Finansudvalget 2013-14
SB 7 3
Offentligt
1383368_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om regionernes
præhospitale indsats
Juni
2014
Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014
1383368_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats
Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. maj 2014
17. juni 2014
RN 406/14
1. Dette notat handler om de initiativer, som ministeren for sundhed og forebyggelse har
iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklu-
sioner. Ministeren har redegjort for initiativerne og indhentet udtalelser fra alle 5 regioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at det er hensigtsmæssigt at kunne
sammenligne kvaliteten og effekten af den præhospitale indsats på tværs af regioner-
ne. Ministeren oplyser, at regionerne har tilkendegivet, at de løbende har fokus på at
sikre, at borgerne får den rette akutte hjælp, bl.a. via arbejdet med Den Danske Kva-
litetsmodel og ved kvalitetssikring af Dansk Indeks.
Ministeren for sundhed og forebyggelse og regionerne oplyser, at markedsforholdene
gør det vanskeligt at opnå den resursemæssigt optimale sammenhæng mellem om-
kostninger og den leverede ydelse. Regionerne har dog fokus på at få løst opgaven
på den økonomisk mest fordelagtige måde, dels gennem kontrolbud, dels ved opde-
ling i delområder for at gøre det muligt for mindre leverandører at byde.
Rigsrevisionen finder regionernes arbejde på de ovenstående punkter tilfredsstillende
og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:
Regionerne arbejder med at kvalitetssikre den præhospitale indsats.
Regionerne har sat et forskningsprojekt i gang, hvor kvaliteten af Dansk Indeks i
visitationsfasen undersøges.
Regionerne benytter i stigende grad kontrolbud som led i deres udbudsstrategier
for ambulancekørslen.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Dansk Indeks
er et elektronisk
beslutningsstøtteværktøj, som
skal understøtte den sundheds-
faglige visitation. Indekset skal
sikre, at der på baggrund af
fastlagte kriterier sker en ens-
artet indhentning af information
og kommunikation med borge-
ren, der ringer 1-1-2, så den
rette indsats sendes til rette tid.
Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014
1383368_0003.png
2
Ministeren for sundhed og forebyggelse og regionerne oplyser, at regionerne har på-
begyndt arbejdet med opstilling af fælles mål og standarder for kvalitet og effekt, her-
under at regionerne i fællesskab har udviklet 11 kvalitetsmål for den præhospitale
indsats. Derudover arbejder regionerne på at udvikle en national elektronisk præhos-
pital patientjournal.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
implementeringen af de fælles regionale kvalitetsmål
implementeringen af den præhospitale patientjournal, der skal levere data til op-
følgning på kvaliteten af den præhospitale indsats.
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2014 en beretning om regionernes præhospitale indsats.
Beretningen handlede om, hvordan regionerne tilrettelægger den præhospitale indsats, der
omfatter den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst til
sygehuset.
Beretningen viste, at regionerne har tilrettelagt den præhospitale indsats, så en borger, der
ringer 1-1-2, i overvejende grad fik hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Beretningen
viste også, at der ikke var tilstrækkelig indsigt i, om borgeren fik den rette hjælp. Regioner-
ne havde endvidere ingen operationaliserede mål for effekten af den præhospitale indsats,
så det var klart, om regionerne faktisk opnåede den ønskede effekt. Endelig viste beretnin-
gen, at regionerne ikke havde tilstrækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelæg-
ges til lavest mulige omkostninger.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var meget tilfreds-
stillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i ret-
te tid. Statsrevisorerne fandt det dog utilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvor-
vidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale indsats er tilrettelagt til la-
vest mulige omkostninger. Der er således ikke sikkerhed for, at borgere på tværs af regioner-
ne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvalitet.
4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministeren for sund-
hed og forebyggelse og regionerne har iværksat som følge af beretningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse
Regionernes krav til kvaliteten af den præhospitale indsats og opfølgning
5. Beretningen viste, at regionerne benytter Dansk Indeks som støtteværktøj, når de på bag-
grund af den konkrete situation beslutter, hvilken hjælp regionen sender. Regionerne afviger
imidlertid i en række tilfælde fra Dansk Indeks. Beretningen viste også, at regionerne ikke
anvender ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige
visitationer, og at regionerne ikke stiller ensartede krav til opfyldelsen af indikatorerne, når de
følger op på kvalitet.
6. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne selv fastsætter kravene til kvaliteten af den
præhospitale indsats, og hvordan de følger op. Alligevel er der væsentlige mangler i regio-
nernes evne til at følge egne retningslinjer og kvalitetsparametre, fx for den sundhedsfagli-
ge rådgivning, man giver borgeren.
Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014
1383368_0004.png
3
7. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at ministeriet er enig i, at det vil være
hensigtsmæssigt at kunne sammenligne kvaliteten og effekten af den præhospitale indsats
på tværs af regionerne.
Ministeren bemærker, at regionerne har tilkendegivet, at de kontinuerligt har fokus på at si-
kre, at borgerne får den rette akutte hjælp, bl.a. via Den Danske Kvalitetsmodel.
8. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland har derudover igang-
sat et forskningsprojekt for at undersøge, om brugen af Dansk Indeks i den sundhedsfaglige
visitation sikrer, at borgerne får den rette hjælp. Projektet afsluttes i løbet af 2014.
9. Region Hovedstaden oplyser, at regionen specifikt har valgt at anvende hjertestopforløb
som indikator til at vurdere den sundhedsfaglige indsats på AMK-vagtcentralen og for den
præhospitale indsats – og dermed, om borgerne får den rette hjælp. Regionen foretog en
gennemgang af alle hjertestop i perioden 6 måneder før og efter maj 2011, hvor regionerne
overtog de sundhedsfaglige 1-1-2-opkald. Resultatet viste, at regionen i perioden var blevet
bedre til at identificere hjertestop i forbindelse med opkald, der involverer patienter med hjer-
testop. Før maj 2011 identificerede regionen 47 % af tilfældene, hvor regionen efter maj
2011 identificerede 76 % af tilfældene.
10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og
regionerne løbende har fokus på at sikre kvaliteten af fx de sundhedsfaglige visitationer, og
at der sker opfølgning gennem forskningsprojekter og Den Danske Kvalitetsmodel.
Regionernes arbejde med at opstille operationelle mål for effekten af den præhospi-
tale indsats
11. Beretningen viste, at regionerne kun i få tilfælde har opstillet mål for effekten af indsat-
sen, og at disse mål ikke er operationaliserede, så det er klart, hvilken effekt der ønskes
opnået. En forudsætning for at kunne vurdere effekten af behandlingen er, at borgerens til-
stand og behandling er dokumenteret i en ambulancepatientjournal.
Rigsrevisionen anbefalede, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regio-
nerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstandarder for
kvalitet og effekt af indsatsen.
12. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne ikke har operationelle mål for, hvilken ef-
fekt den præhospitale indsats skal have, og at regionerne ikke følger systematisk op på, om
borgerne har fået den rette hjælp. Statsrevisorerne bemærkede også, at regionerne ikke
har fælles standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats, hvilket vanskeliggør
sammenligning på tværs af regionerne. Statsrevisorerne tilkendegav, at Ministeriet for Sund-
hed og Forebyggelse med fordel sammen med regionerne kunne fastsætte få, fælles og
styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.
13. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at ministeriet ser positivt på et samar-
bejde med regionerne om opstilling af standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale
indsats og vil tage initiativ til en fælles drøftelse af det videre arbejde på området.
Ministeren oplyser, at regionerne har påbegyndt arbejdet med at opstille fælles mål og stan-
darder for kvalitet og effekt, herunder at regionerne i fællesskab har udviklet 11 kvalitetsmål
for den præhospitale indsats. Region Sjælland oplyser, at målene vil være færdigudviklede i
løbet af 2014.
Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014
1383368_0005.png
4
14. Regionerne oplyser, at kvalitetsmålene skal anvendes:
som led i den løbende monitorering af den præhospitale indsats i den enkelte region
til kontinuerlig kvalitetsudvikling af den præhospitale indsats på nationalt og regionalt ni-
veau
som input til den kommende akutdatabase
som styringsparameter i de kommende kontrakter med ambulanceentreprenører.
15. Regionerne oplyser, at en forudsætning for at kunne måle udviklingen på kvalitetsmå-
lene og kvaliteten af den præhospitale indsats er, at der foreligger data om den behandling,
der er givet til patienten. Et vigtigt led i at sikre dette er implementeringen af den nationale
elektroniske præhospitale patientjournal, der forventes at ske i løbet af 2015.
Regionerne forventer at implementere de 11 fælles kvalitetsmål, når den elektroniske præ-
hospitale patientjournal og regionernes nye kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne er
implementeret i 2015. Kvalitetsmålene skal derefter indgå i arbejdet med at udvikle en fæl-
les akutdatabase, der skal gøre det muligt at måle og vurdere kvaliteten af den samlede ind-
sats.
16. Rigsrevisionen vil fortsat følge implementeringen af de fælles regionale kvalitetsmål og
implementeringen af den præhospitale journal, der skal levere data til opfølgning på kvalite-
ten af den præhospitale indsats.
Regionernes fokus på omkostninger til den præhospitale indsats
17. Beretningen viste, at regionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i, om den præhospitale ind-
sats tilrettelægges til lavest mulige omkostninger. Det varierer, i hvilket omfang regionerne
har indsigt i og kan opgøre omkostningerne til enkelte ydelser i indsatsen, ligesom det varie-
rer, i hvor høj grad regionerne har forsøgt at skærpe konkurrencen og dermed mindske om-
kostningerne til præhospitale ydelser.
18. Statsrevisorerne bemærkede, at selv om mulighederne for at mindske omkostningerne
ved udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked, er der po-
tentiale for at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx ved brug af kontrol-
bud og driftsoptimering.
19. Ministeren for sundhed og forebyggelse og regionerne oplyser, at markedsforholdene
gør det vanskeligt at opnå den resursemæssigt optimale sammenhæng mellem omkostnin-
ger og den leverede ydelse, men at regionerne har fokus på at få løst opgaven på den øko-
nomisk mest fordelagtige måde, dels gennem kontrolbud, dels ved opdeling i delområder for
at gøre det muligt for mindre leverandører at byde.
20. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, der hidtil ikke har udført
kontrolbud, oplyser, at Statsrevisorernes anbefalinger er i god overensstemmelse med de-
res strategier for kommende ambulanceudbud. Region Nordjylland oplyser, at da regionen
godkendte strategien for det igangsatte udbud af ambulancetjenesten, besluttede regionen,
at der skal udarbejdes en form for kontrolbud. Regionen har derfor i samarbejde med en eks-
tern konsulent udført beregninger på, hvilke udgifter der vil være forbundet med regional drift
af ambulancetjenesten og øvrige præhospitale enheder. Disse beregninger er i efteråret
2013 verificeret af regionens revisor og vil blive anvendt til sammenligningsgrundlag for de
indkomne tilbud.
21. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne har fokus på at minimere om-
kostningerne, bl.a. ved øget brug af kontrolbud.
Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014
1383368_0006.png
5
III.
Næste skridt i sagen
22. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:
implementeringen af de fælles regionale kvalitetsmål
implementeringen af den præhospitale patientjournal, der skal levere data til opfølgning
på kvaliteten af den præhospitale indsats.
Lone Strøm