NOTAT
Beretning 8/2013 om kvindekrisecentre
Beretningen optages i Endelig betænkning 2015 som afsluttet sag med føl-
gende statsrevisorbemærkning:
Statsrevisorerne afslutter sagen og konstaterer med tilfredshed, at Beretning
8/2013 om kvindekrisecentre har haft en positiv effekt.
Social- og Indenrigsministeriet har således præciseret over for kommunerne,
hvilke forpligtelser kommunerne har over for kvinder og børn på krisecentre,
og der er ved lov etableret en orienteringspligt fra krisecentre til kommuner
med henblik på at fremme en tidlig og koordineret indsats.
Social- og Indenrigsministeriet har også gennemført en omfattende evaluering
af krisecentrenes indsats, der bl.a. viser, at indsatsen har en positiv effekt i
forhold til at hjælpe kvinder til en tilværelse uden vold.
Statsrevisorerne, den 30. marts 2016
31. marts 2016
Ref.: 13-001300-15
1/1