Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

Finansudvalget 2013-14
SB 9 5
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

straffesagskæden

Maj 2017

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om straffesagskæden (beretning nr. 9/2013)

3. maj 2017

RN 1105/17

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om straffesagskæden, som blev indledt

med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 27.

juni 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder det generelt tilfredsstillende, at Justitsministeriet har taget en

række initiativer med henblik på at optimere sagsbehandlingstiderne og styrke resur-

se- og kapacitetsudnyttelsen på tværs af straffesagskæden. Rigsrevisionen finder det

endvidere tilfredsstillende, at myndighederne har arbejdet med at analysere sprednin-

gen, så de kan vurdere, om gennemløbstiden afspejler bedste praksis. Rigsrevisio-

nen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Myndighederne har fortsat og udvidet arbejdet med at benchmarke institutionerne,

identificere god praksis og udvikle strategisk ledelsesinformation med henblik på

at optimere sagsgangene og reducere sagsbehandlingstiderne.

Justitsministeriet har iværksat grundige analyser af spredningen i den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid fordelt på kredse inden for en lang række delproces-

ser. Rigsrevisionen forventer, at ministeriet på baggrund af analysens resultater

vil initiere, at myndighederne igangsætter de interne og tværgående initiativer, der

er nødvendige for at opnå effektiviseringer i straffesagskæden.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at videreudvikle et tværgå-

ende datagrundlag og overblik over gennemløbstider for afsluttede straffesager

på tværs af myndigheder.

Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager bliver behandlet så

hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere, om myn-

dighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

•

Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at digitalisere straffesags-

kæden med henblik på at afskaffe papirbårne arbejdsgange.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2014 en beretning om straffesagskæden. Beretningen hand-

lede om gennemsigtigheden og sammenhængen i forbindelse med myndighedernes be-

handling af straffesager.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det kritisabelt,

at Justitsministeriet ikke havde levet op til sit ressortansvar.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-

de punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Opfølgningspunkt

Justitsministeriets koordinering af straffesagskæden.

Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med

at tilvejebringe et tværgående datagrundlag og

overblik over gennemløbstider for afsluttede straf-

fesager på tværs af myndigheder.

Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straf-

fesager bliver behandlet så hurtigt, som sagens be-

skaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere, om

myndighederne prioriterer resurserne på tilfreds-

stillende vis.

Myndighedernes arbejde med at analysere spred-

ningen inden for de forskellige kriminalitetstyper, så

de kan vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gen-

nemløb afspejler bedste praksis.

Justitsministeriets og myndighedernes, herunder

Domstolsstyrelsens, arbejde med at digitalisere

straffesagskæden.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 27. juni 2014.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Justitsministeriets og myndighedernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets og myndighedernes initiativer i forhold til

de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på brevveksling og møder

med Justitsministeriet i efteråret 2016 og begyndelsen af 2017.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notatet til Statsrevisorerne i juni 2014 fulgt områ-

det via regelmæssige møder med Justitsministeriet.

8. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriets arbejde med sagsbehandlingstiderne og kva-

liteten og effektiviteten i straffesagskæden de seneste år er blevet væsentligt opprioriteret,

og at organiseringen af arbejdet med straffesagskæden både i departementet og i forhold

til det tværgående myndighedssamarbejde er blevet styrket.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

I departementet er der således etableret et nyt koncernstyringskontor i efteråret 2015, som

skal styre den koncernfælles indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiderne og sikre øget

effektivitet og kvalitet i straffesagskæden. Der er i den sammenhæng dedikeret flere resur-

ser til at drive og følge op på tværgående projekter. Endvidere er der etableret et analyse-

kontor, som ligeledes indgår aktivt i arbejdet med at optimere straffesagskæden.

Et vigtigt element i arbejdet med straffesagskæden har desuden været etableringen af en

permanent styregruppe under Toplederforum – bestående af afdelingschefer og vicedirek-

tører – som ca. hver 6. uge følger fremdriften og iværksætter nye tværgående projekter.

Endelig har Justitsministeriet etableret Forum for ledelsesinformation og data med repræ-

sentanter fra departementet og alle myndighederne, som er omdrejningspunkt for udviklin-

gen af tværgående data og ledelsesinformation om sagsbehandlingstider og kapacitetsud-

nyttelse i straffesagskæden.

Justitsministeriet har endvidere oplyst, at det samlet set er ministeriets vurdering, at der med

den styrkede organisering, de nye rammer for tværgående projekter, en væsentligt tættere

projektstyring og -opfølgning fra departementet samt en igangværende konsulentundersø-

gelse af straffesagskæden, jf. pkt. 17, er etableret et solidt grundlag for Justitsministeriets

videre arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne samt øget effektivitet og kvalitet i

straffesagskæden.

Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at tilvejebringe et tværgående

datagrundlag og overblik over gennemløbstider for afsluttede straffesager på tværs

af myndigheder

9. Statsrevisorerne kritiserede, at Justitsministeriet hidtil ikke havde vurderet, om man le-

vede op til lovgivningens krav om, at straffesagerne under ét afsluttes så hurtigt, som sa-

gernes beskaffenhed tillader, idet hurtig behandling af straffesager har stor betydning for

borgernes retsfølelse, for offeret og for den sigtede. Derudover fandt Statsrevisorerne det

kritisabelt, at Justitsministeriet ikke havde levet op til sit ressortansvar og sikret sammen-

hæng i og viden om gennemløbstiderne, fra en straffesag bliver anmeldt, til den afsluttes.

Endelig fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at Justitsministeriets tværgående ar-

bejdsgruppe – der skulle overveje en styrkelse af sammenhængen i myndighedernes be-

handling af straffesager med særligt politisk fokus – endnu ikke havde afsluttet sit arbejde

efter mere end 4 år.

10. Det fremgik af beretningen, at de sagsbehandlingstider, myndighederne opgør til brug

for deres interne styring, er så uensartede og fragmenterede, at de ikke giver det nødven-

dige overblik over, hvor lang tid det samlet set tager at afslutte straffesager. Beretningen

viste endvidere, at Justitsministeriet ikke efterspurgte tværgående opgørelser af sagsbe-

handlingstider, selv om myndighederne allerede registrerede oplysninger, der ville kunne

anvendes til at etablere gennemløbstider fra anmeldelse, til straffesagerne blev afsluttet.

Det fremgik også af beretningen, at Justitsministeriet ville understøtte arbejdet med at etab-

lere et tværgående datagrundlag, og Rigsrevisionen anbefalede, at det tværgående data-

grundlag bl.a. blev anvendt til at opgøre og synliggøre gennemløbstider for alle straffesa-

ger fra anmeldelse, til sagerne afsluttes.

Toplederforum

blev etableret i

2013, mens Rigsrevisionen

gennemførte undersøgelsen om

straffesagskæden.

Forum for ledelsesinforma-

tion og data

afløser Control-

lerforum, som blev etableret i

2013, mens Rigsrevisionen

gennemførte undersøgelsen

om straffesagskæden.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

11. Justitsministeriet har oplyst, at Forum for ledelsesinformation og data i 2016 har udar-

bejdet en rapport om sagsbehandlingstider og sagsproduktion i straffesagskæden fra 2006

til 2015, jf. boks 1.

BOKS 1. UDVIKLINGEN I DEN GENNEMSNITLIGE SAGSBEHANDLINGSTID

Rapporten viser, at der samlet set er sket en lille stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i

perioden 2006-2014. Dog er der siden 2010, hvor sagsbehandlingstiden var på det højeste i perioden,

sket et markant fald i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider frem til 2014, og de foreløbige opgø-

relser viser, at sagsbehandlingstiden fortsat faldt i 2015 og dermed nærmer sig niveauet for 2006.

Det fremgår af rapporten, at politireformen og domstolsreformen er mulige forklaringer på den stigen-

de sagsbehandlingstid fra 2007 til 2010.

Justitsministeriets opgørelse tager udgangspunkt i samme metode, som Rigsrevisionen an-

vendte i forbindelse med beretningen om straffesagskæden fra 2014. Ministeriet kommer

dog frem til lidt kortere sagsbehandlingstider, bl.a. fordi de ikke inkluderer eventuel sagsbe-

handlingstid ved landsretterne og Højesteret.

Ministeriet har desuden oplyst, at Forum for ledelsesinformation og data vil videreudvikle da-

tagrundlaget, så det i løbet af 2017 bliver muligt at:

•

udarbejde en ny metode til at opgøre sager vedrørende vold, voldtægt og våben

opgøre den tid, der bruges i sagsbehandlingen mellem de enkelte myndigheder

opgøre sagsbehandlingstiden i sager, der afsluttes undervejs i straffesagskæden

opgøre antallet af sager, der afsluttes undervejs i straffesagskæden.

12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet og myndighederne har op-

gjort den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afsoning for alle straffesa-

ger for hvert af årene fra 2006 til 2015. Rigsrevisionen finder det endvidere positivt, at mini-

steriet planlægger at videreudvikle datagrundlaget, idet det efter Rigsrevisionens vurdering

er helt afgørende for at kunne arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at vide-

reudvikle et tværgående datagrundlag og overblik over gennemløbstider for afsluttede straf-

fesager på tværs af myndigheder.

Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager bliver behandlet så hur-

tigt, som sagens beskaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere, om myndigheder-

ne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis

13. Beretningen viste, at det i gennemsnit tog mellem 287 og 714 dage at gennemføre straf-

fesager, der blev afsluttet med påbegyndt afsoning i 2012. Rigsrevisionen anbefalede, at Ju-

stitsministeriet generelt analyserede gennemløbstiderne og vurderede, om de afspejlede,

at straffesager blev behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillod, og om myndighe-

derne prioriterede resurserne på tilfredsstillende vis.

Beretningen viste endvidere, at der var stor spredning i gennemløbstiderne, både mellem

og inden for de forskellige kriminalitetstyper, og Rigsrevisionen anbefalede i den forbindel-

se, at myndighederne analyserede spredningen inden for de forskellige kriminalitetstyper,

så de kunne vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb afspejlede bedste praksis.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

Endelig pegede Rigsrevisionen på baggrund af kortlægningen på en række delprocesser,

hvor det efter Rigsrevisionens vurdering var særligt relevant at undersøge, om der var ef-

fektiviseringspotentiale. Delprocesserne omfattede politiets udsendelse af bøder, domsto-

lenes berammelse af sager, anklagemyndighedens udarbejdelse af fuldbyrdelsesordre og

Kriminalforsorgens sagsbehandling – særligt i forbindelse med vurderingen af dømtes eg-

nethed til at afsone i fodlænke.

14. Statsrevisorerne pegede i den forbindelse på, at beretningens kortlægning af gennem-

løbstider og spredning for forskellige typer straffesager samt Rigsrevisionens anbefalinger

kunne være nyttig inspiration i Justitsministeriets fortsatte arbejde med straffesagskæden.

15. Justitsministeriet har oplyst, at arbejdet med straffesagskæden sker gennem en række

konkrete tværgående projekter og initiativer under Toplederforum, som samlet set skal ska-

be mere smidige og effektive arbejdsgange i hele straffesagskæden og medvirke til en bed-

re resurse- og kapacitetsudnyttelse. Bl.a. planlægger ministeriet at anvende myndigheder-

nes data og ledelsesinformation til bedre kapacitetsplanlægning og prognoser på tværs af

myndighederne i straffesagskæden og som grundlag for, at Toplederforum kan træffe be-

slutninger om indsatsområder og prioritering af resurser.

Som et eksempel på et projekt nævner ministeriet arbejdet med at optimere berammelsen

af straffesager, jf. boks 2.

BOKS 2. BERAMMELSE AF STRAFFESAGER

Arbejdet med at optimere berammelse af straffesager har bl.a. til formål at sikre bedre resurseudnyt-

telse og kapacitetsplanlægning på tværs af anklagemyndigheden og retterne samt et jævnt flow af

sager gennem retssystemet. Projektet blev igangsat efter terrorhandlingerne i København i februar

2015 og har bl.a. resulteret i en ny skabelon for lokale samarbejdsaftaler om berammelse af straffe-

sager.

16. Derudover har ministeriet og myndighederne iværksat en række digitaliseringstiltag, jf.

pkt. 26, og taget initiativ til at etablere en særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel med

henblik på at optimere håndteringen af højrisikosager.

Endelig har Justitsministeriet, som det også er beskrevet i Rigsrevisionens notat fra juni

2014, etableret mål i mål- og resultatplanerne for de enkelte myndigheder. Målene beskriver,

hvordan de enkelte myndigheder skal bidrage til koncernfælles samarbejde med henblik på

at understøtte, at resurseprioriteringen i myndighederne sker på hensigtsmæssig vis.

17. Trods forskellige initiativer vurderer Justitsministeriet imidlertid, at der er behov for at gå

mere systematisk og ambitiøst til værks i arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstider i

straffesagskæden. En af årsagerne hertil er de utilfredsstillende målopfyldelsesgrader i for-

hold til målsætningerne om sagsbehandlingstiderne for politisk prioriterede områder som vold,

voldtægt og våben, jf. boks 3.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

BOKS 3. SAGSBEHANDLINGSTIDERNE I FORBINDELSE MED VOLD, VOLDTÆGT OG VÅBEN

Justitsministeriet orienterer hvert år Folketinget om sagsbehandlingstiderne i volds- og voldtægtssa-

ger samt i sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder.

I orienteringen fra marts 2016 fandt Justitsministeriet, at niveauet for sagsbehandlingstiderne i 2015

var utilfredsstillende. Dette skyldes bl.a., at målopfyldelsen vedrørende sagsbehandlingstiden i forbin-

delse med voldssager er faldet med 8 procentpoint ved domstolene og 12 procentpoint ved Kriminal-

forsorgen i forhold til 2014, og at målopfyldelsen i forhold til sagsbehandlingstiden i forbindelse med

voldtægtssager er faldet med 6 procentpoint ved domstolene og 9 procentpoint ved Kriminalforsorgen.

Kilde: Justitsministeriets orientering til Folketinget af 14. marts 2016.

Konsulentundersøgelsen

omfatter følgende områder:

•

tværgående digitalisering

•

kommunikationen med bor-

gerne

•

bødesager

•

samarbejde om behandling

af retssager

•

driftsoptimering i retterne

•

fuldbyrdelsesprocessen.

Derfor har Justitsministeriet i efteråret 2016 igangsat en tværgående analyse af straffesags-

kæden med ekstern konsulentbistand. I analysen kortlægges straffesagskæden, og konsu-

lenterne analyserer 6 områder og opstiller anbefalinger til tiltag, der kan medvirke til at ned-

bringe sagsbehandlingstiderne og øge effektiviteten og kvaliteten i straffesagskæden. Ana-

lysen, der forventes afsluttet i 1. halvår 2017, skal også danne afsæt for en strategi for Top-

lederforum og en strategi for Justitsministeriets videre arbejde med digitalisering af straffe-

sagskæden. I denne sammenhæng vil Justitsministeriet tage stilling til analysens anbefalin-

ger og udarbejde en implementeringsplan for gennemførelsen af initiativerne.

Justitsministeriet har ultimo marts 2017 orienteret Folketinget om målsætningerne om sags-

behandlingstiderne for politisk prioriterede områder som vold, voldtægt og våben i 2016.

Oversigten viser, at det markante fald i målopfyldelsen fra 2014 til 2015 ikke er fortsat i 2016.

18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet via Toplederforum har

igangsat en lang række initiativer med henblik på at effektivisere sagsgangene i straffesags-

kæden.

Rigsrevisionen finder det i den forbindelse tilfredsstillende, at Justitsministeriet vil se nær-

mere på flere af de emner, vi anbefalede i beretningen, herunder berammelse, digitalisering,

fuldbyrdelse og bødeproces.

Rigsrevisionen finder det desuden tilfredsstillende, at ministeriet planlægger at anvende myn-

dighedernes data og ledelsesinformation til bedre kapacitetsplanlægning og prognoser på

tværs af myndighederne i straffesagskæden og som grundlag for at træffe beslutninger om

indsatsområder og prioritering af resurser.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager

bliver behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere,

om myndighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

Myndighedernes arbejde med at analysere spredningen inden for de forskellige kri-

minalitetstyper, så de kan vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb afspej-

ler bedste praksis

19. Som nævnt i pkt. 13 anbefalede Rigsrevisionen i beretningen, at myndighederne analy-

serede spredningen inden for de forskellige kriminalitetstyper, så de kunne vurdere, i hvilket

omfang de hurtigste gennemløb afspejlede bedste praksis.

20. Rigsrevisionens opfølgning viser, at den igangværende tværgående analyse af straffe-

sagskæden omfatter analyser af spredningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for-

delt på kredse inden for en lang række delprocesser. Det drejer sig bl.a. om de delproces-

ser, som Rigsrevisionen i beretningen fremhævede som særligt relevante at analysere, her-

under politiets udsendelse af bøder, domstolenes berammelse af sager, anklagemyndighe-

dens udarbejdelse af fuldbyrdelsesordre og Kriminalforsorgens sagsbehandling – særligt i

forbindelse med vurderingen af dømtes egnethed til at afsone i fodlænke.

Justitsministeriet har endvidere oplyst, at den igangværende tværgående analyse indikerer,

at det snarere er sagens kompleksitet end kriminalitetstypen i sig selv, der driver forskelle i

sagsbehandlingstid. Ifølge ministeriet kan det således være udfordrende at definere bedste

praksis for gennemløb inden for de forskellige kriminalitetstyper, idet kriminalitetstyperne of-

te er bredt defineret og dermed rummer mange forskellige typer af lovovertrædelser.

21. Justitsministeriet har desuden oplyst, at der hos de respektive myndigheder på ministe-

riets område igennem de seneste år er blevet arbejdet systematisk med ledelsesinformation

og data, bl.a. med henblik på at kunne sammenligne sagsbehandlingstider og identificere

bedste praksis.

Som allerede beskrevet i beretningen arbejder politiet, anklagemyndigheden, retterne og Kri-

minalforsorgen således alle internt med benchmarking mellem kredse, retter og områder

med henblik på at identificere gode eksempler og håndtere udfordringer, hvis der er indika-

tioner på, at sagsbehandlingstiderne bevæger sig i en forkert retning.

Derudover har ministeriet oplyst, at myndighederne siden 2014 har igangsat en række initi-

ativer, der skal understøtte mere effektive sagsgange, jf. boks 4.

BOKS 4. MYNDIGHEDERNES INITIATIVER SIDEN 2014

•

Rigspolitiet har i 2. kvartal 2016 igangsat en proces, som skal lede frem til et koncept for strategisk

ledelsesinformation, der bl.a. skal give direktionen mulighed for månedligt at følge udviklingen på

en række centrale indikatorer, herunder sagsbehandlingstiderne. Den strategiske ledelsesinforma-

tion omfatter indtil videre opgørelser af sagsbehandlingstid, sagsbeholdning og kompensationsti-

mer, og Rigspolitiet forventer, at afgørelsesprocenter og henlæggelser vil blive omfattet i løbet af

1. halvår 2017.

•

Rigspolitiet og anklagemyndigheden er i færd med at implementere nye sagsgange for håndterin-

gen af almindelige sager med henblik på at effektivisere sagsafviklingen.

•

Kriminalforsorgen har siden 2014 opgjort tal for ventekø til fængsler og arresthuse og siden 2015

leveret daglige afdelingsvise opgørelser over ventekøen til afsoning med fodlænke. Derudover har

Kriminalforsorgen taget initiativ til, at den gennemsnitlige iværksættelsestid for fængselsdømte fra

andet kvartal 2017 skal indgå i ledelsesinformationen.

22. Rigsrevisionen finder det positivt, at myndighederne har fortsat og udvidet arbejdet med

at benchmarke institutionerne, identificere god praksis og udvikle strategisk ledelsesinforma-

tion med henblik på at optimere sagsgangene og reducere sagsbehandlingstiderne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

Derudover finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har iværksat grun-

dige analyser af spredningen fordelt på kredse inden for en lang række delprocesser. Rigs-

revisionen forventer, at ministeriet på baggrund af analysens resultater vil initiere, at myn-

dighederne igangsætter de interne og tværgående initiativer, der er nødvendige for at opnå

effektiviseringer i straffesagskæden.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Justitsministeriets og myndighedernes, herunder Domstolsstyrelsens, arbejde med

at digitalisere straffesagskæden

23. Statsrevisorerne kritiserede, at Justitsministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde stillet krav

til myndighederne om samarbejde og tværgående digitale løsninger, der kunne mindske gen-

nemløbstiderne for straffesager. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Justitsministeri-

ets manglende instruktionsbeføjelse ikke burde kunne begrunde, at Domstolsstyrelsen og

domstolene undlod at deltage i en fornuftig tværgående digitalisering.

24. Beretningen viste, at Justitsministeriet i for lang tid havde overladt det til myndigheder-

ne selv at digitalisere kommunikationen mellem myndighederne, og at ministeriet tidligere

burde have stillet et samlet krav til myndighederne om at implementere tværgående digita-

le løsninger.

25. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af input fra den igangværende

konsulentundersøgelse vil udarbejde en ny digitaliseringsstrategi, der skal beskrive de læn-

gerevarende perspektiver for it-landskabet på retsområdet inden for de kommende 5-10 år

med henblik på at opnå en fuldt digital straffesagskæde.

Derudover oplyser Justitsministeriet, at ministeriet har taget initiativ til en ændring af retsple-

jeloven, som trådte i kraft 1. marts 2017, og som betyder, at krav om skriftlighed eller under-

skrift i strafferetsplejen ikke længere hindrer anvendelse af digital kommunikation eller an-

vendelse af digitale dokumenter mv. under retsmøder.

Endelig oplyser Justitsministeriet, at det er en del af ministeriets igangværende konsulent-

undersøgelse at kortlægge, hvilke sagsgange der p.t. er digitalt understøttet, og at analyse-

re, hvordan myndighederne på kort sigt kan udveksle oplysninger og dokumenter med ud-

gangspunkt i de løsninger og it-mæssige muligheder, som allerede foreligger.

26. Foruden Justitsministeriets initiativer har ministeriet oplyst, at myndighederne siden 2014

har afsluttet nedenstående digitaliseringstiltag, der blev omtalt i Rigsrevisionens notat om

straffesagskæden fra juni 2014.

Digital forkyndelse

I begyndelsen af marts 2017 trådte den forenklede digitale forkyndelse i kraft. Projektet skal

lede til mere effektiv forkyndelse, færre omberammelser og udsættelser af retsmøder og for-

ventes at frigive 25-30 politioperative årsværk til øvrigt politiarbejde. Den nye organisering

og forkyndelsespraksis trådte i kraft i begyndelsen af marts 2017.

Digitale retssager

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet indgik i februar 2016 en samarbejdsafta-

le om digitale retssager. Første fase om større retssager blev planmæssigt implementeret i

maj 2016, og anden fase, som omfatter øvrige retssager, træder i kraft fra maj 2017.

Digital forkyndelse

indebærer,

at retten som udgangspunkt

skal forkynde en meddelelse

(fx om indkaldelse til retsmøde

eller anklageskrift) via eBoks i

stedet for via brev, telefon,

stævningsmand eller politifor-

kyndelse.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. maj 2017

27. Endelig har myndighederne arbejdet videre med den digitale datafølgeseddel og den di-

gitale særakt.

Myndighederne igangsatte projektet om den digitale følgeseddel i 2006, og det fælles pro-

jekt kom under Toplederforum i 2013. Den digitale følgeseddel er senest opdateret i august

2016, og Justitsministeriet har oplyst, at de i samarbejde med myndighederne vil arbejde

videre med at få digitaliseret endnu flere processer i straffesagskæden.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet forventer, at de digitale særakter kan sættes i drift

senest i 2. kvartal i 2019. Ministeriet har desuden oplyst, at projektet er højt prioriteret, og at

det indgår som et resultatkrav for anklagemyndigheden. Digitaliseringen af særakterne for-

ventes at medføre effektivisering af arbejdsgange og betydelige kvalitative gevinster i forhold

til at sikre den rette opdatering af oplysningerne i særakten.

28. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har fokus på digitaliserin-

gen af straffesagskæden, og at myndighederne har arbejdet videre med og implementeret

nogle af de digitale tiltag, der også blev beskrevet i beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at digi-

talisere straffesagskæden med henblik på at afskaffe papirbårne arbejdsgange.

Den

digitale følgeseddel

har

til formål at etablere en it-infra-

struktur, som muliggør digital

kommunikation af dokumenter

og metadata mellem myndig-

hederne og gennemføres i fa-

ser, så der gradvist tilføjes fle-

re processer.

Den

digitale særakt

har til for-

mål at samle og digitalisere

særakterne (sagerne), som i

dag alene findes i en fysisk ud-

gave.

Lone Strøm