i projekterne og løbende organisatoriske ændringer og effektiviseringer i SKAT,

der forstærkede risikobilledet.

Resultater

39. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT har styret efter fastsatte

milepæle

for alle 6 pro-

jekter. Imidlertid viser Rigsrevisionens undersøgelse, at der i 4 af de 6 projekter i system-

moderniseringen kun er styret efter milepæle vedrørende tekniske udviklingsopgaver og

ikke efter organisatoriske implementeringsopgaver.

40. Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, at indholdet og kvaliteten

risikostyringen

af de 5 projekter, hvor risikostyringen har været dokumenteret af SKAT,

har varieret fra at være en minimal og ufuldstændig risikostyring med få overordnede risici i

fase 1-projekterne til at være en meget detaljeret risikostyring i fase 2-projekterne. På ud-

valgte områder finder Rigsrevisionen, at SKAT har identificeret og accepteret særligt væ-

sentlige risici. Kompleksiteten i projekterne og løbende organisatoriske ændringer og effek-

tiviseringer i SKAT har forstærket risikobilledet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT

undervejs i systemmoderniseringen har haft høj risikovillighed, set i lyset af at grundlæg-

gende styringselementer ikke var på plads.

2.3. Budget og forbrug

41. Af ”Koncept for god økonomistyring”, som blev udviklet af den daværende Økonomisty-

relse i 2009, fremgår det, at virksomheder løbende skal følge op på budget og regnskab,

hvilket Rigsrevisionen finder var almindelig god praksis for økonomistyring også før 2009,

og dette lægges til grund ved vores vurdering. Vi har undersøgt SKATs projektbudgetter,

dvs. om budgettal er nedbrudt på projektniveau og styringsrelevante budgetkategorier, fx

udviklingsomkostninger, interne årsværksomkostninger, konsulentomkostninger og drifts-

omkostninger i perioden 2004 - ultimo 2014. Vi har endvidere undersøgt SKATs projekt-

regnskaber i perioden 2004 - ultimo 2014.

42. Da undersøgelsen blev påbegyndt, gjorde Skatteministeriet opmærksom på, at det på

grund af den lange undersøgelsesperiode højst sandsynligt ikke ville være muligt for SKAT

at tilvejebringe alt relevant materiale og al dokumentation. Rigsrevisionen har særligt base-

ret afsnittet om budget og regnskab på SKATs efterfølgende beskrivelser og redegørelser.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

Bevilling

43. I perioden maj 2004 - april 2014 blev der fremsendt 10 aktstykker til Finansudvalget ved-

rørende SKATs systemmodernisering, hvoraf 3 aktstykker ultimo 2014 fortsat er fortrolige.

Det første aktstykke vedrørende fase 1 af SKATs systemmodernisering blev fremsendt den

17. maj 2004 og indeholder et estimat for omkostningerne til fase 1 på 130,7 mio. kr. Det før-

ste aktstykke vedrørende fase 2 af systemmoderniseringen blev fremsendt den 16. maj 2006

og indeholder et estimat for omkostningerne til fase 2 på 391 mio. kr. Fortroligheden af de

seneste 3 aktstykker forventes ophævet, når fase 2 er afsluttet.

44. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT løbende har anmodet Finansudvalget om yder-

ligere bevilling til systemmoderniseringen. Dette er sket 2 gange for fase 1 og 6 gange for

fase 2.

Budget

45. SKAT har oplyst, at der er udarbejdet et budget for henholdsvis fase 1 og fase 2. SKAT

har imidlertid ikke kunnet dokumentere, at sådanne budgetter for de 2 faser og for de en-

kelte projekter faktisk eksisterer. SKAT kan dermed ikke dokumentere, at projektcheferne i

hele systemmoderniseringsperioden har efterlevet deres ansvar, jf. pkt. 29, med henblik på

godkendelse af projektbudget, budgetopfølgning og budgetrapportering for de enkelte pro-

jekter.

Da SKAT ikke kunne dokumentere og fremsende projektbudgetter, har Rigsrevisionen bedt

SKAT om at indtaste budgettal for fase 1 og fase 2 i perioden 2004 - juni 2014 i en tabel,

som Rigsrevisionen har udformet. Rigsrevisionen har anvendt disse budgettal i den efter-

følgende analyse, men bemærker, at tallene ikke kan afstemmes, da der ikke foreligger un-

derliggende dokumentation (projektbudgetter).

46. Rigsrevisionen kan konstatere, at de indtastede budgettal for de 2 faser ikke er tilstræk-

keligt specificerede og derfor ikke dækkende. Det skyldes, at der for fase 1 kun er budget-

tal på faseniveau (sumtal), mens der for fase 2 er budgettal på projektniveau. For fase 1

gælder det således, at der ikke er budgettal på styringsrelevante budgetkategorier (enkelt-

poster), fx udviklingsomkostninger, interne årsværksomkostninger, konsulentomkostninger

og driftsomkostninger. For fase 2 er sådanne budgettal på styringsrelevante budgetkatego-

rier (enkeltposter) ikke angivet i perioden 2006-2008. SKAT har således ikke dokumente-

ret, at der på baggrund af bevillingerne fra Finansudvalget budgetstyres på et niveau, som

giver et overblik over interne og eksterne styringsrelevante budgetkategorier.

47. Skatteministeriet har oplyst, at budgettal, der indgår i de seneste fortrolige aktstykker

vedrørende systemmoderniseringen, er underlagt fortrolighed. Sammenholdes SKATs eg-

ne overordnede budgettal (indtastet i tabellen, som Rigsrevisionen har udformet, jf. pkt. 45)

med bevillingen for henholdsvis fase 1 og fase 2, kan Rigsrevisionen konstatere, at det to-

tale budgettal for systemmoderniseringen og budgettallene for hver af de enkelte faser lig-

ger inden for bevillingerne.

Forbrug

48. SKAT har oplyst, at der i hele undersøgelsesperioden har været en løbende budgetop-

følgning på projekterne i fase 1 og fase 2. Budgetopfølgningen er foretaget på projektni-

veau. SKAT har imidlertid ikke dokumenteret, at der faktisk eksisterer et regnskab for de 2

faser og for de enkelte projekter. SKAT kan dermed ikke dokumentere, at projektcheferne i

hele systemmoderniseringsperioden har efterlevet deres ansvar, jf. pkt. 29, med henblik på

budgetopfølgning og budgetrapportering for de enkelte projekter.

Da SKAT ikke kunne dokumentere og fremsende projektregnskaber, har Rigsrevisionen

bedt SKAT om at indtaste forbrugstal for fase 1 og fase 2 i perioden 2004 - juni 2014 i en

tabel, som Rigsrevisionen har udformet. Rigsrevisionen har anvendt disse forbrugstal i den

efterfølgende analyse, men bemærker, at tallene ikke kan afstemmes, da der ikke forelig-

ger underliggende dokumentation (projektregnskaber).

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

49. Rigsrevisionen kan konstatere, at de indtastede forbrugstal ikke er tilstrækkeligt specifi-

cerede og derfor ikke dækkende, idet der for fase 1 kun eksisterer forbrugstal på projektni-

veau og ikke på enkelte styringsrelevante kategorier, fx udviklingsomkostninger, interne års-

værksomkostninger, konsulentomkostninger og driftsomkostninger. SKAT kan således ikke

dokumentere, hvilke dele af budgettet der blev overskredet, og hvilke omkostninger der var

skyld i systemmoderniseringens fordyrelse.

SKAT har oplyst, at for at kunne levere de manglende forbrugstal i tabellen vil der være tale

om en meget tidskrævende øvelse, da økonomistyringssystemet SAP ved flere lejligheder er

blevet omlagt som følge af organisationsændringer. Samtidig er det SKATs opfattelse, at en

sådan øvelse ikke vil bidrage væsentligt til at dokumentere SKATs budgetopfølgning, da bud-

gettet i SAP overskrives i løbet af årene i forbindelse med budgetkonsolideringer/ledelses-

beslutninger. SKAT har oplyst, at de ikke, jf. deres egen regnskabsinstruks og de generelle

statslige regler for opbevaring af regnskabsmateriale, er forpligtet til at opbevare regnskabs-

materiale længere end 5 år. Rigsrevisionen finder dog i forlængelse heraf, at regnskabsop-

lysninger vedrørende it-projekter og programmer, som ikke er afsluttet, og som strækker sig

over en periode, der er længere end 5 år, bør være tilgængelige, så de kan danne grundlag

for en vurdering af, om man har fået det, man forventede med it-projekterne.

Rigsrevisionen finder, at da SKAT ikke kan dokumentere, at der eksisterer projektregnska-

ber, og ikke kan levere specificerede og dækkende forbrugstal til den tabel, som Rigsrevi-

sionen har udformet, skabes der usikkerhed om, hvorvidt alle poster er medtaget i forbrugs-

tallene for de enkelte projekter, som er angivet i tabellen, fx om interne årsværksomkostnin-

ger indgår i det totale forbrugstal angivet pr. år for fase 1. Rigsrevisionen har på det forelig-

gende grundlag derfor ikke mulighed for at vurdere, om de oplyste budgettal og forbrugstal

i tabellen (jf. pkt. 48) er valide.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at der eksi-

sterer projektbudgetter og projektregnskaber for de enkelte projekter i systemmoderniserin-

gen, særligt da dette er defineret som et ansvar for den enkelte projektchef. Rigsrevisionen

finder, at SKAT i lyset af systemmoderniseringens omfang og økonomiske væsentlighed

burde have tilrettelagt en budgetmæssig styring, som gav et overblik i relation til styringsre-

levante budgetkategorier, og at SKAT burde have ført et regnskab, som var tilpasset den

faslagte budgetstyring.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

50. Rigsrevisionen har opgjort de af SKAT oplyste forbrugstal for de 2 faser i systemmoder-

niseringsperioden, jf. figur 3.

Figur 3. Forbrug pr. juni 2014 fordelt på projekter (løbende priser)

(Mio. kr.)

1.600

1.466

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

ENS

TastSelv

Erhverv

Erhvervs-

ligning

DMR

Skattekontoen

EFI

Fase 1

i alt

Fase 2

i alt

Fase 1

og fase 2

i alt

140

116

218

357

282

608

1.183

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, jf. figur 3, at forbruget for fase 1

pr. juni 2014 var 282 mio. kr., og forbruget for fase 2 foreløbig var ca. 1,2 mia. kr. Det tota-

le forbrug på systemmoderniseringen pr. juni 2014 var således ca. 1,5 mia. kr. Sammenhol-

des forbruget pr. juni 2014 på ca. 1,5 mia. kr. med de oprindelige bevillinger på 522 mio. kr.

(617 mio. kr. i 2014-priser) er systemmoderniseringen blevet knap 3 gange så dyr som op-

rindeligt planlagt.

Resultater

51. SKAT kan ikke dokumentere, hvilke dele af budgettet der blev overskredet, og hvilke

omkostninger der var skyld i systemmoderniseringens fordyrelse, da SKAT ikke kan doku-

mentere, at der eksisterer

budgetter og regnskaber

for de 2 faser og de enkelte projekter i

systemmoderniseringen.

52. SKATs

budgettal

for de 2 faser er ikke tilstrækkeligt specificerede og er derfor ikke dæk-

kende. For fase 1 er der kun budgettal på faseniveau, mens der for fase 2 er budgettal på

projektniveau. For fase 1 gælder det, at der ikke er angivet budgettal på styringsrelevante

budgetkategorier (enkeltposter), fx udviklingsomkostninger, interne årsværksomkostninger,

konsulentomkostninger og driftsomkostninger. For fase 2 er der ikke angivet budgettal på

styringsrelevante budgetkategorier (enkeltposter) i perioden 2006-2008.

53. Rigsrevisionen kan konstatere, at

forbrugstal

for fase 1 i systemmoderniseringsperio-

den ikke er specificerede og dækkende, idet der kun eksisterer forbrugstal på projektniveau

og ikke på styringsrelevante kategorier, fx udviklingsomkostninger, interne årsværksomkost-

ninger, konsulentomkostninger og driftsomkostninger. Rigsrevisionen finder, at den mang-

lende gennemsigtighed i forbrugstallene – både i forhold til specificering og underliggende

dokumentation – skaber usikkerhed om, hvorvidt alle poster er medtaget i forbrugstallene.

Desuden finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at

der eksisterer budgetter for de enkelte projekter, særligt fordi ikke alle projekter i system-

moderniseringen er afsluttet, og SKAT dermed ikke har vurderet, om projekterne har ind-

friet de forventede effekter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

Rigsrevisionen kan konstatere, at det totale forbrug på systemmoderniseringen pr. juni 2014

var ca. 1,5 mia. kr. På det foreliggende grundlag kan Rigsrevisionen konstatere, at system-

moderniseringen samlet er blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt.

2.4. Intern rapportering

54. Udgangspunktet for en solid styring af projekter er bl.a., at der sker en fokuseret, stan-

dardiseret og fyldestgørende rapportering, som kan understøtte ledelsens prioriteringer og

beslutninger, så de kan træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. SKAT har oplyst, at an-

svaret for den økonomiske rapportering i forhold til det enkelte projekt er placeret hos pro-

jektchefen, jf. pkt. 29. Vi har i forlængelse heraf undersøgt, om der i systemmoderniserings-

perioden er sket en tilfredsstillende opfølgning og rapportering til direktionsniveauet vedrø-

rende projekternes fremdrift og økonomiske udvikling.

55. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der blev rapporteret jævnligt til direktionen og til

beslutningsfora på direktionsniveau i systemmoderniseringsperioden. Rapporteringerne ved-

rørte dels en status på fremdriften af systemmoderniseringen, dels en status på den økono-

miske udvikling i systemmoderniseringen. Undersøgelsen viser dog, at direktionen og be-

slutningsfora på direktionsniveau ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om den

økonomiske udvikling i systemmoderniseringen, herunder den økonomiske udvikling fordelt

på projekt og år. Kun i 2012, hvor Udviklingsforum (UFO) rapporterede til direktionen, blev

der redegjort for hvert af de 3 projekter i fase 2. Rigsrevisionen finder, at den utilstrækkeli-

ge økonomiske rapportering hænger sammen med, at SKAT ikke kan dokumentere, at der

eksisterer projektbudgetter og projektregnskaber, og ikke kan dokumentere, at projektche-

fen i systemmoderniseringsperioden efterlevede det pålagte styringsansvar vedrørende bud-

getopfølgning og budgetrapportering for de enkelte projekter.

56. SKAT har oplyst, at rapporteringen til direktionen siden marts 2013 har foregået dels

gennem månedlige projektstatusrapporter, som hvert forretningsområde udarbejder, dels

gennem kvartalsvise drøftelser i direktionen af projektporteføljen med fokus på udvalgte pro-

jekter. Rigsrevisionen kan konstatere, at disse rapporter særligt fokuserer på fremdriften i

projekterne og ikke på den økonomiske udvikling fordelt på enkeltprojekter og år. SKAT har

endvidere oplyst, at der løbende har været fokus på at forbedre projektstatusrapporten. Der

er således ifølge SKAT sket en udvikling i rapporteringen gennem hele systemmodernise-

ringsperioden. I oktober 2014 blev der ifølge SKAT introduceret en ny version af projektsta-

tusrapporten, som i højere grad har fokus på projektbudget og effekter med udspecificere-

de budget- og effekttal fordelt på år.

Resultater

57. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at direktionen og beslutningsfora på direktionsni-

veau ikke på systematisk vis blev orienteret om den økonomiske udvikling i systemmoder-

niseringen, herunder den økonomiske udvikling fordelt på projekt og år. Rigsrevisionen fin-

der, at den utilstrækkelige økonomiske rapportering hænger sammen med, at SKAT ikke

kan dokumentere, at der eksisterer projektbudgetter og projektregnskaber, og ikke kan do-

kumentere, at projektchefen i systemmoderniseringsperioden efterlevede det pålagte sty-

ringsansvar vedrørende budgetopfølgning og budgetrapportering for de enkelte projekter.

Rigsrevisionen kan konstatere, at

rapporteringen

særligt fokuserer på projektfremdrift og

ikke på den økonomiske udvikling fordelt på enkeltprojekter og år. Rigsrevisionen vurderer

derfor, at rapporteringen ikke har været tilstrækkelig.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

2.5. Forsinkelser

58. Vi har undersøgt forsinkelser i systemmoderniseringsforløbet, årsager hertil og SKATs

håndtering af udfordringer, som er opstået i relation til systemmoderniseringen.

59. Figur 4 viser forsinkelsen i forhold til den oprindelige tidsplan for hvert enkelt projekt.

Figur 4. Tidsplan for og forsinkelser af projekterne

(Måneder)

110

100

ENS

TastSelv Erhverv

Erhvervsligning

DMR

Skattekontoen

EFI

Tidsplan

Forsinkelse

Forsinkelse efter den trinvise idriftsættelse af EFI

Kilde: Rigsrevisionen baseret på tidsplanerne angivet i de 2 aktstykker om fase 1 og fase 2 fra henholdsvis maj 2004 og maj 2006. Rigs-

revisionen har defineret sluttidspunktet som det tidspunkt, hvor det enkelte projekt er blevet idriftsat. EFI, som endnu ikke er fuldt

idriftsat, er målt i forhold til den trinvise idriftsættelse i september 2013.

Det fremgår af figur 4, at den oprindeligt planlagte udviklingsperiode for de 6 projekter var

mellem ca. 1,5 år og ca. 3 år, men at 5 ud af 6 projekter blev forsinket mellem ca. 4 år og

ca. 5 år.

Forsinkelser i fase 1

60. Da systemmoderniseringens fase 1 blev igangsat i maj 2004, forventede SKAT, at ENS

og TastSelv Erhverv ville blive idriftsat i 2005, og at Erhvervsligning ville blive idriftsat i 2007.

ENS blev udskudt 4 gange og idriftsat i 2010, TastSelv Erhverv blev udskudt 3 gange og

idriftsat i 2010, og Erhvervsligning blev idriftsat som planlagt i 2007.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

Forsinkelser i fase 2

61. Da fase 2 af systemmoderniseringen blev igangsat i maj 2006, forventede SKAT, at ud-

viklingen af DMR, Skattekontoen og EFI ville strække sig fra starten af 2006 til primo 2009.

DMR blev udskudt 4 gange og endeligt idriftsat i juni 2012, og Skattekontoen blev udskudt

5 gange og idriftsat i september 2013. EFI er foreløbig blevet udskudt 6 gange, blev trinvist

idriftsat i september 2013, og den fulde idriftsættelse er udskudt. Omfanget af udskydelsen

er ifølge Skatteministeriet underlagt fortrolighed. Figur 5 viser en tidslinje over forsinkelser i

fase 1 og fase 2 samt analyser initieret af SKAT.

Figur 5. Tidslinje over forsinkelser i fase 1 og fase 2

Gartner-

analysen

IGIS-

analysen

PA Consulting-

analysen

Budget-

analysen

December 2014

6. forsinkelse af fase 2

November 2006

Januar 2008

Januar 2009

Marts 2006

Marts 2013

Juni 2008

2004

2006

2007

2008

2009

2012

April 2012

Juni 2009

Maj 2007

Maj 2004

Maj 2006

2013

2014

1. forsinkelse af fase 1

3. forsinkelse af fase 1

4. forsinkelse af fase 1

3. forsinkelse af fase 2

4. forsinkelse af fase 2

1. forsinkelse af fase 2

2. forsinkelse af fase 1

2. forsinkelse af fase 2

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Leverandørerne

62. SKAT har oplyst, at leverandørernes forsinkede og manglende leverancer har været år-

sag til forsinkelserne. Dette fremgår også af aktstykker til Finansudvalget, bl.a. at kontrak-

ten med én af leverandørerne blev ophævet. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter ikke

SKATs leverandørstyring, selv om forløbet af SKATs systemmodernisering også er et resul-

tat af leverandørernes indsats.

SKATs initiativer

63. En stor del af forsinkelserne fandt sted før 2009. SKAT styrkede i 2009 på baggrund af

den såkaldte IGIS-analyse (IT-Governance i SKAT) styringen af systemmoderniseringen

ved bl.a. at definere klare roller og ansvar for styringen af projekterne, herunder den øko-

nomiske styring. Problemerne med leverandøren af DMR og Skattekontoen blev på sam-

me tidspunkt (2009) håndteret ved at opsige kontrakten. Det medførte dog yderligere for-

sinkelser.

5. forsinkelse af fase 2

Fase 1 påbegyndes

Fase 2 påbegyndes

April 2014

Maj 2003

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN

64. I 2012 initierede SKAT på baggrund af nye, omfattende problemer med leverandøren af

Skattekontoen en analyse foretaget af PA Consulting med fokus på en vurdering af tidspla-

nerne for de 2 systemer (Skattekontoen og EFI). Konsulentfirmaet vurderede, at tidsplaner-

ne ikke var realistiske, og at der var behov for, at SKATs styring hurtigst muligt blev styrket

gennem en forbedret programorganisation og projektmodel. Formålet med disse tiltag var

bl.a. en bedre tværgående projektstyring, mere fokus på leverandørstyring samt en priorite-

ring af funktionalitet og opdeling i mindre leverancer. SKAT udarbejdede herefter planer for

en kontrolleret ibrugtagning af systemerne, som for EFI indebar trinvis idriftsættelse af funk-

tionaliteter. Det skete i lyset af systemets størrelse og kompleksitet og for at mindske risici

for store systemnedbrud, da det ikke ville være muligt at genstarte de gamle systemer, som

EFI erstattede. Idriftsættelsen af Skattekontoen og EFI blev på baggrund af PA Consultings

analyse udskudt yderligere 2 år. SKATs initiativer hindrede dog ikke forsinkelsen af fase 2,

som fandt sted i april 2014.

65. I 2013 blev der i regi af Skatteministeriet og Finansministeriet gennemført en budgetana-

lyse, som fokuserede på den manglende ensartethed i den økonomiske rapportering og

uklarheder i det økonomiske ansvar. På den baggrund udarbejdede SKAT i 2014 en model

for styring af forandringsprojekter, hvorved rammerne for rapporteringen til direktionsniveau-

et blev fastlagt. De fulde effekter af denne model er endnu ikke kendte.

66. På trods af at SKAT i 2009, 2012 og 2014 har styrket styringen af projekterne, er det

Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risi-

kostyring af projekterne ikke har været tilfredsstillende.

67. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at EFI ikke som planlagt blev

fuldt idriftsat. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen af den fulde idriftsæt-

telse af EFI er underlagt fortrolighed.

Resultater

68. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 5 ud af de 6 projekter i systemmoderniseringen

blev forsinket op til ca. 5 år.

69. Rigsrevisionen finder overordnet, at leverandørernes manglende og forsinkede leve-

rancer og styringen af systemmoderniseringen – både projektorganisationen, projektmo-

dellen, projektstyringen, den økonomiske styring og afrapporteringen til direktionsniveauet

– har haft indflydelse på, at projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket. Rigs-

revisionens undersøgelse viser desuden, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rap-

portering og risikostyring af projekterne ikke har været tilfredsstillende, på trods af at SKAT

løbende har styrket styringen af systemmoderniseringen i 2009, 2012 og 2014.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

3. Målopfyldelse og organisatorisk implemente-

ring

SKATs opgørelse af målopfyldelsen for systemmoderniseringen har ikke været til-

fredsstillende, idet SKAT kun har fulgt op på målopfyldelsen for ca. halvdelen af de

idriftsatte projekter og kun har opgjort årsværksbesparelsen for ét projekt. Derudover

har den organisatoriske implementering af EFI været mindre tilfredsstillende, idet

SKAT ikke har etableret et tilfredsstillende beredskab, og gevinstrealiseringen løben-

de er udskudt som følge af store udfordringer efter den trinvise idriftsættelse.

Selv om SKATs egen projektmodel siden 2004 har stillet krav om målopfølgning, har

SKAT kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter. Desuden er kun

én af de 2 opgørelser fyldestgørende, da SKAT i den anden opgørelse ikke har fulgt

op på årsværksbesparelsen. Dermed har SKAT helt undladt at følge op på bespa-

relsen i

fase 1

på ca. 400 årsværk. SKAT forventer foreløbig at opgøre målopfyldel-

sen for fase 1-projekterne i 2015. I

fase 2

er EFI endnu ikke idriftsat, og årsværks-

besparelsen for Skattekontoen og EFI forventes opgjort i 2016.

SKAT har haft fokus på den organisatoriske implementering af EFI, men der er efter

den trinvise idriftsættelse i september 2013 tilstødt udfordringer, som har været stør-

re, end SKAT forventede. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs beredskab og resurse-

styring i forbindelse med den organisatoriske implementering af EFI ikke har været

tilfredsstillende. Som følge af de opståede udfordringer har SKAT løbende måttet ud-

skyde EFI’s fulde idriftsættelse og dermed også gevinstrealiseringen.

70. Kap. 3 handler om målopfyldelsen for systemmoderniseringens 6 projekter. Heraf er 5

projekter fuldt idriftsat og afsluttet, mens ét projekt endnu ikke er afsluttet. EFI er det pro-

jekt i fase 2, som forventes at indfri den største effektiviseringsgevinst i form af en besparel-

se på 315 årsværk. Da EFI ikke er fuldt idriftsat og afsluttet, har SKAT endnu ikke opgjort

målopfyldelsen for dette projekt. Vi har derfor i stedet undersøgt den organisatoriske imple-

mentering og den foreløbige status for gevinstrealiseringen af EFI.

3.1. Målopfyldelse for systemmoderniseringen

71. Ifølge Bonnerup-rapporten bør der før projektstart opstilles klare målsætninger og suc-

ceskriterier, som er målbare, så det er muligt at styre efter dem og efter idriftsættelse vur-

dere, om målene er nået. Dette afspejles også i SKATs egen projektmodel, som blev eta-

bleret samtidig med igangsættelsen af systemmoderniseringens første projekter i 2004.

Ifølge projektmodellen skal der indledningsvist angives dels besparelsespotentiale, dels

funktionelle og kvalitative mål (fx forenklinger for virksomheder og borgere), ligesom der

afslutningsvist skal foretages målopfølgning. Desuden skal der ifølge budgetvejledningen

udarbejdes et afsluttende aktstykke til Finansudvalget, som skal orientere om den forud-

satte og opnåede funktionalitet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

72. Vi har undersøgt, om SKAT fra projektstart har opstillet mål, som er specifikke og ope-

rationaliserbare. Dernæst har vi undersøgt, om SKAT i udviklingsforløbet har valideret eller

tilpasset målene, i takt med at der er sket ændringer i projekterne. Endelig har vi undersøgt,

om SKAT efter projekternes idriftsættelse har fulgt op på, om målene er opfyldt, og om op-

gørelsen er fyldestgørende.

Mål og målopfyldelse

73. SKAT har i de indledende aktstykker for fase 1 og fase 2 i henholdsvis maj 2004 og maj

2006 beskrevet de

overordnede formål

med systemmoderniseringens projekter. SKAT har

endvidere opstillet

konkrete mål

for hvert af de 6 projekter. Vurderingen af disse mål og mål-

opfyldelsen i forhold til de fastlagte kriterier er vist i tabel 2.

Tabel 2. Opstilling af mål og opgørelse af målopfyldelse for systemmoderniseringens projekter

Fase 1

ENS

Målene er opstillet fra projekt-

start

Målene er specifikke

Målene er operationaliserbare

Målene er løbende valideret

og tilpasset

Opgørelse af målopfyldelsen

er foretaget

Målene er opfyldt

Opgørelsen af målopfyldelsen

er fyldestgørende

Nej

TastSelv

Erhverv

(Ja)

Nej

Erhvervs-

ligning

Nej

DMR

(Ja)

Nej

Fase 2

Skatte-

kontoen

Nej

Afventer

EFI’s fulde

idriftsættelse

EFI

(Ja)

Nej

Afventer

fuld

idriftsættelse

Nej

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af tabel 2, at SKAT fra projektstart har opstillet mål for alle 6 projekter. Målene

fremgår af projektbeskrivelser, som er udarbejdet for hvert enkelt projekt. Som det fremgår

af tabellen, er EFI endnu ikke fuldt idriftsat, og da EFI har stor afhængighed til Skattekonto-

en, har SKAT endnu ikke fulgt op på målopfyldelsen for disse 2 projekter. Tabellens indhold

uddybes nedenfor.

Specifikke mål

74. Rigsrevisionen vurderer, at de opstillede mål for alle 6 projekter er specifikke. Dog har

nogle projekters mål karakter af konkrete leverancer, mens der for særligt 2 projekter (DMR

og EFI) også er opstillet mere abstrakte mål. Et eksempel på et abstrakt mål er for EFI ”Ef-

fektiv administration af inddrivelsen”.

Operationaliserbare mål

75. Rigsrevisionen vurderer desuden, at de opstillede mål er operationaliserbare, idet må-

lene er nedbrudt i målbare succeskriterier. Målene for TastSelv Erhverv vurderes dog i min-

dre grad at være operationaliserbare, idet succeskriterierne er meget få, kortfattede og ge-

nerelt formuleret, fx skal virksomhederne finde de nye løsninger attraktive.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

Validering og tilpasning af mål

76. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT for ingen af de 6 projekter har tilpasset el-

ler valideret målene, i takt med at der er sket ændringer i projekterne. SKAT har oplyst, at

SKAT ikke har opdateret målene, der er angivet i projektbeskrivelserne, men kun har doku-

menteret ændringerne (ikke målene) i aktstykker til Finansudvalget og gennem ændringsan-

modninger over for leverandørerne.

77. Rigsrevisionen finder, at ændringer i flere af projekterne, som er beskrevet i bl.a. aktstyk-

kerne, har været meget omfattende, og at ændringerne kan have haft betydning for nogle af

de oprindeligt opstillede mål. Et eksempel på en omfattende ændring, som Rigsrevisionen

finder har betydning for det oprindeligt opstillede mål, fremgår af boks 2.

BOKS 2. EKSEMPEL PÅ EN OMFATTENDE ÆNDRING I FORHOLD TIL DET OPRINDELIGE MÅL

ENS



Mål:

Indkøb og idriftsættelse af en ny integrationsplatform, som bl.a. skal forbedre kommunikatio-

nen mellem SKATs it-systemer.



Ændring:

Flere moduler, som handler om integration, leveres ikke. I stedet for et centralt system

(integrationsplatform), som skulle binde it-systemerne bedre sammen, fik SKAT udviklet flere de-

centrale platforme til hvert af systemerne.

78. Rigsrevisionen finder, at SKAT i lyset af ændringer i udviklingsforløbet

løbende

burde

have forholdt sig til, om de oprindeligt opstillede mål fortsat var realistiske. SKAT har hertil

oplyst, at SKAT løbende har forholdt sig til, om de opstillede mål var realistiske. Rigsrevisio-

nen har imidlertid ikke set dokumentation herfor.

Opgørelse af målopfyldelsen er foretaget, og målene er opfyldt

79. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT kun har opgjort målopfyldelsen for 2 af de

5 fuldt idriftsatte projekter (Erhvervsligning og DMR). Disse 2 opgørelser blev foretaget ca.

1 år efter, at projekterne blev idriftsat. For 2 øvrige idriftsatte projekter (ENS og TastSelv Er-

hverv) har SKAT undladt at opgøre målopfyldelsen og har således ikke fulgt op på, om pro-

jekterne har nået de forventede mål, på trods af at SKATs egen projektmodel siden 2004

har stillet krav herom. Skattekontoen afventer ifølge SKAT EFI’s fulde idriftsættelse.

SKAT har oplyst, at den manglende opfølgning på mål skyldes, at der efter idriftsættelsen

var fokus på afhjælpningsplaner, men at SKAT løbende har evalueret projekterne. Rigsre-

visionen har dog ikke set dokumentation herfor. SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen

for fase 1-projekterne i 2015.

Samlet kan Rigsrevisionen konstatere, at kun målene for DMR er opfyldt. Målene for Er-

hvervsligning er ikke opfyldt, og for de resterende projekter i fase 1 er der ikke foretaget en

opgørelse, mens SKAT for Skattekontoen og EFI afventer EFI’s fulde idriftsættelse.

Fyldestgørende opgørelse

80. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs opfølgning på mål kun er fyldestgøren-

de for ét af de 2 projekter, hvor SKAT har fulgt op på målopfyldelsen. Således omfatter kun

opfølgningen på DMR de forventede årsværksbesparelser såvel som de funktionelle og

kvalitative mål (fx forenklinger for virksomheder og borgere). For Erhvervsligning har SKAT

derimod ikke fulgt op på årsværksbesparelsen, selv om dette projekt skulle indfri langt stør-

stedelen af årsværksbesparelsen i

fase 1,

hvilket uddybes i det følgende.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

Opfølgning på årsværksbesparelser

81. Tabel 3 viser, hvilke årsværksbesparelser projekterne i systemmoderniseringen skulle

indfri.

Tabel 3. Forventede og opgjorte årsværksbesparelser for systemmoderniseringens projekter

Fase 1

ENS

TastSelv

Erhverv

opgjort

Erhvervs-

ligning

389

opgjort

Fase 1

i alt

401

DMR

Fase 2

Skatte-

kontoen

Afventer

EFI’s fulde

idrift-

sættelse

EFI

Fase 2

i alt

504

Fase 1

og fase 2

i alt

905

190

Forventet årsværks-

besparelse

Opgjort årsværks-

besparelse

angivet

opgjort

140

190

315

Afventer

fuld

idrift-

sættelse

315

Årsværksbesparelse,

som afventer opfølgning

364

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af tabel 3, at den forventede årsværksbesparelse for systemmoderniseringens

6 projekter samlet set er 905 årsværk, fordelt med 401 årsværk på fase 1 og 504 årsværk

på fase 2. SKAT har ikke opgjort årsværksbesparelsen for fase 1, og for fase 2 har SKAT

kun opgjort årsværksbesparelsen for DMR til 190 årsværk. SKAT har endnu ikke kunnet op-

gøre årsværksbesparelsen for de resterende 2 projekter i

fase 2,

jf. tabellen, som tilsammen

forventes at indfri 364 årsværk, hvoraf EFI forventes at medføre langt den største del.

Afsluttende aktstykke om funktionalitet

82. I relation til opfølgning på projekternes funktionelle og kvalitative mål (fx forenklinger for

virksomheder og borgere) kan Rigsrevisionen konstatere, at SKAT for ingen af de 5 fuldt

idriftsatte og afsluttede projekter har fremsendt afsluttende aktstykke til Finansudvalget. Det

obligatoriske afsluttende aktstykke skal bl.a. orientere om den forudsatte og opnåede funk-

tionalitet.

SKAT har oplyst, at der vil blive fremsendt et aktstykke for hver af systemmoderniseringens

2 faser, men SKAT afventer, at alle 3 projekter i hver af de 2 faser er afsluttet. Rigsrevisio-

nen kan, jf. bilag 3, for

fase 1

konstatere, at det er over 7 år siden, at Erhvervsligning blev

idriftsat og afsluttet, og knap 5 år siden, at ENS og TastSelv Erhverv blev sat i drift. Disse

2 projekter blev dog først endeligt afsluttet i sommeren 2014. SKAT forventer således at

fremsende afsluttende aktstykke for fase 1 i 2015.

83. Rigsrevisionen kan konstatere, at årsagen til, at der gik ca. 4�½ år, fra ENS og TastSelv

Erhverv blev idriftsat, til de blev afsluttet, er, at der var store problemer med funktionaliteten

og udeståender med leverandøren efter idriftsættelsen. Konsekvensen var bl.a., at SKAT

måtte opgive ENS’ mål om at udvikle en central integrationsplatform for systemmodernise-

ringsprojekterne. Af systemmoderniseringens øvrige projekter er det således kun TastSelv

Erhverv, som det er lykkedes SKAT at få til at fungere på integrationsplatformen. SKAT har

dog oplyst, at øvrige moderniserede løsninger på erhvervsområdet driftes ved brug af ENS.

84. I

fase 2

er EFI endnu ikke afsluttet, og opgørelsen af målopfyldelsen af Skattekontoen

afventer den fulde idriftsættelse af EFI. SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen for EFI

og Skattekontoen og fremsende det afsluttende aktstykke om systemmoderniseringens

fase 2 til Finansudvalget i 2016.

Afsluttende aktstykke

Siden 2001 har statslige insti-

tutioner, som har fået Finans-

udvalgets tilslutning til at igang-

sætte større it-projekter, ifølge

budgetvejledningen skullet ud-

arbejde afsluttende aktstykker

om driften og funktionaliteten

senest 1 år efter projektafslut-

ning. Fra 2014 skal statslige in-

stitutioner desuden ved over-

gang til drift orientere om den

afsluttende implementering og

projektstatus i øvrigt.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

Resultater

85. SKAT har opstillet mål for hvert af systemmoderniseringens 6 projekter, som i større el-

ler mindre grad vurderes at være specifikke og operationaliserbare. SKAT har dog ikke til-

passet målene, i takt med at der er sket ændringer, som for flere af projekterne – især ENS

– har været omfattende.

86. SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 fuldt idriftsatte projekter (DMR og Er-

hvervsligning), men ikke for ENS, TastSelv Erhverv og Skattekontoen, på trods af at SKATs

projektmodel siden 2004 har stillet krav om opgørelse af målopfyldelse. Rigsrevisionen vur-

derer, at kun opgørelsen af målopfyldelsen for DMR er fyldestgørende, idet opgørelsen for

Erhvervsligning ikke følger op på målet om årsværksbesparelser. SKAT har således helt

undladt at følge op på årsværksbesparelsen for fase 1 på ca. 400 årsværk. SKAT forventer

at opgøre målopfyldelsen for fase 1-projekterne i 2015. Forventningen til årsværksbespa-

relserne for fase 2 er 504 årsværk, hvormed den forventede årsværksbesparelse for system-

moderniseringens 6 projekter samlet set er 905 årsværk. SKAT har endnu kun godtgjort, at

190 årsværk er indfriet (for DMR). SKAT forventer dog at følge op på indfrielsen af de reste-

rende 364 årsværk i den endnu uafsluttede

fase 2

i 2016.

87. Selv om det er ca. 5 år siden, at de sidste projekter i fase 1 (ENS og TastSelv Erhverv)

blev idriftsat, har SKAT endnu ikke udarbejdet det afsluttende aktstykke til Finansudvalget,

som skal orientere om den forudsatte og opnåede funktionalitet. Det skyldes, at projekterne

først blev endeligt afsluttet i sommeren 2014 som følge af store udfordringer efter idriftsæt-

telsen. SKAT forventer at fremsende det afsluttende aktstykke for

fase 1

i 2015 og for den

endnu uafsluttede

fase 2

i 2016.

3.2. Organisatorisk implementering af EFI

88. Ifølge Bonnerup-rapporten bør indsatsen i forbindelse med implementering af et it-pro-

jekt omhandle ikke blot tekniske, men også organisatoriske forhold. Det indbefatter bl.a. til-

pasning af arbejdsgange, udarbejdelse af kommunikationsplaner, brugeruddannelse og kri-

sehåndteringsplaner med hensyn til bl.a. bemanding og resursetræk i forhold til opgaveva-

retagelsen.

89. Vi har undersøgt, om SKAT har haft fokus på den organisatoriske implementering af

EFI, som endnu ikke er fuldt idriftsat, herunder kommunikation, brugeruddannelse og be-

redskab. Vi har også undersøgt opgavevaretagelsen og den foreløbige status for projek-

tets gevinstrealisering.

Kommunikation, brugeruddannelse og beredskab

90. SKAT har før den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 udarbejdet en overord-

net implementeringsstrategi og detailplaner for kommunikation, brugeruddannelse og be-

redskab.

Kommunikation

91. SKAT udarbejdede i foråret 2013 en omfattende analyse af EFI’s påvirkning af såvel

eksterne interessenter som hver enkelt opgave og interne årsværk i forretningsområdet

Inddrivelse. Analysen dannede grundlag for detaljerede kommunikationsplaner både før og

efter den trinvise idriftsættelse af EFI. SKAT har desuden løbende orienteret medarbejder-

ne via informationsmøder, nyhedsmails og en særlig EFI-portal på intranettet.

Brugeruddannelse

92. SKAT har gennemført brugeruddannelse af alle ca. 1.200 inddrivelsesmedarbejdere,

som afhængigt af målgruppen varierede fra intensive flerdagesforløb til en gennemgang af

nogle få timers varighed. SKAT har desuden udarbejdet en lang række vejledninger, som

fortsat bliver opdateret, til at understøtte de nye arbejdsgange. SKAT har desuden oprettet

en hotline for eksterne fordringshavere.

Kommunikationsplaner for

EFI

Planerne angiver bl.a. timing,

aktivitet, budskab, målgruppe,

formål, medie og ansvarlige

medarbejdere for ugentlige

kommunikationstiltag såvel

eksternt som internt i SKAT.

Eksterne fordringshavere

SKAT inddriver offentlig gæld

dels på egne vegne, dels på

vegne af ca. 800 eksterne for-

dringshavere, dvs. andre stats-

lige og kommunale myndighe-

der.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

Beredskab – katastrofescenarier og skurvogn

93. Frem til den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 udarbejdede SKAT i samar-

bejde med leverandøren en række katastrofescenarier, der blev defineret som hændelser

af meget alvorlig karakter, men med lav sandsynlighed. Boks 3 viser eksempler herpå.

BOKS 3. EKSEMPLER PÅ KATASTROFESCENARIER FOR DEN TRINVISE IDRIFTSÆTTELSE

AF EFI I SEPTEMBER 2013



EFI er nede (mere end 1 måned ad gangen).

SKAT kan ikke opkræve penge (Danmark mangler likviditet).

Idriftsættelsen trækker ud (over 14 dage).

SKATs produktivitet er for lav (under 50 % efter 2 måneder).

Rigsrevisionen finder, at SKAT med fordel kunne have formuleret mere relevante scenarier,

som der var reel sandsynlighed for kunne indtræffe i forbindelse med idriftsættelsen og im-

plementeringen af EFI. Rigsrevisionen kan i forlængelse heraf konstatere, at SKAT har fra-

valgt at formulere konkrete håndteringsplaner for de enkelte katastrofescenarier. Rigsrevi-

sionen vurderer, at katastrofescenarier uden håndteringsplaner har en lav nytteværdi, og at

SKAT med fordel kunne have udarbejdet beredskabsplaner for mere realistiske scenarier.

SKAT har oplyst, at konkrete håndteringsplaner blev fravalgt, da der allerede var planlagt

organisering, proces og arbejdsgange i forbindelse med lukkeperioden forud for implemen-

teringen af EFI. Disse kunne videreføres i en yderligere periode (et par måneder) som en

konkret håndteringsplan og et katastrofeberedskab.

Skurvognen

En midlertidig intern organisa-

tion i SKAT, som består af in-

terne it- og inddrivelsesmedar-

bejdere og eksterne drifts- og

vedligeholdelsesleverandører.

I efteråret 2014 var der fortsat

daglig mødeaktivitet i skurvog-

nen.

94. SKAT har i forbindelse med den trinvise idriftsættelse etableret en såkaldt skurvogn med

tværfaglige kompetencer for at sikre en kontrolleret overgang fra projektudvikling til drift. I

skurvognen varetages løbende koordinering og håndtering af udfordringer under implemen-

teringen af EFI, bl.a. håndtering af fejlmeldinger, support og information.

Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT har fravalgt et skriftligt dokumenteret beredskab

med nærmere angivelse af roller, ansvar og resurser. SKAT har oplyst, at der er tale om et

bevidst fravalg, da det primære formål med skurvognen var at håndtere problemer i forhold

til den daglige drift og fordele opgaverne ud fra en kompetencemæssig vurdering. Rigsrevi-

sionen finder, at et skriftligt dokumenteret beredskab er en del af god praksis for organisa-

torisk implementering, som kan bidrage til at håndtere kritiske hændelser og mindske risi-

koen for, at der opstår tvivl om, hvem der gør hvad, når der opstår udfordringer.

Opgavevaretagelse og gevinstrealisering

95. Ifølge SKAT har udfordringerne efter idriftsættelsen været større end forventet. Trods

SKATs fokus på den organisatoriske implementering har der været betydelige problemer

med EFI, som har vanskeliggjort varetagelsen af inddrivelsesopgaven efter den trinvise

idriftsættelse i september 2013.

Inddrivelsesprovenu

96. SKAT havde i sin implementeringsstrategi forudset, at der ville komme en produktions-

nedgang i forbindelse med idriftsættelsen af EFI. SKAT forventede dog, at produktionen –

målt på

inddrivelsesprovenu pr. medarbejder

– som minimum skulle være på samme niveau

som før EFI senest 5 måneder efter idriftsættelsen (dvs. ved udgangen af januar 2014).

SKAT har oplyst, at den trinvise implementering medfører en væsentlig ændring i forudsæt-

ningen for at vurdere, hvornår produktionen igen kan forventes at være oppe på det tidlige-

re niveau. Da EFI endnu ikke er fuldt idriftsat, kan SKAT ikke give et kvalificeret skøn over,

hvornår produktionen kan forventes at være oppe på det tidligere niveau.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

MÅLOPFYLDELSE OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

97. Revisionen af statsregnskabet for 2013 har vist, at den trinvise idriftsættelse af EFI med-

førte en nedgang i

inddrivelsesprovenuet for eksterne fordringer

fra 943 mio. kr. i 2012 til 554

mio. kr. i 2013 (beregnet for de 5 sidste måneder i hvert af årene). Det svarer til knap en hal-

vering. SKAT har oplyst, at inddrivelsesprovenuet for de eksterne fordringer i 1. halvår 2014

var på ca. 1,2 mia. kr. (beregnet for de første 5 måneder). Det svarer til lidt over en fordob-

ling i forhold til 2013 og lidt over niveauet i 2012, før EFI blev trinvist idriftsat.

Udskudt fuld idriftsættelse og gevinstrealisering

98. SKAT har som følge af problemerne med EFI, herunder problemer med automatisering

af inddrivelsesopgaven, måttet iværksætte kompenserende, manuel sagsbehandling. Det

betød, at SKAT efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 måtte tilføre og om-

disponere ekstra resurser til forretningsområdet Inddrivelse. Som følge af udfordringerne har

SKAT løbende måttet udskyde den fulde idriftsættelse af EFI. Rigsrevisionen kan primo de-

cember 2014 konstatere, at den fulde idriftsættelse af EFI er udskudt. Omfanget af udsky-

delsen er ifølge Skatteministeriet underlagt fortrolighed.

99. Som følge af udskydelsen af den fulde idriftsættelse af EFI og tilførslen af ekstra resur-

ser har SKAT også løbende måttet udskyde EFI’s gevinstrealisering. Rigsrevisionen kan så-

ledes konstatere, at det endnu ikke har været muligt for SKAT at realisere de forventede

årsværksbesparelser, og at det desuden er uklart, hvornår SKAT forventer at opnå den ful-

de besparelse for EFI på 315 årsværk. SKAT forventer dog at følge op på årsværksbespa-

relsen i den endnu uafsluttede

fase 2

i 2016.

Resultater

100. SKAT har i forbindelse med den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 haft fo-

kus på

den organisatoriske implementering

og har bl.a. gennemført omfattende brugerud-

dannelse og udarbejdet detaljerede kommunikationsplaner. SKAT har desuden udarbejdet

en række katastrofescenarier, som Rigsrevisionen dog vurderer har lav nytteværdi, bl.a. for-

di SKAT ikke har formuleret håndteringsplaner for scenarierne. Rigsrevisionen finder, at

SKAT burde have udarbejdet et organisatorisk beredskab for mere relevante scenarier med

angivelse af roller, ansvar og resurser.

101. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI er der tilstødt betydelige problemer, som ifølge

SKAT har været større end forventet, og som har udfordret varetagelsen af inddrivelsesop-

gaven. Rigsrevisionen kan konstatere, at inddrivelsesprovenuet for

eksterne fordringer

næ-

sten blev halveret fra 2012 til 2013, hvor EFI blev trinvist idriftsat, mens niveauet synes gen-

oprettet i 2014.

102. Som følge af problemerne med EFI, der har krævet tilførsel og omdisponering af resur-

ser til forretningsområdet Inddrivelse, har SKAT senest i foråret 2014 måttet udskyde dels

den fulde idriftsættelse af EFI, dels EFI’s gevinstrealisering. SKAT forventede i efteråret

2014 at sætte EFI i fuld drift i december 2014. Rigsrevisionen kan primo december 2014

konstatere, at EFI ikke blev fuldt idriftsat som planlagt. Omfanget af udskydelsen er ifølge

Skatteministeriet underlagt fortrolighed.

Rigsrevisionen, den 14. januar 2015

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

METODE

Bilag 1. Metode

Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs systemmodernisering bygger på en gennemgang af

dokumenter for de 6 projekter i systemmoderniseringens fase 1 og fase 2. Desuden har Rigs-

revisionen interviewet en række medarbejdere i SKAT, der har været involveret i systemmo-

derniseringen, og holdt møder med SKAT og Skatteministeriet. Endelig har SKAT præsente-

ret EFI, ligesom Rigsrevisionen har haft adgang til en demoversion af systemet.

Undersøgelsen har forløbet, samtidig med at systemmoderniseringen – særligt EFI – er ble-

vet trinvist idriftsat. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at den fulde idrift-

sættelse af EFI blev udskudt. Omfanget af udskydelsen er ifølge Skatteministeriet underlagt

fortrolighed.

I forhold til mål og målopfyldelse har Rigsrevisionen inkluderet alle 6 projekter i systemmo-

derniseringen. Imidlertid har Rigsrevisionen i relation til den organisatoriske implementering

afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte EFI, fordi projektet er det økonomisk væsentlig-

ste projekt, og fordi EFI aktuelt udvikles og idriftsættes og er virksomheds- og borgervendt.

Da undersøgelsen omfatter en 10-årig periode, har der været begrænsninger i forhold til at

fremskaffe alt relevant materiale, særligt i relation til den økonomiske styring. Rigsrevisio-

nen har derfor anført, hvor det ikke har været muligt for SKAT at fremskaffe det relevante

materiale.

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen brugt konsulentbistand fra it-professor

Søren Lauesen på IT-Universitetet i København i forbindelse med vurderingen af udviklings-

kontrakter. Rigsrevisionen har desuden gennemgået relevant skriftligt materiale udarbejdet

af SKAT og Skatteministeriet, bl.a. mødereferater og statusrapporter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

KORT BESKRIVELSE AF SYSTEMMODERNISERINGENS 6 PROJEKTER

Bilag 2. Kort beskrivelse af systemmoderniseringens 6 projekter

Fase 1

Integrationsplatformen ENS

ENS skulle udgøre det systemtekniske fundament for de øvrige projekter i SKATs system-

modernisering (og for andre projekter udviklet i SKAT) i form af en integrationsplatform, som

binder systemerne sammen på en ny og forenklet måde. Projektet skulle således forbedre

kommunikationen mellem systemerne og adgangen til systemerne såvel internt i SKAT som

eksternt (fx i forhold til virksomheder). Projektet skulle endvidere fjerne teknologiske risici og

muliggøre, at løbende tilretninger af systemerne blev lettere. Overordnet er ENS en forud-

sætning for at opnå de effektiviseringer og serviceforbedringer, som er indeholdt i de øvrige

projekter i systemmoderniseringen.

TastSelv Erhverv

TastSelv Erhverv skulle gøre det lettere for virksomheder at afgive oplysninger til SKAT og

få overblik over de oplysninger, som SKAT allerede har om den enkelte virksomhed. Derud-

over skulle virksomhederne kunne lade deres egne it-systemer indberette direkte til SKAT.

Serviceforbedringerne skulle øge antallet af oplysninger, som SKAT modtager digitalt, hvor-

ved der spares resurser til manuel håndtering. SKAT tog udgangspunkt i de specifikationer,

der fandtes i det eksisterende TastSelv Erhverv, til at specificere en tilsvarende funktionali-

tet, som kunne afvikles på den nye integrationsplatform ENS.

Erhvervsligning

Erhvervsligning skulle effektivisere ligningen af selvstændigt erhvervsdrivende og mindre

selskaber via maskinel visitering, som letter udsøgningen af selvangivelser til nærmere kon-

trol. Det skulle dels frigive resurser i SKAT til egentlig kontrol, dels give serviceforbedringer

over for virksomhederne. Ved overgang til maskinel udsøgning kunne SKAT reducere ind-

beretningskravene til virksomhederne, så det kun er de virksomheder, som udtages til kon-

trol, der skal indsende hele regnskabet, mens de øvrige virksomheder kun skal indsende

selvangivelsen suppleret med enkelte informationer til brug for udsøgningen.

Fase 2

Digitalt Motor Register (DMR)

DMR skulle effektivisere og digitalisere eksisterende arbejdsprocesser og sikre, at borgere

og virksomheder ville opleve, at registreringen af biler foregik hurtigere og enklere. Konkret

skulle SKAT på grundlag af DMR tilbyde digitale løsninger til autobranchen, som gør bilfor-

handlerne i stand til at registrere køretøjer og montere nummerplader umiddelbart i forbin-

delse med en bilhandel. Samtidig skulle borgere, der handler bil indbyrdes, få tilbudt en di-

gital selvbetjeningsløsning til at foretage ejerskifte, og som gør det personlige fremmøde på

motorkontoret overflødigt. Derved skulle SKAT, som ved etableringen af den nye løsning

overtog opgaven fra politiet, spare resurser til betjeningsopgaven.

Skattekontoen

Med Skattekontoen skulle SKAT etablere et fundament for alle fremtidige opkrævninger af

skattekrav, så alle krav ville blive behandlet efter ensartede regler. Projektet skulle lette

virksomhedernes administrative byrder og effektivisere skatteadministrationen, idet virk-

somhederne og SKAT via Skattekontoen skulle få et samlet overblik over den enkelte virk-

somheds betalinger til SKAT. Konkret skulle projektet bestå af en standardfunktion til bog-

føring, beregning af renter mv. og en funktion, der netop viser alle ind- og udbetalinger på

en konto med en saldo, hvor der dagligt beregnes renter, og hvor ældste krav dækkes først

ved indbetaling.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

KORT BESKRIVELSE AF SYSTEMMODERNISERINGENS 6 PROJEKTER

Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)

Med EFI skulle SKAT etablere en it-løsning til administration af inddrivelsen af alle offentli-

ge restancer, som skulle afløse en række andre systemer. Løsningen skulle sikre, at alle for-

dringer, der overdrages til inddrivelse hos SKAT, samles på en konto for den enkelte skyld-

ner, og at inddrivelsesskridt iværksættes med udgangspunkt i den samlede saldo på kon-

toen, så der sker en samlet og effektiv indsats over for den enkelte skyldner. Projektet skulle

gennem en koordineret og entydig restanceindsats, som omfatter forbedret styring af restan-

ceinddrivelsen mod de områder, hvor der er størst sandsynlighed for inddrivelse, reducere

dobbeltarbejde og medføre betragtelige administrative forbedringer i SKAT.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

TIDSPUNKTER FOR IGANGSÆTTELSE, PLANLAGT IDRIFTSÆTTELSE, IDRIFTSÆTTELSE OG

AFSLUTNING AF SYSTEMMODERNISERINGENS 6 PROJEKTER

Bilag 3. Tidspunkter for igangsættelse, planlagt idriftsættelse, idriftsættelse og

afslutning af systemmoderniseringens 6 projekter

Fase 1

ENS

Igangsættelse

Planlagt idriftsættelse

Idriftsættelse

Projektafslutning

Maj

2004

Ultimo

2005

Januar

2010

August

2014

TastSelv

Erhverv

Maj

2004

Ultimo

2005

Januar

2010

August

2014

Erhvervs-

ligning

Maj

2004

Medio

2007

Juni

2007

Oktober

2007

DMR

Maj

2006

Januar

2008

Juni

2012

Juni

2013

Fase 2

Skatte-

kontoen

Maj

2006

Medio

2008

September

2013

September

2014

EFI

Maj

2006

Primo

2009

September

2013

Note: EFI bliver trinvist idriftsat. Første del blev idriftsat i september 2013, og SKAT forventer (i september 2014) at idriftsætte

sidste del af EFI i december 2014 og afslutte både EFI og Skattekontoen i februar 2015.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

VEJLEDNINGER OG GOD PRAKSIS

Bilag 4. Vejledninger og god praksis

Bonnerup-rapporten (2001)

Bonnerup-rapporten ”Erfaringer fra statslige IT-projekter – hvordan gør man det bedre?” inkl.

bilag med tjekliste (Teknologirådet, 2001). Rapporten giver en række anbefalinger om god

praksis for it-projekter i den offentlige sektor.

Risikovurdering (2001)

Finansministeriet har udarbejdet ”Vejledning om risikovurdering af IT-projekter” (2001). Iføl-

ge vejledningen bør et it-projekt først iværksættes, efter at der er gennemført en risikovur-

dering, som omfatter væsentlige elementer, der kan have indflydelse på projektet. Det frem-

går af vejledningen, at omfanget af risikoanalysen bør afhænge af projektets størrelse.

Projektmodel (2007)

Den Digitale Taskforce har i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-

vikling, Danske Regioner, KL og Finansministeriet udviklet en projektmodel til god styring

af digitaliseringsprojekter og indfrielse af fastsatte mål (december 2007). Modellen er ud-

viklet for at skabe bedre planlægning, dokumentation og styring af digitaliseringsprojekter.

Effektvurdering (2007)

IT- og Telestyrelsen færdiggjorde i 2007 et værktøj til måling af effekten af implementerin-

gen af digitaliseringsprojekter – ”Effektmåling af offentlige it-projekter” (september 2007).

Statsrevisorerne beretning SB5/2014 - Bilag 1: Beretning om SKATs systemmodernisering

ORDLISTE

Bilag 5. Ordliste

Digitalt Motor Register (DMR)

Eksterne fordringer

Eksterne fordringshavere

Erhvervsligning

Et Fælles Inddrivelsessystem

(EFI)

Inddrivelsesprovenu

Integrationsplatformen ENS

Milepæle

Restancer

Skattekontoen

Skurvogn

TastSelv Erhverv

Et it-system, der håndterer motorregistreringsopgaver, fx opkrævning af vægtafgift, num-

merpladeekspedition og registrering af ejerskifte.

De krav, som eksterne fordringshavere har sendt til inddrivelse i SKAT, fordi de hidtil ik-

ke kunne opkræves.

SKAT inddriver offentlig gæld dels på egne vegne, dels på vegne af ca. 800 eksterne for-

dringshavere, dvs. andre statslige og kommunale myndigheder.

Et it-system, der skulle effektivisere ligningen af selvstændigt erhvervsdrivende og min-

dre selskaber via maskinel visitering.

SKATs nye it-system til inddrivelse af restancer. EFI får tilført data fra andre it-systemer,

bl.a. Digitalt Motor Register (DMR).

Indtægt ved SKATs inddrivelsesaktivitet.

Det systemtekniske fundament for de øvrige projekter i systemmoderniseringen.

Milepæle giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan bruges til

at gøre status og styre efter.

Personers og virksomheders gæld til det offentlige.

Et it-system, der håndterer virksomheders økonomiske mellemværende med SKAT.

En midlertidig intern organisation i SKAT, som består at interne it- og inddrivelsesmed-

arbejdere og eksterne drifts- og vedligeholdelsesleverandører.

Et it-system, der skulle gøre det lettere for virksomheder at afgive oplysninger til SKAT

og få overblik over de oplysninger, som SKAT allerede har om den enkelte virksomhed.