Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. juni 2016

Finansudvalget 2013-14
SB 7 4
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

regionernes præhospitale

indsats

Juni 2016

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. juni 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013)

7. juni 2016

RN 405/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om regionernes præhospitale indsats, som

blev indledt med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsreviso-

rerne af 17. juni 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Regionerne har implementeret den præhospitale patientjournal (PPJ), der bl.a. skal

gøre det muligt at følge op på effekten af den behandling, der gives præhospitalt. Re-

gionerne har derudover vedtaget fælles mål for den sundhedsfaglige visitation samt

for kvaliteten og effekten af den præhospitale indsats. Regionernes arbejde med det-

te støttes af Sundheds- og Ældreministeriet, som løbende er i dialog med Danske Re-

gioner herom.

Rigsrevisionen finder regionernes og Sundheds- og Ældreministeriets initiativer til-

fredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Der er i 2015 indført PPJ i alle kørende beredskaber, fx ambulancer. PPJ udgør

en forbedring, dels i forhold til at dokumentere den behandling, der gives præho-

spitalt, dels i forhold til kommunikationen mellem ambulancen og det hospital, der

modtager patienten.

PPJ giver mulighed for datatræk, der kan anvendes til opfølgning på kvalitet og ef-

fekt. Regionerne arbejder fortsat på at kunne foretage datatræk fra PPJ og på at

sikre integrationen med øvrige it-systemer i regionerne.

Regionerne har vedtaget 5 fælles mål for den sundhedsfaglige visitation.

Regionerne har i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet vedtaget 10 kvalitets-

mål for den præhospitale indsats og en række udviklingsmål. Regionerne arbej-

der på at sikre måling og opfølgning på disse målsætninger.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Sundhedsfaglig visitation

Alle 112- opkald bliver i dag vi-

derestillet til en sygeplejerske

eller en ambulanceredder med

særlige kompetencer, som vur-

derer, hvilken hjælp der skal

sendes, samtidig med, at ved-

kommende giver personen, der

ringer ind, råd og vejledning,

indtil hjælpen er fremme.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. juni 2016

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2014 en beretning om regionernes præhospitale indsats. Be-

retningen handlede om, hvordan regionerne tilrettelægger den præhospitale indsats, der om-

fatter den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst til sy-

gehuset.

Beretningen viste, at regionerne har tilrettelagt den præhospitale indsats, så en borger, der

ringer 112, i overvejende grad fik hjælp i rette tid i de mest akutte tilfælde. Beretningen viste

også, at der ikke var tilstrækkelig indsigt i, om borgeren fik den rette hjælp. Regionerne hav-

de endvidere ingen operationaliserede mål for effekten af den præhospitale indsats, så det

var klart, om regionerne faktisk opnåede den ønskede effekt. Endelig viste beretningen, at

regionerne ikke havde tilstrækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til

lavest mulige omkostninger.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var meget tilfreds-

stillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i

rette tid. Statsrevisorerne fandt det dog utilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om,

hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale indsats er tilrettelagt

til lavest mulige omkostninger. Der er således ikke sikkerhed for, at borgere på tværs af re-

gionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvalitet.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Opfølgningspunkt

Fokus på at minimere udgifterne, fx ved brug af

kontrolbud.

Implementeringen af den præhospitale patientjour-

nal, der skal levere data til opfølgning på kvalite-

ten af den præhospitale indsats.

Implementeringen af de fælles regionale kvalitets-

mål.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 7. juni 2014.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Regionernes samt Sundheds- og Ældreministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende regionernes samt Sundheds- og Ældreministeriets initiati-

ver i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på brevveks-

ling mellem Rigsrevisionen og regionerne samt mellem Rigsrevisionen og ministeriet.

Implementeringen af præhospital journal

7. Rigsrevisionens opfølgning på beretningen viste, at regionerne arbejdede på at implemen-

tere en national, elektronisk præhospital patientjournal (PPJ). PPJ er en forudsætning for at

kunne måle udviklingen i kvaliteten af den præhospitale indsats, da der i PPJ vil foreligge da-

ta om den behandling, der er givet til patienten. Regionerne oplyste ved opfølgningen på be-

retningen i juni 2014, at PPJ forventedes implementeret i løbet af 2015.

8. Rigsrevisionen har bedt regionerne gøre status for implementeringen af PPJ.

9. Regionerne oplyser, at de har implementeret PPJ i alle kørende præhospitale beredska-

ber i løbet af 2015.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. juni 2016

Regionerne oplyser videre, at PPJ har givet et væsentligt løft i både journalføringen præ-

hospitalt og i kommunikation og vidensdeling med modtagerhospitalerne. Konkret betyder

PPJ, at akutmodtagelsen kan tilgå PPJ, mens patienten stadig er i ambulancen. Hermed

videregives vigtig information om patienten uden forsinkelse. På den måde kan operations-

hold være klar med det samme, når patienten ankommer, hvilket kan forbedre overlevel-

seschancerne. Tidligere skulle ambulancefolkene bruge tid på at udfærdige håndskrevne

papirjournaler, som blev overdraget ved ankomsten. Efterfølgende skulle disse patientdata

manuelt føres ind i patienternes journaler.

Regionerne oplyser, at de nu er i gang med at sikre integrationen fra PPJ til regionernes

øvrige it-systemer, fx den elektroniske patientjournal (EPJ). Integrationen er forudsætnin-

gen for, at de patientdata, der registreres præhospitalt, og som hospitalerne i dag alene har

adgang til via manuelle opslag, kan følge patienterne ind på regionens øvrige hospitaler.

Med en integration vil data fra PPJ automatisk indgå i det videre patientforløb, efter at

patienterne er overdraget fra det præhospitale system til de somatiske og psykiatriske ho-

spitaler.

Regionerne oplyser, at der derudover arbejdes med mulighederne for at trække data ud af

PPJ-systemet, som kan bruges til kvalitets- og effektopfølgning. Dette forventes på plads i

2016-2017.

10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne har implementeret PPJ, og at

regionerne arbejder målrettet på at få PPJ integreret med de øvrige it-systemer. Rigsrevi-

sionen vurderer på denne baggrund, at denne del af sagen kan lukkes.

Fælles mål

11. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne ikke havde operationelle mål for, hvilken

effekt den præhospitale indsats skal have, og at regionerne ikke fulgte systematisk op på,

om borgerne havde fået den rette hjælp. Statsrevisorerne bemærkede også, at regionerne

ikke havde fælles standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats, hvilket van-

skeliggjorde sammenligning på tværs af regionerne. Statsrevisorerne tilkendegav, at (det

daværende) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med fordel sammen med regionerne

kunne fastsætte få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsat-

sen.

12. Beretningen viste, at regionerne kun i få tilfælde havde opstillet mål for effekten af ind-

satsen, og at disse mål ikke var operationaliserede, så det var klart, hvilken effekt der øn-

skedes opnået. Rigsrevisionen anbefalede, at (det daværende) Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse sammen med regionerne arbejdede på at fastlægge få, fælles, ensartede og

styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.

13. Den daværende minister for sundhed og forebyggelse oplyste i sin redegørelse af 14.

maj 2014, at regionerne havde påbegyndt arbejdet med at opstille fælles mål og standarder

for kvalitet og effekt, herunder at regionerne i fællesskab havde udviklet 11 kvalitetsmål for

den præhospitale indsats.

14. Rigsrevisionen har bedt regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet om en status på

arbejdet med de fælles mål.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. juni 2016

Dansk Indeks for Akuthjælp

er et elektronisk beslutnings-

støtteværktøj, som skal under-

støtte den sundhedsfaglige vi-

sitation. Indekset skal sikre, at

der på baggrund af fastlagte

kriterier sker en ensartet ind-

hentning af information og

kommunikation med borgeren,

der ringer 112, så den rette

indsats sendes til rette tid.

Mål for den sundhedsfaglige visitation

15. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne oplyser, at regionerne i 2014 på bag-

grund af Rigsrevisionens anbefaling om en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sund-

hedsfaglige visitationer aftalte at etablere fælles rammer for kvalitetssikring af den sund-

hedsfaglige visitation ved 112-opkald. En del af aftalen var at etablere 5 fælles kvalitets-

mål for brugen af beslutningsstøtteværktøjet Dansk Indeks for Akuthjælp med henblik

på at sikre en systematisk og ensartet visitation. Hver enkelt region registrerer og monito-

rerer på disse data og foretager ledelsesmæssig opfølgning. Resultatet offentliggøres på

regionernes hjemmesider én gang årligt.

Mål for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats

16. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne oplyser, at arbejdet med de fælles kvali-

tetsmål blev indledt i en arbejdsgruppe under Danske Regioner, der formulerede 11 kvali-

tetsmål for den præhospitale indsats. Regionerne tilsluttede sig forslaget, men var enige

om, at der var behov for at præcisere definitioner og inklusionskriterier samt behov for at

operationaliserede enkelte mål, inden målene kunne implementeres. Ansvaret for opgaven

blev efterfølgende overdraget til Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, for at målene

kunne indarbejdes i en præhospitalsdatabase under den eksisterende fælles akutdatabase

i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Styregruppen for RKKP

har herefter haft opgaven for det videre arbejde.

BOKS 1. REGIONERNES KLINISKE KVALITETSUDVIKLINGSPROGRAM

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) blev etableret i 2011, hvor knap 60 lands-

dækkende kliniske kvalitetsdatabaser blev samlet under en fælles ledelse. En klinisk database ind-

samler og behandler informationer (data) om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgræn-

set patientgruppe. Informationerne kan give et billede af den samlede behandlingskvalitet. Det sund-

hedsfaglige personale på afdelingerne registrerer og indberetter informationerne til databasen.

Før etableringen af RRKP blev databaserne drevet af 3 forskellige kompetencecentre, hvilket betød,

at der var forskel mellem databaserne i forhold til afrapporteringsform, hyppighed mv. Et af formålene

med RKKP er at udligne disse forskelle. Et andet er at styrke det ledelsesmæssige samarbejde mel-

lem de regionale institutioner, der understøtter kliniske databaser, bl.a. ved teknisk støtte til kliniske da-

tabaser, regioner og myndigheder, så alle får mere ud af databasernes resultater. Endelig skal ud-

viklingsprogrammet levere sygdomsspecifikke data på højt niveau som grundlag for regionernes og

sygehusenes kvalitetsarbejde og den fortsatte udvikling af patientforløb.

De 11 oprindelige kvalitetsmål er gennemgået af RKKP Præhospitalsdatabasens styregrup-

pe og blev i 2015 revideret for at gøre dem mere brugbare. I denne proces er nogle mål ta-

get ud, mens andre mål er rettet til.

I dag resterer 10 kvalitetsmål i RKKP’s igangværende arbejde med at sikre ensartet data-

registrering og ensartede målemetoder for alle regioner for at tilvejebringe adækvate og

sammenlignelige data til databasen.

Danske Regioner oplyser, at når databasen er fuldt etableret, så vil regionernes ledelsesin-

formationssystemer hver måned modtage opgørelser over målopfyldelsen. Dermed kan re-

gionerne løbende monitorere kvaliteten af deres præhospitale indsats med henblik på konti-

nuerlig kvalitetsudvikling. Den månedlige levering til regionerne forventes at kunne begynde

primo 2017.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. juni 2016

17. Rigsrevisionen har gennemgået de 10 kvalitetsmål, der er beskrevet i ”Rapport om for-

slag til nationale kvalitetsmål for den præhospitale indsats” fra november 2013. Målene dæk-

ker organisatorisk og faglig kvalitet. Regionerne har valgt de 10 mål på baggrund af en gen-

nemgang af dansk og international litteratur på det præhospitale område. Formålet har væ-

ret at sikre, at der måles på præhospitale interventioner, der virker – dvs. har en effekt for

patienten.

De 10 mål beror på, at de vigtigste parametre for den præhospitale indsats er: et kort tids-

forbrug inden en professionel indsats, en professionel indsats af høj faglig standard og kort

transporttid til relevant kvalificeret modtagelse. Der er ifølge regionerne tale om en meget dif-

ferentieret og sammensat patientgruppe med hensyn til variation i tilstandenes sværheds-

grad og samtidig forekomst af flere sygdomme, hvilket gør det vanskeligt at udarbejde gene-

relle og realistiske referenceprogrammer for tværgående kvalitetsopfølgning.

18. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at den første pilotopgørelse af de første indika-

torer er færdig i sommeren 2016. På baggrund af pilotopgørelser af indikatorerne, er det

målet at fastsætte fælles standarder – forstået som fælles kvalitetsmål – på tværs af regio-

nerne. Ministeriet vil fortsat være i dialog med regionerne om implementeringen af de fæl-

les regionale kvalitetsmål.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser derudover, at ministeriet som aftalt i økonomiaftalen

for 2015 har igangsat, at der udarbejdes en status for akutmodtagelserne, hvori der også

indgår en status for sammenhængen mellem akutmodtagelsen og det præhospitale bered-

skab, herunder hvilke tiltag der gøres for at sikre gode forløb og visitation for de akutte pa-

tienter, der bringes til en akutmodtagelse af ambulance eller i helikopter.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser endelig, at det indgår i økonomiaftalen for 2016, at

akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel skal udfases og afsluttes ved udgangen

af 2015. I stedet arbejdes der med at udvikle få, ambitiøse, nationale kvalitetsmål for det

samlede sundhedsvæsen som en del af regeringens kvalitetsprogram for 2016-2018.

19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne i dialog med Sundheds- og Æl-

dreministeriet er nået til enighed om implementeringen af fælles mål for både visitation, kvali-

tet og effekt af den præhospitale indsats. Rigsrevisionen vurderer på denne baggrund, at

denne del af sagen kan lukkes.

Lone Strøm