Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 2: Ministerredegørelse:

Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
SB 11 2
Offentligt

MINISTEREN

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato

J. nr.

13. juli 2015

2015-2597

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 11/2014 om

driften af rejsekortet

Statsrevisorerne har med brev af 30.april 2014 anmodet om min redegørelse

for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 11/2014 om driften af

rejsekortet har givet anledning til.

Jeg skal understrege, at jeg som nytiltrådt minister i en ny regering i sagens

natur ikke har haft mulighed for at påvirke de beslutninger mv., der er truffet

omkring rejsekortet i de senere år. Men jeg skal gerne redegøre for mine syns-

punkter vedrørende Rigsrevisionens overordnede konklusioner, samt de initia-

tiver som Transport- og Bygningsministeriet i den seneste tid har taget med

henblik på at skubbe rejsekortprojektet i den rigtige retning.

Governancemodellen

Jeg er enig i Rigsrevisionens konklusioner på det meget væsentlige punkt, der

vedrører Rejsekortets hidtidige governancemodel.

Der er ingen tvivl om, at den måde ejerne bag rejsekortselskabet har valgt at

indrette styringen af rejsekortselskabet på har vist sig ikke at være effektiv.

Både økonomi og tidsplan er skredet, og beslutningsprocesserne i selskabet har

ikke understøttet, at man har fået truffet de nødvendige beslutninger for at

holde projektet på sporet.

Endvidere har ejernes og bestyrelsens arbejde i uforholdsmæssig grad handlet

om brandslukning på det økonomiske område frem for udvikling af det kunde-

rettede produkt. Det har kostet på forholdet til kunderne.

Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, tog Transport- og Byg-

ningsministeriet i efteråret 2014 initiativ til at rydde op i selskabets økonomi.

Den indsats har båret frugt. Ejerne har fra den 1. juni 2015 indført en ny finan-

sieringsmodel for rejsekortet

–

den såkaldte årsrapportmodel

–

som har til

formål at skabe sikkerhed for, at udgifterne til rejsekortet bliver dækket og at

sikre en entydig fordeling af udgifterne mellem de deltagende trafikvirksomhe-

der.

Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 2: Ministerredegørelse:

Oprydningen i selskabets økonomi er i sig selv vigtig. Men med ro omkring

økonomien sikres også bedre plads til opgaven med at udvikle rejsekortet som

produkt til gavn for kunderne.

Som led i implementering af den nye finansieringsmodel er bestyrelsen udvi-

det. Bl.a. er Transport- og Bygningsministeriet som noget nyt indtrådt som

observatør

–

en plads ministeriet fremadrettet vil bruge som en platform for at

fremføre ministeriets synspunkter omkring både udviklingen og styringen af

kortet.

Økonomien i Rejsekortet

Statsrevisorerne peger på, at det har haft økonomiske konsekvenser for selska-

bet, at udrulningen af systemet er blevet forsinket. Bl.a. har ejerne ad flere om-

gange besluttet at udskyde udfasningen af klippekortene i hovedstadsområdet,

og det er endnu ikke muligt at lægge periodekort over på rejsekortet.

Som også min forgænger har peget på, har sammenkædningen af rejsekortets

finansiering og brugen af rejsekortet været en væsentlig årsag til de mange pro-

blemer af både økonomisk og bredere styringsmæssig karakter, som vi har set i

selskabet.

Den tidligere finansieringsmodel betød konkret, at kortets finansiering beroede

på en klikafgift, som selskaberne betalte, hver gang en kunde brugte kortet.

Hvis der ikke var klik nok, opstod der et hul i kassen.

Det betød for det første, at man har været nødt til at inddrage hensyn til selska-

bets økonomi

–

og ikke kun kunderne

–

når man har skullet tage stilling til

takten i udrulningen af kortet. Denne mekanisme har ført til de mange stop/go

beslutninger om udrulningstakten bl.a. i hovedstadsområdet, hvor man ad flere

omgange har måttet sande, at kortet alligevel ikke var klar til den udrulning,

som de økonomiske hensyn tilsagde. Det har i sidste ende kostet på selskabets

image og troværdighed over for kunderne.

For det andet betød koblingen omvendt, at de enkelte selskaber reelt kunne

spare penge ved ikke at benytte kortet og i stedet opretholde eller udvikle andre

parallelle produkter, hvor der ikke skulle afholdes en klikafgift. Den slags spe-

kulation

–

eller blot mistanken herom

–

har skadet samarbejdsklimaet i sel-

skabet.

Med den ny årsrapportmodel afkobles økonomien fra brugen af kortet. Mode-

dellen tager udgangspunkt i det faktum, at kortet er købt, og at regningen skal

betales. Den

betaling sker i form af et ”abonnement”,

som de enkelte selskaber

betaler, uanset hvilken rejsehjemmel selskabets kunder måtte have brugt på

konkrete rejser.

Side 2/4

Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 2: Ministerredegørelse:

Brugervenligheden

I forbindelse med den planlagte udfasning af klippekortene i hovedstadsområ-

det kom der igen i efteråret 2014 fokus på rejsekortets brugervenlighed. Det

førte til, at min forgænger sammen med transportordførerne tog initiativ til at

opstille en oprydningsliste, der tog fat på 17 centrale problemer, kunderne kla-

gede over.

På listen var bl.a. problemerne om skift af betalingskort og glemt check ud.

Arbejdet med listen kan følges på rejsekortets hjemmeside, hvoraf det fremgår

at arbejdet overordnet følger planen, herunder at en lang række af initiativerne

nu er implementeret.

Transport- og Bygningsministeriet vil også i den kommende tid følge arbejdet

med opfølgningen på oprydningslisten tæt.

Sektoransvaret

Såvel i beretningen som i statsrevisorernes bemærkninger fremhæves det, at

Transport- og Bygningsministeriet som sektoransvarlig tidligere burde have

engageret sig i rejsekortets problemer.

Jeg har endvidere noteret mig, at statsrevisorerne lægger vægt på, at ministeri-

et skal tage en mere aktiv rolle for at undgå den type problemer i sektoren, uan-

set at kompetencen i medfør af lovgivningen ligger hos trafikvirksomhederne.

Da en egentlig statslig kompetence i denne type tværgående sager, der forud-

sætter udstrakt samarbejde mellem trafikvirksomhederne, ikke ligger inden for

de kompetenceforhold, som lov om trafikselskaber i dag foreskriver, har jeg

igangsat et arbejde med at se på fordele og ulemper ved forskellige modeller for

at ændre de lovgivningsmæssige rammer.

Udtalelser fra DSB og Metroselskabet

Transport- og Bygningsministeriet har som led i besvarelsen indhentet udtalel-

ser fra DSB og Metroselskabet, som Transport- og Bygningsministeriet er hhv.

hel og delvis ejer af. Svar fra DSB og Metroselskabet er vedlagt.

Jeg noterer mig, at både DSB og Metroselskabet overordnet er enige i konklu-

sionerne omkring selskabets tidligere governancemodel

–

og at man i lighed

med ministeriet forventer, at den nye finansieringsmodel mv. vil bidrage til at

styrke styringen af selskabet.

Jeg noterer mig endvidere at begge selskaber har valgt at knytte en række mere

konkrete bemærkninger til spørgsmålene om bl.a. rentetilskrivning og bruger-

tilfredshed, som er berørt i beretningen.

Side 3/4

Statsrevisorerne beretning SB11/2014 - Bilag 2: Ministerredegørelse:

Transport- og Bygningsministeriet fremsender samtidig et eksemplar af denne

skrivelse til Rigsrevisionen.

Side 4/4

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt