Statsrevisorerne beretning SB8/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2016

Socialudvalget 2013-14
SB 8 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om kvindekrisecentre

Marts

2016

Statsrevisorerne beretning SB8/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013)

4. marts 2016

RN 304/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om kvindekrisecentre, som blev indledt

med en beretning i 2013. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 30.

april 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold til at un-

derstrege over for kommunerne, hvilke forpligtelser de har på krisecenterområdet, er

tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det også tilfredsstillende, at ministeriet har be-

lyst og styrket kommunernes styringsmuligheder i samarbejde med KL og på den bag-

grund har taget initiativ til ændring af serviceloven. Endelig finder Rigsrevisionen det

tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har gennemført en evaluering af kri-

secenterindsatsen, der både omfatter effekt af indsatsen over for kvinderne og en ana-

lyse af den samfundsøkonomiske betydning. Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen

kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Social- og Indenrigsministeriet har i et orienteringsbrev til kommunerne af 30. juni

2015 understreget, hvilke forpligtelser kommunerne har over for kvinder og børn

på krisecentre. Ministeriet understøtter gennem årlige temamøder kommunernes

implementering af ændringer i serviceloven med betydning for krisecenterområdet.

Social- og Indenrigsministeriet har i samarbejde med KL gennemført en analyse

af kvindekrisecenterområdet, og analysen har peget på, hvor der er behov for at

styrke kommunernes styringsmuligheder på området. På baggrund af analysen

er der pr. 1. juli 2015 indført en orienteringspligt fra krisecentre til kommuner for at

fremme en tidlig dialog og en koordineret og rehabiliterende indsats.

Social- og Indenrigsministeriet har gennemført en omfattende evaluering af krise-

centrenes indsats og har fået afdækket effekten af indsatsen over for kvinderne,

de samfundsøkonomiske effekter, og om indsatsen stemmer overens med service-

lovens intentioner.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB8/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2016

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2014 en beretning om kvindekrisecentre. Beretningen hand-

lede om den indsats, myndighederne er forpligtede til at yde over for volds- og kriseramte

kvinder og børn. Formålet var at undersøge, om kvinder og børn får den hjælp til at etablere

et liv uden vold, som de har ret til efter servicelovens § 109. Social- og Indenrigsministeriet

har ressortansvaret for lovgivningen, mens kommunerne har myndighedsansvaret på områ-

det.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at kommunerne ikke i til-

strækkelig grad har sikret, at kvinder og børn modtager den hjælp, som de har ret til, mens

de opholder sig på et krisecenter.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-

de punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Opfølgningspunkt

Hvorvidt Social- og Indenrigsministeriet som oplyst

har understreget de kommunale forpligtelser på om-

rådet over for kommunerne. Samtidig følges resul-

tatet af ministeriets indsats i partnerskabet med KL

på socialområdet.

Hvorvidt det iværksatte analysearbejde i forlængel-

se af aftalen med KL om kommunernes økonomi

for 2014 blev gennemført, herunder om analysen

indeholdt en vurdering af, hvordan området og kom-

munernes styringsmuligheder kan styrkes, så volds-

ramte kvinder på krisecentre i højere grad tilbydes

en sammenhængende og rehabiliterende indsats.

Resultatet af evalueringen af indsatserne på kvinde-

krisecentre, der også skulle belyse effekten af krise-

centerophold hos de involverede kvinder og i rela-

tion til samfundsøkonomien.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Social- og Indenrigsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold til de ude-

stående opfølgningspunkter.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 30. april 2014 fulgt om-

rådet ved at gennemgå Social- og Indenrigsministeriets redegørelse for udviklingen i sagen

af 11. januar 2016, ”Analyse af reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre

samt kommunernes praksis og styringsmuligheder” fra april 2015 og ”Evaluering af krisecen-

tertilbuddene” fra december 2015.

Statsrevisorerne beretning SB8/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2016

Social- og Indenrigsministeriets understregning af de kommunale forpligtelser

8. Statsrevisorerne kritiserede, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at kvin-

der og børn modtager den hjælp, som de har ret til, mens de opholder sig på et krisecenter.

9. Social- og Indenrigsministeriet har i sin redegørelse af 11. januar 2016 oplyst, at lovæn-

dringen af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og

orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger mv.), der trådte i kraft pr.

1. juli 2015, bl.a. indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordine-

rende støtte og vejledning til alle kvinder på krisecentre, hvor det tidligere kun var kvinder

med børn, der skulle have tilbudt rådgivning.

Kommunalbestyrelsen skal iværksætte indledende rådgivning så tidligt som muligt efter, at

kommunen er blevet orienteret om kvindens optagelse på et krisecenter. Den indledende

rådgivning skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mel-

lem kvinden og den medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Kommunal-

bestyrelsen skal iværksætte koordinerende rådgivning, senest når forberedelsen til udflyt-

ning fra krisecentret påbegyndes, og rådgivningen skal gives, indtil kvinden og hendes even-

tuelle børn er etableret i egen bolig. Den koordinerende rådgivning handler om bolig, øko-

nomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de

enkelte dele af kommunalbestyrelsens øvrige tilbud til kvinden og hendes eventuelle børn.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet den 30. juni 2015 udsendte et orienteringsbrev til alle

kommuner og gjorde dem opmærksom på udvidelsen og styrkelsen af indsatsen til kvinder

på krisecentre.

Endelig har ministeriet oplyst, at Socialstyrelsen den 30. september 2015 afholdt et tema-

møde for kommunernes koordinerende rådgivere for at støtte implementeringen af lovæn-

dringerne. Der vil fremover blive afholdt 2 årlige temadage for rådgiverne i 2016, 2017 og

2018 med fokus på den koordinerende rådgivning i praksis, faglige oplæg, erfarings- og vi-

densudveksling samt netværksdannelse.

10. Rigsrevisionen finder det positivt, at Social- og Indenrigsministeriet har taget initiativ til

at udvide den koordinerende rådgivning til også at omfatte kvinder uden børn og til at ind-

føre en indledende rådgivning kort tid efter, at kvinden er blevet optaget på et kvindekrise-

center. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet med orienteringsbrevet af

30. juli 2015 har påpeget over for kommunerne, hvilke forpligtelser de har ifølge servicelo-

ven, og at ministeriet derudover understøtter kommunernes implementering af lovændrin-

gerne med temamøder. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Social- og Indenrigsministeriets analyse af, om kommunernes styringsmuligheder

kan styrkes

11. Statsrevisorerne kritiserede, at utilstrækkelig kommunikation mellem krisecentre og

kommuner samt mellem kommunernes relevante forvaltninger i nogle tilfælde havde været

årsag til, at kommunen ikke kendte til opholdet – og dermed ikke kunne give den lovbe-

stemte hjælp.

12. Social- og indenrigsministeren oplyste i sin redegørelse af 1. april 2014, at ministeriet i

forlængelse af aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2014 ville analysere, hvor-

dan området og kommunernes styringsmuligheder kunne styrkes, så voldsramte kvinder

på krisecentre i højere grad tilbydes en sammenhængende og rehabiliterende indsats.

Rigsrevisionens anbefalinger om retningslinjer for kommunikation mellem krisecentre og

kommuner ville blive adresseret i analysen.

Statsrevisorerne beretning SB8/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2016

Social- og Indenrigsministeriet har i sin redegørelse af 11. januar 2016 oplyst, at der på bag-

grund af aftalen med KL blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af KL, Finansministeriet

og Social- og Indenrigsministeriet. Arbejdsgruppen færdiggjorde i april 2015 rapporten ”Ana-

lyse af reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommunernes prak-

sis og styringsmuligheder”. Rapportens gennemgående fokus er kommunernes mulighed

for og incitamenter til at yde en rehabiliterende og sammenhængende indsats for borgerne

samt kommunernes og boformernes samarbejde.

Rigsrevisionen har gennemgået analysen og har konstateret, at ministeriet på baggrund af

rapportens analyse har indført en orienteringspligt for kvindekrisecentre. Orienteringsplig-

ten består i, at krisecentret har pligt til at orientere den kommune, der har ansvaret for at yde

hjælp efter serviceloven, om en borgers optagelse og udskrivning fra krisecentret. Oriente-

ringen skal som udgangspunkt ske så hurtigt som muligt og senest 3 hverdage efter afgø-

relse om optagelsen. Formålet med orienteringspligten er at sikre, at kommunerne tidligt i

forløbet kan tilbyde og iværksætte de indsatser, som borgeren har behov for og krav på ef-

ter serviceloven.

13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet i samarbejde

med KL har gennemført analysen af kvindekrisecenterområdet og heri har peget på, hvor

der er behov for at styrke kommunernes styringsmuligheder på området. Det er ligeledes

tilfredsstillende, at ministeriet har taget initiativ til en ændring af serviceloven, så der pr. 1.

juli 2015 er indført en orienteringspligt. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sa-

gen kan afsluttes.

Social- og Indenrigsministeriets evaluering af krisecentrenes indsats og effekt for

kvinderne og de samfundsøkonomiske effekter

14. Statsrevisorerne kritiserede, at kommunerne kun havde haft begrænset indflydelse på

de private og selvejende krisecentres standarder, ydelser og takster. Statsrevisorerne op-

fordrede social- og indenrigsministeren til i den evaluering af krisecentrene, som var igang-

sat, også at vurdere, om midlerne på området anvendes effektivt, og om indsatsen stem-

mer overens med servicelovens intentioner.

15. Social- og Indenrigsministeriet har i sin redegørelse af 11. januar 2016 oplyst, at mini-

steriet den 1. december 2015 har offentliggjort ”Evaluering af krisecentertilbuddene”. Rigs-

revisionens gennemgang af evalueringen viser, at den belyser, om krisecentrenes tilbud

lever op til servicelovens intentioner, effekter af opholdene, og hvordan indsatsen kan til-

rettelægges mest effektivt over for forskellige risiko- og målgrupper af kvinder og dermed

styrke indsatsen over for voldsramte kvinder på krisecentre.

bryde voldsspiralen

bety-

der at bryde den negative ud-

vikling og eskalering, som kan

præge voldelige relationer (de-

finition fra LOKK – Landsorga-

nisation af kvindekrisecentre).

Evalueringen viser, at krisecentrene samlet set leverer en relevant indsats, der lever op til

servicelovens intention. Krisecentrene skaber en positiv effekt i forhold til at hjælpe kvin-

derne med at bryde voldsspiralen, opnå øget trivsel og en tilværelse uden vold.

Evalueringen viser desuden, at krisecenterindsatsen er forbundet med en nettoomkostning,

hvis man udelukkende medtager de budgetøkonomiske konsekvenser i de første 10 år ef-

ter opholdet på et krisecenter. De økonomiske gevinster, der er ved krisecenteropholdet, er

ikke nok til at opveje den økonomiske udgift, der dels er direkte forbundet med selve op-

holdet, dels følger af, at kvinderne i de første år efter opholdet i mindre grad er i beskæfti-

gelse og i højere grad modtager kontanthjælp. Det er væsentligt, at det udelukkende er de

økonomiske konsekvenser for kvinderne på krisecentrene og ikke de eventuelt medfølgen-

de børn, der er medtaget i analysen. Det fremgår af evalueringen, at der må forventes af-

ledte effekter af krisecenteropholdet, idet den øgede trivsel hos kvinderne formodes at have

en positiv indvirkning på børnenes trivsel. Det kan på sigt være med til at forhindre fremti-

dige foranstaltninger og dermed medvirke til økonomiske besparelser.

Statsrevisorerne beretning SB8/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2016

Endelig viser evalueringen, at krisecenterindsatsen ikke kan stå alene. Det gælder særligt

for kvinder med komplekse sociale problemstillinger. Ministeren har oplyst, at ministeriet har

adresseret denne problemstilling ved, at der er indført krav om, at alle kvinder på krisecen-

tre – og ikke kun kvinder med børn – skal tilbydes rådgivning. Derudover er der med satspul-

jeaftalen for 2015 afsat 15 mio. kr. til i en række kommuner at afprøve CTI-metoden (Critical

Time Intervention) over for kvinder, der fraflytter et krisecenter. Formålet er at give kvinder-

ne bedre mulighed for at etablere et liv uden vold og reducere skadevirkningerne af vold. Me-

toden bliver afprøvet i et antal kommuner i perioden 2016-2018.

16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har gennem-

ført en omfattende evaluering af krisecentrenes indsats og heri har afdækket effekten af ind-

satsen over for kvinderne, de samfundsøkonomiske effekter, og om indsatserne stemmer

overens med servicelovens intentioner. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet har

taget initiativ til at imødekomme behovet for en komplementerende indsats særligt for kvin-

der med komplekse sociale problemstillinger og behov. Rigsrevisionen vurderer på den bag-

grund, at denne del af sagen kan afsluttes.

CTI-metoden (Critical Time

Intervention)

er kendetegnet

ved at være en tidsafgrænset

og fokuseret indsats, der er op-

delt i 3 faser, som i udgangs-

punktet strækker sig over en

samlet periode på 9 måneder.

Der er tale om en intensiv ind-

sats med faldende intensitet.

Lone Strøm