Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

Statsrevisorerne 2014-15 (1. samling)
SB 21 1
Offentligt

21/2014

Beretning om

ansøgningspuljer med en

afgrænset ansøgerkreds

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

21/2014

Beretning om

ansøgningspuljer med en

afgrænset ansøgerkreds

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Alle ministre undtagen skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i december 2015.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-471-1

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 19. august 2015

BERETNING OM ANSØGNINGSPULJER MED EN AFGRÆNSET ANSØGER-

KREDS

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af udbredelsen og forvaltnin-

gen af ”lukkede” tilskudspuljer, dvs. ansøgningspuljer med en afgrænset ansøger-

kreds. Formålet med at afgrænse ansøgerkredsen kan fx være at målrette tilskudde-

ne, så der opnås størst mulig effekt. Ansøgerkredsen kan være afgrænset af lovgiver

i tilskudsordningens materielle hjemmel, eller den kan være afgrænset administrativt

af tilskudsyder.

Da der ikke er et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, har Rigsrevisionen

bedt alle ministerier om at oplyse, hvilke puljer de har ansvaret for. Kortlægningen vi-

ser, at der findes 300 puljer, hvor tilskudsyder har afgrænset ansøgerkredsen. De 300

puljers økonomiske omfang var ca. 5,8 mia. kr. (2014-priser) ved seneste ansøgnings-

runde.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det i mange tilfælde er tvivlsomt,

om ministerierne lever op til principperne for god tilskudsforvaltning, når ansøg-

ningspuljerne afgrænses administrativt.

Der er således risiko for, at tilskudsyders beslutning om, hvem der kan ansøge,

hviler på et usagligt grundlag, ligesom der er risiko for, at tilskudsyder ikke føl-

ger forvaltningsmæssige principper om, at alle potentielle tilskudsmodtagere

skal behandles ens.

Statsrevisorerne baserer kritikken på:



at ministerierne i mange tilfælde ikke har dokumenteret, på hvilket grundlag ansø-

gerkredsen er afgrænset

at tilskudsyderne ikke har annonceret godt 1/5 af ansøgningspuljerne, dvs. at alle

potentielle ansøgere ikke er gjort bekendt med, at man kan søge tilskud fra puljen

at nogle ministerier har puljer, der kun fordeles på baggrund af uopfordrede ansøg-

ninger.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade

Statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet overvejer, hvordan der kan

skabes et samlet overblik over statens tilskudspuljer, og hvordan regler og praksis for

god tilskudsforvaltning kan styrkes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

Beretning til Statsrevisorerne om

ansøgningspuljer med en afgrænset

ansøgerkreds

Denne undersøgelse er en statsrevisoranmodning,

og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører alle

ministerområder på finanslovens §§ 6-29, undta-

gen § 9. Skatteministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5

Statens afgrænsede ansøgningspuljer ......................................................................... 9

2.1.

Kortlægning af statens ansøgningspuljer.............................................................. 9

Afgrænsningspraksis .................................................................................................. 12

3.1.

Historik for afgrænsede ansøgningspuljer .......................................................... 13

3.2.

Afgrænsning af ansøgningspuljer ....................................................................... 14

3.3.

Afgrænsningstyper .............................................................................................. 19

Annonceringspraksis................................................................................................... 23

4.1.

Ministeriernes annoncering af ansøgningspuljer ................................................ 24

4.2.

Indholdet af annonceringer ................................................................................. 26

4.3.

Årsager til, at ansøgningspuljer ikke annonceres ............................................... 30

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ................................................................................ 32

Bilag 2. Metode ................................................................................................................... 33

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 41

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

Beretningen vedrører alle ministerområder på finanslovens §§ 6-29, undtagen

§ 9. Skatteministeriet. På langt de fleste ministerområder er der foretaget nybe-

sættelser af ministerposter i undersøgelsesperioden 2013-2014. Rigsrevisionen

har derfor valgt ikke at opliste alle ministre.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærkninger er af-

spejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning udspringer af en anmodning fra Statsrevisorerne. Beretningen handler

om tilskudsyderes beslutninger om, hvilke ansøgere der skal have mulighed for at søge om

tilskudsmidler fra statens ansøgningspuljer.

Ansøgningspuljer er tilskudspuljer, hvor tilskuds-

yder fordeler midlerne efter ansøgning, og hvor der er en vis grad af konkurrence om mid-

lerne.

2. Staten finansierer og administrerer et stort antal ansøgningspuljer med forskellige formål

og af forskelligt økonomisk omfang. For staten udgør puljerne en stor udgift, og det er vig-

tigt, at tilskudsyder sikrer, at der opnås den størst mulige effekt af tilskuddene i forhold til,

hvad Folketinget har besluttet for den enkelte ordning.

Tilskudsyder skal udmønte de mål, der er fastsat i retsgrundlaget. En puljes retsgrundlag

består dels af en bevillingsmæssig hjemmel, som fastlægger den finansielle ramme, dels af

en materiel hjemmel, som beskriver formålet med puljen og ofte en mere eller mindre spe-

cifik definition af, hvem der skal kunne søge om midlerne. I forbindelse med udmøntningen

af puljen kan tilskudsyder afgrænse ansøgerkredsen, så den bliver mere specifik end den

mere generelle definition, der kan fremgå af puljens materielle hjemmel.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministerierne lever op til god tilskudsfor-

valtning, når de afgrænser, hvem der kan søge om midler fra en ansøgningspulje. Vi be-

svarer følgende spørgsmål i beretningen:



Hvor stort er omfanget af ansøgningspuljer i staten, hvor tilskudsyder har afgrænset an-

søgerkredsen?

Hvordan afgrænser tilskudsyder ansøgerkredsen?

Sikrer ministerierne gennem deres annonceringspraksis, at potentielle ansøgere har

lige mulighed for at blive bekendt med, at de kan søge om midler fra ansøgningspul-

jerne?

Tilskudsyder fastlægger

ram-

merne for anvendelsen af til-

skuddet, herunder hvordan for-

målet med tilskuddet skal ind-

fris. Tilskudsydere er typisk mi-

nisterier, styrelser eller eksterne

organisationer.

Udmøntning

Ministerierne omsætter Folke-

tingets beslutning om at bevilge

midler til et specifikt formål til

praksis.

Bevillingsmæssig hjemmel

er grundlaget for, at ministeriet

kan udbetale et tilskud. Hjem-

len etableres på finansloven.

Materiel hjemmel

Det bliver angivet i finansloven

eller i en tilskudslov, hvad an-

søgningspuljen skal bruges til.

Det er her, puljens formål, an-

søgerkreds, tildelingskriterier

mv. kan beskrives.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer på baggrund af en stikprøvegennemgang, at det i mange til-

fælde er tvivlsomt, om ministerierne efterlever principperne for god tilskudsforvaltning,

når ansøgerkredsen for ansøgningspuljer afgrænses administrativt. Dette skyldes, at

grundlaget for afgrænsningen i mange tilfælde ikke er dokumenteret. Det er derved

ikke klart, om tilskudsyder har sikret, at de bedst kvalificerede ansøgere har mulighed

for at søge om midler fra puljen. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Hovedparten af ministerierne peger på, at formålet med at afgrænse ansøgerkredsen

er, at de derved i højere grad sikrer, at puljens formål opfyldes, så der herved kan op-

nås større effekt af tilskudsmidlerne. Rigsrevisionen er enig i, at det i sådanne tilfæl-

de kan være velbegrundet, at tilskudsyder afgrænser en puljes ansøgerkreds.

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at godt 1/5 af ansøgningspuljerne

ikke bliver annonceret af tilskudsyderne. Derved er der risiko for, at ikke alle potenti-

elle ansøgere bliver bekendt med muligheden for at søge om midler fra en pulje.

Rigsrevisionen konstaterer, at nogle ministerier har puljer, der udelukkende fordeles

på baggrund af uopfordrede ansøgninger. Rigsrevisionen anser denne praksis for

uheldig, fordi den manglende gennemsigtighed betyder, at potentielle ansøgere ikke

får kendskab til tilskudsmidlerne.

Den manglende systematik og brug af fælles begreber på tilskudsområdet har gjort

det vanskeligt at opgøre omfanget af afgrænsede ansøgningspuljer. Rigsrevisionens

opgørelse er derfor forbundet med usikkerhed.

Den generelt manglende gennemsigtighed på området gør det vanskeligt for Folke-

tinget og offentligheden at få indsigt i forvaltningen af de statslige ansøgningspuljer.

Med det formål at øge gennemsigtigheden og styrke forvaltningen af området anbe-

faler Rigsrevisionen i forlængelse af undersøgelsen:



At Finansministeriet, fx i ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” præciserer,

at tilskudsydere skal efterleve de forvaltningsmæssige principper, når de afgræn-

ser en puljes ansøgerkreds. Rigsrevisionen lægger vægt på, at det bør være gen-

nemsigtigt, hvilke overvejelser der ligger til grund for ministeriernes og andres af-

grænsninger af ansøgerkredsen. Ligeledes er det væsentligt, at formålet med en

afgrænsning fremgår af tilskudssagen, herunder fx om afgrænsningen er foreta-

get for at bidrage til at opnå den bedste effekt af det statslige tilskud. Rigsrevisio-

nen peger desuden i kap. 3 på en række opmærksomhedspunkter, som knytter

sig til forskellige typer af afgrænsninger, og som kan bidrage til at styrke forvalt-

ningen.

At Finansministeriet tager initiativ til at sikre en mere ensartet begrebsanvendel-

se på tilskudsområdet og et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, fx

ved at etablere en fællesstatslig puljeportal i samarbejde med ministerierne. En

puljeportal kan bidrage til, at ansøgerne får lettere adgang til at søge om tilskuds-

midlerne.

Tilskudssag

Tilskudsyder journaliserer sine

handlinger og overvejelser om

administrationen af en given

pulje i en tilskudssag.



Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2. Baggrund

4. Stort set alle ministerier er ansvarlige for én eller flere ansøgningspuljer. For nogle mini-

sterier er forvaltningen af puljerne en meget omfattende opgave, mens det for andre mini-

sterier drejer sig om at forvalte få puljer. Finansministeriet har beskrevet principperne for god

tilskudsforvaltning i publikationen ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” fra juni 2011.

Her er samlet regler og forvaltningsmæssig praksis med henblik på at fremme en effektiv til-

skudsforvaltning, især hvad angår ansøgningspuljer.

I vejledningen har Finansministeriet opstillet en model for administrationen af ansøgnings-

puljer. Modellen opererer med 3 overordnede faser, der sondrer mellem forskellige aktivite-

ter i tilskudsadministrationen:



designfasen,

hvor puljens bevillingsmæssige og materielle hjemmel fastlægges, og hvor

tilskudsyder opstiller rammerne for, hvordan puljen skal forvaltes

administrationsfasen,

hvor de administrative arbejdsgange, der er forbundet med pul-

jen udføres, herunder annoncering, behandling af ansøgninger, tildeling af tilskud m.m.

opfølgningsfasen,

hvor tilskudsyder indsamler erfaringer om ordningen som helhed og

viden om, hvorvidt de samfundsmæssige effekter er opnået.

I de 3 faser er der 2 steder, hvor der i særlig grad er fokus på, hvem der skal have mulighed

for at søge om at få del i puljens midler. Det er i designfasen, når tilskudsyder fastlægger,

hvordan puljen skal administreres i praksis, og i administrationsfasen, når tilskudsyder an-

noncerer puljen over for omverdenen.

5. En ansøgningspulje skal have både en finansiel hjemmel i finanslovens tekst og en ma-

teriel hjemmel i en tilskudslov eller i finanslovens tekstanmærkninger. Finansministeriet har

peget på, at der er undtagelser til kravet om materiel hjemmel, hvis der ikke er tale om stør-

re tilskudsordninger, og hvis tilskudsordningen ikke retter sig mod en bred kreds af potenti-

elle tilskudsmodtagere, jf. vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen finder

det ikke helt klart, hvornår der er tale om større tilskudsordninger og en bred kreds af poten-

tielle tilskudsmodtagere.

En ansøgningspuljes ansøgerkreds kan være mere eller mindre specifikt beskrevet i puljens

materielle hjemmel, der findes i finanslovens tekstanmærkninger eller eventuelt i en sær-

skilt tilskudslov. I nogle tilfælde vil ansøgerkredsen ikke fremgå direkte. Figur 1 viser 2 typi-

ske former for afgrænsninger.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Figur 1. Typiske former for afgrænsning af ansøgerkredsen

Lovgiver har IKKE

defineret puljens

ansøgerkreds i den

materielle hjemmel

FOLKETINGET

Tilskudsyder fastsætter puljens

ansøgerkreds i designfasen

MINISTERIUM

Lovgiver har defineret

puljens ansøgerkreds

i den materielle hjemmel

Kilde: Rigsrevisionen.

Tilskudsyder afgrænser puljens

ansøgerkreds yderligere i

designfasen

Det fremgår af figur 1, at tilskudsyder nogle gange må fastsætte ansøgerkredsen i design-

fasen, mens tilskudsyder andre gange afgrænser en allerede eksisterende ansøgerkreds.

Jo mindre specifikke formuleringerne i hjemlen er, i desto større omfang vil det være over-

ladt til det enkelte ministerium at fastsætte nærmere regler for, hvem der skal kunne søge om

at få del i midlerne fra puljen. Når tilskudsyder afgrænser en puljes ansøgerkreds i design-

fasen, kan der således være tale om forskellige grader af afgrænsning. Tilskudsyder kan fx:



fastsætte, hvem der kan søge om tilskudsmidlerne, hvis hjemlen ikke indeholder en be-

skrivelse heraf

afgrænse ansøgerkredsen, så kun dele af den ansøgerkreds, der er nævnt i ansøgnings-

puljens materielle hjemmel, kan søge om midler fra puljen

udvælge specifikke aktører og invitere disse til at søge om midlerne i puljen.

Afgrænsningen kan komme til udtryk, når ministeriet udsteder en bekendtgørelse eller i for-

bindelse med en ansøgningsrunde, hvor tilskudsyder offentliggør, at midlerne er til rådighed,

og hvem der kan søge om dem. Endelig kan tilskudsyder – tilsigtet eller utilsigtet – afgræn-

se ansøgerkredsen, hvis annonceringen af tilskudsmuligheden ikke når ud til hele gruppen

af potentielle ansøgere.

6. Rigsrevisionen understreger, at det ikke i sig selv er problematisk, at tilskudsyder afgræn-

ser en puljes ansøgerkreds, fordi afgrænsningen bl.a. kan have til formål at sikre, at puljens

formål efterleves, så der derved kan opnås den størst mulige effekt af tilskudsmidlerne. Det

er en hyppigt og almindeligt forekommende fremgangsmåde, at der i den materielle hjem-

mel gives bemyndigelse til, at en minister kan fastsætte nærmere regler for puljen, herun-

der fastsætte eller afgrænse en ansøgerkreds. Ministerierne skal dog efterleve de grundlæg-

gende forvaltningsretlige principper, når de afgrænser puljens ansøgerkreds. Det er vigtigt,

at der er åbenhed om beslutningen og om grundlaget for beslutningen. Gennemsigtighed i

forvaltningen er en forudsætning for, at Folketinget og offentligheden kan være sikre på, at

beslutningerne er truffet på et sagligt grundlag, og at ansøgerne behandles ens.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

7. Statsrevisorerne anmodede i oktober 2014 Rigsrevisionen om en undersøgelse, der skul-

le belyse begrebet ”lukkede” tilskudspuljer. Statsrevisorerne anførte bl.a., at nogle ministe-

rier forvalter puljer, hvor der er opstillet særlige krav og kriterier, så kun udvalgte parter får

mulighed for at søge. Disse krav kan være i strid med forvaltningsmæssige principper om, at

tilskudsmyndigheden skal sikre, at tilskudsmodtagere, herunder potentielle tilskudsmodtage-

re, behandles ens.

Statsrevisorerne har bedt os om at besvare 4 spørgsmål, jf. bilag 1. Vi beskrev i et notat til

Statsrevisorerne af 9. december 2014, hvordan vi ville tilrettelægge undersøgelsen og be-

svare spørgsmålene.

8. Begrebet ”lukkede” tilskudspuljer bliver ikke anvendt i lovgivningsarbejdet. ”Lukkede” til-

skudspuljer er heller ikke et bevillingsretligt begreb, og der foreligger ikke en fast definition

af, hvilke former for tilskud der er omfattet af begrebet.

9. Vi har for at operationalisere undersøgelsens tema defineret, at de puljer, som vi under-

søger forvaltningspraksis for, er

ansøgningspuljer, hvor ansøgerkredsen er blevet afgræn-

set af tilskudsyder i designfasen, når tilskudsordningen udmøntes.

Af hensyn til formidlingen anvender vi fremadrettet betegnelsen ”afgrænsede puljer” i beret-

ningen.

10. Vi har endvidere inddraget spørgsmålet om, hvorvidt en manglende eller mangelfuld an-

noncering af tilskudsmuligheden gør, at potentielle ansøgere ikke bliver bekendt med mulig-

heden for at søge om midlerne. Denne praksis vil kunne føre til, at en puljes ansøgerkreds

bliver afgrænset. Der kan hermed være tale om et skyggetal, der fører til, at det reelle antal

af afgrænsede puljer er højere end det, som vi opgør i denne undersøgelse.

11. Undersøgelsens revisionskriterier bygger på principperne for god tilskudsforvaltning og

de grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Herudover har vi lagt til grund, at god tilskudsforvaltning også bygger på ”good governance”,

som ifølge OECD’s definition bl.a. har gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen som

bærende principper. OECD anbefaler, at rigsrevisioner forpligter den offentlige forvaltning

til at sikre god regeringsførelse ved bl.a. at sikre åbenhed om de beslutninger, der ligger til

grund for udmøntningen af statens midler. Gennemsigtighed i forvaltningen af ansøgnings-

puljer skal sikre offentligheden indsigt i, om tilskudsmidlerne bliver anvendt i overensstem-

melse med puljens overordnede formål, og at tilskudsyder har afgrænset puljen på et sag-

ligt og objektivt grundlag med en klar definition af ansvaret for forvaltningen af midlerne.

Vi fokuserer derfor i denne undersøgelse på, om det er gennemsigtigt, hvordan tilskudsyder

har afgrænset puljens ansøgerkreds, og om grundlaget for afgrænsningen er tilgængeligt

og tydeligt.

12. Ifølge Finansministeriets ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” forudsætter god til-

skudsforvaltning, at der er etableret robuste og gennemtænkte forvaltningsmæssige ram-

mer for tilskudsordninger. God tilskudsforvaltning indebærer, at tilskudsyder sikrer, at til-

skuddet bliver udmøntet i overensstemmelse med de forudsætninger, der er fastsat for at

opnå tilskuddet, og anvendes til det eller de formål, som midlerne er bevilget til. Tilskuds-

yder skal i forvaltningen af tilskudspuljerne sikre, at alle potentielle tilskudsmodtagere be-

handles ens, at de har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden, og at

krav til ansøgninger er gennemskuelige.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Vi har lagt til grund for undersøgelsen, at informationer om puljen i enten finanslov, tilskuds-

lov eller bekendtgørelse ikke regnes for annoncering i sig selv. Det skyldes bl.a., at ansøg-

ningspuljerne ikke nødvendigvis optræder direkte på finansloven.

Endelig lægger vi vægt på nedenstående forvaltningsretlige principper, når vi vurderer, hvor-

dan tilskudsyder afgrænser puljernes ansøgerkreds:



Sagsoplysningskravet:

Tilskudsyder skal sikre sig, at beslutningen om afgrænsningen af

ansøgerkredsen foregår på et oplyst grundlag.

Princippet om saglighed i forvaltningen:

Tilskudsyder skal basere afgrænsningen af an-

søgerkredsen på

saglige hensyn,

dvs. at der ikke må være inddraget partipolitiske og/el-

ler private interesser, og beslutningen må ikke være båret af uvedkommende hensyn.

13. Vores undersøgelse omfatter:



at afdække, i hvor stort omfang ministerierne afgrænser ansøgningspuljers ansøger-

kreds (kap. 2)

at undersøge, hvordan ministerierne afgrænser ansøgningspuljer (kap. 3)

at undersøge, om ministerierne gennem deres annonceringspraksis sikrer, at potenti-

elle ansøgere har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden (kap. 4).

Metode

14. Da der ikke findes et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, har vi selv kortlagt

puljerne for at kunne svare på Statsrevisorernes spørgsmål. Vi har derfor bedt alle ministe-

rier oplyse, hvilke ansøgningspuljer de har ansvaret for.

Den manglende ensartede begrebsanvendelse på tilskudsområdet har medført, at vi har

måttet definere begrebet ansøgningspuljer. Vi har baseret definitionen på Finansministe-

riets ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning”.

15. Vi har baseret første del af undersøgelsen på oplysninger fra ministerierne om, hvilke

ansøgningspuljer de havde ansvaret for i 2013 og/eller 2014, og de har skullet kategori-

sere den enkelte pulje i forhold til, om den er en:



Ikke-afgrænset ansøgningspulje,

dvs. en pulje, hvor det fremgår af enten finanslov eller

tilskudslov, hvem der kan søge om midler fra puljen, eller hvor alle kan søge om midler

fra puljen. Tilskudsyder har ikke foretaget en afgrænsning af ansøgerkredsen.

Afgrænset ansøgningspulje,

dvs. en pulje, hvor tilskudsyder foretager en afgrænsning

af ansøgerkredsen.



16. Undersøgelsen er endvidere baseret på en gennemgang af 3 forskellige stikprøver:

A. En stikprøve på 82 ikke-afgrænsede ansøgningspuljer for at sikre kvaliteten af de op-

lysninger, vi har modtaget fra ministerierne. Resultaterne fremgår af kap. 2.

B. En stikprøve på 77 afgrænsede ansøgningspuljer, som vi har gennemgået for at vur-

dere, hvordan tilskudsyder i praksis har foretaget afgrænsninger af ansøgerkredsen.

Resultaterne fremgår af kap. 3.

C. En stikprøve på 56 ansøgningspuljer, som vi har gennemgået for at undersøge, hvor-

dan ministeriet har annonceret dem. Resultaterne fremgår af kap. 4.

Blandt de udtagne puljer indgår 36 både i stikprøve A og C, og vi har derfor samlet set

gennemgået 179 forskellige puljer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Ændret kategorisering i forbindelse med stikprøvegennemgang

17. Vores gennemgang af puljerne viste, at der var behov for at ændre kategoriseringen af

66 puljer, fordi:



23 puljer ikke var ansøgningspuljer og dermed udgik af undersøgelsen

25 puljer, der var angivet som ikke-afgrænsede, var blevet afgrænset af tilskudsyder

18 puljer, der var angivet som afgrænsede puljer, ikke var blevet afgrænset.

Vi konstaterer, at der er usikkerhed forbundet med ministeriernes kategorisering af puljerne

i forhold til den definition, som vi har lagt til grund for undersøgelsen af, om puljerne er af-

grænsede. Opgørelserne er derfor behæftet med usikkerhed. Usikkerheden hænger bl.a.

sammen med, at der er en manglende systematik og ensartethed i begrebsanvendelsen på

tilskudsområdet.

Efter vi har ændret kategoriseringen indeholder:



stikprøve A: 82 puljer

stikprøve B: 49 puljer

stikprøve C: 48 puljer.

18. Undersøgelsen baserer sig i høj grad på gennemgang af skriftlige oplysninger og doku-

mentation fra ministerierne. Vi har bedt ministerierne besvare en række spørgsmål om pul-

jerne i stikprøven og fremsende dokumentation for deres besvarelser. Det materiale, vi har

gennemgået for de enkelte puljer, har været af forskelligt omfang. Materialet har bl.a. kun-

net bestå af finanslovstekst, tilskudslov, forligstekster, udmøntningsaftaler for satspuljen,

puljevejledning, ansøgningsskemaer, annonceringsmateriale, interne beslutningsnotater og

mødereferater.

De anvendte metoder er uddybet i bilag 2, herunder metoden for udvælgelsen af stikprø-

verne.

19. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.

BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

20. Undersøgelsen omfatter alle ministerier, der forvalter ansøgningspuljer. Statsministeriet

og Skatteministeriet forvalter ikke ansøgningspuljer og indgår derfor ikke i undersøgelsen.

21. Undersøgelsen omfatter ansøgningspuljer, hvor bevillingen fremgår af finansloven for

2013 og/eller 2014. Puljer, der ikke er blevet fordelt midler fra i 2013 eller 2014, er udeluk-

kende med i undersøgelsen, hvis tilskudsyder i et tidligere finansår har givet tilsagn om mid-

ler til brug i 2013 eller 2014. Da undersøgelsen omfatter puljer med bevilling på finansloven

senest i 2014, afspejler undersøgelsens resultater ikke nødvendigvis ministeriernes prak-

sis for bevillinger fra 2015.

Vi har ikke efterprøvet, om der findes puljer, som ministerierne ikke har oplyst om.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

INTRODUKTION OG KONKLUSION

22. Undersøgelsen omfatter udelukkende ansøgningspuljer. Vi har ikke undersøgt forvaltnin-

gen af nedenstående tilskudsformer:



tilskud, der fordeles på baggrund af objektive kriterier i lovgivningen, fx tilskud til enkelt-

personer i form af bl.a. børnetilskud og boligsikring

taxametertilskud, fx til skoler og universiteter, og bygningstilskud

tilskudsordninger, der er 100 % EU-finansieret

driftstilskud til selvejende institutioner, som er fastsat på finansloven, fx tilskud til Kofoeds

Skole

tilskud, der ydes som investering, fx til transport.

23. En række tilskudsordninger falder ikke ind under undersøgelsens definition på ansøg-

ningspuljer. Det gælder fx puljer, hvor navngivne organisationer er nævnt som ansøgerkreds

i puljens materielle hjemmel. Det gælder også midler, som fordeles efter en fordelingsnøg-

le. I begge tilfælde er der ikke konkurrence om puljens midler.

24. I denne beretning undersøger vi ikke alle dele af ministeriernes tilskudsforvaltning. Vi

vurderer fx ikke ministeriernes behandling og vurdering af indkomne ansøgninger, proces-

sen for tildeling af tilskud og efterfølgende opfølgning på tilskudsmodtagernes anvendelse

af midlerne.

25. Vi har ligeledes ikke belyst, om og hvordan ministerierne fører tilsyn med underliggen-

de eller eksterne institutioner, der forvalter ministeriernes puljer.

26. Rigsrevisionen har i flere tidligere beretninger undersøgt ministeriernes tilskudsforvalt-

ning. Fx undersøgte vi i beretningen om forvaltningen af statslige tilskud, om 5 ministerier

havde sikret, at tilskud blev anvendt effektivt, ansvarligt og efter hensigten. I beretningen

om revisionen af statsregnskabet for 2013 vurderede vi den regnskabsmæssige og admini-

strative styring af tilskudsområdet i 6 virksomheder på 5 ministerområder. Vi konkluderede

bl.a., at virksomhedernes forvaltning af tilskud burde forbedres, idet særligt opfølgningen

på tilskuddenes anvendelse var utilstrækkelig. Senest har vi i beretningen om satspuljen

undersøgt, om Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Beskæfti-

gelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet har en til-

fredsstillende og gennemsigtig forvaltning af satspuljen.

Rigsrevisionen reviderer løbende tilskudsordninger som en del af årsrevisionen. Resulta-

terne af denne revision fremgår af de årlige beretninger om revisionen af statsregnskabet.

27. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

STATENS AFGRÆNSEDE ANSØGNINGSPULJER

2. Statens afgrænsede ansøgningspuljer

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke er et samlet overblik over ansøgnings-

puljerne i staten baseret på valide data. Rigsrevisionen bad derfor ministerierne op-

lyse, hvor mange ansøgningspuljer de har ansvaret for, og kategorisere disse puljer

i forhold til, om de er afgrænsede eller ikke-afgrænsede.

Rigsrevisionens kortlægning viser, at der findes 675 ansøgningspuljer i staten, og her-

af er 300 afgrænsede puljer.

28. I dette kapitel kortlægger vi antallet af statens ansøgningspuljer for at kunne opgøre an-

tallet og det økonomiske omfang af de afgrænsede puljer, som udgør en delmængde af det

samlede antal puljer.

2.1. Kortlægning af statens ansøgningspuljer

29. Vi har indsamlet oplysninger i ministerierne om, hvor mange ansøgningspuljer der bli-

ver administreret i staten, og hvor mange af disse puljer der har fået afgrænset ansøger-

kredsen af tilskudsyder. Endelig har vi opgjort det økonomiske omfang af de afgrænsede

puljer.

Udgangspunktet for en kortlægning

30. Der er tidligere gjort forsøg på at skabe overblik over dele af eller alle statens ansøg-

ningspuljer. I 2008 foretog KREVI en undersøgelse, der skulle give et overblik over de stats-

lige puljer, som kommunerne kunne søge om midler fra for finansåret 2007. Blandt under-

søgelsens konklusioner var, at det er vanskeligt at skaffe sig et overblik over statens puljer.

Det skyldes bl.a., at puljebegrebet er tvetydigt og bliver anvendt uensartet af de forskelli-

ge ministerier. Oplysninger i finansloven og på ministeriernes hjemmesider om puljerne var

desuden ikke altid enslydende.

31. I 2010 søgte Finansministeriet at kortlægge det statslige tilskudsområde. Undersøgel-

sen viste, at tilskudsområdet er præget af høj kompleksitet, og at ministeriet med det tilgæn-

gelige datagrundlag ikke kunne belyse, hvilke konkrete tilskud eller typer af tilskud de en-

kelte ministerier og institutioner yder.

KREVI

Det Kommunale og Regionale

Evalueringsinstitut var et insti-

tut, der havde til formål at frem-

me kvalitetsudvikling og en me-

re hensigtsmæssig anvendelse

af resurserne i den offentlige

sektor. I dag er KREVI en del

af KORA (Det Nationale Insti-

tut for Kommuners og Regio-

ners Analyse og Forskning).

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

STATENS AFGRÆNSEDE ANSØGNINGSPULJER

32. Det daværende Social- og Integrationsministerium udarbejdede i 2012 en puljeanalyse

på ministeriets ressortområde. Hovedkonklusionen på analysens kvantitative opgørelse af

puljer var, at ministeriets tilskudsområde var vanskeligt at overskue. Det skyldes bl.a., at en

begrænset brug af fælles begreber, systematikker og standarder gjorde det meget vanske-

ligt at skabe et overblik. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har

oplyst, at ministeriet siden 2012 har foretaget en række ændringer i tilskudsforvaltningen,

bl.a. af organiseringen og arbejdsgangene. Konklusionen fra 2012 er derfor ikke gældende

på ministerområdet i dag.

33. Ifølge Finansministeriets budgetvejledning for 2014 bør tilskudsordninger som udgangs-

punkt budgetteres særskilt på finansloven. Større tilskudsordninger, der retter sig til en bre-

dere kreds, bør budgetteres på selvstændige bevillinger, mens mindre tilskud fx kan opta-

ges under en driftsbevilling, men i så fald bør arten og omfanget af tilskuddet fremgå tyde-

ligt af anmærkningerne til den pågældende bevilling.

Vores undersøgelse viser, at ikke alle ansøgningspuljer fremgår særskilt af finansloven. Vi

har set eksempler på:



En finanslovskonto, der beskriver en overordnet indsats, som kan dække over én eller

flere puljer, men puljerne fremgår ikke tydeligt af anmærkningerne.

Udenrigsministeriet har fx oplyst, at ministeriet på § 06.32.01.23. Øvrige indsatser i Af-

rika (finansloven for 2014) har en pulje, som danske virksomheder kan søge om midler

fra, hvis de samarbejder med sydafrikanske partnere om at løse udfordringer i vandsek-

toren i Sydafrika. Vandsektoren eller den specifikke pulje er ikke nævnt i finanslovstek-

sten.

En finanslovskonto, der indeholder flere forskellige tilskudsformer. På en konto kan der

fx både være opført midler til drift af navngivne organisationer og projekttilskud.

Fx indeholder Undervisningsministeriets § 20.89.03.10. Driftstilskud mv. til foreninger

og organisationer (finansloven for 2014) både en liste over en række specifikke organi-

sationer og foreninger, der skal have driftstilskud fra kontoen, og angiver, at midler fra

kontoen kan anvendes til at støtte udvikling af erhvervspædagogiske aktiviteter og ud-

vikling af læreres og lederes kompetencer på erhvervsuddannelserne. Sidstnævnte uden

at det fremgår, at der er tale om en ansøgningspulje. Undervisningsministeriet har op-

lyst, at ministeriet i finansloven for 2015 har ændret finanslovskontoen, så driftstilskud

og puljemidler fremgår af forskellige underkonti.



Rigsrevisionen konstaterer, at det sjældent er muligt at se fordelingen af den enkelte finans-

lovskontos midler, hvis kontoen indeholder flere typer af tilskud, herunder ansøgningspul-

jer. Boks 2 viser et eksempel fra Kulturministeriet.

BOKS 2. PULJE, DER IKKE FREMGÅR TYDELIGT AF FINANSLOVEN

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet administrerer puljen ”Internationale besøgsprogrammer –

musik”, der udspringer af § 21.21.01.45 (finansloven for 2014).

Af finanslovsteksten fremgår: ”Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for musik til at yde støtte

til musikformål, herunder støtte til professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed […] in-

formations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed samt til andre aktiviteter, der kan virke til

fremme af formålet med lov om musik. Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne

mellem de forskellige formål”.

Ministeriet har oplyst, at puljen skal fremme konkrete samarbejder mellem den danske og udenland-

ske musikscene og motivere udenlandske festivalledere, koncertarrangører, musikjournalister mfl.

til at deltage i besøgsprogram i Danmark.

Det kan ikke læses af finansloven, at den konkrete ansøgningspulje eksisterer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

STATENS AFGRÆNSEDE ANSØGNINGSPULJER

34. Vores opgørelse på baggrund af ministeriernes oplysninger viser, at der var 675 ansøg-

ningspuljer på finansloven for 2013 og/eller 2014. 300 af puljerne var afgrænset af tilskuds-

yder.

Det økonomiske omfang

35. Ministerierne har oplyst det samlede bevillingsmæssige omfang af de afgrænsede puljer

i det år, det senest var muligt at søge om midler fra puljen. Midlerne har således været afsat

i forskellige år. Ved flerårige bevillinger har ministerierne oplyst bevillingens størrelse for hele

perioden. Det samlede beløb består derfor både af flerårige og 1-årige bevillingsbeløb.

Det økonomiske omfang af ansøgningspuljer, hvor tilskudsyder har afgrænset ansøgerkred-

sen, udgør ifølge ministeriernes oplysninger ca. 5,8 mia. kr. (2014-priser) ved seneste an-

søgningsrunde.

300 ud af 675 ansøgningspul-

jer i staten har fået afgrænset

ansøgerkredsen af tilskuds-

yder.

300

Kilde: Rigsrevisionen.

Det bevillingsmæssige omfang af de afgrænsede puljer er det beløb, det har været muligt at

søge om. Det dækker derfor ikke over, hvor mange tilskudsmidler der reelt er udbetalt til an-

søgerne.

Vi har ikke indhentet oplysninger om det økonomiske omfang af de ikke-afgrænsede puljer.

Resultater

36. Undersøgelsen viser, at der ikke findes et samlet overblik over antallet af ansøgnings-

puljer i staten, og at dette overblik er vanskeligt at etablere, da tilskudsområdet er præget

af kompleksitet og en manglende ensartet brug af fælles begreber og systematikker. Det er

Rigsrevisionens indtryk, at det har været en stor resursekrævende og overvejende manuel

opgave for ministerierne at identificere puljerne. I flere ministerier har opgaven krævet ind-

samling og koordination af oplysninger fra flere forskellige aktører på ministerområdet. Dette

er medvirkende til, at vi peger på behovet for større systematik på området.

37. Rigsrevisionen har bedt ministerierne oplyse, hvor mange tilskudsmidler der var til rå-

dighed ved hver af de afgrænsede puljers seneste ansøgningsrunde. For nogle af puljerne

blev der uddelt midler for en 1-årig periode, mens der for andre blev uddelt midler for en fler-

årig periode. Det er forskelligt, hvilket år puljerne havde ansøgningsrunde i. Samlet set var

der afsat ca. 5,8 mia. kr. til uddeling fra de afgrænsede puljer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

3. Afgrænsningspraksis

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at tilskudsyderne generelt ikke doku-

menterer grundlaget for at afgrænse en puljes ansøgerkreds. Det indebærer bl.a., at

tilskudsyderne ikke dokumenterer:



at der er skabt et overblik over den potentielle ansøgerkreds, inden afgrænsnin-

gen er foretaget

hvilke saglige kriterier afgrænsningen er baseret på

hvilket formål der er med afgrænsningen, fx at skabe større effekt af tilskudsmid-

lerne.

Rigsrevisionen vurderer, at klare retningslinjer for afgrænsningsprocessen og en bed-

re dokumentation vil gøre det mere tydeligt, om tilskudsyderne efterlever principper-

ne for god tilskudsforvaltning. Samtidig vil en bedre dokumentation bidrage til mere

gennemsigtighed om ministeriernes udmøntning af tilskudsmidlerne.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at de afgrænsninger af ansøgerkredsen, som

tilskudsyderne foretager, har meget forskelligartet karakter. I nogle tilfælde er der ta-

le om, at tilskudsyder fastsætter ansøgerkredsen, mens tilskudsyder i andre tilfælde

indsnævrer en allerede defineret ansøgerkreds.

Rigsrevisionen har på baggrund af en række fællestræk blandt de gennemgåede pul-

jer opstillet 6 typer af afgrænsninger og særlige opmærksomhedspunkter for disse.

38. I dette kapitel undersøger vi, hvordan tilskudsyderne afgrænser puljernes ansøgerkreds.

Vi undersøger baggrunden for og formålet med afgrænsningerne af ansøgerkredsen. Ende-

lig undersøger vi, hvilke fællestræk der er for de afgrænsninger, som tilskudsyderne foreta-

ger.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

3.1. Historik for afgrænsede ansøgningspuljer

39. Vi har undersøgt, hvordan de afgrænsede puljer er fordelt mellem ministerierne, og hvor

mange år der er gået, siden puljernes ansøgerkreds blev afgrænset første gang.

40. Vores kortlægning viser, at der ifølge ministeriernes oplysninger findes 300 ansøgnings-

puljer i staten, hvor tilskudsyderne har afgrænset ansøgerkredsen. Figur 2 viser, hvor man-

ge afgrænsede puljer ministerierne har oplyst, de har ansvaret for.

Figur 2. Fordelingen af afgrænsede ansøgningspuljer

(Antal)

175

151

105

Puljer i alt

Afgrænsede puljer

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at 14 ministerier forvalter afgrænsede puljer. Kulturministeriet og Mi-

nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ansvaret for flest afgræn-

sede puljer. De 2 ministerier har henholdsvis 105 og 70 puljer. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri har ansvaret for 25 puljer, Udenrigsministeriet for 32, Undervisnings-

ministeriet for 23, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for 16. Yderligere 8 ministe-

rier har ansvaret for et mindre antal puljer.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Kirkeministeriet

Transportministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Undervisningsministeriet

Finansministeriet

Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse

Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikter

Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

Tidsperiode, hvor ansøgningspuljerne har haft en afgrænset ansøgerkreds

41. Vi har bedt ministerierne oplyse, hvornår tilskudsyderne har afgrænset ansøgerkredsen

for puljerne første gang. Figur 3 viser, hvor lang tid de afgrænsede puljer, som er på finans-

loven for 2013 og/eller 2014, har haft en afgrænset ansøgerkreds.

Figur 3. Antal år, siden puljens ansøgerkreds blev afgrænset første gang

114

1-2 år

3-4 år

5-6 år

7-8 år

Tidligere

Note: Der indgår kun oplysninger om 254 afgrænsede puljer, hvor ministeriet har oplyst, hvornår til-

skudsyder første gang afgrænsede ansøgerkredsen. Rigsrevisionen har ikke oplysninger om

afgrænsningstidspunkt for 46 puljer.

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 3, at størstedelen af puljerne er afgrænset inden for de seneste 2 år.

Dette er også naturligt, da mange puljer løbende nedlægges, og nye oprettes. 67 puljer blev

afgrænset for 3-4 år siden, mens et mindre antal puljer blev afgrænset for henholdsvis 5-6

år og 7-8 år siden. 30 puljer blev afgrænset for over 8 år siden. Kulturministeriet har ansva-

ret for puljen med den ældste afgrænsning. Ministeriet har oplyst, at puljen ”Kunst i det of-

fentlige rum” (§ 21.21.01.10 på finansloven for 2014) har haft en afgrænset ansøgerkreds

siden 1964.

Resultater

42. Undersøgelsen viser, at 14 ministerier havde afgrænsede ansøgningspuljer, der havde

bevilling på finansloven for 2013 og/eller 2014.

Størstedelen af puljerne er afgrænset inden for de seneste 2 år. Dette hænger i høj grad

sammen med, at der løbende bliver nedlagt og oprettet nye puljer. Enkelte puljer har dog

eksisteret med en afgrænset ansøgerkreds gennem en lang årrække. Det gælder således

for 30 puljer, at de i første omgang blev afgrænset for mere end 8 år siden. Den ældste af-

grænsning skete i 1964.

3.2. Afgrænsning af ansøgningspuljer

43. Vi har undersøgt, om ministerierne har udarbejdet en generel vejledning (eller nedskre-

vet principper) for puljeadministration på deres områder. Derudover har vi undersøgt, hvil-

ke årsager tilskudsyderne lægger til grund for at afgrænse puljen, og om tilskudsyderne

etablerer et overblik over en puljes potentielle ansøgerkreds, inden de foretager afgræns-

ningen.

Denne del af undersøgelsen er baseret på en gennemgang af en stikprøve på i alt 49 af-

grænsede puljer fra 11 ministerier.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

Vejledninger om afgrænsningsprocessen

44. Ministerierne bør ifølge vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning udarbejde forretnings-

gangsbeskrivelser og arbejdsprocesbeskrivelser for forvaltningen af tilskud på deres områ-

der. Forretningsgangsbeskrivelser og arbejdsprocesbeskrivelser vil typisk have form af en

overordnet puljevejledning eller en sagsbehandlerinstruks.

Flere ministerier har generelle puljevejledninger eller sagsbehandlerinstrukser, der understøt-

ter administrationen af puljerne. Alternativt benytter ministerierne vejledningen om effektiv

tilskudsforvaltning. Undersøgelsen viser, at ingen af vejledningerne indeholder beskrivelser

af, hvordan afgrænsningen af en puljes ansøgerkreds bør foregå.

45. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyser, at ministeriet i

foråret 2015 har udarbejdet en ny sagsbehandlingsinstruks, der understøtter administratio-

nen af alle ministeriets puljer. Det fremgår af instruksen, at kriterier for puljens formål, mål-

gruppe og ansøgerkreds altid bør fremgå af den materielle hjemmel for puljen. En eventuel

afgrænsning af ansøgerkredsen bør med andre ord finde sted i forbindelse med etablerin-

gen af hjemlen for puljen i finanslov eller tilskudslov og ikke senere i administrationsproces-

sen. Dermed bliver det Folketinget og ikke ministeriet, der fastlægger, hvem der kan søge

om midler fra puljen.

46. Det fremgår af Kulturministeriets vejledning til, hvordan sagsbehandlere skal lægge op-

lysninger om ansøgningspuljer ind i ministeriets puljedatabase, at sagsbehandleren skal ”an-

give en så præcis afgrænsning af ansøgerfeltet som muligt. Afgrænsningen kan være lov-

bestemt eller en fortolkning af lovens formål, fx hvem man betragter som ’skabende kunst-

nere’, ’samfundsdebatterende medier’ e.l.”

47. Undervisningsministeriet har udarbejdet en instruks for administrationen af ministeriets

bevillinger til forsøg og udvikling i januar 2015. Her gør ministeriet det bl.a. klart, at hjem-

melbeskrivelsen i finansloven skal være tilstrækkelig og dækkende for de aktiviteter, som

skal gennemføres. Instruksen skal medvirke til at sikre saglighed, gennemskuelighed og li-

gebehandling i administrationen.

Formålet med at afgrænse puljernes ansøgerkreds

48. Vi har undersøgt tilskudsydernes formål med at afgrænse ansøgningspuljernes ansø-

gerkreds. Formålet med afgrænsningerne hænger sammen med, om tilskudsyderne lever

op til princippet om saglighed i forvaltningen.

Vi har i forbindelse med gennemgangen af de 49 puljer bedt tilskudsyder oplyse, hvorfor an-

søgerkredsen er afgrænset. De fleste forklaringer retter sig mod, at puljens ansøgerkreds

er afgrænset for at opnå en bedre effekt af puljens midler, da tilskudsyder forventer, at net-

op den valgte ansøgerkreds kan bidrage til i højere grad at opfylde puljens formål. Tilskuds-

yderne har peget på følgende formål med afgrænsningen, der kan bidrage til at opfylde pul-

jens formål:



Faglig målretning

Tilskudsyder vurderer, at der er behov for, at ansøgerne har særlige evner, erfaringer,

kompetencer mv. for at opfylde formålet med puljen. Afgrænsningen kan fx være base-

ret på, om ansøgerne har erfaring med undervisning af asylansøgere eller en specifik

behandlingsmæssig kompetence i forhold til spiseforstyrrelser.

Geografisk eller demografisk målretning

Tilskudsyder vurderer, at puljens formål bedst opfyldes ved at målrette midlerne mod

bestemte områder eller befolkningsgrupper. Fx har Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikter afgrænset ansøgerkredsen til puljen ”Ommærkningsbidrag til ommærkede al-

mene boliger” (§ 14.51.54.10 på finansloven for 2014) til almennyttige boligselskaber i 8

kommuner for at sikre, at tilskudsmidlerne bliver anvendt i de geografiske områder, hvor

der er størst efterspørgsel på ungdomsboliger.



Ommærkningsbidrag

er mid-

ler, der skal dække udgifter for-

bundet med ændringen af al-

mennyttige boliger til fx ung-

domsboliger.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS



Efterværn

er et tilbud til unge,

der indtil det 18. år har haft en

fast kontaktperson, og unge,

der har været anbragt uden for

hjemmet med eller uden sam-

tykke umiddelbart inden det

fyldte 18. år. Formålet med

efterværn er at bidrage til, at

den unge får en bedre over-

gang til en selvstændig vok-

sentilværelse.

Centrere indsatsen hos aktør med myndighedsansvar

Tilskudsyder vurderer, at det vil give en langsigtet effekt, at den støttede indsats bliver

forankret hos myndigheden med ansvaret for indsatsområdet. Fx afgrænser Ministeriet

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ansøgerkredsen til puljen ”Implemen-

teringsstøtte vedrørende efterværn” (§ 15.75.44.10 på finansloven for 2014) til udelukken-

de at være kommuner. Det skyldes, at kommunerne har ansvaret for den efterværnsind-

sats, som puljen har til formål at støtte. Ministeriet oplyser, at satspuljeordførerne ønske-

de puljens midler udmøntet til kommunerne, og at ministeriet ikke finder, at modellen kan

implementeres ved en privat eller frivillig aktør, da initiativet skal gennemføres blandt kom-

munernes medarbejdere.

Undgå at støtte allerede støttede initiativer

Afgrænsningen af ansøgerkredsen bliver foretaget for at undgå, at ansøgerne kan søge

om midler fra forskellige puljer til samme aktivitet. Det er især ministerier, der har puljer,

der er delvist EU-finansieret, som fremhæver dette argument.



Overblik over den potentielle ansøgerkreds

49. Vi har undersøgt, om tilskudsyderne har søgt at etablere et overblik over de potentielle

ansøgere, inden de foretog afgrænsningen af puljernes ansøgerkreds. Dette hænger sam-

men med, om tilskudsyderne lever op til sagsoplysningskravet ved at sikre, at afgrænsnin-

gerne sker på oplyst grundlag. Ligeledes skal tilskudsyderne sikre, at alle potentielle tilskuds-

modtagere bliver behandlet ens.

Det er centralt, at tilskudsyderne etablerer overblik over den potentielle ansøgerkreds af fle-

re grunde. Først og fremmest kan det bidrage til at mindske risikoen for at udelukke aktø-

rer, som potentielt kunne have projekter af relevans og høj kvalitet inden for puljens formål.

Dernæst understøtter det gennemsigtighed i forvaltningen, når tilskudsyderne tydeliggør,

hvilke aktører de har valgt ikke skal have mulighed for at søge om midler fra puljen og år-

sagen hertil.

For 26 % af de 49 afgrænsede

puljer i stikprøven har tilskuds-

yder forsøgt at etablere et over-

blik over den potentielle ansø-

gerkreds inden afgrænsningen.

50. Vores gennemgang viser, at tilskudsyderne for 26 % af de 49 afgrænsede puljer i stik-

prøven har forsøgt at etablere overblik over den potentielle ansøgerkreds, inden de afgræn-

sede den. For de resterende 74 % har tilskudsyderne ikke skabt dette overblik.

51. Når tilskudsyderne har søgt at etablere et overblik over puljernes potentielle ansøger-

kreds, inden de afgrænser ansøgerkredsen, er metoderne meget forskellige. Gennemgan-

gen viser eksempler på, at tilskudsyderne baserer deres viden om den potentielle ansøger-

kreds på:



evalueringer af tidligere indsatser på området

kapacitetsundersøgelser

tekniske undersøgelser eller miljømæssige afdækninger

statistiske og demografiske undersøgelser

møder med interesseorganisationer eller ekspertseminarer.

26 %

Kilde: Rigsrevisionen.

52. Tilskudsyderne fremhæver forskelige årsager til, at de ikke har søgt at etablere et over-

blik over de potentielle ansøgere, inden de foretager en afgrænsning af en puljes ansøger-

kreds. Disse forklaringer hænger ofte sammen med, hvor bred en ansøgerkreds der er be-

skrevet i puljens materielle hjemmel.

På den ene side kan ansøgerkredsen være så omfattende, at tilskudsyder vurderer, at det

ikke er resurserne værd at forsøge at etablere et overblik over alle de potentielle ansøgere.

På den anden side kan ansøgerkredsen være så snævert defineret, at tilskudsyder vurde-

rer, at der ikke er behov for at indhente yderligere viden, da afgrænsningen efter tilskuds-

yders mening blot er en direkte operationalisering af formålet med puljen. Endelig er der til-

skudsydere, der vurderer, at de allerede besidder tilstrækkelig viden om området til at fore-

tage afgrænsningen og dermed ikke har behov for at indhente yderligere viden.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

Boks 3 viser et eksempel fra Kulturministeriet.

BOKS 3. PULJER, HVOR TILSKUDSYDER VURDERER AT HAVE TILSTRÆKKELIG VIDEN TIL

AT FORETAGE EN AFGRÆNSNING UDEN AT INDSAMLE YDERLIGERE INFORMATION

Kulturministeriet har en række puljer, som Statens Kunstfond forvalter. Ministeriet har oplyst, at af-

grænsningen af ansøgerkredsen foretages i Statens Kunstfonds 12 projektstøtteudvalg. Udvalgenes

medlemmer udpeges på baggrund af deres kunstfaglige ekspertise. Medlemmerne af et udvalg skal

tilsammen repræsentere de kompetencer, der er nødvendige for udvalgets virke, herunder forvaltnin-

gen af puljerne. I og med at udvalget består af medlemmer, der er udpeget på baggrund af en kunst-

faglig ekspertise, er det ministeriets holdning, at udvalget har den nødvendige indsigt i det enkelte fag-

område og dermed det nødvendige overblik over alle potentielle ansøgere til at foretage en afgræns-

ning af ansøgerkredsen.

Ministeriet har oplyst, at når et udvalg under Statens Kunstfond beslutter at oprette en pulje, starter

udvalget typisk med at diskutere puljens formål og puljens sammenhæng med det relevante lovgrund-

lag, dvs. lov om Statens Kunstfond (lov nr. 458 af 8. maj 2013), og relevante faglove (litteraturloven,

filmloven, scenekunstloven mfl.). Herefter diskuterer udvalget, hvordan puljens formål skal opfyldes,

dvs. hvilke kriterier ansøgeren skal opfylde, hvem der skal kunne søge om tilskud, og om puljen skal

afgrænses yderligere. Rigsrevisionen har ikke gennemgået dokumentation for disse drøftelser.

53. Rigsrevisionen anerkender, at det ikke i alle tilfælde giver mening at forsøge at etable-

re et overblik over en potentiel ansøgerkreds, inden tilskudsyder foretager en afgrænsning.

Rigsrevisionen finder dog, at et manglende overblik i andre tilfælde kan betyde, at tilskuds-

yder afgrænser potentielle ansøgere fra at få mulighed for at søge midler uden at vide, om

de kunne være kvalificerede. Boks 4 viser et eksempel på, at der måske kunne være andre

potentielle ansøgere.

BOKS 4. PULJE, HVOR DER MÅSKE KUNNE VÆRE ANDRE POTENTIELLE ANSØGERE END

DE HELT INDLYSENDE

Undervisningsministeriets pulje ”Undervisning på forskellige niveauer (EFU6544)” (§ 20.89.03.10 på

finansloven for 2014) har som formål at understøtte ”udvikling af erhvervspædagogiske aktiviteter og

udvikling af lærere og lederes kompetencer på erhvervsuddannelserne”. Ministeriet har afgrænset an-

søgerkredsen til udbydere af erhvervsuddannelser, hvilket umiddelbart er indlysende set i forhold til

puljens formål.

Ministeriet kunne måske med fordel have overvejet, om også fx pædagogiske forskningsinstitutioner

eller andre aktører kunne bidrage til en effektfuld opfyldelse af puljens formål.

Ministeriet har oplyst, at Metropol og Nationalt Center for Erhvervspædagogik blev anvendt til at le-

de programmet ved udmøntningen af den konkrete pulje. Ministeriet har ved at købe ekstern konsu-

lentbistand forsøgt at involvere andre aktører i projekterne end de umiddelbart indlysende.

Kriterier, der anvendes i afgrænsningsprocessen

54. Enkelte tilskudsydere, fx Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Transportministe-

riet, har opstillet meget klare kriterier for afgrænsningen af ansøgerkredsen for nogle af de-

res puljer. Ministerierne fremhæver, at de valgte kriterier, som ligger til grund for afgræns-

ningen, bl.a. bidrager til:



en øget gennemsigtighed i forvaltningen

at ansøgerne bliver behandlet ens – også i forhold til tidligere sammenlignelige puljers

ansøgere

at administrationen af puljerne bliver mere enkel, fordi ansøgerantallet bliver mindre, og

fordi afgrænsningen understøtter, at den størst mulige andel af ansøgningerne er rele-

vante.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

Boks 5 viser et eksempel på en afgrænsning, der er foretaget med udgangspunkt i en ræk-

ke udvalgte saglige kriterier.

BOKS 5. NÅR EN AFGRÆNSNING TAGER UDGANGSPUNKT I SAGLIGE KRITERIER

Puljen ”Helhedsorienteret gadeplansindsats” (§ 14.51.51.20 på finansloven for 2014) støtter forebyg-

gelse af ungdomskriminalitet i problemramte boligområder.

Da puljens ansøgerkreds blev afgrænset, var det ud fra et ønske om at koncentrere midlerne der, hvor

problemerne med ungdomskriminalitet var åbenbare og påtrængende. Det daværende Social- og In-

denrigsministerium udarbejdede en opgørelse over de udsatte boligområder ud fra en række objek-

tive kriterier. Blandt kriterierne var områdernes kriminalitetsniveau, andelen af unge uden for arbejds-

markedet og andelen af børn og unge i alderen 7-24 år i området. 55 udsatte boligområder blev vur-

deret i forhold til de opstillede kriterier. På baggrund af opgørelsen blev der udpeget 25 by- og bolig-

områder med særligt behov for støtte til en målrettet kriminalpræventiv indsats. By- og boligområder-

ne lå i 14 kommuner. Disse kommuner blev inviteret til at søge støtte til forebyggende arbejde.

Det fremgår af det fremsendte puljemateriale, at ”områderne forudsættes udvalgt efter objektive kri-

terier. Herved sikres det, at udvælgelsen kan forklares udadtil, og det vil være muligt at forklare om-

råder, der ikke er blevet udvalgt, hvorfor de ikke er udvalgt”.

55. Vi har i gennemgangen af ansøgningspuljerne set eksempler på, at puljerne har skiftet

mellem forskellige ministerområder, bl.a. på grund af ressortomlægninger. Det er centralt,

at ministerierne er opmærksomme på, at de dermed kan komme til at overtage puljer, hvor

det saglige grundlag for en eventuel afgrænsning af ansøgerkredsen ikke i tilstrækkeligt om-

fang er dokumenteret. Boks 6 viser et eksempel på en afgrænset pulje, der er overtaget fra

et andet ministerium.

BOKS 6. NÅR MAN ARVER EN PULJE, ARVER MAN OGSÅ ANSVARET FOR AFGRÆNS-

NINGEN

Kulturministeriet har overtaget puljen ”Udvikling og efteruddannelse mv.” (§ 21.51.31.20 på finanslo-

ven for 2014) fra Undervisningsministeriet. Puljens formål er at yde støtte til dækning af vikarudgif-

ter til højskoler, mens højskolens lærere eller forstander efteruddanner sig.

Af finanslovens tekst fremgår det, at bevillingen bl.a. kan anvendes til efter- og videreuddannelse af

forstandere og lærere på højskoler. Puljens ansøgerkreds er blevet afgrænset til at omfatte lærere og

forstandere, der har min. 7 års erfaring og ikke har haft orlov til efteruddannelse inden for de sene-

ste 5 år.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har kendskab til grundlaget for at foretage afgrænsningen

og blot har videreført afgrænsningen i sin forvaltning af puljen. Der findes således ikke dokumenta-

tion for grundlaget for beslutningen om, at forstandere og lærere med mindre end 7 års erfaring ikke

skal have adgang til puljens midler

Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har fundet anledning til at ændre afgrænsningen, da den si-

krer, at midlerne anvendes efter formålet.

56. Vi har i forbindelse med undersøgelsen af tilskudsydernes afgrænsningspraksis stillet

en række spørgsmål til ministerierne om de afgrænsede puljer, der indgår i stikprøven, og

bedt ministerierne fremsende dokumentation for deres besvarelser. Ministerierne har be-

svaret vores spørgsmål, men dokumenterer kun i ganske få tilfælde årsagerne til, hvorfor til-

skudsyder vælger at afgrænse puljens ansøgerkreds, og hvordan tilskudsyder er nået frem

til den valgte ansøgerkreds.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

Resultater

57. Undersøgelsen viser, at få ministerier har udarbejdet vejledninger for afgrænsningspro-

cessen og for, hvordan grundlaget for afgrænsningen skal dokumenteres. Retningslinjerne

kan bidrage til at sikre en ensartet behandling af alle potentielle ansøgere og gennemsigtig-

hed i forhold til de beslutninger, tilskudsyder har truffet.

58. Undersøgelsen viser desuden, at ministerierne i ringe omfang dokumenterer, hvordan

tilskudsyder når frem til sin afgrænsning og den valgte ansøgerkreds. Det er derfor ikke gen-

nemsigtigt, om tilskudsyders afgrænsning er baseret på et sagligt grundlag. Det gælder og-

så for puljer, som ministeriet overtager fra et andet ministerium. Ministerierne oplyser, at til-

skudsyder typisk afgrænser sine puljer for at efterleve puljens formål og for at opnå større

effekt af puljens midler.

59. For 74 % af puljerne i stikprøven har tilskudsyderne ikke kunnet dokumentere, at de har

etableret et overblik over den potentielle ansøgerkreds, inden de har foretaget en afgræns-

ning. Hvis tilskudsyderne ikke har etableret et overblik over de potentielle ansøgere, inden

de foretager afgrænsningen, er der en risiko for, at tilskudsyderne udelukker kvalificerede

ansøgere. Rigsrevisionen anerkender, at det i enkelte tilfælde ikke giver mening at forsøge

at etablere et overblik over en potentiel ansøgerkreds, inden der foretages en afgrænsning.

3.3. Afgrænsningstyper

60. Vi har undersøgt, hvilke fællestræk der er mellem de ansøgningspuljer, hvor tilskuds-

yder har afgrænset ansøgerkredsen.

Typer af afgrænsninger

61. Vores gennemgang af en stikprøve på 49 afgrænsede puljer viser, at der trods puljer-

nes forskellighed i formål, målgruppe, hjemmelgrundlag og økonomisk omfang er en ræk-

ke fællestræk.

Afgrænsningerne kan inddeles i 6 forskellige typer. Disse typer kommer fx til udtryk i, hvem

der har afgrænset ansøgerkredsen, eller årsagen til, at afgrænsningen er foretaget. Der er

tale om en forsimplet klassifikation, og der er derfor puljer, som befinder sig i gråzoner mel-

lem de forskellige typer, eller som er en kombination af flere typer.

I det følgende beskriver vi de 6 forskellige typer af afgrænsninger. For hver type af afgræns-

ning er der forskellige opmærksomhedspunkter, som vi finder, at ministerierne og/eller til-

skudsyderne med fordel kan være særligt opmærksomme på i deres praksis. De eksem-

pler, vi viser nedenfor, er eksempler på afgrænsningstypen og ikke eksempler på, at til-

skudsyder ikke har levet op til opmærksomhedspunktet. Fx har vi ikke undersøgt eller kon-

stateret, at tilskudsyderne i undersøgelsen har haft habilitetsproblemer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

UDMØNTNING

AF LOV

BESKRIVELSE

Afgrænsningen fremgår relativt tydeligt af en lov eller eventuelt af en EU-forordning og

skal udmøntes uden større beslutninger om yderligere afgrænsning af ansøgningskreds.

Tilskudsyders opgave bliver derfor at ”oversætte” intentionerne bag puljen til en opera-

tionel ansøgerbeskrivelse.

EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN

Puljen ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk” (§ 20.77.06.10 på finansloven for 2014) har som for-

mål at støtte udvikling og tilbud af grundkursus i arbejdsmarkedsdansk til kortuddannede udlæn-

dinge, der som udgangspunkt har boet i Danmark i en længere periode, for at de kan fastholde

et arbejde eller komme i beskæftigelse. Undervisningsministeriet har på den baggrund afgrænset

ansøgerkredsen til at bestå af virksomheder, kommuner og udbydere af danskuddannelse.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN

Tilskudsydere og ministerier skal være opmærksomme på, om udmøntningen af puljen følger in-

tentionen i loven, aftalen eller forordningen.

TILSKUDSYDER

FASTSÆTTER

ANSØGERKREDS

BESKRIVELSE

Tilskudsyder fastsætter ansøgerkredsen. Det skyldes en helt åben eller manglende

beskrivelse af ansøgerkredsen i puljens hjemmel.

EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet på § 06.32.01.23. Øvrige indsatser i Afrika (finans-

loven for 2014) har en pulje, som danske virksomheder kan søge om midler fra, hvis de samar-

bejder med sydafrikanske partnere om at løse udfordringer i vandsektoren i Sydafrika. Vandsek-

toren eller den specifikke pulje er ikke nævnt i finanslovsteksten.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN

Tilskudsydere skal være opmærksomme på, om de har tilstrækkelig viden om området til at fast-

sætte den bedst tænkelige ansøgerkreds.

TILSKUDSYDER

AFGRÆNSER EN

DEFINERET

ANSØGERKREDS

BESKRIVELSE

Tilskudsyder foretager en afgrænsning af den ansøgerkreds, der er fastlagt i loven. Det

skyldes et oplevet behov for fx at præcisere målgruppen for at sikre effekt af puljens mid-

ler.

EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ansvaret for en pulje til inddra-

gelse af tidligere brugere i den kommunale og regionale indsats over for mennesker med psykiske

lidelser (§ 15.74.10.80 på finansloven for 2014). Puljens ansøgerkreds blev af ministeriet afgrænset

til, at kun partnerskaber mellem brugerdrevne organisationer, kommuner og regioner kunne søge

om midler.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN

Tilskudsydere skal være opmærksomme på, om den yderligere afgrænsning afskærer potentielle

ansøgere fra at søge.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

EKSPERT-

FORVALTET

BESKRIVELSE

Fageksperter afgrænser ansøgerkredsen og træffer beslutning om tildeling af tilskuds-

midlerne.

EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN

Puljen ”International musikformidling for alle genrer” (§ 21.21.01.45 på finansloven for 2014) for-

valtes af Statens Kunstfond under Kulturministeriets ressort. Statens Kunstfond har besluttet, at

genreorganisationerne JazzDanmark, ROSA, SNYK, World Music Denmark og MXD kan søge

om midlerne.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN

Ministerierne skal være opmærksomme på, om fageksperterne udpeges på et objektivt grundlag,

og om habilitetsreglerne overholdes i uddelingen.

PARAPLY-

ORGANISATION

BESKRIVELSE

Ministeriet har puljer, som forvaltes af en paraplyorganisation, hvor midlerne kun kan søges

af medlemsorganisationer under paraplyen.

EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN

”Nødhjælpspuljen” (§ 06.39.03.11 på finansloven for 2014) under Udenrigsministeriets ressort ad-

ministreres af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), og medlemmerne af denne paraply-

organisation kan søge om puljens midler. Puljen skal hjælpe til at yde støtte til ofre for humanitære

kriser.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN

Ministerierne skal være særligt opmærksomme på, om alle potentielle ansøgere har reel mulig-

hed for at blive en del af paraplyorganisationen, og om forvaltningspraksis, herunder habilitets-

reglerne, overholdes i uddelingen.

UDVALGTE

ANSØGERE

(TILDELINGSPULJER)

BESKRIVELSE

Tilskudsyder udvælger potentielle ansøgere med et særligt formål for øje, ansøgerne

inviteres til at søge midlerne, og puljen slås ikke op til andre aktører.

EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ansvaret for en pulje til initia-

tiver, som styrker indsatsen i særforanstaltninger for borgere med sociale vanskeligheder, sinds-

lidelser og handicap (§ 15.74.15.20 på finansloven for 2014). Socialstyrelsen opsatte kriterier for,

hvilke kommuner der ville være mest relevante at inddrage i projektet. På den baggrund blev 5

kommuner inviteret til at søge om midler.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN

Tilskudsydere skal være opmærksomme på, at de udvælger de mest oplagte ansøgere, og at

eventuelle nye, kvalificerede ansøgere kan komme til fra år til år.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

AFGRÆNSNINGSPRAKSIS

62. Afgrænsningstypen ”Udvalgte ansøgere” bliver omtalt af en række ministerier som til-

delingspuljer. Vi har dels set eksempler på afgrænsningstypen i vores stikprøve, dels har

anvendelsen af denne type ansøgningspuljer og de forvaltningsmæssige udfordringer, der

kan være forbundet med disse, været genstand for overvejelser i nogle af ministerierne i lø-

bet af 2014.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds tilskudsforvaltning bad i for-

året 2014 – som en del af ministeriets analyse af den samlede tilskudsforvaltning – Kam-

meradvokaten om at gennemgå ministeriets puljeadministration for at vurdere, om admini-

strationen generelt var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler. Ministeriet har

oplyst, at ministeriet på baggrund af den samlede analyse besluttede, at de fra og med juni

2014 ikke vil udmønte ansøgningspuljer som tildelingspuljer, fordi puljerne rummer udfor-

dringer i forhold til tilstrækkelig dokumentation for afdækning af den relevante ansøgerkreds

samt sikring af gennemsigtighed og åbenhed i tilskudsforvaltningen.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ligeledes oplyst, at ministeriet i mindre omfang

har anvendt tildelingspuljer, og at puljetypen fra og med 2015 ikke vil blive anvendt for at

skabe størst mulig gennemsigtighed om ministeriets puljeforvaltning.

63. For en række af de puljer, vi har gennemgået, består afgrænsningen af, at tilskudsyder

har fastsat puljens ansøgerkreds ud fra bevillingens formålsbeskrivelse i den materielle

hjemmel. Der er altså ikke fastsat en ansøgerkreds i den materielle hjemmel, men blot an-

givet en formålsbeskrivelse. Denne afgrænsningstype er ikke en indskrænkning af en alle-

rede defineret ansøgerkreds. Der er ikke tale om, at tilskudsyder fratager nogle potentielle

ansøgere en ansøgningsmulighed, som de i udgangspunktet har haft tidligere, fordi ansø-

gerkredsen først bliver defineret i forbindelse med udmøntningen af puljen.

Rigsrevisionen finder, at når tilskudsyder fastsætter en ansøgerkreds og dermed ikke giver

alle mulighed for at søge om midler fra puljen, har tilskudsyder vurderet, at nogle aktører

frem for andre i højere grad vil kunne bidrage til, at puljens midler bliver anvendt med stor

effekt. Denne vurdering bør som for alle andre typer af afgrænsninger bygge på et sagligt

og dokumenteret grundlag.

Resultater

64. Gennemgangen af stikprøven blandt afgrænsede puljer viser en række fællestræk.

Rigsrevisionen har opstillet 6 afgrænsningstyper og særlige opmærksomhedspunkter til

forvaltningen af de enkelte typer.

65. Stikprøven har indeholdt få eksempler på såkaldte tildelingspuljer. Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

anvendt puljetypen og var allerede inden Rigsrevisionens undersøgelse opmærksomme

på de forvaltningsmæssige problematikker, der kan være forbundet med denne type puljer.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har oplyst, at de siden juni

2014 ikke har anvendt tilskudsformen, mens Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

oplyst, at de fra og med 2015 har ændret forvaltningspraksis.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

4. Annonceringspraksis

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at godt 1/5 af statens ansøgningspuljer ikke bli-

ver annonceret. Den manglende annoncering kan medføre, at ikke alle potentielle an-

søgere kan blive bekendt med puljen. Det finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstil-

lende, da der er risiko for, at kvalificerede tilskudsmodtagere ikke kommer i betragt-

ning til at modtage midler fra puljen.

Undersøgelsen viser også, at ministerierne for nogle puljers vedkommende vælger

at målrette kommunikationen om tilskudsmuligheden til udvalgte ansøgere. Hvis mi-

nisterierne i disse tilfælde ikke sikrer, at alle potentielle ansøgere orienteres om til-

skudsmuligheden, vil puljen i praksis også være afgrænset.

Undersøgelsen viser videre, at ministerierne i nogle tilfælde ikke annoncerer en pul-

je, fordi midlerne er tiltænkt at kunne honorere uopfordrede ansøgninger. Rigsrevisio-

nen finder denne praksis uheldig, da ansøgerkredsen i praksis afgrænses, fordi mini-

sterierne ikke kan forvente, at alle potentielle ansøgere er bekendt med muligheden

for at fremsende uopfordrede ansøgninger.

Langt de fleste af stikprøvens puljer blev annonceret på tilskudsyders hjemmeside.

Da tilskudsmidler på mange ministerområder bliver forvaltet af mange forskellige til-

skudsydere og dermed bliver annonceret på mange forskellige hjemmesider, kan det

være vanskeligt for ansøgerne at få overblik over, hvilke tilskudsmidler der er til rå-

dighed. Blot 2 af de 48 puljer i stikprøven blev annonceret på en såkaldt puljeportal.

Fordelen ved en puljeportal er, at den giver et samlet overblik over et ministeriums

puljer. Samtidig er der typisk en ensartet systematik for, hvilke oplysninger der bliver

annonceret, når det sker på samme portal.

Når en pulje bliver annonceret, har ministerierne sikret, at de mest relevante oplys-

ninger er til stede. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at annonceringer som

hovedregel beskriver puljens formål, mulige tilskudsmodtagere og projekter samt til-

delingskriterier.

66. I dette kapitel vurderer vi, om ministeriernes praksis for annoncering af ansøgningspul-

jer sikrer, at alle potentielle ansøgere til en given pulje har mulighed for at opnå kendskab

til muligheden for at søge om midler fra puljen. Vi har med udgangspunkt i kortlægningen

undersøgt, hvor stor en del af puljerne der blev annonceret i forbindelse med den seneste

ansøgningsrunde.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

Derudover har vi gennem en stikprøve undersøgt, om annonceringerne indeholder centrale

oplysninger, som sætter ansøgerne i stand til at udarbejde ansøgninger, der understøtter pul-

jens formål bedst muligt. Samtidig har vi undersøgt, hvilke årsager ministerierne lægger til

grund for eventuelt ikke at annoncere puljer.

4.1. Ministeriernes annoncering af ansøgningspuljer

67. Vi har undersøgt, i hvilket omfang tilskudsyderne annoncerer ansøgningspuljerne, og

hvilke medier tilskudsyderne anvender til at annoncere puljerne.

68. Ifølge vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning bør tilskudsyder sikre, at de bedst kva-

lificerede potentielle tilskudsmodtagere får mulighed for at indgå i bedømmelsen af, hvem

tilskuddet udbetales til. Det kan ske gennem annoncering. Annonceringen bør under hen-

syn til tilskuddets omfang ske på en sådan måde, at der er størst mulig sandsynlighed for

at gøre de potentielle ansøgere opmærksomme på puljen.

69. Det er væsentligt at annoncere centrale oplysninger om en pulje i forbindelse med en an-

søgningsrunde. En annoncering, som ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at alle potentielle ansø-

gere kan opnå kendskab til centrale informationer, kan i sidste ende betyde, at det ikke er

de bedst egnede ansøgere, der modtager tilskudsmidler. Gennemsigtighed om puljen kan

derfor have betydning for, om puljens midler bruges mest effektivt. Alle ansøgningspuljer

fremgår ikke specifikt af finansloven, og det øger vigtigheden af, at statens puljer bliver an-

nonceret.

78 % af de 375 ikke-afgrænse-

de ansøgningspuljer i staten

blev annonceret.

70. I forbindelse med kortlægningen af alle statens ansøgningspuljer har vi for hver af pul-

jerne bedt ministerierne oplyse, om puljen blev annonceret i forbindelse med den seneste

ansøgningsrunde. Ministerierne har oplyst, at 78 % af de 375 ikke-afgrænsede puljer blev

annonceret. Der er 22 %, svarende til 82 puljer, som ikke blev annonceret i forbindelse med

den seneste ansøgningsrunde. I slutningen af dette kapitel vil vi beskrive de årsager, som

ministerierne hyppigst lægger til grund for ikke at annoncere puljer.

Medier til annoncering

71. Vi har gennemgået en stikprøve på 48 ikke-afgrænsede puljer. Af disse har 33 puljer

været annonceret, mens 15 puljer ikke har været annonceret.

72. Nogle puljer annonceres af ministeriet, andre annonceres af styrelser, mens en mindre

gruppe annonceres af eksterne tilskudsydere, fx ekspertråd og paraplyorganisationer. Det

medfører en forskelligartet praksis for annonceringen af statens ansøgningspuljer. Enkelte

ministerier arbejder på at ensrette praksis for annoncering på deres områder. Som eksem-

pler kan nævnes Kulturministeriet, der har udarbejdet en vejledning, som beskriver, hvordan

man annoncerer en ansøgningspulje, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold, som har samlet administrationen af sine puljer i et puljestyringskontor, herun-

der opgaver i forbindelse med annoncering, jf. boks 7.

78 %

Kilde: Rigsrevisionen.

BOKS 7. PULJESTYRINGSKONTOR: EN MULIGHED FOR CENTRALISERET PULJESTYRING

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har samlet administrationen af alle si-

ne puljer i ét kontor. Kontorets hovedopgaver består af den faglige og administrative drift af ministe-

riets puljeområde. Kontoret er tværgående og bistår bl.a. departementets øvrige kontorer og styrel-

ser med at udarbejde budgetter, udmøntningsplaner og implementeringsprocesser mv. Dette kan hjæl-

pe ministeriet til bl.a. at opnå en mere ensartet annonceringspraksis.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

73. Gennemgangen viser, at 94 % af de 33 annoncerede puljer i vores stikprøve blev annon-

ceret på tilskudsyders hjemmeside. Dog gælder det for de fleste ministerier, at informationer

om ministeriets puljer ikke nødvendigvis fremgår af den samme hjemmeside. Dette gør det

vanskeligt at få et overblik over ministeriets puljer. Nyhedsbreve anvendes til annoncering af

45 % af de annoncerede puljer i stikprøven.

74. Enkelte ministerier og styrelser har samlet alle deres puljer i såkaldte puljeportaler, hvor

information om alle ministeriets eller styrelsens puljer er samlet. En puljeportal kan give over-

blik over de informationer, som er relevante i forhold til puljerne. For blot 2 af de annonce-

rede puljer i stikprøven sker annonceringen på en puljeportal. Boks 8 giver et eksempel på

en puljeportal.

BOKS 8. PULJEPORTALER KAN GIVE OVERBLIK OVER ANSØGNINGSPULJER

Kulturstyrelsen oplyser, at puljerne bliver annonceret på styrelsens puljeportal. Her kan alle interes-

serede fx få informationer om styrelsens puljer fordelt på område eller sorteret efter ansøgningsfrist.

Nedenfor er vist et skærmbillede fra portalen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

Resultater

75. Undersøgelsen viser, at tilskudsyderne ifølge ministerierne har annonceret 78 % af de

ikke-afgrænsede ansøgningspuljer i forbindelse med den seneste ansøgningsrunde. Der er

således 22 % af de ikke-afgrænsede puljer, som ikke blev annonceret i forbindelse med den

seneste ansøgningsrunde.

Den overvejende del af stikprøvens 33 annoncerede puljer blev annonceret på tilskudsyders

hjemmeside. Enkelte ministerier eller styrelser har samlet information om alle ministeriets el-

ler styrelsens puljer i en puljeportal. En puljeportal giver overblik over de informationer, som

er relevante i forhold til puljerne.

4.2. Indholdet af annonceringer

76. Vi har undersøgt, om annonceringerne sikrer gennemsigtighed om bl.a. puljens formål,

krav til ansøgere og kriterier for tildeling af støtte.

Vi har lagt til grund for undersøgelsen, at informationer om puljen i enten finanslov, tilskuds-

lov eller bekendtgørelse ikke regnes for annoncering i sig selv. Det skyldes bl.a., at puljerne

ikke nødvendigvis optræder direkte på finansloven.

Annoncering af overordnede puljeoplysninger

77. Det er centralt at gøre en række oplysninger tilgængelige, hvis de potentielle ansøgere

skal kunne få indblik i, hvilken type pulje der er tale om. Det fremgår af vejledningen om ef-

fektiv tilskudsforvaltning, at en annoncering bør indeholde alle relevante oplysninger om til-

skudsyder, tilskudsformål, og hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

78. Figur 4 viser andelen af de 33 annoncerede puljer i stikprøven, hvor generelle oplysnin-

ger om puljen fremgår af annonceringen.

Figur 4. Andelen af annonceringer, hvor generelle puljeoplysninger fremgår

Økonomisk omfang af puljemidler

Mulige projekttyper

Mulige tilskudsmodtagere

Puljens formål

82 %

97 %

94 %

97 %

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 4, at annonceringen for næsten alle de 33 puljer i stikprøven indeholder

en beskrivelse af puljens formål. Annonceringen indeholder for 94 % af puljerne oplysninger

om mulige tilskudsmodtagere, mens den for 97 % af puljerne indeholder oplysninger om, hvil-

ken type projekter ansøgere kan søge om midler til. Oplysninger om puljens økonomiske om-

fang indgår i 82 % af annonceringerne.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

Annoncering af tildelingskriterier

79. Finansministeriet anbefaler i vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning, at tilskudsyder

opstiller operationelle tilskudskriterier for dermed at dokumentere over for potentielle ansø-

gere, på hvilket grundlag tildelingen af midler fra puljen foretages. Det kan fx være, at til-

skudsyder vurderer ansøgningerne ud fra kriterier om, at tilskudsmidlerne skal komme man-

ge brugere til gode, og at ansøgeren skal have erfaring fra lignende projekter. Tilskudsyder

kan i den forbindelse have besluttet sig for at vægte brugerperspektivet med 70 % og ansø-

gers erfaring med 30 %, da fokus i projektet primært er at udvikle effektive løsninger for bor-

gerne. Oplysninger om kriterier og den eventuelle vægt, som tilskudsyder tillægger dem, kan

hjælpe ansøgerne med at tilpasse deres projekter og ansøgninger, så de opfylder puljens

formål bedst muligt. Gennemsigtighed om tildelingskriterier kan således bidrage til, at til-

skudsmidlerne bliver udmøntet bedst muligt efter puljens formål.

80. 91 % af annonceringerne i stikprøven indeholder oplysninger om tildelingskriterier, og i

48 % af annonceringerne bliver det oplyst, hvordan kriterierne bliver vægtet.

81. Undersøgelsen viser, at tilskudsyderne anvender tildelingskriterier på 2 forskellige må-

der. For det første bliver tildelingskriterier brugt som indikatorer på en god ansøgning, og

kriterierne angiver, hvad der vil blive lagt vægt på i en tildelingsproces. For det andet bliver

kriterier benyttet som en liste af krav til ansøgeren og fungerer som en tjekliste for, hvad an-

søgeren skal leve op til for at kunne komme i betragtning til tilskudsmidlerne. Når tildelings-

kriterier er brugt som krav til ansøgerne, kan de i realiteten afgrænse ansøgerkredsen. Boks 9

viser et eksempel på de 2 forskellige måder at anvende tildelingskriterier på.

BOKS 9. 2 TYPER AF TILDELINGSKRITERIER

Tildelingskriterier som indikatorer for en god ansøgning

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold administrerer puljen ”Forskning og ud-

vikling i forbindelse med Den sociale diplomuddannelse – Børn og unge og Master i udsatte børn og

unge” (§ 15.16.01.20 på finansloven for 2014). Puljen skal bidrage til, at undervisningen på diplomud-

dannelsen og masteruddannelsen er baseret på et indgående kendskab til såvel forskningen som ud-

viklingen i kommunernes praksis på børne- og ungeområdet. Ministeriet har opstillet følgende tilde-

lingskriterier for puljen:



Aktiviteterne bidrager med ny viden til uddannelsen.



Aktiviteterne bidrager med viden, der kan anvendes på begge uddannelser.



Aktiviteterne gennemføres i et samarbejde mellem undervisere på tværs af uddannelsesinstitutio-

nerne.



Aktiviteterne bidrager til, at der udvikles forsknings- og udviklingsmiljøer på tværs af uddannelses-

institutionerne og generelt.



Aktiviteterne understøtter det generelle såvel som specifikke kompetencebehov, som diplomud-

dannelsen eller masteruddannelsen stiller underviserne over for.

Tildelingskriterier som krav

Udenrigsministeriet administrerer puljen ”Strategiske alliancer” (§ 06.41.03.10 på finansloven for 2014).

Puljen skal hjælpe til at få danske virksomheder til at samarbejde om eksportprojekter, så store dan-

ske virksomheder tager mindre danske virksomheder med ud på eksportmarkederne. Ministeriet har

opstillet følgende tildelingskriterier for puljen:



Min. 3 danske virksomheder skal være involveret i ansøgningen.



Udenlandske virksomheder kan være med i ansøgningen, men min. 50 % af virksomhederne skal

være danske.



Min. 50 % af de danske virksomheder skal være små eller mellemstore.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

Annoncering af ansøgningsfrist

82. Det tager tid at udarbejde en grundig ansøgning. Derfor er det vigtigt, at tilskudsyder an-

noncerer en pulje i tilstrækkelig god tid til, at potentielle ansøgere kan nå at blive bekendt

med puljen og udarbejde ansøgninger.

83. Figur 5 viser, hvornår stikprøvens puljer blev annonceret i forhold til puljens ansøgnings-

frist.

Figur 5. Tid fra annoncering til ansøgningsfrist

Over

3 måneder

11 %

30 %

1 måned

eller mindre

59 %

1-3

måneder

Note: Ministerierne har kun for 27 af stikprøvens 33 puljer oplyst, hvor lang tid inden ansøgnings-

fristen puljen blev annonceret.

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 5, at 59 % af puljerne blev annonceret 1-3 måneder før, ansøgningsfri-

sten udløb. 30 % af de annoncerede puljer blev annonceret 1 måned eller mindre før, an-

søgningsfristen udløb. For 11 % af puljerne var der over 3 måneder fra annoncering, til an-

søgningsfristen udløb. Boks 10 viser et eksempel på en pulje, der blev annonceret kort tid

inden ansøgningsfristen.

BOKS 10. EKSEMPEL PÅ EN PULJE MED KORT ANSØGNINGSFRIST

Beskæftigelsesministeriet har puljen ”Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate” (§ 17.46.67.80 på

finansloven for 2014). Puljen er afsat som led i implementering af kontanthjælpsreformen. Puljen blev

udmeldt under navnet ”Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige”.

Kommunerne havde mulighed for at søge midler fra puljen til projekter, der fx indebar forsøg med

kortvarige ansættelser til kontanthjælpsmodtagere og lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i ydel-

ser. Pengene kunne bl.a. bruges til frikøb af sagsbehandlere og/eller kompetenceudvikling af sags-

behandlere eller mentorer.

Puljen blev annonceret på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside den 12. novem-

ber 2014. Ansøgningsfristen var den 1. december 2014. Kommunerne havde således 14 arbejdsda-

ge til at udvikle et støtteberettiget projekt, udpege de relevante medarbejdere, udarbejde budget for

projektet og skrive en ansøgning til ministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

84. Det er vanskeligt at opstille retningslinjer for, hvor lang tid før ansøgningsfristen en pulje

skal annonceres. Det vil i mange tilfælde være afhængigt af puljen, der bliver annonceret.

Særligt for puljer, hvor en ansøgning kan forventes at tage lang tid at udarbejde, eller hvor

tildelingen af midler kan forventes at have store konsekvenser for ansøgerne, bør tilskuds-

yder i god tid gøre potentielle ansøgere bekendt med puljen. Sker dette ikke, er der en risiko

for, at mulige ansøgere ikke har mulighed for at prioritere at søge om midler fra puljen, eller

at ansøgningerne bliver af ringe kvalitet, fordi ansøgerne ikke har tid til det nødvendige for-

arbejde.

Offentliggørelse af tilskudsmodtagere

85. For 73 % af de annoncerede puljer i stikprøven har tilskudsyder efter tildelingen gjort det

offentligt tilgængeligt, hvem der har modtaget midler fra puljen. Offentliggørelsen sker sæd-

vanligvis på den hjemmeside, hvor puljen blev slået op, og giver alle interesserede et over-

blik over, hvilke projekter der blev vurderet til at opfylde puljens formål bedst muligt.

Resultater

86. Undersøgelsen viser, at næsten alle de gennemgåede annonceringer indeholder over-

ordnede relevante informationer om puljen. Det er informationer om puljens formål, hvem der

kan søge midler fra puljen, hvilke projekter de kan søge midler til mv. Samtidig viser under-

søgelsen, at de anvendte tildelingskriterier fremgår af 91 % af annonceringerne, mens prio-

riteringen af disse kriterier fremgår af 48 % af annonceringerne.

Undersøgelsen viser endvidere, at tildelingskriterier benyttes på 2 forskellige måder. For det

første anvendes de til at anskueliggøre, hvad der vil blive lagt vægt på i tildelingsprocessen.

Tildelingskriterier kan dog også i nogle tilfælde fungere som en tjekliste for, hvilke krav an-

søgeren skal leve op til for at kunne komme i betragtning til tilskudsmidlerne. Bruges tilde-

lingskriterier som tjekliste, kan de medvirke til at afgrænse ansøgerkredsen.

Blandt de gennemgåede annonceringer er ansøgningsfristen for 11 % af puljerne over 3 må-

neder. For 59 % af puljerne er ansøgningsfristen 1-3 måneder, mens den for 30 % af puljer-

ne er 1 måned eller mindre.

I 73 % af de annoncerede puljer i stikprøven har tilskudsyder offentliggjort, hvem der har

modtaget tilskudsmidlerne – sædvanligvis på den hjemmeside, hvor puljen blev slået op.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

4.3. Årsager til, at ansøgningspuljer ikke annonceres

87. Vi har undersøgt, hvilke årsager ministerierne angiver til, at ansøgningspuljer ikke annon-

ceres. Ministerierne er blevet bedt om at oplyse, hvilke årsager der er lagt til grund for den

manglende annoncering, og hvordan ministeriet har sikret, at muligheden for at søge om mid-

ler fra disse puljer er kommet til alle potentielle ansøgeres kendskab.

88. Godt hver femte ansøgningspulje bliver ikke annonceret. I forbindelse med vores gen-

nemgang af puljer, som ikke blev annonceret, har vi bedt ministerierne oplyse årsagen her-

til. Ministerierne har overordnet set givet 2 forklaringer på, hvorfor de gennemgåede puljer

ikke er blevet annonceret, jf. nedenfor.

MÅLRETTET ANSØGERKONTAKT

Forklaring:

Tilskudsyder tager kontakt direkte til de potentielle tilskudsmodtagere, som tilskuds-

yder vurderer vil kunne løfte opgaven, i stedet for at annoncere bredt. Det kan skyldes, at ansø-

gerkredsen til puljen er meget snæver, enten i den materielle hjemmel eller som følge af tilskuds-

yders afgrænsning.

Eksempel:

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har ansvaret for en pulje, hvorfra der gives

tilskud til ordninger til typegodkendelse af vindmøller og kvalitetssikring af biokedler, varmepum-

per og solenergianlæg. Ministeriet har hidtil vurderet, at kun DTU og Teknologisk Institut har haft

det nødvendige faglige niveau til at udføre arbejdet. Ministeriet har derfor henvendt sig direkte til

disse 2, når puljen blev åbnet for ansøgninger. Ministeriet har i forbindelse med Rigsrevisionens

henvendelse oplyst, at Energistyrelsen har besluttet at undersøge, om der reelt er andre, der kan

løfte opgaven, inden de tager kontakt til ansøgere i 2015.

UOPFORDREDE ANSØGNINGER

Forklaring:

Tilskudsyder uddeler løbende puljemidlerne på baggrund af uopfordrede ansøgnin-

ger. Der findes typisk ikke retningslinjer for, hvordan disse midler udmøntes.

Eksempel:

Forsvarsministeriet har ansvaret for en mindre pulje under Forsvarskommandoen,

som ministeriet benytter til at give tilskud til foreninger, der uopfordret søger om støtte til forsvars-

relaterede aktiviteter. Ministeriet oplyser, at der ikke findes retningslinjer eller vejledninger for ord-

ningen.

89. Rigsrevisionen finder, at der er en risiko for, at tilskudsydere, der foretager deres annon-

cering gennem målrettet ansøgerkontakt, ikke har et fuldstændigt overblik over, hvilke poten-

tielle ansøgere der falder ind under ansøgerkredsen. I disse tilfælde risikerer ansøgerkred-

sen at blive afgrænset, da potentielle ansøgere ikke har mulighed for at blive bekendt med

muligheden for at søge om midler fra puljen.

Rigsrevisionen finder, at gennemsigtigheden om ansøgningspuljer, som tilskudsyder forde-

ler på baggrund af uopfordrede ansøgninger, er meget lav. Tilskudsyder kan ikke forvente,

at potentielle ansøgere er bekendt med muligheden for at søge om tilskudsmidlerne. Mini-

sterierne, der anvender denne praksis for deres puljer, lever dermed ikke op til god tilskuds-

forvaltning ved at sikre, at alle potentielle tilskudsmodtagere behandles ens.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ANNONCERINGSPRAKSIS

Resultater

90. Undersøgelsen viser, at ministerierne overordnet har givet 2 forklaringer på, hvorfor de

vælger ikke at annoncere puljer. Begge forklaringer viser, at ministerierne ikke i alle tilfælde

efterlever Finansministeriets ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” og annoncerer på

en sådan måde, at der er størst mulig sandsynlighed for at nå den potentielle ansøgerkreds.

Kontakter tilskudsyder en udvalgt ansøgerkreds direkte, er der risiko for, at der findes poten-

tielle ansøgere, som tilskudsyder har overset. Vælger tilskudsyder at yde tilskud på baggrund

af uopfordrede ansøgninger uden at have annonceret muligheden, har alle potentielle ansø-

gere ikke lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden og er dermed ikke be-

handlet ens.

Rigsrevisionen, den 12. august 2015

Lone Strøm

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

STATSREVISORERNES ANMODNING

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorerne anmodede den 2. oktober 2014 Rigsrevisionen om at undersøge forekom-

sten af puljer i staten, der har en administrativt afgrænset ansøgerkreds.

Statsrevisorerne ønskede, at undersøgelsen skulle besvare 4 spørgsmål. Spørgsmålene er

gengivet nedenfor. Det angives samtidig, i hvilke kapitler spørgsmålene besvares.

Undersøgelsen skulle ifølge Statsrevisorerne

Afdække udbredelsen af ”lukkede” tilskuds-

puljer, herunder på hvilke ministerområder

de findes, hvor mange år de har eksisteret,

og hvilket økonomisk omfang puljerne har.

Vi undersøger

Hvor stort er omfanget af ansøgningspuljer i

staten, og hvor mange heraf er afgrænset af

tilskudsyder?

Hvilket økonomisk omfang har de afgrænse-

de puljer?

Hvilke ministerområder har afgrænsede pul-

jer?

Hvornår har tilskudsyder foretaget afgræns-

ningen?

Spørgsmålet er besvaret i

Kap. 2, pkt. 34.

Kap. 2, pkt. 35.

Kap. 3, pkt. 40.

Kap. 3, pkt. 41.

Kap. 3, pkt. 48 og 58.

Afdække, hvilke overvejelser der ligger til

grund for etableringen af de ”lukkede” til-

skudspuljer.

Vurdere, i hvilket omfang ”lukkede” tilskuds-

puljer kan forvaltes i overensstemmelse med

de gældende principper for effektiv tilskuds-

forvaltning i staten.

Hvorfor har tilskudsyder afgrænset puljernes

ansøgerkreds?

Sikrer ministerierne, at afgrænsningerne fore-

går i overensstemmelse med de forvaltnings-

mæssige regler og principper?

Har potentielle ansøgere til tilskudsmidler li-

ge mulighed for at blive bekendt med mulig-

heden for at ansøge om tilskudsmidlerne?

Vi kan ikke svare på, om effekten af tilskuds-

midler, der uddeles gennem ”lukkede” pul-

jer, er større end effekten af tilskudsmidler,

der uddeles på anden vis. Tidligere under-

søgelser af tilskudsforvaltningen i staten har

vist, at ministerierne endnu har meget spar-

somme data om effekten af de udbetalte til-

skudsmidler. En besvarelse af Statsreviso-

rernes spørgsmål vil kræve, at vi kan isolere

tilskudsformen som den eneste variable fak-

tor mellem ellers sammenlignelige projekter

og tilskudsmodtagere, hvilket ikke er muligt.

Kap. 3 og 4.

Vurdere, om ”lukkede” tilskudsmidler sikrer,

at samfundet opnår størst mulig effekt af de

udbetalte tilskudsmidler.

Spørgsmålet besvares ikke.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Bilag 2. Metode

Denne undersøgelse bygger på:



en kortlægning af alle statens ansøgningspuljer

en sagsgennemgang af en række ansøgningspuljer udvalgt i 3 stikprøver:

A. stikprøve af ikke-afgrænsede puljer for at kontrollere, om ministeriernes oplysninger

var korrekte

B. stikprøve af afgrænsede puljer for at undersøge tilskudsydernes afgrænsningspraksis

C. stikprøve af ikke-afgrænsede puljer for at undersøge, om ministeriernes annoncering

af puljerne gav alle potentielle ansøgere lige mulighed for at blive bekendt med til-

skudsmuligheden.

Kortlægning

Vi har bedt alle ministerier oplyse, hvilke ansøgningspuljer med en bevilling på finansloven

for 2013 og/eller 2014 de var ansvarlige for. Ansøgningspuljer har vi defineret som ”tilskuds-

midler, som tilskudsyder fordeler efter ansøgning, og hvor der er en vis grad af konkurrence

om midlerne”

i overensstemmelse med Finansministeriets ”Vejledning om effektiv tilskuds-

forvaltning”.

Vi har for hver pulje bedt ministerierne om at oplyse og fremsende dokumentation for:



puljens navn

finanslovskonto for puljen

om puljen har været annonceret i forbindelse med den seneste ansøgningsrunde

om puljens ansøgerkreds fremgår af enten finanslov eller tilskudslov eller er blevet af-

grænset af tilskudsyder i designfasen.

Vi har for de puljer, hvor tilskudsyder har afgrænset ansøgerkredsen, desuden bedt ministe-

rierne oplyse:



hvilket år ansøgerkredsen til puljen i første omgang blev afgrænset

det økonomiske omfang af puljen.

Vi har været i dialog med ministerierne, når der har været tvivl om, hvorvidt nogle af deres

puljer var ansøgningspuljer i henhold til undersøgelsens definition. Vi har i løbet af undersø-

gelsen vurderet flere puljer til ikke at være ansøgningspuljer, og puljerne er derfor udgået af

den endelige kortlægning.

Kategorisering af afgrænsede og ikke-afgrænsede puljer

Vi har været nødt til at definere ”afgrænsede puljer” for at have et operationelt begreb, så vi

kunne gennemføre undersøgelsen. Vi fandt, at der i et vist omfang var uklarhed om begre-

bet ”afgrænsning” i forbindelse med kortlægningen af ansøgningspuljerne. Der har som følge

deraf været behov for dialog med ministerierne om, hvorvidt en pulje skulle kategoriseres

som afgrænset eller ej. Kategoriseringen vil for nogle puljer være baseret på vores vurdering

af kategorien efter dialog med ministerierne. Det kan fx være vanskeligt at vurdere, om en

ændret ordlyd i forbindelse med beskrivelsen af ansøgerkredsen er udtryk for, om ansøger-

kredsen reelt er uændret, eller om der er tale om en afgrænsning af en bredt formuleret an-

søgerkreds.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Gennemgang af stikprøver

Vi har udtaget 3 stikprøver blandt ansøgningspuljerne. Stikprøverne tjener forskellige formål.

Stikprøvernes størrelse og formål er vist i figuren nedenfor.

FORMÅL

SAMLET ANTAL PULJER

FRA MINISTERIER

STIKPRØVER

Undersøge kvaliteten

af data i kortlægningen

Ingen afgrænsning.

Alle kan søge.

375

Ikke-afgrænsede

ansøgningspuljer

Sagsgennemgang

af stikprøve A

Undersøge afgrænsnings-

praksis for afgrænsede

puljer

Ingen afgrænsning.

Alle kan søge.

300

Afgrænsede

ansøgningspuljer

Sagsgennemgang

af stikprøve B

Undersøge annoncerings-

praksis for ikke-afgrænsede

puljer

Ingen afgrænsning.

Alle kan søge.

375

Ikke-afgrænsede

ansøgningspuljer

Kilde: Rigsrevisionen.

Sagsgennemgang

af stikprøve C

Det fremgår af figuren, at hver stikprøve er udtaget med et specifikt formål for øje. 36 af pul-

jerne indgår både i stikprøve A og C. Samlet gennemgår vi 179 puljer, hvilket svarer til godt

hver fjerde af statens ansøgningspuljer. Nedenfor beskriver vi kort hver stikprøve.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Stikprøve A

Vi har baseret vores kortlægning på oplysninger fra ministerierne, da der ikke findes et sam-

let overblik over statens ansøgningspuljer. Ministerierne skulle kategorisere deres puljer som

ikke-afgrænsede eller afgrænsede. Stikprøve A havde til formål at efterprøve kvaliteten af

ministeriernes oplysninger, dvs. om nogle af de puljer, der var angivet som ikke-afgrænsede,

reelt var afgrænsede.

Vi har derfor udtaget en tilfældig stikprøve på 76 puljer, da det er et tilstrækkeligt antal til, at

vi ville kunne generalisere antallet af puljer i stikprøven – som eventuelt viste sig at være af-

grænsede – til det samlede antal af ikke-afgrænsede puljer i stikprøven. Generaliseringen vil-

le således kunne kvalificere vores kortlægning og bidrage til en mere nøjagtig fordeling mel-

lem afgrænsede og ikke-afgrænsede puljer.

Da tilskudsforvaltning foregår meget forskelligt på tværs af ministerier, og området er kende-

tegnet ved forskellig brug af begreber, ville vi have, at stikprøven skulle omfatte puljer fra al-

le ministerier, som havde oplyst, at de var ansvarlige for ikke-afgrænsede puljer. Vi valgte

derfor at supplere stikprøven på 76 puljer med 4 puljer, som Beskæftigelsesministeriet (der

er ansvarlig for mange puljer) er ansvarlig for, og 2 puljer, som henholdsvis Finansministe-

riet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlige for.

Nedenstående tabel viser antallet af udtagne puljer i stikprøve A.

Udtagne puljer i stikprøve A

(Antal)

Stikprøvepuljer

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

I alt

Kilde: Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Vi bad ministerierne fremsende annoncerings- og vejledningsmateriale for puljerne i stikprø-

ven. Vi har efterprøvet, om beskrivelsen af ansøgerkredsen i finansloven eller tilskudsloven

stemmer overens med beskrivelsen i det fremsendte materiale, eller om der er tale om en af-

grænsning af puljen.

Gennemgangen viste, at der blandt de i alt 82 puljer i stikprøven var 11 puljer, som ikke le-

vede op til vores definition på en ansøgningspulje, og 25 puljer, der var afgrænsede. Gen-

nemgangen indikerede således, at der er flere afgrænsede puljer end oplyst.

Vi har valgt ikke at generalisere resultaterne af stikprøvegennemgangen. Det skyldes, at gen-

nemgangen af stikprøve B viste, at der også var puljer, som ministerierne har oplyst var af-

grænsede, som viste sig ikke at være afgrænsede. Resultaterne af gennemgangen af stik-

prøve B pegede således i modsat retning af stikprøve A. Stikprøve B var dog ikke udtaget

med henblik på generalisering. Hvis vi alene havde generaliseret på baggrund af vores re-

sultater fra gennemgangen af stikprøve A, ville det derfor have ført til en skævhed i opgø-

relsen af afgrænsede puljer.

Stikprøve B

I stikprøve B ønskede vi at belyse, hvordan tilskudsyder afgrænser ansøgerkredsen. Formå-

let med stikprøvegennemgangen var at undersøge de forskellige former for afgrænsninger

af ansøgningspuljer, som tilskudsyder foretager. Vi ville have alle ministeriers praksis repræ-

senteret i undersøgelsen. Vi udtog vores stikprøve, så vi så vidt muligt fik eksempler på pul-

jer fra hvert ministerium, der var forskellige i forhold til:



om ansøgerkredsen, inden afgrænsningen blev foretaget, var beskrevet i puljens mate-

rielle hjemmel

om den materielle hjemmel fremgik af finanslovens anmærkninger eller af en særskilt til-

skudslov

om tilskudsyder var et departement, en underliggende styrelse eller en ekstern organisa-

tion.

De ovenstående udvælgelseskriterier betød, at der var et relativt stort antal af kombinations-

muligheder, som indgik i stikprøven. En kombinationsmulighed kunne fx være en pulje, hvor

ansøgerkredsen er beskrevet inden afgrænsning,

hvor beskrivelsen fremgår af en sær-

skilt tilskudslov,

hvor puljen bliver administreret af en ekstern aktør. Endelig fastsatte vi,

at hvert ministerium maksimalt skulle være repræsenteret i stikprøven med 10 puljer af en

bestemt kombinationsmulighed.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Variationen mellem ministerierne medførte, at vi endte med at udtage i alt 77 puljer til stik-

prøve B. Fordelingen af puljerne mellem ministerierne fremgår af tabellen nedenfor.

Udtagne puljer i stikprøve B

(Antal)

Afgrænsede

puljer

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

I alt

Kilde: Rigsrevisionen.

105

300

Stikprøve-

puljer

Vi har til brug for undersøgelsen af, hvordan tilskudsyderne foretog afgrænsningerne for pul-

jerne i stikprøven, bedt ministerierne om at oplyse og dokumentere:



formålet med puljen

ansøgerkredsen

formålet med at afgrænse puljen

om tilskudsyder har søgt at etablere et overblik over alle de potentielle ansøgere inden

afgrænsning og hvordan

om tilskudsyder har vurderet potentielle ansøgere i forhold til kriterier (hvilke og hvorfor)

om puljens afgrænsning har været drøftet politisk.

Gennemgangen viste, at der blandt stikprøvens puljer var 10 puljer, som ikke var ansøgnings-

puljer, og 18 puljer, som ikke var afgrænsede. Stikprøven blev dermed reduceret til 49 af-

grænsede puljer.

Stikprøve C

Formålet med stikprøven var at undersøge, om alle potentielle ansøgere til den givne pulje

havde mulighed for at blive bekendt med muligheden for at søge om tilskudsmidlerne, og at

undersøge, hvilke overvejelser ministerierne lægger til grund for ikke at annoncere ansøg-

ningspuljer. Vi udtog stikprøven blandt de 375 ikke-afgrænsede puljer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Vi har – i det omfang, det har været muligt – udtaget både annoncerede og ikke-annonce-

rede puljer, som ministerierne havde oplyst om. Puljerne udtog vi tilfældigt. Vi har udtaget

56 puljer til stikprøven. Antallet af puljer afspejler, hvor mange ikke-afgrænsede puljer det

enkelte ministerium er ansvarlig for. 36 af puljerne fra stikprøve C indgår også i stikprøve A.

Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan det samlede antal puljer i stikprøve C er udta-

get.

Udvælgelse af stikprøve C

(Antal)

Puljer under

ministeriet

0-10

11-40

41-100

I alt

Ministerier

Udvalgte

annoncerede

puljer

≤1

Udvalgte ikke-

annoncerede

puljer

≤1

Udvalgte

puljer i alt

Da det ikke er alle 9 ministerier, der både har annoncerede og ikke-annoncere puljer,

er der kun udtrukket 14 puljer blandt disse ministerier.

Kilde: Rigsrevisionen.

For de puljer, der var blevet annonceret, har vi bedt ministerierne oplyse:



hvilke kanaler de har brugt, hvis de har annonceret puljen, og hvorfor

hvilke oplysninger om puljen der har fremgået af annonceringen

hvor lang tid inden ansøgningsfristen puljen blev annonceret

om de efterfølgende har offentliggjort, hvem der har modtaget midler fra puljen.

For de puljer, der ikke var blevet annonceret, har vi bedt ministerierne oplyse:



hvorfor de valgte ikke at annoncere

hvordan ansøgerne har fået kendskab til puljen

om de efterfølgende har offentliggjort, hvem der har modtaget midler fra puljen.

Blandt de 56 udtagne puljer i stikprøven var 8 af dem ikke ansøgningspuljer. Stikprøvegen-

nemgangen har derfor omfattet 48 puljer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Samlet overblik over de udtagne stikprøver

Vi har samlet set udtaget stikprøver fra alle ministerier, der er ansvarlige for ansøgningspul-

jer. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvor mange puljer fra hvert ministerium der

har været en del af de 3 stikprøver i undersøgelsen.

Andel af ministeriernes puljer, der indgår i én af stikprøverne

Puljer i alt

Puljer udtaget

i stikprøverne

179

Andel af

puljer udtaget

i stikprøverne

30 %

100 %

40 %

22 %

33 %

22 %

32 %

19 %

30 %

50 %

27 %

24 %

33 %

50 %

27 %

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

I alt

Kilde: Rigsrevisionen.

175

151

672

Det fremgår af tabellen, at godt hver fjerde af statens ansøgningspuljer har været en del af

mindst én af vores 3 stikprøver. For 5 ministerier har alle deres puljer været udtaget til gen-

nemgang.

Materialer

Det er forskelligt, hvilket materiale vi har modtaget for hver enkelt pulje. Dokumentationen

har kunnet omfatte:



finanslovstekst, tilskudslov, bekendtgørelser, forligstekster, udmøntningsaftaler fra sats-

puljen mv.

interne beslutningsnotater og forelæggelsesnotater

mødereferater

redegørelser

puljevejledninger

ansøgningsskemaer

annonceringsmateriale

puljerelevante analyser.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

METODE

Dertil kommer beskrivelser af ministeriernes puljeadministration og diverse vejledninger for

deres tilskudsadministration.

Vi har bedt ministerierne involvere relevante tilskudsydere i dataindsamlingen, i det omfang

ministeriet ikke selv har haft de nødvendige oplysninger til rådighed.

Opgørelse af det økonomiske omfang

Vi har opgjort det økonomiske omfang af de afgrænsede puljer på baggrund af ministerier-

nes kategorisering i kortlægningen. Vi har bedt ministerierne oplyse, hvor mange midler der

var bevilget til puljen ved den seneste ansøgningsrunde, og har på den baggrund beregnet

det samlede økonomiske omfang. Vi gør opmærksom på, at tallet dækker over, at beløbene

blev udmøntet i forskellige ansøgningsår, og at tilsagn kan være givet for 1-årige eller fler-

årige perioder.

Tallet omfatter udelukkende de puljer, som ministerierne selv har oplyst er afgrænsede. Det

omfatter ikke de 25 puljer, hvor vi i forbindelse med stikprøvegennemgangen har ændret ka-

tegoriseringen fra ikke-afgrænset til afgrænset.

Der kan således være tale om et skyggetal, som øger antallet og det økonomiske omfang

af afgrænsede puljer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2014 - Bilag 1: Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

ORDLISTE

Bilag 3. Ordliste

Bevillingsmæssig hjemmel

Efterværn

Grundlaget for, at ministeriet kan udbetale tilskuddet. Hjemlen etableres på finansloven.

Et tilbud til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson, og unge, der har

været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden det fyldte

18. år. Formålet med efterværn er at bidrage til, at den unge får en bedre overgang til

en selvstændig voksentilværelse.

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut var et institut, der havde til formål at

fremme kvalitetsudvikling og mere hensigtsmæssig anvendelse af resurserne i den of-

fentlige sektor. I dag er KREVI en del af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners

og Regioners Analyse og Forskning).

I finansloven eller i en tilskudslov bliver det angivet, hvad tilskudspuljen skal bruges til. Det

er her puljens formål, ansøgerkreds, tildelingskriterier mv. kan beskrives.

Midler, der skal dække udgifter forbundet med ændringen af almennyttige boliger til ung-

domsboliger.

Fastlægger rammerne for anvendelse af tilskuddet, herunder hvordan formålet med til-

skuddet skal indfris. Tilskudsydere er typisk ministerier, styrelser eller eksterne organi-

sationer, fx råd og fonde.

Ministerierne omsætter Folketingets beslutning om at bevilge midler til et specifikt formål

til en konkret praksis.

KREVI

Materiel hjemmel

Ommærkningsbidrag

Tilskudsyder

Udmøntning