Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 3. september 2015

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 11 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om driften af rejsekortet

September

2015

Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 3. september 2015

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2014 om driften af rejsekortet

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 13. juli 2015

(modtaget i Rigsrevisionen den 4. august 2015)

3. september 2015

RN 704/15

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som transport- og bygningsministeren

(herefter transportministeren) har iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger

og beretningens konklusioner. Transport- og Bygningsministeriet (herefter Transportmini-

steriet) har indhentet udtalelser fra DSB og Metroselskabet, som også indgår i notatet.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Transportministeriet tog i efteråret 2014 initiativ til at rydde op i Rejsekort A/S’ øko-

nomi med en ny finansieringsmodel for Rejsekort A/S. Ejerne har indført modellen

fra den 1. juni 2015. Modellen skal sikre, at udgifterne til rejsekortet bliver dækket,

og at der bliver en entydig fordeling af udgifterne mellem de deltagende selskaber.

Ministeriet har i forhold til rejsekortets brugervenlighed i december 2014 udarbejdet

en liste over konkrete brugerproblemer, som trafikselskaberne og Rejsekort A/S ar-

bejder på at løse.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



den endelig levering af rejsekortsystemet

hvorvidt Rejsekort A/S’ økonomi og antallet af brugere udvikler sig tilfredsstillende

trafikselskabernes og Rejsekort A/S’ arbejde med at løse konkrete problemer med

rejsekortets brugervenlighed.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i april 2015 en beretning om driften af rejsekortet. Beretningen

handlede om, hvordan Rejsekort A/S og trafikselskaberne, siden rejsekortet blev taget i

brug i 2011, havde arbejdet på at sikre, at rejsekortet gjorde det nemt og enkelt at være

kunde i den kollektive trafik. Beretningen handlede også om Rejsekort A/S’ økonomi og

om leveringen af og prisen for rejsekortsystemet. Formålet med undersøgelsen var såle-

des at vurdere, om parterne bag rejsekortet havde sikret, at rejsekortet var brugervenligt,

og at Rejsekort A/S’ økonomi havde udviklet sig tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 3. september 2015

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at Transportministe-

riet og parterne bag rejsekortet hverken havde sikret, at rejsekortet var brugervenligt, eller

at Rejsekort A/S’ økonomi var tilfredsstillende. Parterne bag rejsekortet havde brugt tid og

kræfter på at være indbyrdes uenige frem for at løse problemerne med rejsekortet.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af transportministerens redegørelse

Rejsekortets økonomi

5. Statsrevisorerne kritiserede, at rejsekortsystemet ville blive 6 år forsinket, hvilket bl.a. hav-

de haft den konsekvens, at rejsekortet var langt mindre udbredt end forudsat, og at indtægt-

erne i perioden 2011-2014 kun havde været ca. halvdelen af det budgetterede. Statsrevi-

sorerne fandt det også utilfredsstillende, at trafikselskaberne – som reaktion på den mang-

lende brugervenlighed – havde svækket rejsekortets økonomi, bl.a. ved ikke at udfase ek-

sisterende billetprodukter med den forudsatte hastighed.

Statsrevisorerne kritiserede, at Transportministeriet først foreslog en mere holdbar finansie-

ringsmodel, da der var risiko for, at Rejsekort A/S ville gå i betalingsstandsning. Statsrevi-

sorerne kritiserede også, at ministeriet ikke havde fulgt op på, om forudsætningerne i akt-

stykkerne om kapitalindskud i Rejsekort A/S var blevet overholdt. Det fremgik af beretnin-

gen, at ministeriet i februar 2015 orienterede Finansudvalget om, at rentetilskrivningen på

lånene havde medført, at lånene havde overskredet rammerne i aktstykkerne.

6. Det fremgik også af beretningen, at rejsekortsystemet skulle leveres i november 2015,

hvor det vil være 6 år forsinket. Det fremgik desuden, at kunderne brugte rejsekortet min-

dre end forventet, og det førte til markant færre indtægter på grund af Rejsekort A/S’ finan-

sieringsmodel. Rejsekort A/S’ finansieringsmodel indebar, at trafikselskaberne betalte en

afgift til Rejsekort A/S, hver gang en kunde brugte kortet. Modellen betød, at trafikselska-

berne ikke havde et økonomisk incitament til at flytte rejser over på rejsekortet. I stedet op-

retholdt de eller udviklede andre billetprodukter, som de ikke skulle betale afgift af. Trafik-

selskaberne havde kendskab til de manglende indtægter, men organiseringen af Rejsekort

A/S forhindrede en effektiv problemløsning, da trafikselskaberne som følge af interessefor-

skelle havde ringe incitament til at samarbejde og indgå kompromis i økonomiske spørgs-

mål.

7. Transportministeren oplyser, at han er enig med Rigsrevisionen i, at den måde, ejerne

bag rejsekortselskabet har valgt at indrette styringen af rejsekortselskabet på, har vist sig

ikke at være effektiv. Både økonomi og tidsplan skred, og beslutningsprocesserne i selska-

bet understøttede ikke, at man fik truffet de nødvendige beslutninger for at holde projektet

på sporet. Endvidere handlede ejernes og bestyrelsens arbejde i uforholdsmæssig grad

om brandslukning på det økonomiske område frem for udvikling af det kunderettede pro-

dukt. Ministeren oplyser, at sammenkædningen af rejsekortets finansiering og brugen af

rejsekortet var en væsentlig årsag til de mange problemer af både økonomisk og bredere

styringsmæssig karakter i Rejsekort A/S.

Transportministeriet tog, som det også fremgår af beretningen, i efteråret 2014 initiativ til at

rydde op i selskabets økonomi med en ny finansieringsmodel. Ejerne har fra den 1. juni

2015 indført en ny finansieringsmodel for Rejsekort A/S, som har til formål at skabe sikker-

hed for, at udgifterne til rejsekortet bliver dækket, og at der bliver en entydig fordeling af ud-

gifterne mellem de deltagende trafikselskaber. Modellen betyder også, at bestyrelsen er ud-

videt. Bl.a. er ministeriet indtrådt som observatør, hvilket ministeriet vil bruge som platform

til at fremføre sine synspunkter om udviklingen og styringen af rejsekortet. Med den nye

finansieringsmodel afkobles økonomien fra brugen af rejsekortet, og trafikselskaberne be-

taler et abonnement, uanset hvilken rejsehjemmel selskabets kunder har brugt.

Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 3. september 2015

I DSB’s udtalelse til Transportministeriet, oplyser DSB, at de finder det tilfredsstillende, at

ejerkredsen med den nye finansieringsmodel har fået et bedre grundlag for at træffe beslut-

ninger. Det er Metroselskabets forventning, at de omtalte økonomiske problemer vil blive

løst som følge af implementeringen af den nye finansieringsmodel for Rejsekort A/S.

8. Rigsrevisionen finder det positivt, at der er indført en ny finansieringsmodel for Rejsekort

A/S, og vil fortsat følge, om Rejsekort A/S’ økonomi udvikler sig tilfredsstillende, og hvordan

antallet af brugere af rejsekortet udvikler sig. Rigsrevisionen vil desuden følge, om rejsekort-

systemet bliver fuldt leveret i november 2015 som forventet.

Rejsekortets brugervenlighed

9. Statsrevisorerne kritiserede, at Rejsekort A/S og trafikselskaberne ikke i tilstrækkelig grad

prioriterede at løse brugernes problemer med rejsekortet, bl.a. glemt tjek ud og tank op.

10. Det fremgik af beretningen, at trafikselskaberne arbejdede langsomt med at løse kon-

krete problemer, og at de ikke i tilstrækkelig grad løste brugernes problemer med rejsekor-

tet. Det skyldtes, at trafikselskaberne havde svært ved at blive enige om reelle løsninger og

ikke prioriterede løsninger, der tilgodeså kundernes behov, højt nok. Det fremgik også af

beretningen, at Transportministeriet sammen med transportordførerne tog initiativ til at op-

stille en oprydningsliste i efteråret 2014, der tog fat på 17 centrale problemer, som kunder-

ne klagede over.

11. Transportministeren oplyser, at arbejdet med listen over centrale brugerproblemer kan

følges på rejsekortets hjemmeside, og at det der fremgår, at arbejdet overordnet følger pla-

nen, og at en lang række af initiativerne nu er implementeret. Transportministeriet vil også i

den kommende tid tæt følge arbejdet med opfølgningen på listen over brugerproblemer.

I Metroselskabets udtalelse til transportministerens redegørelse fremgår det, at det er Me-

troselskabets vurdering, at implementeringen af initiativerne vil give en række væsentlige

forbedringer for kunderne.

12. Rigsrevisionen finder, at det er positivt, at Transportministeriet har opstillet en liste over

konkrete brugerproblemer, og at Rejsekort A/S og trafikselskaberne arbejder på at løse dis-

se problemer. Rigsrevisionen vil fortsat følge trafikselskabernes og Rejsekort A/S’ arbejde

med at løse konkrete problemer med rejsekortets brugervenlighed.

Lone Strøm