Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 18 8
Offentligt
1572256_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om staten som
selskabsejer
December
2015
Statsrevisorerne beretning SB18/2014 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 24. november 2015
1572256_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer
Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 9. oktober 2015
Finansministerens redegørelse af 23. oktober 2015
Kulturministerens redegørelse af 23. oktober 2015
Skatteministerens redegørelse af 23. oktober 2015
Transport- og bygningsministerens redegørelse af 23. oktober 2015
Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 26. oktober 2015
24. november 2015
RN 1107/15
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som ministrene vil iværksætte som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Finansministeriet har taget initiativ til at styrke rammerne for ejerskabet af statens
selskaber ved at opdatere statens ejerskabspolitik og ved at tage initiativ til, at infor-
mationen til Folketinget om statens selskaber bliver mere fuldstændig. Rigsrevisio-
nen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afslut-
tes.
Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:
Finansministeren udgav i april 2015 en opdateret ejerskabspolitik, som kan med-
virke til at styrke ministeriernes varetagelse af ejerskabet af statens selskaber.
Finansministeren vil bede ministerierne tage aktivt stilling til, om den årlige publi-
kation omfatter alle statens selskaber.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Ministerierne, der varetager ejerskab af selskaber, har oplyst, at de vil styrke vareta-
gelsen af ejerskabet ved at udarbejde et strategisk styringsdokument for hvert en-
kelt selskab og som led heri arbejde med at opstille mål for selskaberne. Ministerier-
ne vil desuden tage initiativ til at sikre klare rammer for selskabernes datterselskaber.
Statsrevisorerne beretning SB18/2014 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 24. november 2015
1572256_0003.png
2
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
ejerministeriernes arbejde med at udarbejde et strategisk ejerskabsdokument for
hvert af selskaberne, herunder opstille mål for selskaberne i samarbejde med
selskabernes ledelser
ejerministeriernes gennemgang af rammerne for selskabernes datterselskaber
for at sikre, at der er tilstrækkelig kontrol med datterselskaberne.
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2015 en beretning om staten som selskabsejer. Beretningen
handlede om, hvordan staten forvalter sit ejerskab af selskaber. Formålet med undersøgel-
sen var at vurdere, om Finansministeriet og de ministerier, der ejer udvalgte statslige selska-
ber, har organiseret og tilrettelagt styringen af selskaberne, så den understøtter, at de sam-
fundsmæssige opgaver løses, samtidig med at selskaberne har en effektiv forretningsmæs-
sig drift. Undersøgelsen omfattede både ejerskabet af statslige aktieselskaber og andre sel-
skaber, primært selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er).
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det ikke tilfredsstillende, at Finans-
ministeriet først i 2015 opdaterede statens ejerskabspolitik fra 2004. Det har medført risiko
for, at der er oprettet SOV’er og andre alternative selskaber med et uklart styringsgrundlag
og uklare mål for, hvordan selskabet skal løse både forretningsmæssige og samfundsmæs-
sige opgaver. Statsrevisorerne fandt det heller ikke tilfredsstillende, at Finansministeriets år-
lige publikation til Folketinget om statens selskaber har været ufuldstændig. Statsrevisorer-
ne bemærkede endelig, at alle ejerministerier, særligt Erhvervs- og Vækstministeriet, bør
styrke deres styring og tilsyn med selskaberne.
Det fremgik også af beretningen, at der i højere grad bør fastsættes mål og føres tilsyn med,
at SOV’erne drives omkostningseffektivt. Samtidig fremgik det, at det er væsentligt, at der
er etableret klare rammer for selskaberne, når væsentlige opgaver varetages af dattersel-
skaber.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af ministrenes redegørelser
5. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende 5 af de 6 ministres redegørelser. Skattemini-
steren har også afgivet redegørelse, da Spillemyndigheden, som hører under Skattemini-
steriets ressortområde, indgik i en mindre del af beretningen. Spillemyndigheden fører tilsyn
med Danske Spil A/S’ samfundsmæssige opgaver. I beretningen konkluderede Rigsrevisio-
nen, at der var ført et dækkende tilsyn med Danske Spil A/S. Skatteministeren har i sin re-
degørelse oplyst, at beretningen ikke giver ministeren anledning til at iværksætte yderlige-
re foranstaltninger. Rigsrevisionen er enig i dette.
Statsrevisorerne beretning SB18/2014 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 24. november 2015
1572256_0004.png
3
Statens ejerskabspolitik og Finansministeriets årlige publikation om statens selskaber
6. Statsrevisorerne bemærkede, at det ikke var tilfredsstillende, at Finansministeriet først i
2015 opdaterede statens ejerskabspolitik fra 2004. Det har medført risiko for, at der er op-
rettet SOV’er og andre alternative selskaber med et uklart styringsgrundlag og uklare mål
for, hvordan selskabet skal løse både forretningsmæssige og samfundsmæssige opgaver.
Det fremgik også af beretningen, at Rigsrevisionen fandt, at Finansministeriet bør udarbejde
centrale opmærksomhedspunkter, fx i form af en tjekliste, som ejerministerierne skal tage
stilling til, når de etablerer SOV’er o.l.
Finansministeren oplyser i sin redegørelse, at statens ejerskabspolitik skal udgøre et solidt
grundlag for ministeriernes ageren som selskabsejere. Set i det lys er det vigtigt, at det med
jævne mellemrum overvejes, om ejerskabspolitikken bør opdateres. Ministeren oplyser, at
den nye ejerskabspolitik har været længe undervejs, og at flere forhold har tilsagt et behov
for en opdatering. Den nye ejerskabspolitik udkom i april 2015, og finansministeren oplyser
videre, at han har en klar forventning om, at den nye ejerskabspolitik vil være med til at styr-
ke rammerne for den statslige ejerskabsudøvelse.
Finansministeren oplyser desuden, at den uklarhed omkring styringsgrundlaget for SOV’er,
som Statsrevisorerne påtalte, efter ministerens vurdering er blevet forbedret i den nye ejer-
skabspolitik. Ministeren oplyser videre, at der er taget initiativ til en tværministeriel arbejds-
gruppe, som er ved at udarbejde en tjekliste med centrale opmærksomhedspunkter til brug
ved oprettelsen af SOV’er. Dette bør efter ministerens vurdering for fremtiden bidrage til et
mere klart styringsgrundlag ved oprettelse af SOV’er.
7. Statsrevisorerne fandt det heller ikke tilfredsstillende, at Finansministeriets årlige publi-
kation til Folketinget om statens selskaber har været ufuldstændig. Rigsrevisionens under-
søgelse viste således, at publikationen ikke omfattede det statslige selskab Eksport Kredit
Finansiering A/S.
Finansministeren oplyser, at publikationen udgør en vigtig kilde til information omkring sta-
tens selskaber, og ministeren er derfor enig i, at publikationen bør være fuldstændig. Finans-
ministeren oplyser videre, at Finansministeriet årligt sender ”Statens selskaber” i høring for
bl.a. at sikre, at alle statens selskaber fremgår af publikationen. Finansministeriet forventer
i den forbindelse, at ministerierne underretter Finansministeriet, hvis listen ikke er komplet.
Finansministeriet vil fremover som en del af høringen bede ministerierne tage aktivt stilling
til, om publikationen er komplet, for så vidt angår deres eget ministerområde. Finansmini-
steriet har i øvrigt på foranledning af Rigsrevisionen optaget Eksport Kredit Finansiering A/S
i ”Statens selskaber 2015”.
8. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at finansministeren i april 2015 udgav en opdate-
ret ejerskabspolitik. Vi er enige i finansministerens forventning om, at den nye ejerskabspoli-
tik vil være med til at styrke rammerne for den statslige ejerskabsudøvelse. Vi finder det des-
uden tilfredsstillende, at finansministeren vil bede ministerierne tage aktivt stilling til, om den
årlige publikation om statens selskaber er komplet.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB18/2014 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 24. november 2015
1572256_0005.png
4
Beretningen omhandlede ejer-
skabet af og tilsynet med føl-
gende selskaber:
Finansministeriet:
Danske Spil A/S.
Transportministeriet:
DSB
Naviair
Sund & Bælt Holding A/S.
Kulturministeriet:
TV 2 Danmark A/S
(DR indgik til perspektivering).
Erhvervs og Vækstministe-
riet:
DanPilot
Eksport Kredit Fonden
Vækstfonden.
Energi-, Forsynings- og Kli-
maministeriet:
Energinet.dk.
Ministeriernes forvaltning af ejerskabet af selskaberne
9. Statsrevisorerne bemærkede, at alle ejerministerier, særligt Erhvervs- og Vækstministe-
riet, bør styrke deres styring og tilsyn med selskaberne. Det fremgik i den sammenhæng af
beretningen, at der i højere grad bør fastsættes mål og føres tilsyn med, at SOV’erne drives
omkostningseffektivt. I beretningen fremgik desuden nogle mere specifikke forhold vedrø-
rende ejerskabet af de enkelte selskaber.
Finansministeren har oplyst, at ministeren er enig i, at de statslige selskaber, uanset om
der er tale om SOV’er eller aktieselskaber, skal drives omkostningseffektivt og med fokus
på forretningsmæssig drift. Ministeren er derfor tilfreds med, at ministerierne som led i den
nye ejerskabspolitik i samarbejde med bestyrelserne skal opstille mål for deres selskaber
med henblik på, at selskaberne drives bedst muligt.
Energi-, forsynings- og klimaministeren har oplyst, at ministeriet som led i ejerskabsvareta-
gelsen og implementeringen af statens ejerskabspolitik i den kommende tid vil analysere
Energinet.dk’s opgaveportefølje og økonomiske regulering, bl.a. med fokus på at sikre kla-
rere styringsmæssige rammer, og at den økonomiske regulering skal fremme den langsig-
tede omkostningseffektivitet.
På den baggrund vil der blive udarbejdet et strategisk ejerskabsdokument, som fastlægger
de fremadrettede styringsmæssige rammer for Energinet.dk i overensstemmelse med ejer-
skabspolitikken.
Energistyrelsen udfører sektortilsynet med Energinet.dk. Rigsrevisionen fandt i beretningen,
at Energistyrelsen ikke havde opdateret sin tilsynsplan, i takt med at Energinet.dk’s opga-
veportefølje var blevet udbygget. Energi-, forsynings- og klimaministeren har oplyst, at Ener-
gistyrelsen har opdateret den grundlæggende del af tilsynsplanen, som vedrører udviklings-
og tilsynsmøder, og er i gang med at opdatere de øvrige dele af tilsynsplanen. Ministeriet vil
samtidig følge op over for Energistyrelsen for at sikre, at tilsynsplanen er opdateret i forhold
til Energinet.dk’s opgaveportefølje.
Kulturministeren har oplyst, at en styrkelse af styringen og tilsynet efter ministerens vurde-
ring særligt vil kunne ske i kraft af udarbejdelsen af et strategisk ejerskabsdokument for TV 2
Danmark i samarbejde med selskabets ledelse. Et sådant dokument skal indeholde oplys-
ninger om bl.a. selskabets rationale, overordnede målsætning og en række nærmere fast-
lagte finansielle mål. Kulturministeriet er i dialog med TV 2 Danmarks bestyrelse om at ud-
arbejde et udkast til et ejerskabsdokument, som selskabets bestyrelsesformand og ministe-
ren kan drøftet på det førstkommende møde.
Erhvervs- og vækstministeren har oplyst, at Erhvervs- og Vækstministeriet har iværksat en
ny model for ejerskabsvaretagelsen, der bl.a. indebærer etableringen af en selskabsen-
hed, der fremover varetager ejerskabet af ministeriets selskaber. Det vil bl.a. ske med ud-
gangspunkt i statens nye ejerskabspolitik. Den fremtidige ejerskabsvaretagelse tilrettelæg-
ges således, at der fortsat løbende afholdes faste møder mellem selskabets øverste le-
delse og ministeriet om bl.a. selskabets strategi og resultater. Endvidere udarbejdes der
såkaldte strategiske styringsdokumenter for hvert enkelt selskab, hvor der bl.a. tages stil-
ling til selskabets formål og strategi. Endelig opstilles der konkrete målsætninger for sel-
skabets økonomi og resultater, ligesom der formuleres mål for selskabets omkostningsef-
fektivitet. De nye rammer for ejerskabsvaretagelsen vil være implementeret pr. 1. januar
2016.
Erhvervs- og vækstministeren har desuden redegjort for ministeriets overvejelser og foran-
staltninger i forhold til ministeriets varetagelse af de enkelte selskaber.
Statsrevisorerne beretning SB18/2014 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 24. november 2015
1572256_0006.png
5
I forhold til tilsynet med Eksport Kredit Fonden har ministeren oplyst, at tilsynet hidtil har
været udøvet dels via ministeriets bestyrelsespost i Eksport Kredit Fonden, dels via faste
møder mellem ministeriet og fonden. Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at
tilsynet generelt har været velfungerende, hvilket bl.a. ses ved, at Eksport Kredit Fonden
efter ministeriets opfattelse er en solid og veldrevet virksomhed. Ministeren oplyser dog
også, at han er enig i, at tilsynet med Eksport Kredit Fonden kan struktureres og dokumen-
teres bedre. Det er ministerens vurdering, at det nye koncept for varetagelsen af ejerskab
af ministeriets selskaber netop vil bidrage hertil. Ministeren har desuden oplyst, at der ul-
timo september 2015 er sendt et lovforslag om Eksport Kredit Fonden i høring. Lovforsla-
get har bl.a. til formål at tilpasse og styrke rammerne for fonden, herunder også statens
ejerskab af selskabet.
I forhold til Søfartsstyrelsens tilsyn med DanPilots lodsaktiviteter har erhvervs- og vækstmi-
nisteren oplyst, at han har noteret sig, at Søfartsstyrelsens egentlige tilsyn er uproblema-
tisk. Til gengæld har styrelsens dokumentation for tilsynet ikke været fuldt ud tilstrækkelig.
Siden Rigsrevisionens beretning har Søfartsstyrelsen iværksat et arbejde, der vil medføre,
at der fremover er en bedre dokumentation for tilsynet med lodsområdet.
I forhold til Erhvervs- og Vækstministeriets tilsyn med omkostningseffektiviteten i Vækst-
fonden og Eksport Kredit Fonden er det ministerens opfattelse, at begge selskaber drives
effektivt. For EKF gælder det således, at fondens største administrationsomkostninger er
lønninger, hvor fonden er forpligtet til at følge de statslige løn- og ansættelsesvilkår. For
Vækstfonden gælder det, at en uafhængig evaluering af fonden fra 2014 konkluderede, at
Vækstfondens omkostninger har det rette niveau.
Transport- og bygningsministeren har oplyst, at ministeriet er i dialog med Naviair og Sund &
Bælt Holding A/S vedrørende bl.a. økonomiske mål. Disse vil blive fastlagt i det styringsdo-
kument, som i henhold til statens ejerskabspolitik skal udarbejdes for alle statens virksomhe-
der. I forhold til tilsynet med Sund & Bælt Holding A/S har ministeren videre oplyst, at sel-
skabet skal udføre sine opgaver på en forretningsmæssig og hensigtsmæssig måde inden
for de rammer, der er fastlagt for virksomheden. Der afholdes løbende kvartalsmøder med
Sund & Bælt Holding A/S, og ministeriet følger herigennem med i, om selskabets aktivite-
ter udøves på en forretningsmæssig og hensigtsmæssig måde med særligt fokus på ned-
bringelsen af gælden i de faste forbindelser. Ministeren tilføjer desuden, at der vedrørende
Sund & Bælt Holding A/S allerede er truffet beslutning om iværksættelse af budgetanaly-
ser, der bl.a. tager sigte på at forbedre selskabets omkostningseffektivitet. Dertil kommer
klare mål for tilbagebetaling af selskabets gæld og genetablering af egenkapitalen.
10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle ejerministerier har taget initiativ til at
udarbejde strategiske ejerskabsdokumenter for selskaberne for at styrke varetagelsen af
ejerskabet som led i implementeringen af statens nye ejerskabspolitik. Rigsrevisionen fin-
der det samtidig positivt, at ministerierne har iværksat initiativer vedrørende de forhold, som
beretningen påpeger i relation til ejerskabet af de enkelte selskaber. Rigsrevisionen finder
det endelig tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil styrke arbejdet med vare-
tagelsen af ejerskabet af ministeriets selskaber, dels gennem en etablering af en selskabs-
enhed, dels ved at styrke det konkrete tilsyn med Eksport Kredit Fonden og DanPilot.
Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriernes arbejde med at udarbejde et strategisk ejer-
skabsdokument for de selskaber, som var omfattet af beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB18/2014 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 24. november 2015
1572256_0007.png
6
Styringsgrundlaget vedrørende datterselskaber
11. Det fremgik af beretningen, at det er vigtigt, at der er etableret klare rammer for selska-
berne, når væsentlige opgaver varetages af datterselskaber. Rigsrevisionen anbefaler i be-
retningen, at ministerierne præciserer de styringsmæssige rammer for datterselskaberne, ik-
ke mindst hvis disse varetager samfundsmæssige opgaver eller kan få væsentlig økonomisk
betydning for moderselskabet.
Finansministeren oplyser, at det er ministerens generelle opfattelse, at ministerierne har til-
strækkelig kontrol med datterselskaber via deres indflydelse på moderselskabet. Ministe-
ren vil dog samtidig opfordre ejerministerierne til at præcisere selskabets love og vedtægter,
hvis det vurderes, at det på baggrund af selskabets eksisterende love og vedtægter ikke er
muligt at føre et dækkende tilsyn.
Kulturministeren har oplyst, at ministerens og ministeriets drøftelser med TV 2 Danmarks
bestyrelsesformand om selskabets udvikling og økonomi altid har omfattet TV 2-koncernen
som helhed og ikke bare moderselskabet – uagtet at det ikke er eksplicit foreskrevet i lov
eller vedtægter. Det er på den baggrund ministerens opfattelse, at Kulturministeriet har til-
strækkelig kontrol med TV 2 Danmarks datterselskaber. Ministeren stiller sig dog positiv
over for en nærmere vurdering af, om der skulle være behov for supplerende bestemmel-
ser i selskabets vurdering til sikring af dette.
Transport- og bygningsministeren har oplyst, at ministeriet er i færd med at gennemgå ved-
tægterne for Naviair, DSB og Sund & Bælt Holding A/S. I de tilfælde, hvor det ikke tydeligt
fremgår, at ministeren skal orienteres, inden der eventuelt træffes beslutning om at sælge
datterselskaber med samfundsmæssige opgaver, vil dette blive præciseret. Ministeren
kan i givet fald kræve sagen forelagt til godkendelse på generalforsamlingen/virksomheds-
mødet.
12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministerierne har taget eller vil tage initiativ
til at gennemgå rammerne for selskaberne for at vurdere, om vedtægterne sikrer tilstræk-
kelig kontrol med selskabernes datterselskaber. Rigsrevisionen forudsætter i den forbin-
delse, at også de ejerministerier, der ikke har redegjort for deres overvejelser i forhold til
datterselskaberne, vil gennemgå rammerne for datterselskaberne. Rigsrevisionen vil følge
resultatet af ministeriernes gennemgang.
Afslutning
13. Rigsrevisionen finder samlet ministrenes redegørelser tilfredsstillende. Rigsrevisionen
vil fortsat følge ejerministeriernes arbejde med at udarbejde det strategiske ejerskabsdoku-
ment for de selskaber, som var omfattet af beretningen, og resultatet af ministeriernes gen-
nemgang af rammerne for selskabernes datterselskaber.
Lone Strøm