Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

Finansudvalget 2013-14
SB 7 1
Offentligt

7/2013

Beretning om

regionernes præhospitale indsats

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

7/2013

Beretning om

regionernes præhospitale indsats

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede

udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i august 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-423-0

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 22. januar 2014

BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS

Den præhospitale indsats er den hjælp, som akut syge, tilskadekomne eller fødende

modtager, inden de ankommer til sygehuset.

Regionerne har siden 2007 haft ansvar for indsatsen, som samlet set koster ca. 2,1

mia. kr. om året. Regionerne har i flere år forbedret kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at

indføre sundhedsfaglig visitation på vagtcentralerne, øget behandling af borgerne in-

den ankomst til sygehuset, Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv.

Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at

akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid.

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok

om, hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale ind-

sats er tilrettelagt til lavest mulige omkostninger. Der er således ikke sikkerhed

for, at borgere på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvali-

tet.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:



At regionerne ikke har operationelle mål for, hvilken effekt den præhospitale ind-

sats skal have, og at regionerne ikke følger systematisk op på, om borgerne har

fået den rette hjælp.

At regionerne selv fastsætter kravene til kvaliteten af den præhospitale indsats,

og hvordan de følger op. Alligevel er der væsentlige mangler i regionernes evne

til at følge egne retningslinjer og kvalitetsparametre, fx for den sundhedsfaglige

rådgivning, man giver borgeren.

At regionerne ikke har fælles standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale

indsats, hvilket vanskeliggør sammenligning på tværs af regionerne. Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse kunne således med fordel sammen med regioner-

ne fastsætte få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af

indsatsen.

At selv om mulighederne for at mindske omkostningerne ved udbud af ambulan-

cekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked, er der potentiale for

at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx ved brug af kontrol-

bud og driftsoptimering.

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.



Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

Beretning til Statsrevisorerne om

regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 16. Mini-

steriet for Sundhed og Forebyggelse.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 3

Baggrund .............................................................................................................. 3

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6

Kvalitet i den præhospitale indsats .............................................................................. 8

Rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2 ................................................................ 9

Hjælp til rette tid – ambulanceresponstider......................................................... 15

Mål for den præhospitale indsats ........................................................................ 18

Omkostninger til den præhospitale indsats ................................................................ 23

Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger......................................... 23

Data om præhospitale aktiviteter ........................................................................ 29

III.

IV.

Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler .................................................... 31

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 33

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011

Astrid Krag: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvordan regionerne tilrettelægger den præhospitale indsats,

der omfatter den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst

til sygehuset. For den enkelte borger, der oplever akut sygdom eller tilskadekomst, er det

væsentligt, at regionerne har tilrettelagt en præhospital indsats, så borgeren modtager den

rette hjælp til rette tid og dermed får de bedst mulige helbredsudsigter.

2. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2013. Baggrunden for un-

dersøgelsen er, at den fremtidige sygehusstruktur stiller skærpede krav til den præhospita-

le indsats. I takt med at den akutte og specialiserede behandling samles på færre sygehu-

se, får nogle borgere længere til et behandlingsdygtigt sygehus. Derfor er det væsentligt, at

regionerne sikrer en høj kvalitet i den hjælp, der gives inden ankomst til sygehuset.

3. For at få mest mulig sundhed for pengene, bør regionerne have indsigt i, om den præho-

spitale indsats tilrettelægges til lavest mulige effektive omkostninger. Et element i en effek-

tiv anvendelse af resurserne i sundhedsvæsenet er, at opgaver ideelt set løses efter LEON-

princippet (Laveste Effektive Omsorgs- og behandlingsNiveau). I den præhospitale indsats

betyder det, at den indsats, der gives til borgeren, skal varetages på et fagligt korrekt og fuldt

forsvarligt behandlingsniveau, men ikke på et højere niveau end nødvendigt.

4. Regionernes styring af det præhospitale område og valg af niveau for indsatsen sker i et

krydsfelt mellem sundhedsfaglige og økonomiske overvejelser og fastlægges på baggrund

af politiske prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at det faglige grundlag for prioriteringerne er

gennemsigtigt, så det er klart, hvilken forventet kvalitet og hvilke omkostninger der knytter sig

til forskellige niveauer af den præhospitale indsats.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grund-

lag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og

til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgen-

de spørgsmål:



Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfag-

lig vurdering får den rette hjælp til rette tid?

Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige om-

kostninger?

LEON-princippet

indgår i bå-

de Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelses og Danske Re-

gioners arbejde med at effek-

tivisere sundhedsvæsenet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionerne har tilrettelagt den præhospi-

tale indsats, så en borger, der ringer 1-1-2, får hjælp til rette tid. Derimod kan

regionerne ikke på et gennemsigtigt grundlag vurdere, om den sundhedsfag-

ligt set rette hjælp sendes til borgeren til de lavest mulige omkostninger.

Dansk Indeks

er et elektronisk

beslutningsstøtteværktøj, som

skal understøtte den sund-

hedsfaglige visitation. Indekset

skal sikre, at der på baggrund

af fastlagte kriterier sker en

ensartet indhentning af infor-

mation og kommunikation med

borgeren, der ringer 1-1-2, så

den rette indsats sendes til ret-

te tid.

Den præhospitale indsats har gennemgået en markant udvikling og kvalifice-

ring gennem de seneste 10-15 år. Det gælder dels i forhold til de forskellige

former for hjælp, der kan sendes til borgeren, dels i forhold til mulighederne

for behandling af borgeren på stedet og inden ankomst til sygehuset. Regio-

nerne har siden 2011 arbejdet systematisk på at forbedre kvaliteten i indsatsen,

bl.a. ved at indføre redskaber som Dansk Indeks og Den Danske Kvalitetsmo-

del. Derudover er der et samarbejde på tværs af regionerne med hensyn til ud-

vikling og videndeling. Bl.a. har regionerne i 2013 sat fokus på at få etableret

kvalitetsmål.

Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at borgerne i overvejende grad

modtager præhospital hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke er tilstrækkelig ind-

sigt i, om borgeren får den rette hjælp. Visitationen, der er retningsgivende for,

hvilken hjælp der sendes, har væsentlige mangler i forhold til at efterleve fæl-

les regionale retningslinjer og regionernes egne kvalitetsparametre. Regioner-

ne har endvidere ingen operationaliserede mål for effekten af den præhospita-

le indsats, så det er klart, om regionerne faktisk opnår den ønskede effekt. Re-

gionerne fastlægger selv kravene til, hvordan og i hvilket omfang de vurderer

kvaliteten af hjælpen. Dermed er det vanskeligt at sammenligne på tværs af re-

gionerne, hvilket gør det uklart, dels om regionerne yder en ensartet, høj faglig

kvalitet, dels om borgere i tilsvarende situationer på tværs af regionerne får en

ensartet behandling.

Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen

med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare mi-

nimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har til-

strækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mu-

lige omkostninger.

Rigsrevisionen finder, at regionerne gennem udbud af de præhospitale ydelser

forsøger at minimere omkostningerne, men at markedet for den præhospitale

indsats er begrænset. Der er dog potentiale for, at flere regioner kan øge gen-

nemsigtigheden omkring deres omkostninger til den præhospitale indsats og

fortsat kan arbejde med at minimere omkostningerne. Rigsrevisionen anbefaler,

at regionerne i højere grad efterprøver forskellige alternativer, fx brug af kon-

trolbud, til at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats.

Den Danske Kvalitetsmodel

er et tværgående kvalitetsud-

viklingssystem, der er indført i

sundhedssystemet, herunder i

en særlig version på det præ-

hospitale område.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sy-

gehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv,

forbedre helbredsudsigter, formindske smerte og andre symptomer, afkorte det samlede syg-

domsforløb, yde omsorg og skabe tryghed.

Den præhospitale indsats (herefter indsatsen) er et område, der har gennemgået en markant

udvikling og kvalificering gennem de seneste 10-15 år. Tidligere havde indsatsen primært fo-

kus på at få hentet den akut syge eller tilskadekomne hurtigt ind til behandling på sygehuset.

I dag påbegyndes en avanceret behandling i mange tilfælde allerede på skadestedet og un-

der transporten til sygehuset. Dette skyldes både, at ambulancepersonalets faglige kompe-

tencer de senere år er blevet styrket, og at der er kommet nye behandlingsmuligheder. En-

delig har regionerne indført hjælp, der supplerer ambulancerne, fx akutbiler, akutlægebiler,

akutlægehelikoptere mv., der alle kan bidrage med avancerede sundhedsfaglige kompeten-

cer på skadestedet.

7. Regionerne overtog det præhospitale område fra amterne i 2007. Fra 2010 havde alle re-

gioner gennemført deres første ambulanceudbud og havde etableret regionale kontrakter

for ambulancekørslen. Regionerne bruger samlet set ca. 2,1 mia. kr. årligt på indsatsen. Der-

udover er der blevet tildelt statslige puljemidler til at styrke indsatsen i geografiske yderom-

råder, hvor hjælpen kan være lang tid om at nå frem.

8. Tidligere var det politiet, der vurderede, hvilken indsats der var brug for ved 1-1-2-opkald

med sundhedsfaglige indhold. Fra maj 2011 er det i alle regioner visitatorer med en sund-

hedsfaglig baggrund, der på de regionale AMK-vagtcentraler vurderer, hvilken indsats der er

behov for at yde. Denne ændring betyder, at borgere, der ringer 1-1-2, hurtigere modtages

og visiteres i den enkelte regions sundhedsvæsen. Borgere har således fået en mere direk-

te adgang til sundhedsvæsenet. Regionerne har oplyst, at det, at sundhedsvæsenet møder

borgerne tidligere, er med til at sikre en mere korrekt og rettidig indsats. Regionernes AMK-

vagtcentraler modtager samlet ca. 320.000 1-1-2-opkald årligt.

Når en borger ringer 1-1-2, vil der, jf. figur 1, først etableres kontakt til en af politiets alarm-

centraler. Når henvendelsen er stedfæstet, og politiet vurderer, at den omfatter en sundheds-

faglig problemstilling, viderestilles opkaldet til regionens sundhedsfaglige visitator på AMK-

vagtcentralen, hvorved indsatsen påbegyndes. Den sundhedsfaglige visitator skal herefter

sikre, at der sendes en hjælp, som er afpasset til situationen, så de mest akutte tilfælde får

den hurtigste og højst kvalificerede hjælp. Indsatsen slutter, når borgeren ankommer til akut-

modtagelsen, eller hvis behandlingen afsluttes på stedet.

Akutbiler og akutlægebiler

er udrykningskøretøjer, der

kan sendes sammen med en

ambulance, og som bringer

henholdsvis en ambulancered-

der eller en læge med erfaring

i præhospital indsats frem til

borgeren, der er akut syg eller

tilskadekommen. Bilerne kan

ikke transportere patienter.

AMK-vagtcentral

(Akut Medi-

cinsk Koordination-vagtcen-

tral) modtager alle 1-1-2-op-

kald, som omhandler akut syg-

dom og tilskadekomst. Ligele-

des varetages opkald fra bl.a.

almen praksis og lægevagt.

AMK-vagtcentralen vurderer

opgavens hastegrad og beslut-

ter, hvilken præhospital hjælp

der skal sendes.

Sundhedsfaglig visitator

Fra maj 2011 fik alle regioner

sundhedsfaglige visitatorer i

deres AMK-vagtcentral. Alle

1-1-2 opkald bliver således i

dag viderestillet til en syge-

plejerske eller en ambulance-

redder med særlige kompe-

tencer, som vurderer, hvilken

hjælp der skal sendes, samti-

dig med, at vedkommende gi-

ver indringer råd og vejledning,

ind til hjælpen er fremme.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INDLEDNING

Figur 1. Den præhospitale indsats

Behandling afsluttes

på stedet

Ambulancens

responstid

Ulykke eller

akut sygdom opstår

Ambulance

og supplerende

beredskab sendes

Hjælpen er fremme,

og der behandles

på stedet

Politiets alarmcentral

via 1-1-2

AMK-vagtcentralen

visiterer og disponerer

Eventuelt transport til

hospital

Ankomst til

akutmodtagelse

9. De 5 regioner har tilrettelagt hver deres indsats, men der er imellem regionerne udarbej-

det retningslinjer for rekvirering af ambulancer fra en anden region end den, der modtager et

1-1-2-opkald om en syg eller tilskadekommen borger. Vurderingen af, om det er relevant at

anmode en anden region om hjælp til akutte opgaver, foretages af den opgaveansvarlige

AMK-vagtcentral ud fra den konkrete situation. I denne vurdering spiller det ind, hvor meget

tid der kan spares ved at benytte en anden regions ambulance, og det spiller særligt ind, om

tiden er afgørende for den pågældende borgers helbredsudsigter.

Rammerne for den præhospitale indsats

10. Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 rapporten ”Styrket akutberedskab – planlægningsgrund-

lag for det regionale sundhedsvæsen” (herefter Akutrapporten), som blev rammesættende

for udviklingen af indsatsen. Akutrapporten indeholdt en række anbefalinger til, hvordan re-

gionerne fremadrettet kunne tilrettelægge kvalificeret og hurtig behandling samt transport ved

akut opstået sygdom eller tilskadekomst.

11. De enkelte regioner har siden arbejdet på at gøre indsatsen ensartet og har som et mid-

del hertil fx i 2011 indført sundhedsfaglig visitation i AMK-vagtcentralen. Herudover har re-

gionerne styrket beredskabet og indsat fx akutbiler og akutlægebiler, der fungerer som sup-

plement til de almindelige ambulancer, jf. boks 1. Alle regioner har i forskelligt omfang eta-

bleret en række ordninger med frivillige nødbehandlere, der kan yde førstehjælp i tilfælde,

hvor det kan være vanskeligt at få indsatsen hurtigt frem. Alle regioner er tilknyttet en for-

søgsordning med akutlægehelikoptere, som fra 2014 er gjort permanent.

BOKS 1. BEREDSKABET

Beredskabet er en samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det perso-

nale og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Beredska-

bet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer og et supplerende beredskab af fx akutbiler og

akutlægebiler. Hverken akutbiler eller akutlægebiler kan transportere patienter. En akutbil kan fx væ-

re bemandet med en paramediciner, som er en ambulancebehandler, der gennem erfaring og uddan-

nelse har opnået særlige kompetencer. En akutlægebil er bl.a. bemandet med en læge med særlige

kompetencer på akutområdet – typisk inden for anæstesi.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INDLEDNING

Foto: Region Midtjylland, Ole Mortensen

12. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale

omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet 1-1-2.

13. I 2009 blev der nedsat et akutudvalg, som skulle vurdere og kortlægge behovet for at ud-

vide og organisere kapaciteten i beredskabet. Akutudvalget vurderede i 2010, at målsætnin-

gen om højst 15 minutters responstid, bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A-

kørsler. Udvalget vurderede, at infrastruktur, befolkningstæthed og forskellige geografiske

forhold som små øer uden landforbindelse mv. betyder, at det ikke er realistisk at sikre alle

dele af landet helt samme tidsmæssige dækning. I Akutudvalgets statusrapport ”Kortlægning

af behov for flere akutbiler og akutlægebiler” fra 2012 fremgik det, at udvalget vurderede, at

der på trods af en stor variation i regionernes organisering af indsatsen overordnet set var en

tilfredsstillende dækning i forhold til responstid på det præhospitale område.

Hver region skal fastlægge egne mål for ambulanceberedskabets responstider og er forplig-

tet til at følge med i, om de faktiske responstider lever op til de fastlagte mål, jf. bekendtgø-

relse nr. 1150 af 9. december 2011, § 19, stk. 3.

14. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sætter med Akutrapporten og Akutudvalgets ar-

bejde de overordnede linjer for udviklingen i regionernes præhospitale indsats. Ifølge sund-

hedslovens § 210 skal regioner og kommuner selv planlægge og gennemføre foranstaltnin-

ger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastro-

fer, herunder krigshandlinger. Regionerne tilrettelægger derfor både organiseringen, indhol-

det og omfanget af det samlede sundhedsberedskab og den præhospitale indsats.

Ved

responstid

forstås den

tid, der går, fra AMK-vagtcen-

tralen modtager et opkald til

disponering, til første ambu-

lance/beredskab er fremme

hos borgeren.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INDLEDNING

15. For et flertal af regionerne er indsatsen placeret i en selvstændig driftsorganisation eller

specialenhed med egen præhospital ledelse. Regionernes indsats beskrives i regionernes

præhospitale planer. Regionsrådet er forpligtet til én gang i hver valgperiode at udarbejde en

plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Regionsrådet skal forud for pla-

nens vedtagelse indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens rådgivning

indeholder fx konkrete forslag til faktuelle rettelser, sproglige formuleringer og anmodninger

om konkretisering af målsætninger. Sundhedsstyrelsen følger regionernes indsats i årsrap-

porter og på kontaktkredsmøder, der holdes mellem Sundhedsstyrelsen, regioner og kom-

muner ca. 2 gange årligt. Sundhedsstyrelsen er desuden i dialog med regionerne, hvis regio-

nerne indfører ny praksis i indsatsen, fx i brugen af akutlæger og sygeplejersker.

Formål, afgrænsning og metode

16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grund-

lag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og

til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgen-

de spørgsmål:



Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfag-

lig vurdering får den rette hjælp til rette tid?

Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige om-

kostninger?

17. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2010-2013, idet det først er fra 2010, at alle re-

gionerne har fået egne aftaler med leverandører af den præhospitale indsats. Før regioner-

nes egne aftaler trådte i kraft, videreførte de amternes aftaler. Desuden har regionerne ikke

data om fx aktiviteter og omkostninger fra perioden før 2010. Hvor det er relevant og muligt,

inddrager vi oplysninger eller data, som rækker længere tilbage end den angivne tidsperiode.

18. Undersøgelsen tager afsæt i hver enkelt regions plan for det præhospitale område. Det

betyder fx, at vi vurderer hjælp til ”rette tid” i forhold til regionernes egne mål for responstid.

I forhold til ”rette hjælp” tager vi fx afsæt i regionernes opfølgning på, hvordan de anvender

Dansk Indeks. Dansk Indeks er et beslutningsstøtteværktøj, som den sundhedsfaglige visi-

tator i dag bruger til at vurdere, hvilken hjælp der sendes fra AMK-vagtcentralen. Dansk In-

deks er oversat fra Norsk Indeks for Medicinsk Nødhjælp, version 3, og tilpasset med hen-

syn til sprog, sundhedsfaglig praksis og danske forhold. Dansk Indeks er ikke baseret på en-

degyldig evidens, men på den bedst tilgængelige viden opnået gennem erfaringer. Systemet

har været anvendt i Norge siden 1994, men er forholdsvist nyt i Danmark, hvor det er blevet

anvendt siden 2011.

19. Regionernes indsats er en del af det samlede akutsystem, der bl.a. omfatter sygehuse-

nes akutmodtagelser og vagtlægeordningen. Undersøgelsen afgrænser sig fra at inddrage

de dele af akutsystemet, der ligger uden for den præhospitale indsats.

20. Den præhospitale indsats indgår i regionernes samlede sundhedsberedskab ved større

ulykker og andre beredskabshændelser såsom krigshandlinger eller katastrofer forårsaget

af vejret, terror mv. Undersøgelsen inddrager ikke, hvordan indsatsen udvides og fungerer i

disse situationer.

21. Akutlægehelikoptere har på forsøgsbasis været en del af regionernes indsats. Det er på

baggrund af en evaluering af forsøgsordningen blevet besluttet at etablere en national akut-

lægehelikopterordning fra 2014. Undersøgelsen inddrager ikke forsøgsordningen, ligesom

beslutninger og forberedelser til den permanente nationale helikopterordning ikke indgår i un-

dersøgelsen. Derudover er de dele af regionernes indsatser, som beror på frivillige nødbe-

handlere, ikke inddraget.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INDLEDNING

22. Undersøgelsen bygger primært på oplysninger fra regionerne, Danske Regioner, Mini-

steriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Fra regionerne drejer det sig

om udbuds- og kontraktmateriale, samarbejdsaftaler, notater, rapporter, kvalitetskontroller,

aktivitetsoversigter mv. Fra ministeriet drejer det sig om Akutrapporten og Akutudvalgets rap-

porter, Sundhedsstyrelsens rådgivning af regionerne samt supplerende redegørelser.

23. Vi har i undersøgelsen benyttet et udsnit af det materiale, som er udarbejdet i forbindel-

se med regionernes arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på det præhospitale

område. Det præhospitale område er fra 2011 blevet omfattet af DDKM, og de krav IKAS stil-

ler til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Alle regioners præhospitale organisationer er ble-

vet akkrediteret i perioden juni-december 2012 og følger således i dag et sæt fælles stan-

darder i DDKM. Regionerne har dermed i en kort periode arbejdet systematisk med at kvali-

tetssikre den samlede indsats. Formålet med DDKM er vist i boks 2.

Det er

IKAS

(Institut for Kva-

litet og Akkreditering i Sund-

hedsvæsenet), som koordine-

rer udviklingen af DDKM.

Akkreditering

betyder kvali-

tetsvurdering, hvor et aner-

kendt organ vurderer, om en

aktivitet, ydelse eller institution

lever op til et sæt fælles stan-

darder. DDKM for det præho-

spitale område omfatter 53 ak-

krediteringsstandarder inden

for 20 temaer.

BOKS 2. FORMÅLET MED DDKM I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Formålet med DDKM er, at modellen som et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem skal

medvirke til:



en kontinuerlig forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet

en ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser

sammenhæng i patientforløb

gennemsigtighed og synliggørelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet.

24. Regionerne har som led i arbejdet med DDKM fx udført audits, som indgår i undersøgel-

sen. Flere af de data, der er brugt som eksempler på regionernes audits, findes fra 2012 og

frem. I undersøgelsen vurderer vi hverken DDKM som samlet metode i kvalitetsarbejdet el-

ler de forhold, som ligger til grund for regionernes akkreditering. Vi benytter udelukkende ek-

sempler på regionernes audits til at belyse, hvordan regionerne følger op på kvaliteten inden

for udvalgte områder i den præhospitale indsats. Vi gennemgår således regionernes audits,

der består af, at regionerne mindst 2 gange årligt kvalitetskontrollerer 20 sundhedsfaglige vi-

sitationer i forhold til at vurdere, om der gives den rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2. I

forhold til regionernes mulighed for at følge op på mål for indsatsen gennemgår vi regioner-

nes audits, der består af mindst 2 årlige kvalitetskontroller af 190 ambulancepatientjournaler.

25. I undersøgelsen vurderer vi, om LEON-princippet bliver indfriet, når det gælder fokus på

både kvalitet og økonomi i regionernes tilrettelæggelse af indsatsen. Vi vurderer således i

kap. III, om regionerne har en viden om, at den hjælp, der sendes til borgeren, er den rette.

Endvidere vurderer vi i kap. IV, om regionerne forsøger at tilrettelægge indsatsen til lavest

mulige omkostninger.

26. Vi har holdt møder med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen,

Danske Regioner og regionernes præhospitale organisationer. Vi har besøgt AMK-vagtcen-

traler, akutlægebiler mv., hvilket har givet en indsigt i, hvordan indsatsen er tilrettelagt og fun-

gerer i praksis.

27. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og re-

gionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

28. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Audit

er en metode til kvalitets-

vurdering i sundhedsvæsenet,

hvor kvaliteten af ydelser vur-

deres på grundlag af konkrete

patientforløb.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

III. Kvalitet i den præhospitale indsats

Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at regionerne sikrer, at borgeren i

overvejende grad får hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Derimod finder Rigs-

revisionen det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har indsigt

i, om den hjælp, som regionerne yder, er den rette.

Regionerne sikrer, at hjælpen i overvejende grad når frem til rette tid, da regionerne

overholder deres mål for ambulanceresponstid for de mest akutte tilfælde. Der er dog

mellem regionerne forskel på, hvor hurtigt hjælpen er fremme. Det kan i høj grad til-

skrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold.

Regionerne benytter Dansk Indeks som støtteværktøj, når de på baggrund af den kon-

krete situation beslutter, hvilken hjælp regionen sender. Støtteværktøjet skal være med

til at sikre, at regionerne yder en ensartet og korrekt visitation af borgere, der ringer

1-1-2. Regionerne afviger imidlertid i en række tilfælde fra Dansk Indeks, men kun Re-

gion Sjælland følger systematisk op på de afvigelser, hvor de sender en indsats af en

lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. Regionernes opfølgning på kvaliteten

af de sundhedsfaglige visitationer viser, at de enkelte visitationer ofte er mangelfulde

i forhold til at leve op til de kvalitetsparametre, som regionerne selv opstiller. Regio-

nerne anvender ikke ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de

sundhedsfaglige visitationer, og stiller ikke ensartede krav til opfyldelsen af indikato-

rerne, når de følger op på kvalitet. Da retningslinjerne for visitation ikke anvendes sy-

stematisk eller efterprøves med en systematisk opfølgning, kan de sundhedsfaglige

visitationer ikke som udgangspunkt siges at være af en ensartet, høj faglig kvalitet. Det

betyder, at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af regionerne.

Regionerne følger ikke systematisk op på, om den samlede præhospitale indsats le-

ver op til formålet, og om borgeren dermed får den rette hjælp. Regionerne har kun i

få tilfælde opstillet mål for effekten af indsatsen, og disse mål er ikke operationalise-

rede, så det er klart, hvilken effekt der ønskes opnået. En forudsætning for at kunne

vurdere effekten af behandlingen er, at borgerens tilstand og behandling er dokumen-

teret i en ambulancepatientjournal. Det er imidlertid langt fra i alle tilfælde, at der fin-

des en korrekt udfyldt journal.

Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med

regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstan-

darder for kvalitet og effekt af indsatsen. Rigsrevisionen finder det i den forbindelse po-

sitivt, at regionerne i 2013 har sat et arbejde i gang med at etablere kvalitetsmål med

tilhørende indikatorer, som de forventer at implementere i 2014.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2

29. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Regionerne har ikke en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitatio-

ner. Antallet af indikatorer, som regionerne måler på, svinger fra 4 til 22. Kravene til, hvor

meget en indikator skal være opfyldt, for at der er tale om god kvalitet, svinger fra 80 %

til 100 %. Det betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget forskelligt

og derfor kan have forskellige opfattelser af, hvornår der er behov for at iværksætte hand-

linger til at rette op på kvaliteten.

Regionerne afviger i en række tilfælde fra Dansk Indeks. Flere regioner dokumenterer,

når de afviger fra Dansk Indeks, men kun Region Sjælland følger systematisk op, når der

er sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår.

Regionernes egne audits viser, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er mangel-

fuld, og at der mellem regionerne er forskel på, om de giver korrekt sundhedsfaglig råd-

givning. Region Syddanmark gav ved en audit korrekt rådgivning i 38 % af de sundheds-

faglige visitationer, hvor Region Sjælland ved en audit havde en andel på 100 %. Adres-

sen på den borger, der har behov for en ambulance, bliver heller ikke altid valideret. Re-

gion Midtjylland validerede ved en audit adressen i 29 % af tilfældene, hvor Region Syd-

danmark ved en audit gjorde det i 95 % af tilfældene.



Fælles retningslinjer for den sundhedsfaglige visitation

30. Sundhedsstyrelsen og Akutudvalget forventer, at der vil være både faglige og økonomi-

ske gevinster af sundhedsfaglig visitation af 1-1-2-opkald, fordi visitationen ideelt set sikrer,

at den præhospitale hjælp, der sendes til en borger, i høj grad målrettes den konkrete syg-

dom eller tilskadekomst. Siden maj 2011 har alle regioner gennemført sundhedsfaglig visi-

tation af 1-1-2-opkald.

31. Den sundhedsfaglige visitation skal foretages systematisk og bør være baseret på na-

tionale faglige anbefalinger for at sikre, at der i og på tværs af de enkelte regioner er en ens-

artet visitation, og at den enkelte borger modtager den relevante sundhedsfaglige rådgivning.

Regionerne har oplyst, at de sikrer dette ved at anvende Dansk Indeks i visitationen. Dansk

Indeks opstiller forskellige kategorier af hjælp, jf. boks 3, og når indekset benyttes korrekt,

vil det være ens i alle regioner, hvilke kategorier af hjælp, der sendes til borgere i tilsvaren-

de situationer.

BOKS 3. KATEGORIER AF HJÆLP I DANSK INDEKS

A-kørsel:

Ambulancekørsel med udrykning og supplerende beredskab med den højest specialisere-

de hjælp, som er forbeholdt de mest syge og tilskadekomne borgere.

B-kørsel:

Ambulancekørsel, der haster, men som ikke er forbundet med akut fare for liv eller førlig-

hed for borgeren.

C-kørsel:

Ambulancekørsel, hvor der er behov for observation eller fortsat behandling. I modsætning

til de akutte ambulancekørsler kan disse planlægges i samspil med andre kørsler af samme type, hvor-

med resurserne anvendes bedst muligt.

D-kørsel:

Patienttransporter, der ikke kræver overvågning eller behandling. Fx planlagt liggende be-

fordring, hvor borgere fx flyttes fra et sygehus til et andet.

Dansk Indeks’ forslag kan også være, at der ikke sendes en ambulance, men at borgeren fx søger

egen læge.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer

32. Regionerne udfører i regi af DDKM audits af de sundhedsfaglige visitationer, hvor opta-

gelser af samtaler mellem den sundhedsfaglige visitator og borgere, der har ringet 1-1-2, sy-

stematisk gennemgås ud fra en tjekliste. DDKM sætter rammen for, hvilke procedurer regio-

nerne skal udføre, hvis de ønsker at have en høj faglig kvalitet i deres indsats. DDKM stiller

krav om, at regionerne gennemfører mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundheds-

faglige visitationer udtages til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionen har en høj fag-

lig kvalitet. Regionerne har oplyst, at de i andre sammenhænge vurderer, at en stikprøve på

20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en population. Det fremgår gene-

relt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internationale erfaringer viser, at en

stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en po-

pulation.

33. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes audits på den sundhedsfaglige visitation for

perioden 2012-2013. 4 regioner har efter implementering af DDKM gennemført mindst 2 au-

dits. Region Hovedstaden har i perioden kun udført 1 audit, hvor 20 visitationer er udvalgt

tilfældigt ud fra den samlede mængde visitationer.

34. Regionerne har hver for sig fastlagt de indikatorer, som regionerne måler de sundheds-

faglige visitationer på, og har opsat krav til målopfyldelse. Regionerne har derfor ikke den

samme opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, jf. tabel 1.

Tabel 1. Indikatorer og krav til målopfyldelse

Antal indikatorer

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Regionerne.

Krav til målopfyldelse

Ingen

90-100

Det fremgår af tabel 1, at Region Nordjylland har 4 indikatorer, hvorimod Region Midtjylland

har 22 indikatorer til at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation på. Det varierer så-

ledes, hvor mange indikatorer regionerne har og derfor også, hvad der bliver målt på i for-

bindelse med regionernes opfølgning på visitationerne. Det varierer ligeledes, hvilken mål-

opfyldelse der skal være på de enkelte indikatorer, før regionerne vurderer, at kvaliteten af

de sundhedsfaglige visitationer er tilfredsstillende. Tabellen viser, at Region Midtjylland har

et krav til målopfyldelse på 80 %, hvor Region Nordjylland benytter et interval på 90-100 %.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har ikke angivet et specifikt krav til målopfyl-

delsen.

35. Rigsrevisionen finder, at kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation som udgangspunkt

bør være ens på tværs af regionerne, idet regionerne anvender Dansk Indeks som støtte-

værktøj for at sikre en systematisk og ensartet visitation. Variationen i antallet af indikatorer

og målopfyldelseskrav betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget for-

skelligt og dermed også kan have forskellige vurderinger af, hvornår et problem er stort nok

til, at der iværksættes en kvalitetsforbedring. Én region vil således vurdere, at et problem bør

indgå i handleplaner, mens det ikke vil være tilfældet i en anden region. Det vil fremadrettet

kunne medføre, at den sundhedsfaglige visitation ikke har karakter af at være ensartet på

tværs af regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

36. Regionerne har oplyst, at en ensartet, høj faglig kvalitet i deres indsats bliver sikret ved, at

de bruger Dansk Indeks og har indført sundhedsfaglig visitation, hvor der sidder en sund-

hedsfaglig medarbejder, og tager imod opkald fra borgerne og giver rådgivning. Endvidere er

Dansk Indeks baseret på den bedste tilgængelige viden på området. Rigsrevisionen har der-

for vurderet regionernes brug af Dansk Indeks og kvaliteten af den sundhedsfaglige rådgiv-

ning. Desuden har Rigsrevisionen også inddraget validering af borgerens adresse, da det er

væsentligt, at den sundhedsfaglige visitator bidrager til at sikre, at hjælpen kommer frem til

rette adresse.

Brug af Dansk Indeks

37. Rigsrevisionen finder, at Dansk Indeks er et væsentligt kvalitetsparameter i visitationen,

da indekset understøtter visitatoren i at kunne indhente relevante oplysninger og på baggrund

af disse oplysninger foreslår, hvilken hjælp visitatoren skal sende.

Når visitatoren modtager et opkald, skal Dansk Indeks aktiveres, hvorefter et startkort viser

sig på visitatorens skærm. Startkortet i sin fulde form er især relevant, hvis det er en pårøren-

de eller forbipasserende, som foretager 1-1-2-opkaldet. Ved at følge anvisningerne på Dansk

Indeks’ startkort sikres det, at den sundhedsfaglige visitator får spurgt ind til vigtige faktorer,

fx bevidsthedsstatus og vejrtrækningsbesvær. Den sundhedsfaglige visitator opnår dermed

hurtigt den information, der er nødvendig for en optimal håndtering af henvendelsen. Hvis det

er den syge eller tilskadekomne selv, der ringer 1-1-2, vil det være muligt – på baggrund af

oplysningerne – at gå direkte til det relevante opslag i Dansk Indeks, hvorved startkortet an-

vendes indirekte. Tabel 2 viser den andel af visitationerne, regionerne har udtrukket til audit,

der tager udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort.

Tabel 2. Visitationer, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort, i perioden

2012-2013

1. audit

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2. audit

3. audit

75 %

100 %

88 %

80 %

87 %

90 %

100 %

Regionen har ikke udført audits.

Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågælden-

de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM.

Region Syddanmarks 2. audit måler ikke på andelen af visitationer, der tager udgangs-

punkt i Dansk Indeks’ startkort.

Kilde: Regionerne.

Det fremgår af tabel 2, at alle Region Sjællands visitationer ved 2. og 3. audit tog udgangs-

punkt i Dansk Indeks’ startkort, ligesom det også er tilfældet for 2. og 3. audit i Region Nord-

jylland og 3. audit i Region Midtjylland. Region Syddanmarks visitationer tog ved 1. audit ud-

gangspunkt i Dansk Indeks’ startkort i 88 % af tilfældene. Regionens 2. audit målte ikke på,

om visitationerne tog udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort, og regionen har ikke gennem-

ført en audit i 2013.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Region Hovedstadens visitationer tog ved 1. audit udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort i

75 % af tilfældene. Regionen har efterfølgende ikke gennemført audit efter samme model

som de øvrige regioner. Ifølge regionen stiller DDKM ikke krav om, hvilken type audit regio-

nen skal gennemføre. Regionen har derfor i stedet gennemført kompetenceudvikling med

den enkelte sundhedsfaglige visitator, hvor visitatorens præstation bliver vurderet. Region

Hovedstaden har dermed ikke en opfølgning på de sundhedsfaglige visitationer som de øv-

rige regioner, hvor resultaterne af visitatorens præstation på væsentlige kvalitetsparametre

er synlige. Regionen vurderer, at fokus på kompetenceudvikling er vigtigere for kvaliteten af

de sundhedsfaglige visitationer frem for den type audits, som de øvrige regioner gennemfø-

rer.

Rigsrevision kan konstatere, at regionen ikke er alene om at have fokus på kompetenceud-

vikling, idet de andre regioner også har fokus på dette ud over arbejdet med audits.

Disponering

er den resurse-

mæssige tildeling af hjælp, der

kommer af den sundhedsfag-

lige visitation. Der kan fx di-

sponeres en ambulance eller

en akutlægebil.

38. Rigsrevisionens undersøgelse har også vist, at regionerne ikke altid følger Dansk Indeks’

forslag til, hvilken hjælp der bør sendes i den konkrete situation, dvs. disponeringen af ind-

satsen. Regionerne har oplyst, at årsagen er, at indekset ikke kan tage højde for alle situa-

tioner. Desuden vil det altid være den sundhedsfaglige visitators vurdering i hvert enkelt til-

fælde, hvilken sundhedsfaglig indsats der er behov for. Endelig foregår indhentningen af in-

formation og vurderingen af, hvilken indsats der skal sendes, under tidspres og under med-

virken fra borgeren, som måske kan have vanskeligt ved at vurdere situationen og foretage

en korrekt beskrivelse.

39. I Region Midtjylland kan visitatoren kun afvige fra Dansk Indeks’ forslag til disponering,

hvis visitatoren vurderer, at der skal sendes en indsats af en højere kategori, end den Dansk

Indeks foreslår. I de andre regioner kan visitatoren også sende en indsats, der er af en la-

vere kategori. Det kan fx være, at visitatoren sender en ambulance som en B-kørsel frem for

en A-kørsel, fordi visitatoren på baggrund af erfaring vurderer, at det er et mere passende

niveau i den konkrete situation.

Region Hovedstaden og Region Midtjylland følger alene op på, om afvigelserne fra Dansk In-

deks er dokumenterede. Region Sjælland foretager en systematisk kontrol af de visitationer,

hvor visitatoren har sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end Dansk Indeks foreslog

i situationen.

40. Rigsrevisionen finder det naturligt, at der vil forekomme afvigelser fra Dansk Indeks, da

netop de sundhedsfaglige visitatorers erfaring også spiller ind. For at kunne vurdere, om det

i disse tilfælde var korrekt at afvige fra Dansk Indeks, er det vigtigt, at alle regioner fremad-

rettet kontrollerer årsagerne til afvigelser fra Dansk Indeks, herunder om afvigelserne fra

Dansk Indeks er korrekte eller ej. Dansk Indeks revideres tværregionalt, men de overordne-

de kriterier i indekset kan kun ændres, hvis alle regioner er enige, og de ændres på baggrund

af de erfaringer, som regionerne løbende får. Det vil derfor være naturligt, at regionerne i den

forbindelse har fokus på, hvorfor de afviger fra Dansk Indeks, hvordan og i hvilket omfang in-

dekset anvendes hensigtsmæssigt, og om der er behov for, at det tilpasses. Dette skal sik-

re, at beslutningsstøtteværktøjet understøtter en systematisk og ensartet indsats inden for og

på tværs af regionerne.

Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland har oplyst, at de siden ju-

ni 2011 har gennemført et registerbaseret forskningsprojekt, der har til formål at undersøge,

om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp. Projektet afsluttes primo 2014. De første

resultater tyder allerede nu på, at Dansk Indeks er et godt værktøj til at foretage den risiko-

vurdering, som en hastegradsvurdering er i forhold til at sikre akut syge og tilskadekomne

den rette hjælp.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Korrekt sundhedsfaglig rådgivning

41. Ifølge regionerne er den sundhedsfaglige rådgivning et vigtigt kvalitetsparameter i indsat-

sen, fordi den sundhedsfaglige visitator bl.a. skal rådgive borgeren om, hvad han eller hun

kan gøre for at sikre de bedste betingelser, indtil hjælpen er fremme. En sundhedsfaglig råd-

givning kan også være, hvordan borgeren skal afvente og fx opsøge egen læge, hvis der ik-

ke vurderes at være behov for at sende præhospital hjælp. Tabel 3 viser regionernes resul-

tater i forhold til at give en korrekt sundhedsfaglig rådgivning.

Tabel 3. Korrekt sundhedsfaglig rådgivning givet i perioden 2012-2013

1. audit

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2. audit

3. audit

80 %

100 %

94 %

53 %

54 %

100 %

38 %

67 %

60 %

58 %

50 %

Regionen har ikke udført audits.

Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågælden-

de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM.

Kilde: Regionerne.

Det fremgår af tabel 3, at der er stor forskel på regionernes vurdering af, om de gav korrekt

sundhedsfaglig rådgivning. Region Sjælland er den eneste region, der vurderer, at de gav

korrekt sundhedsfaglige rådgivning i 100 % af visitationerne. Region Syddanmark gav korrekt

rådgivning i 38 % af visitationerne ved 1. audit, men fik rettet op ved 2. audit, hvor andelen

var på 94 %. Region Midtjylland gav korrekt rådgivning i 67 % af tilfældene ved 1. audit, i 53 %

af tilfældene ved 2. audit og i 58 % af tilfældene ved 3. audit. Region Nordjylland gav korrekt

rådgivning i 60 % af tilfældene ved 1. audit, en andel der faldt til 54 % ved 2. audit og til 50 %

ved 3. audit. Region Hovedstaden gav korrekt rådgivning i 80 % af de sundhedsfaglige visi-

tationer ved 1. audit.

Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at flere af regionerne ikke har en høje-

re andel, hvor de giver korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Regionerne har dermed en stor

udfordring med at sikre, at rådgivningen er korrekt og forståelig.

42. Region Midtjylland har oplyst, at indikatoren vil være opfyldt, når visitatoren giver de råd

– og kun de råd – Dansk Indeks angiver. Det er regionens vurdering, at det ikke nødvendig-

vis er udtryk for en mangelfuld rådgivning, når indikatoren slår ud som ikke opfyldt. Det kan

i stedet betyde, at der er behov for tilpasning og udbygning af rådgivningsdelen i Dansk In-

deks.

Region Nordjylland har oplyst, at sammenligningen efter deres vurdering ikke giver mening,

idet det er forskellige patientgrupper, der er udført audit på i 1., 2. og 3. audit. Både Region

Nordjylland og Region Midtjylland peger på, at det mere er udviklingen, der er i fokus, end

resultatet af den enkelte audit. Region Hovedstaden og Region Nordjylland har generelt op-

lyst, at de finder det problematisk, at vurderingen af regionernes sundhedsfaglige visitatio-

ner bygger på et statistisk set meget spinkelt grundlag.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

43. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er DDKM, der fastsætter kravet om, at regionerne

skal gennemføre mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundhedsfaglige visitationer

tages ud til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionerne har en høj faglig kvalitet i de-

res sundhedsfaglige visitationer. Regionerne har i andre sammenhænge oplyst, at de vurde-

rer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en popu-

lation. Det fremgår generelt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internatio-

nale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige

kvalitetsproblemer i en population. Hvis regionerne vurderer, at en audit af denne størrelse

ikke er repræsentativ, så anbefaler Rigsrevisionen, at regionerne tager initiativ til, at der bli-

ver fastlagt en audit, som de finder vil udgøre et repræsentativt grundlag.

Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at både resultatet af den enkelte audit og udvik-

lingen er væsentlige parametre til at vurdere kvaliteten og til at identificere områder, hvor der

er behov for at forbedre kvaliteten. Eksempler på mangelfuld sundhedsfaglig rådgivning frem-

går af boks 4.

BOKS 4. EKSEMPLER PÅ MANGELFULD SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNING FRA REGION

NORDJYLLAND



En patient bliver ikke vejledt i, at hun skal op at sidde, da der er mistanke om blodprop i hjertet.



En borger, der ringer ind, får ingen vejledning i, hvordan hun skal forholde sig over for patienten,

indtil hjælpen er fremme.



En borger vejledes i at lægge is på et åbent benbrud, hvilket ikke er den korrekte fremgangsmå-

de.

Validering af adresse

44. Hvis visitatoren undlader at validere adressen, betyder det ikke nødvendigvis, at ambu-

lancen kører til en forkert adresse. Det er politiet på vagtcentralen, der er ansvarlig for at sted-

fæste en opgave, men den sundhedsfaglige visitator skal validere adressen ved at spørge

ind til adressen og en mere specifik adresseangivelse som etage, indgang m.m. Tabel 4 vi-

ser regionernes resultater i forhold til at validere adressen.

Tabel 4. Opkald med valideret adresse i perioden 2012-2013

1. audit

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2. audit

3. audit

85 %

75 %

95 %

44 %

80 %

76 %

29 %

53 %

76 %

90 %

Regionen har ikke udført audits.

Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågælden-

de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM.

Region Syddanmarks 1. audit måler ikke på andelen af visitationer, der validerer adres-

sen.

Kilde: Regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Det fremgår af tabel 4, at ingen af regionerne får valideret adresserne i alle de visitationer,

der er udtaget til audit. Region Hovedstaden havde en andel, hvor de fik valideret adressen

på den borger, der havde behov for en ambulance, på 85 % ved 1. audit. Region Sjælland

havde en andel på 75 % ved 2. audit og 76 % ved 3. audit. Region Syddanmark havde en

andel på 95 % ved 2. audit. Region Midtjylland havde en andel på henholdsvis 29 % ved 1.

audit og 44 % ved 2. audit. Andelen steg til 76 % ved 3. audit. Region Nordjylland havde en

andel på 53 % ved 1. audit, men formåede at løfte andelen til henholdsvis 80 % ved 2. au-

dit og 90 % ved 3. audit.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der bliver spurgt ind til adressen, da en række utilsig-

tede hændelser i flere regioner har handlet om adresseforvekslinger, hvor ambulancen er

kørt til en forkert adresse. Det kan få store konsekvenser for patienten, hvis ambulancen og/

eller akutlægebilen kører til en forkert adresse – særligt i de livstruende tilfælde, hvor tiden

er en afgørende faktor. Fx havde ambulancen eller akutlægebilen i 7 % af tilfældene i Re-

gion Hovedstaden i 2011 ikke fået oplyst fuldstændig og korrekt adresse.

Rigsrevisionen kan dog konstatere, at politiets opgave med at stedfæste adressen bliver

nemmere på grund af den teknologiske udvikling. Fx er det muligt at installere en 1-1-2-app

på sin smartphone, som betyder, at når en borger ringer op via appen, vil alarmcentralen

kunne se, hvor borgeren befinder sig.

45. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes brug af Dansk Indeks og korrekt sundheds-

faglig rådgivning har vist, at der er udfordringer med at sammenligne på tværs af regioner-

ne. Årsagen er, at regionerne ikke anvender ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer

kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og ikke stiller ensartede krav til opfyldelsen af

indikatorerne, når de følger op på kvalitet. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at regionerne etab-

lerer en fælles basis for antallet af indikatorer og krav til målopfyldelse, så det bliver muligt

at sammenligne på tværs, om der er en ensartet, høj faglig kvalitet i regionernes indsats.

Ved en

utilsigtet hændelse

forstås en begivenhed, der fo-

rekommer i forbindelse med

behandling af patienter. Utilsig-

tede hændelser omfatter hæn-

delser og fejl, som ikke skyl-

des patientens sygdom, og

som enten skader eller kunne

have skadet patienten.

Hjælp til rette tid – ambulanceresponstider

46. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Regionerne overholder i overvejende grad deres egne responstidsmål og sikrer derved,

at hjælpen når frem til rette tid i de mest akutte tilfælde.

Der er regionale forskelle på, hvor stor en andel af de ambulancer, der sendes som A-

kørsler, der er fremme inden for 15 minutter. I 2012 havde Region Nordjylland en andel

på 89 %, og Region Hovedstaden havde en andel på 96 %.

Forskellen i andelen af ambulancer, der er fremme inden for 15 minutter, kan i høj grad

tilskrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold. De regiona-

le forskelle i responstider bliver mindre, når det supplerende beredskab inkluderes. Det

supplerende beredskab er netop ment til at gøre en tidsmæssig og behandlingsmæssig

forskel i områder med lang ambulanceresponstid og langt til nærmeste behandlingssted.



Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Hjælp fremme inden for 15 minutter

47. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale

omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet 1-1-2. Akutudval-

get vurderede i 2010, at målsætningen bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A-

kørsler.

Foto: Region Sjælland, Præhospitalt Center

Bekendtgørelse nr. 1150 af

9. december 2011, § 19, stk.

”Regionsrådet fastlægger re-

sponstider i hvert beredskabs-

område. Disse responstider

kan suppleres med differentie-

rede responstider. De fastlag-

te responstider offentliggøres,

og regionsrådet følger løben-

de de faktiske responstider”.

48. Det er lovpligtigt for regionsrådene at opstille servicemål for responstider, men der er ik-

ke krav om, hvilke responstidsmål der skal være gældende, eller hvordan responstiden skal

opgøres.

49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flere regioner i forbindelse med responstidsmå-

lene har opdelt regionen i forskellige delområder for på den måde at tage højde for geogra-

fiske udfordringer i forbindelse med at nå specifikke dele af regionen. Dermed er der stor va-

riation i antallet af responstidsmål regionerne imellem, fx har Region Hovedstaden 1 respons-

tidsmål for A-kørsler, hvor Region Sjælland har 30.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i overvejende grad overholder deres

responstidsmål for A-kørsler, som er de kørsler, der haster mest.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Regionernes supplerende beredskab

50. Det er ikke lovpligtigt for regionerne at have supplerende beredskab, men Akutudvalget

anbefaler, at regionerne i yderområder med lange transportafstande supplerer med akutbi-

ler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere. Tabel 5 viser regioners supplerende beredskab.

Tabel 5. Regionernes supplerende beredskab

(Antal)

Akutbiler

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Akutlægebiler

Udrykningslæger

1 AMK-læge.

Kilde: Akutudvalget og regionerne.

Det fremgår af tabel 5, at Region Hovedstaden udelukkende har akutlægebiler i det supple-

rende beredskab. Region Sjælland anvender alene paramedicinerbemandede akutbiler. Re-

gion Sjælland har dog en enkelt læge i sin præhospitale indsats, AMK-lægen, som kan kø-

re ambulancen i møde og dermed fungere som en akutlægebil, hvis det vurderes, at lægen

kan gøre en forskel for den akut syge eller tilskadekomne. Region Syddanmark og Region

Midtjylland har et supplerende beredskab, der omfatter paramedicinerbemandede akutbiler,

akutlægebiler og udrykningslæger. Region Midtjylland har også akutbiler med anæstesisy-

geplejersker. Region Nordjylland benytter sig af akutlægebiler og akutbiler, hvor 5 af bilerne

er bemandet med paramedicinere, og 2 er bemandet med ambulancebehandlere.

51. Den enkelte region vurderer, om og hvilket af det supplerende beredskab, som regionen

råder over, der skal sendes i tilfælde af henholdsvis en A-, B-, C- eller D-kørsel.

Regionernes supplerende beredskab bruges i de tilfælde, hvor det skønnes at gøre en be-

handlingsmæssig og/eller tidsmæssig forskel for borgeren. Det supplerende beredskab kan

i nogle tilfælde være hurtigere fremme ved borgeren end ambulancen og indgår derfor i op-

gørelsen over hjælp fremme inden for 15 minutter. Tabel 6 viser en opgørelse over andelen

af de mest hastende ambulancekørsler (A-kørsler) og supplerende beredskab, der er frem-

me inden for 15 minutter i regionerne.

udrykningslæge

er en

praktiserende læge, der kører

ud til akutte situationer i lokal-

området.

ambulancebehandler

en ambulanceassistent, der

har gennemført en overbyg-

ningen på ambulanceassi-

stentuddannelsen. Ambulan-

cebehandlere bemander – ud

over akutbiler – ambulancer,

da der skal være minimum én

ambulancebehandler i en am-

bulance.

paramediciner

er en am-

bulancebehandler, der har

gennemført videreuddannelse

for at opnå et højere kompe-

tenceniveau.

anæstesisygeplejerske

er en sygeplejerske med spe-

ciale i bedøvelse.

Tabel 6. Hjælp fremme inden for 15 minutter i 2011 og 2012

A-kørsler

i 2011

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Akutudvalget og regionerne.

98 %

93 %

94 %

88 %

A-kørsler og

supplerende

beredskab i 2011

98 %

94 %

95 %

91 %

A-kørsler

i 2012

96 %

93 %

95 %

89 %

A-kørsler og

supplerende

beredskab i 2012

96 %

95 %

94 %

96 %

91 %

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Det fremgår af tabel 6, at Region Hovedstaden havde flest A-kørsler fremme inden for 15 mi-

nutter i 2011 og 2012 med henholdsvis 98 % og 96 %. Region Nordjylland havde færrest

A-kørsler fremme inden for 15 minutter med henholdsvis 88 % og 89 %. Tabellen viser og-

så, at regionerne, med undtagelse af Region Hovedstaden, opnår en større andel af hjælp

fremme inden for 15 minutter, hvis det supplerende beredskab medtages i beregningen.

52. Det er naturligt, at der er forskel i regionernes ambulanceresponstid. Flere af de regio-

ner, der forholdsvist har en lavere andel A-kørsler fremme inden for 15 minutter, har flere

ambulancer til rådighed pr. indbygger. Region Hovedstaden har færrest ambulancer pr. ind-

bygger, men har samtidig den største andel ambulancer fremme inden for 15 minutter. Iføl-

ge regionerne kan dette fx skyldes, at der i Region Hovedstaden bor flere mennesker på et

mindre areal end i fx Region Nordjylland, hvilket gør det nemmere for ambulancerne at nå

den akut syge eller tilskadekomne hurtigt, også når der er taget højde for, at det i byområ-

der tit er sværere at komme frem på grund af trafik.

Mål for den præhospitale indsats

53. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Regionerne har ikke målbare effektmål for indsatsen og kan derfor ikke følge op på effek-

ten af det samlede præhospitale forløb.

Alle regionerne gennemfører i overensstemmelse med DDKM kvalitetskontrol på mindst

380 ambulancepatientjournaler årligt.

Regionernes audits af ambulancepatientjournalerne viser, at hver tredje borger ikke har

en korrekt udfyldt patientjournal, og at væsentlige oplysninger mangler. Den manglende

dokumentation af forløbet i ambulancepatientjournalerne gør det vanskeligt at foretage en

systematisk opfølgning på, om der ydes den rette indsats.

Region Nordjylland fik sendt resultater fra Region Syddanmarks audits på ambulancepa-

tientjournaler, uden at de opdagede det. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse generelt

utilfredsstillende, at regionen ikke kontrollerer modtagne dokumenter fra leverandøren,

så regionen dermed sikrer, dels at dokumenterne er de rette, dels at leverandøren udfø-

rer audits i overensstemmelse med den indgåede kontrakt.

Regionerne satte i 2013 et arbejde i gang med at få etableret fælles kvalitetsmål med til-

hørende indikatorer, som regionerne forventer at implementere i løbet af 2014.



Bekendtgørelse nr. 1150 af

9. december 2011

om plan-

lægning af sundhedsbered-

skabet og det præhospitale

beredskab samt uddannelse

af ambulancepersonale m.v.

Opfølgning på effekten af den præhospitale indsats

54. Kvaliteten af indsatsen er andet og mere end ambulanceresponstid. Det overordnede for-

mål er at redde liv, forbedre helbredsudsigter mv. Regionerne skal i planer beskrive deres

målsætninger for indsatsen, herunder for omfang og kvalitet, og løbende vurdere kvaliteten

af indsatsen. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011, § 14.

55. Regionerne arbejder på at etablere fælles regionale mål for præhospitale aktiviteter og

effekter på delområder, fx specifikke patientgrupper. Regionerne har oplyst, at de behand-

lede et forslag til 11 kvalitetsmål med tilhørende indikatorer i december 2013, som regioner-

ne forventer at implementere som fælles kvalitetsmål i løbet af 2014.

56. Regionernes nuværende indsats er fastlagt på baggrund af begrænset viden om, hvad

der er den mest effektive behandling i forskellige situationer. For at få mere viden om, hvad

”der virker”, finder Rigsrevisionen det vigtigt, at regionerne løbende arbejder med at vurdere

effekten af de forskellige elementer i det præhospitale beredskab. Det kan fx være at vurde-

re effekten af en akutlæges kompetencer over for effekten af en paramediciners kompeten-

cer i forhold til patientens overlevelse ved hjertestop, hjerneblødning mv.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

57. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne generelt ikke arbejder med at sæt-

te mål for effekten af indsatsen. Dermed har regionerne ikke mulighed for at følge op på ef-

fekten af indsatsen. Selv om Sundhedsstyrelsen har anbefalet regionerne, at de operationa-

liserer målsætningerne i de præhospitale planer, har regionerne kun i få tilfælde opstillet mål-

sætninger, der omhandler effekten af indsatsen, som fx ”at give den præhospitale patient den

mest optimale behandling i forhold til patientens tilstand”. En anden målsætninger er at give

rette hjælp. Det er dog ikke angivet, hvad der menes med ”optimal behandling”, ”rette hjælp”

osv. Regionerne har oplyst, at i forhold til visitationer bliver ”rette hjælp” sikret ved, at regio-

nerne benytter Dansk Indeks, og i forhold til behandling i ambulancer og akutbiler/akutlæge-

biler bliver ”rette hjælp” sikret, når behandlingsretningslinjer og retningslinjer for brug af læ-

gemidler mv. følges. Derudover følger regionerne kvaliteten af elementer af indsatsen gen-

nem audits af fx sundhedsfaglige visitationer. I boks 5 er vist et eksempel på Sundhedssty-

relsens rådgivning vedrørende opfølgning.

BOKS 5. EKSEMPEL PÅ RÅDGIVNING VEDRØRENDE OPFØLGNING

Region Sjælland etablerede som den eneste region i 2010 en præhospital struktur, hvor akutlægebi-

ler ikke indgår. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med høring af regionens præhospitale plan ud-

trykt ønske om, at regionen fulgte op på effekterne af denne nye struktur, hvor akutlægebiler ikke ind-

går. Region Sjællands evaluering af den nye præhospitale struktur har haft fokus på fx brugertilfreds-

hedsundersøgelser, der kan måle borgernes tryghed. Som Region Sjælland selv peger på i undersø-

gelsen, kan borgerne imidlertid ikke selv vurdere, om de i situationen har fået den relevante præho-

spitale indsats.

58. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at den sundhedsfaglige visitation ikke altid følger

retningslinjerne i Dansk Indeks og regionens øvrige kvalitetsparametre. Derfor kan Dansk In-

deks som beslutningsstøtteværktøj ikke alene siges at bevirke, at den rette hjælp sendes til

borgeren. Samtidig kan brugen af Dansk Indeks i visitationen ikke sige noget om karakteren

og kvaliteten af den hjælp, der ydes af ambulancen på stedet og undervejs til sygehuset.

Dokumentation af den præhospitale behandling

59. Den behandling, en borger har modtaget præhospitalt, skal være dokumenteret, for at ef-

fekten efterfølgende kan vurderes.

60. Ambulancepatientjournalen giver den bedste indsigt i den behandling, borgeren har fået

præhospitalt, idet borgerens tilstand og behandling bliver dokumenteret i journalen. Ambu-

lancepersonalet har ansvaret for at behandle og udfylde journalen i mødet med den alvorligt

syge eller tilskadekomne borger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen sikrer patientjournalen, at der er et kontinuerligt, sammenhængen-

de patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter. Der-

udover bidrager journalen til, at det sygeplejefaglige personale kan registrere og genfinde re-

levante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tvær-

fagligt.

Region Nordjylland har som den eneste region en elektronisk ambulancepatientjournal, hvor

de øvrige regioner har papirjournaler. Regionerne har oplyst, at der inden for meget kort tid

implementeres elektroniske patientjournaler i ambulancerne i de øvrige 4 regioner.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Krav til omfang af kontroller i patientjournaler

61. Regionerne kvalitetssikrer deres ambulancepatientjournaler ved at gennemføre audits.

For at efterleve DDKM skal hver region årligt gennemføre 2 audits af samlet 380 journaler.

Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har dog stillet krav om au-

dit på 2-5 % af det samlede antal ambulancepatientjournaler i kontrakten med leverandøren.

Region Midtjylland har fx et krav om, at antallet af audits skal omfatte 5 % af alle ambulan-

cekørsler, hvilket svarer til 3.442 journaler. Kravene blev dog stillet, før DDKM var gennem-

ført, og dermed før kravet om audit på 380 journaler årligt. Ingen af de 3 regioner gennem-

fører audit på 2-5 % af de samlede journaler for at have et repræsentativt grundlag.

Alle regioner oplyser, at de anser 380 årlige kontroller for at være tilnærmelsesvist repræsen-

tative for det samlede antal kørsler. Regionerne udfører derfor ikke nødvendigvis yderligere

audits, selv om de har fastlagt andre krav i deres udbud. Rigsrevisionen finder, at regioner-

ne bør sikre, at de krav, der stilles til leverandørerne, bliver overholdt, og at kravet til antal-

let af audits skulle have været justeret, da DDKM blev gennemført.

Kvalitet i ambulancepatientjournalerne

62. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes 2 seneste halvårlige audits på ambulance-

patientjournaler, dvs. audits udført i 2. halvår 2012 og 1. halvår 2013 på i alt mindst 380 jour-

naler i hver region.

Alle regioner har en positiv udvikling fra 1. til 2. audit. Ingen af regionerne opnår en målop-

fyldelse på over 80 %, og Region Syddanmark skiller sig ud ved, at de i 1. audit kun opnår

en målopfyldelse på 60 %.

Regionerne har oplyst, at de forventer, at kvaliteten af den præhospitale ambulancepatient-

journal vil blive bedre, når en elektronisk journal bliver indført i ambulancerne i 2014. Rigs-

revisionen skal bemærke, at Region Nordjyllands auditresultater på ambulancepatientjour-

naler i den forbindelse er interessante, da regionen har en elektronisk ambulancepatient-

journal, men ikke umiddelbart har et andet registreringsmønster end de resterende 4 regio-

ner med papirjournaler.

63. Når der gennemføres en audit af ambulancepatientjournalen, bliver der på tværs af re-

gionerne målt på en række indikatorer, der skal fremgå af ambulancepatientjournalen. Indi-

katorerne er fastlagt i DDKM. Tabel 7 viser en oversigt over regionernes opfyldelse af de en-

kelte indikatorer i ambulancepatientjournalen for de seneste 2 audits i 2012 og 2013. En sam-

let oversigt over alle indikatorer fremgår af bilag 1.

Tabel 7. Regionernes opfyldelse af udvalgte indikatorer i ambulancepatientjournalen

Ikke opfyldt

Patientjournalen er overordnet set korrekt udfyldt.

Der er dokumentation for, at der er igangsat en relevant

behandling på baggrund af vurderingen af patientens til-

stand.

Der er dokumentation for, at der er foretaget en vurde-

ring af vitale værdier ved afslutning af behandlingen.

Der er dokumentation for, at overdragelsen til modtage-

enheden er i overensstemmelse med regionens retnings-

linjer.

Kilde: Regionerne.

33 %

Opfyldt

67 %

11 %

25 %

89 %

75 %

44 %

56 %

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Tabel 7 viser, at 33 % af ambulancepatientjournalerne ikke er korrekt udfyldt.

Tabellen viser også, at det i 11 % og 25 % af ambulancepatientjournalerne ikke er dokumen-

teret, om der er iværksat en relevant behandling af borgeren på baggrund af vurderingen af

borgerens tilstand, og om borgerens tilstand er dokumenteret ved afslutning af den præho-

spitale behandling. Det er problematisk, at der mangler dokumentation for borgerens tilstand

og behandling, da der derved kan opstå utilsigtede hændelser. Et eksempel på en utilsigtet

hændelse, der er opstået på grund af mangel på information om den behandling, som er

iværksat i ambulancen, fremgår af boks 6.

BOKS 6. EKSEMPEL PÅ UTILSIGTET HÆNDELSE VED MANGLENDE INFORMATION

Den utilsigtede hændelse vedrørte tab af information om hovedtraume og igangværende blodfortyn-

dende behandling ved overgangen til sygehuset. Patienten døde som følge deraf af en blødning i ho-

vedet.

Endelig viser tabel 7, at der i 44 % af journalerne ikke er dokumentation for, at borgeren er

overdraget til den modtagende afdeling i overensstemmelse med retningslinjerne. Udfordrin-

ger i forhold til overlevering fra en undersøgelse fra Region Sjælland fremgår af boks 7.

BOKS 7. OVERLEVERING TIL MODTAGEAFDELING

I Region Sjælland blev der i 2012 udført en undersøgelse af medarbejdernes perspektiver på det præ-

hospitale område. Af denne fremgik det, at ambulancepersonalet oplevede ventetid ved overlevering

af særligt de ikke alvorligt syge eller tilskadekomne patienter. På nogle sygehuse var det svært at fin-

de en sygeplejerske at melde patienterne hos. Da ventetiden nedsætter kapaciteten i ambulancebe-

redskabet, går ambulancepersonalet i nogle tilfælde igen uden at lave en mundtlig overlevering til en

sygeplejerske. De modtagende sygeplejersker var i opfølgningen på hændelserne generelt enige med

ambulancepersonalet i, at der var et problem.

64. Regionerne har oplyst, at fokus på registrering i ambulancepatientjournalen kan medvirke

til at gøre indsatsen dårligere, da data helst skal dokumenteres med det samme, samtidig

med at ambulancepersonalet skal håndtere borgere med alvorlige helbredsmæssige kompli-

kationer. Rigsrevisionen anerkender dette synspunkt, men finder, at dokumentationen af pa-

tientdata må kunne tilrettelægges under hensyntagen til praktiske forhold. Videreformidling

af borgerens tilstand, og hvilken behandling der er givet præhospitalt, er af stor betydning for

andre aktører i sundhedsvæsenet og deres muligheder for at overtage behandlingen med

færrest mulige komplikationer for borgeren. Dette gælder fx i forhold til personalet på akut-

modtagelsen. Videreformidlingen er også af stor betydning i forhold til muligheden for at fo-

retage en opfølgning på effekten af det præhospitale forløb.

Forveksling af data fra ambulancepatientjournaler

65. Når audits af ambulancepatientjournaler bliver varetaget af leverandøren, er det vigtigt,

at regionerne sikrer, at auditsene bliver foretaget som forventet og i overensstemmelse med

de indgåede kontrakter.

Rigsrevisionen kunne ved gennemgangen af auditresultaterne på 150 tilfældigt udvalgte am-

bulancepatientjournaler fra Region Syddanmark og Region Nordjylland konstatere, at regio-

nernes resultater var fuldstændig ens. De 2 regioner har samme leverandør af ambulance-

kørsel. Rigsrevisionen gjorde Region Nordjylland opmærksom på problemet. Regionen hav-

de ikke selv bemærket, at den havde modtaget auditresultater fra en anden region. Regio-

nen har oplyst, at fejlen var opstået ved, at leverandøren havde forbyttet dokumenterne i en

mail.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

66. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ingen af regionerne har procedurer, der sik-

rer, at det bliver kontrolleret, om dokumenter, der indgår fra leverandører, er rigtige. Det er

væsentligt, at regionerne sikrer, at dokumenterne er korrekte, da regionerne anvender resul-

taterne til overvåge og kvalitetssikre indsatsen. Region Nordjylland har oplyst, at regionen

fremover vil sikre, at de modtager de rette auditresultater fra leverandøren.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

IV. Omkostninger til den præhospitale indsats

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har tilstræk-

kelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkost-

ninger.

Mulighederne for at sikre, at det valgte præhospitale beredskab fås til den bedste pris,

er begrænset af en monopollignende markedssituation. Det varierer, i hvilket omfang

regionerne har indsigt i og kan opgøre omkostningerne til enkelte ydelser i indsatsen,

ligesom det varierer, i hvor høj grad regionerne har forsøgt at skærpe konkurrencen

og dermed mindske omkostningerne til præhospitale ydelser.

Det er en barriere for de fleste regioner, at der ikke er it-systemer og data, som bed-

re understøtter regionernes planlægning og drift af den præhospitale indsats. Regio-

nerne har forsøgt at etablere sådanne systemer siden 2008 og forventer at implemen-

tere et system i løbet af 2014-2015.

Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad bør sikre viden og gennemsig-

tighed omkring omkostningerne til de enkelte ydelser i den præhospitale indsats i og

på tværs af regionerne. Regionerne kan anvende informationerne til at sammenligne

omkostningsniveauer på udvalgte ydelser på tværs af regionerne og driftsoptimere in-

ternt i den enkelte region. Rigsrevisionen anbefaler, at alle regioner arbejder med at

minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx gennem brug af kontrolbud.

Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger

67. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Regionerne køber størstedelen af indsatsen af leverandører og brugte i 2012 samlet ca.

2,1 mia. kr. på indsatsen.

Region Sjælland og Region Nordjylland har valgt en model, hvor de ikke er økonomisk

ansvarlige for eventuelle øgede omkostninger, hvis leverandøren fx har etableret et for

stort beredskab i forhold til opgaverne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Re-

gion Midtjylland skal afholde eventuelle omkostninger til et for stort beredskab selv, hvil-

ket betyder, at disse regioner i langt højere grad er involveret i at tilrettelægge omfanget

og brugen af beredskabet.

Markedet for det præhospitale område er præget af manglende konkurrence, og dermed

er det vanskeligt for regionerne at opnå den lavest mulige pris.



Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS



Det varierer, hvor meget regionerne har gjort for at skærpe konkurrencen og prisgennem-

sigtigheden. Alle regioner har overvejet forskellige serviceniveauer i tilrettelæggelsen af

indsatsen. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har forsøgt at

øge konkurrencen ved at opdele den samlede indsats i forskellige geografiske områder.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har via kontrolbud søgt viden om de omkost-

ninger, der ville være ved egen drift. Region Sjælland har ikke udskilt ambulancekørslen

fra den planlagte liggende befordring, så enhedsprisen på ambulancekørslen kan iden-

tificeres og sammenlignes med priser i andre regioner og med kommende udbud.

De regioner, der har gjort mest for at skærpe konkurrencen, er også de regioner, hvor der

eksisterer mest konkurrence om ambulancekørslen.



Organisering af indsatsen

68. Med udgangspunkt i regionernes egen målsætning om at tilrettelægge sundhedsvæse-

net ud fra LEON-princippet, skal regionerne tilstræbe at få den valgte indsats til lavest mu-

lige omkostninger for dermed at få mest mulig sundhed for pengene.

69. Regionerne kan vælge selv at drive en indsats med eget basisberedskab (ambulancer),

supplerende beredskab og AMK-vagtcentral, eller de kan vælge at sende opgaven eller de-

le af den i udbud. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionernes omkostninger til

præhospitale aktiviteter ikke umiddelbart er sammenlignelige, da regionerne ikke opgør de-

res omkostninger på en ensartet måde. Tabel 8 viser, hvordan indsatsen drives i regionerne,

og hvilke omkostninger der er forbundet med den for 2012.

Tabel 8. Udgifter til basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral

(Mio kr.)

I alt

Region Hovedstaden

Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 20 % af den planlagte liggende

befordring (D-kørsel) (ca. 10 mio. kr.)

Supplerende beredskab

AMK-vagtcentral, herunder akuttelefon

Region Sjælland

Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 100 % af den planlagte liggende

befordring (D-kørsel)

Supplerende beredskab

AMK-vagtcentral

Region Syddanmark

Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og supplerende beredskab

AMK-vagtcentral

Region Midtjylland

Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler)

Supplerende beredskab

AMK-vagtcentral

Region Nordjylland

Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler)

Supplerende beredskab

AMK-vagtcentral

Præhospitale udgifter i alt

263

2.081

466

468

394

490

Note: Farvet felt betyder, at ydelsen er købt ved en leverandør. For resten gælder, at regionen helt eller delvist varetager

ydelsen.

Kilde: Regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Tabel 8 viser, at regionerne samlet brugte ca. 2,1 mia. kr. på basisberedskab, supplerende

beredskab og AMK-vagtcentral i 2012. Region Hovedstaden havde omkostninger for 490

mio. kr., Region Sjælland for 394 mio. kr., Region Syddanmark for 468 mio. kr., Region Midt-

jylland for 466 mio. kr., mens Region Nordjylland havde omkostninger for 263 mio. kr.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at regionerne har forskellige muligheder for at opgøre

deres omkostninger til den akutte ambulancekørsel i basisberedskabet. Region Sjællands

omkostninger på 394 mio. kr. indeholder også alle omkostninger til planlagt liggende befor-

dring. Region Sjælland oplyser, at basisberedskabet løser hovedparten af den planlagte lig-

gende befordring, og at det kun er ca. 40 % af de planlagte patienttransporter (kategori C og

D), der kan udskilles fra basisberedskabet. Region Sjælland har valgt at lade basisbered-

skabet udføre alle dele af både den akutte ambulancekørsel og den planlagte befordring. Da

de 2 kategorier ikke er driftsmæssigt adskilt, oplyser regionen, at det heller ikke er muligt at

foretage en omkostningsmæssig isolering af omkostningerne til den akutte ambulancekørsel.

I de øvrige regioner er den planlagte befordring udskilt i en særlig kontrakt. Region Hoved-

staden oplyser, at regionens basisberedskab derudover udfører 20 % af den samlede plan-

lagte liggende befordring (kategori D), hvilket ifølge Region Hovedstaden udgør ca. 10 mio.

kr. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har udskilt den planlag-

te liggende befordring (kategori D) fra deres basisberedskab, der derfor kun indeholder ka-

tegorierne A, B og C.

Det er derudover muligt for Region Midtjylland at opgøre omkostningerne til den akutte del af

den præhospitale indsats (kategori A og B). I udskillelsen af den akutte del er der taget ud-

gangspunkt i den tid, som beredskaberne anvender på akutte opgaver, og i de akutte tures

andel af det samlede antal ture. Den akutte ambulancekørsel udgjorde 230 mio. kr. i 2012.

Det er efter Rigsrevisionens opfattelse nødvendigt, at regionerne på et gennemsigtigt grund-

lag kan vurdere prisen på enkeltydelser – fx akut ambulancekørsel i basisberedskabet – bå-

de i indeværende kontraktperiode, men også i bestræbelsen på at opnå den bedst mulige

pris ved kommende udbud.

Endelig viser tabel 8, at regionerne køber en stor del af indsatsen af eksterne leverandører.

Alle regioner har haft deres basisberedskab i udbud og køber hele basisberedskabet af le-

verandører. Alle regioner bemander akutlægebiler i det supplerende beredskab med regio-

nalt ansatte læger. Region Hovedstaden driver som den eneste region hele det suppleren-

de beredskab. Region Sjælland driver dele af det supplerende beredskab selv, mens Re-

gion Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland køber det supplerende bered-

skab af leverandører. Region Hovedstaden og Region Midtjylland driver selv deres AMK-

vagtcentral. Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland har hjemtaget den

sundhedsfaglige visitation, mens leverandører står for disponering af hjælpen. Driften af

AMK-vagtcentralen er dermed delt imellem regionerne og leverandører.

70. Regionerne kan anvende enten en responstidsmodel eller en beredskabsmodel til at or-

ganisere indsatsen. De 2 modeller har i udgangspunktet forskellige muligheder og begræns-

ninger, bl.a. i forhold til indsigt i drift og optimering af driften, jf. tabel 9.

I responstidsmodellen

be-

stemmer leverandøren omfan-

get og placeringen af bered-

skabet og har ansvaret for at

overholde den fastsatte re-

sponstid.

beredskabsmodellen

er det

regionen, som har ansvaret for

omfang, placering af bered-

skabet og overholdelse af re-

sponstid.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Tabel 9. Muligheder ved responstidsmodel og beredskabsmodel

Responstidsmodel

Fastsættelse af responstidsmål

Ansvar for overholdelse af responstid

Ansvar for mængde og placering af beredskab

Ansvar for disponering på AMK-vagtcentral

Indblik i kapacitetsbehov

Indblik i udnyttelsesgrad

Optimalt grundlag for fremtidig planlægning af den præhospitale indsats

Kilde: Regionerne.

Regionen

Leverandøren

Nej

Beredskabsmodel

Regionen

Det fremgår af tabel 9, at leverandøren i responstidsmodellen selv bestemmer omfanget og

placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid. Hvis

leverandøren ikke kan overholde responstiden, bliver denne pålagt en bod for forsinkelsen.

Ved valget af en responstidsmodel er det derfor ikke nødvendigt, at regionen har indblik i ka-

pacitetsbehov og udnyttelsesgrad. I beredskabsmodellen er det regionen, som køber et spe-

cifikt antal beredskabstimer, og som har ansvaret for omfang, placering og overholdelse af

responstid.

Region Sjælland og Region Nordjylland har oplyst, at de valgte responstidsmodellen, da de

ved 1. udbud af indsatsen vurderede, at de ikke havde tilstrækkelig indsigt i det præhospi-

tale område til på egen hånd at kunne optimere driften. Da ambulanceleverandøren i disse

regioner er kontraktligt forpligtet til at overholde en responstid, forudsættes det, at leveran-

døren har indflydelse på, hvordan ambulancerne disponeres. Regionerne har oplyst, at selv

om modellen ikke fordrer, at de har indblik i kapacitetsbehov og udnyttelsesgrad, så har de

valgt at få indblik i disse, da de derved kan sikre, at leverandøren løbende driftsoptimerer.

Desuden begrunder regionerne valget med, at de ønsker, at det er leverandørerne, der skal

være ansvarlige for at levere det politisk fastlagte serviceniveau. Dermed har de 2 regioner

valgt en organisering, der kombinerer elementer fra begge modeller.

Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark har valgt beredskabsmo-

dellen og har selv beregnet, hvor meget beredskab det kræver at overholde den ønskede re-

sponstid. Leverandøren af ambulancekørslen er ansvarlig for at levere dette beredskab. Det

er regionerne, der i beredskabsmodellen bestemmer, hvor beredskabet skal være placeret

geografisk i regionen.

Udbud af basisberedskab

71. Regionerne har siden deres etablering samarbejdet om udbudsprocessen, hvor de fæl-

les rammer, indholdet og tidsplanerne for udbuddene koordineres i en række tværregionale

udbudsgrupper og i regi af Danske Regioner. I 2006 indgik de kommende regioner således

en aftale med Center for Trafik og Transport (DTU) om at gennemføre en række analyser

ved hjælp af et simuleringsværktøj, der bl.a. kan simulere konsekvenserne i forhold til om-

kostninger ved forskellige tiltag i den præhospitale indsats.

72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i 2007 overtog de standardkontrak-

ter, som amterne havde med den største private leverandør af ambulancekørsel. Denne ene

leverandør stod på det tidspunkt for ca. 90 % af ambulancekørslen i Danmark. Standardkon-

trakterne kunne ikke genforhandles, og indsatsen skulle i udbud, før en aftale kunne indgås

med en leverandør.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

73. Kontraktperioden for regionernes basisberedskab fremgår af figur 2.

Figur 2. Kontraktperioder for regionernes basisberedskab

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

1. september 2009 - 31. januar 2015

1. februar 2009 - 1. februar 2014 og 2015 (forlænget til 2016)

1. september 2009 - 1. september 2013 (forlænget til 2015)

1. december 2009 - 1. december 2013 (forlænget til 2014)

1. april 2010 - 1. april 2014 (forlænget til 2015)

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Det fremgår af figur 2, at regionerne ikke har de samme start- og udløbsdatoer for kontrak-

terne med leverandørerne af basisberedskab. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Re-

gion Syddanmark og Region Midtjylland indgik kontrakt fra 2009, mens Region Nordjylland

indgik kontrakt fra april 2010. Ambulancekontrakterne løber som udgangspunkt i 4-6 år, men

kan forlænges i 2 gange 1 år. Alle regioner har forlænget deres kontrakter, bl.a. for at sikre

mere tid til forberedelsen af det forestående udbud.

74. Rigsrevisionen har undersøgt regionernes arbejde med at skabe gennemsigtighed og mi-

nimere omkostningerne til indsatsen forud for de indeværende kontrakter. Rigsrevisionen har

vurderet, om regionerne i deres forberedelse og gennemførelse af udbud har:



undersøgt alternative serviceniveauer for indsatsen

forsøgt at skærpe konkurrencen ved fx at opdele regionen i mindre geografiske områder

udført kontrolbud.

75. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle regioner i deres tilrettelæggelse af indsat-

sen overvejede forskellige serviceniveauer, dvs. forskellige mål for, hvor hurtigt ambulancen

under normale omstændigheder skal være fremme. Ud fra disse serviceniveauer er det mu-

ligt for den enkelte region at træffe en beslutning om, hvad en given ambulanceresponstid

har af konsekvenser for regionens omkostninger til det præhospitale område. Alle regioner

valgte i forbindelse med 1. udbud et serviceniveau, der er på samme niveau eller bedre end

det, der var gældende i amternes tid.

Regionerne har forud for udbuddet ligeledes taget stilling til, hvad der i regionen anses for

den bedst mulige behandling. Rigsrevisionen finder, at regionernes indsatser i den sammen-

hæng afspejler en begrænset viden om, hvad der virker, hvilket særligt ses i forhold til regio-

nernes forskellige opfattelser af, hvordan og i hvilket omfang læger skal bruges i den præ-

hospitale indsats. Rigsrevisionen finder derfor, at et øget fokus på effekter af indsatsen vil

være med til at understøtte kommende beslutninger om indsatsens tilrettelæggelse.

76. Regionerne oplyser, at markedsforholdene på det præhospitale område er præget af, at

der er ganske få leverandører og derfor ingen reel konkurrence.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 3 ud af 5 regioner har forsøgt at skærpe konkur-

rencen på området ved at opdele udbuddet af basisberedskab i mindre geografiske delom-

råder for at gøre det attraktivt og muligt for nye leverandører at komme ind på markedet. Re-

gion Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland er opdelt i henholdsvis 10, 6 og

8 delområder og har henholdsvis 3, 2 og 3 leverandører af ambulancekørsel. For alle regio-

ner gælder det dog, at 20 ud af i alt 26 regionale delområder stadig drives af den samme le-

verandør.

77. Region Hovedstaden og Region Sjælland afgav i forbindelse med 1. udbud et kontrolbud,

hvor regionen selv beregner en pris på basisberedskabet på samme vilkår som øvrige leve-

randører i udbuddet. Hvis en sammenligning af eksterne bud og kontrolbuddet viser, at det

vil være økonomisk mere fordelagtigt at løse opgaven i regionalt regi, kan udbuddet annul-

leres. Regionerne valgte i den forbindelse ikke selv at drive basisberedskabet, men brugte

deres kontrolbud i forbindelse med forhandlingerne med leverandørerne om de endelige af-

taler.

78. Tabel 10 viser regionernes indsats for at skabe gennemsigtighed omkring omkostninger,

forsøg på at minimere omkostninger gennem konkurrenceudsættelse, og om regionerne har

flere leverandører af ambulancekørsel. Flere leverandører af ambulancekørsel kan ses som

en indikation på, at regionen har opnået en grad af konkurrence på området. Nogle regioner

har dog været begunstiget af, at de kommunale brandvæsner har været etableret som leve-

randører i lokalområderne.

Tabel 10. Regionernes arbejde for at minimere udgifter til indsatsen

Region

Hovedstaden

Organisering

Faktorer, der fremmer konkurrence:

1. Forskellige serviceniveauer

2. Regionen er opdelt i geografiske

delområder

3. Afgivet kontrolbud

4. Udgifter kan opgøres

Konkurrence:

Flere leverandører

Elementer af egen drift

Kilde: Regionerne.

Nej

Beredskab

Region

Sjælland

Responstid

Region

Syddanmark

Beredskab

Region

Midtjylland

Beredskab

Region

Nordjylland

Responstid

I forhold til at fremme konkurrencen viser tabel 10, at Region Hovedstaden opfylder alle 4

faktorer, idet regionen både har opstillet forskellige serviceniveauer, opdelt regionen i geo-

grafiske delområder, afgivet kontrolbud og er i stand til at udskille omkostningerne til akut

ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Midtjylland opfylder 3 ud af 4 faktorer, og Re-

gion Nordjylland og Region Syddanmark opfylder 2 ud af 4 faktorer.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

I forhold til konkurrence viser tabel 10, at Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Ho-

vedstaden har flere leverandører af ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Hoved-

staden har derudover elementer af egen drift af den præhospitale indsats, hvilket kan være

med til at skærpe konkurrencen og mindske prisen på ydelser i indsatsen. Region Nordjyl-

land og Region Syddanmark har hverken flere leverandører af ambulancekørsel eller ele-

menter af egen drift.

Flere leverandører af ambulancekørsel betyder ikke nødvendigvis, at regionerne har været

i stand til at skærpe konkurrencen og gennemsigtigheden. Det betyder heller ikke nødven-

digvis, at regionerne herved har fået en bedre pris på indsatsen. Det er dog Rigsrevisionens

vurdering, at alle regioner fremadrettet bør arbejde for at øge gennemsigtigheden og konkur-

renceudsættelsen, fx ved at lave kontrolbud som Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at et kontrolbud ikke nødvendigvis medfører, at regionen

skal hjemtage opgaven, men regionerne har muligheden, hvis det er mere fordelagtigt at lø-

se opgaven i eget regi.

Data om præhospitale aktiviteter

79. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Regionerne har forsøgt at etablere it-systemer gennem udbud i 2008, men da leverandø-

ren ikke var i stand til at levere systemet, har regionerne siden 2009 lejet adgang til en

privat leverandørs system.

Regionerne forventer, at et nyt samlet system med både elektroniske ambulancepatient-

journaler og et system til brug i AMK-vagtcentralen kan implementeres i løbet af 2014

og 2015.

Region Hovedstaden har købt og implementeret et system i AMK-vagtcentralen i maj

2011. Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de

øvrige regioners system, når dette implementeres i løbet af 2014 og 2015.



80. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne manglede indsigt i både aktivite-

ter og økonomi på det præhospitale område, da regionerne overtog det fra amterne i 2007.

81. Undersøgelsen har vist, at regionerne har arbejdet for at sikre sig data om den præho-

spitale indsats siden 2008. Regionerne har i 2013 endnu ikke implementeret specialdesig-

nede it-systemer med adgang til præhospitale data. Systemet skal understøtte regionerne

i en optimal tilrettelæggelse og drift af den præhospitale indsats og sikre viden om speci-

fikke ydelser både i forhold til pris og til brug i kvalitetsopfølgninger.

Regionerne har derfor i 2010 etableret deres eget kommunikationssystem mellem de køren-

de præhospitale enheder, og i AMK-vagtcentralerne bliver alle driftsdata opsamlet. Regioner-

ne har dermed de driftsdata til rådighed, som er nødvendige for at kunne gennemføre con-

trolling af drift og afregning.

Figur 3 er en oversigt over regionernes arbejde med at sikre sig egne it-systemer til brug i

indsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS

Figur 3. Udvikling af regionale it-systemer til den præhospitale indsats

2008

• I 2008 forsøgte Økonomistyrelsen at udbyde et system til brug i AMK-vagtcentralen. Systemet ville sikre, at regionerne fik

ejerskab til data om præhospitale ydelser. Leverandøren af it-systemet var efterfølgende ikke i stand til at levere systemet.

2009

• I 2009 indgik regionerne en aftale om midlertidigt at leje et it-system af en privat leverandør, der også var blevet pålagt at stille

data til rådighed for alle bydere i forbindelse med regionale udbud af ambulancekørslen i 2008-2009.

• Regionerne gik senere i 2009 selv i udbud med en permanent it-løsning målrettet regionernes behov. I dette udbud ligger både

en ny elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen.

2014

• Det nye it-system er foreløbigt forsinket i 22 måneder, men forventes at være implementeret i løbet af 2014 og 2015.

Sikkerhedsnettet

(SINE) er

beredskabernes (præhospital,

politi, brandvæsen mfl.) fælles

radiosystem, der skal sikre

grundlaget for et øget samar-

bejde og koordinering på tværs

af beredskaberne – både i

hverdagen og ved større hæn-

delser. Med nettet er der lagt

stor vægt på, at alle samtaler

kommer igennem til de rigtige

modtagere uden at blive hørt

af andre.

Figur 3 viser, at der har været flere udfordringer for regionerne i forhold til at sikre sig spe-

cialudviklede it-systemer. Regionerne forventer, at et nyt it-system kan implementeres i lø-

bet af 2014 og 2015. Formålet med den nye it-løsning er ifølge regionerne at give mulighed

for at foretage optimal styring af driften på det præhospitale område og sikre, at patienterne

får den helt rigtige hjælp fra starten. Desuden er det nødvendigt at udskifte det nuværende

system, da systemet siden 2009 har været lejet af en privat leverandør. Desuden er det le-

jede system teknologisk forældet og vil på sigt ikke kunne vedligeholdes. Endelig kan syste-

met ikke leve op til lovens krav om kommunikation på sikkerhedsnettet, hvor forskellige be-

redskaber skal kunne kommunikere sammen.

Region Hovedstaden er som den eneste region ikke med i den fælles regionale aftale om

et nyt system til AMK-vagtcentralen, da regionen har købt og implementeret et system i maj

2011. Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øv-

rige regioners system, når det implementeres i løbet af 2014 og 2015.

82. Det nye it-system indeholder bl.a. en elektronisk ambulancepatientjournal og et system

til brug i AMK-vagtcentralen. Regionerne har oplyst, at den nye elektroniske ambulancepa-

tientjournal skal sikre, at data dels bliver opsamlet mere systematisk i forhold til nu, dels bli-

ver leveret til en kommende database på det præhospitale område. Alle regioner oplyser, at

de vil indføre den nye elektroniske ambulancepatientjournal, hvorfor Region Nordjylland er-

statter den nuværende elektroniske journal med den nye.

Det system, der skal bruges i AMK-vagtcentralen, skal ifølge regionerne understøtte en me-

re effektiv planlægning og drift af den præhospitale indsats ved at:



give øget statistisk datagrundlag om den præhospitale drift

give mulighed for at stille eventuelle leverandører lige ved kommende udbud, da regio-

nerne og ikke en af leverandørerne kontrollerer data

give en forbedret mulighed for at regionernes AMK-vagtcentraler kan overtage dispone-

ringen for hinanden ved nedbrud på de enkelte AMK-vagtcentraler.

Rigsrevisionen, den 15. januar 2014

Annie Nørskov

fg.

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INDIKATOROPFYLDELSE I AMBULANCEPATIENTJOURNALER

Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler

Indikator

Er patientjournalføringen

i overensstemmelse med

indikator 2?

Er anvendelsen af tele-

medicin i overensstem-

melse med retningslin-

jerne i indikator 1?

Er der dokumentation for

indhentning af informeret

samtykke til den udførte

behandling, hvor sådan

dokumentation kræves i

organisationens retnings-

linjer?

Er indholdet af meldingen

relevant og brugbar infor-

mation?

Er der dokumentation for,

at der er foretaget en ini-

tial vurdering af vitale

værdier?

Er der dokumentation

for, at der er igangsat en

relevant behandling på

baggrund af den initiale

vurdering?

Er der dokumentation for,

at der er foretaget løben-

de observation af patien-

ten?

Er der dokumentation for,

at der er foretaget en vur-

dering af vitale værdier

ved afslutning af kontak-

ten?

Er der dokumentation for,

at der er foretaget en re-

levant klinisk vurdering

af patienten, før eventu-

elle lægemidler er admi-

nistreret?

Er der dokumentation for,

at der er spurgt om aller-

gi, før eventuelle læge-

midler er administreret?

Region

Hovedstaden

63 %

Region

Sjælland

67 %

Region

Midtjylland

87 %

Region

Nordjylland

81 %

Region

Syddanmark

38 %

I beretningen

67 %

(1.463 af 2.189)

36 %

81 %

74 %

59 %

50 %

90 %

51 %

41 %

84 %

64 %

85 %

77 %

83 %

79 %

93 %

88 %

81 %

89 %

84 %

93 %

90 %

73 %

87 %

89 %

(1.463 af 1.649)

87 %

83 %

85 %

80 %

79 %

80 %

60 %

71 %

75 %

(1.475 af 1.964)

94 %

91 %

98 %

77 %

88 %

75 %

18 %

61 %

67 %

57 %

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

INDIKATOROPFYLDELSE I AMBULANCEPATIENTJOURNALER

Indikator

Er der dokumentation for

dosis og administrations-

tidspunkt ved eventuel

anvendelse af lægemid-

ler?

Er der dokumentation for,

at der er foretaget en re-

levant klinisk vurdering af

patienten efter eventuel-

le lægemidler er admini-

streret?

Er der dokumentation for,

at afslutningen af den

præhospitale indsats på

stedet er sket i overens-

stemmelse med retnings-

linjerne i indikator 1?

Er der dokumentation for,

at overdragelse til mod-

tageenheden er sket i

overensstemmelse med

retningslinjerne i indika-

tor 1?

Er der dokumentation for,

at patienten har afslået

behandlingen eller øn-

sker at afbryde behand-

lingen?

Er der dokumentation for,

at patienterne inden for

hver af de 7 specifikke

kliniske tilstande er be-

handlet i henhold til de

kliniske retningslinjer be-

skrevet i indikator 1?

Region

Hovedstaden

92 %

Region

Sjælland

84 %

Region

Midtjylland

91 %

Region

Nordjylland

95 %

Region

Syddanmark

90 %

I beretningen

94 %

81 %

93 %

82 %

80 %

55 %

58 %

40 %

26 %

59 %

48 %

47 %

69 %

45 %

56 %

(1.090 af 1.962)

84 %

64 %

33 %

84 %

89 %

97 %

88 %

82 %

72 %

Den pågældende indikator indgår ikke i regionens audits af ambulancepatientjournaler.

Den pågældende indikator indgår ikke i beretningen.

Kilde: Regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Akkreditering

Akutbil

En kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller in-

stitution lever op til et sæt fælles standarder.

Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer fx

en paramediciner eller anæstesisygeplejerske frem til borgeren, som er akut syg eller

tilskadekommen. En akutbil kan ikke transportere patienter.

Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer en

læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskade-

kommen. En akutlægebil kan ikke transportere patienter.

Ambulanceredder, der har gennemført en overbygning på ambulanceassistentuddan-

nelsen. Ambulancebehandlere bemander – ud over akutbiler – ambulancer, da der skal

være minimum én ambulancebehandler i en ambulance.

Modtager alle 1-1-2-opkald, som omhandler akut sygdom og tilskadekomst. Ligeledes

varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer op-

gavens hastegrad og beslutter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes.

Sygeplejerske med speciale i bedøvelse.

En metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vurderes

på grundlag af konkrete patientforløb.

En samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det mandskab

og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Be-

redskabet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer, og et supplerende bered-

skab af fx akutbiler og akutlægebiler.

Model, hvor det er regionen, som har ansvaret for omfanget og placeringen af bered-

skabet og for overholdelsen af responstid.

Et elektronisk værktøj, som skal understøtte den sundhedsfaglige visitation. Indekset

skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af in-

formation og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sen-

des til rette tid.

Et tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder

i en særlig version på det præhospitale område.

Den resursemæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfaglige visitation.

Der kan fx disponeres en ambulance eller en akutlægebil.

Koordinerer udviklingen af DDKM.

Akutlægebil

Ambulancebehandler

AMK-vagtcentral

(Akut Medicinsk Koordination-

vagtcentral)

Anæstesisygeplejerske

Audit

Beredskab

Beredskabsmodel

Dansk Indeks for akuthjælp

Den Danske Kvalitetsmodel

(DDKM)

Disponering

IKAS

(Institut for Kvalitet og Akkredi-

tering i Sundhedsvæsenet)

LEON-princippet

LEON-princippet er, at opgaver løses på Laveste Effektive Omsorgs- og behandlings-

Niveau. Princippet indgår i både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og i Danske

Regioners arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet.

En ambulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere

kompetenceniveau.

Er ikke-akut transport af patienter, fx patienter, der flyttes fra et sygehus til et andet.

Den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager et opkald til disponering, til første am-

bulance/beredskab er fremme hos borgeren.

Model, hvor leverandøren bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har

ansvaret for at overholde den fastsatte responstid.

Paramediciner

Planlagt liggende befordring

Responstid

Responstidsmodel

Statsrevisorerne beretning SB7/2013 - Bilag 1: Beretning om regionernes præhospitale indsats

ORDLISTE

Sikkerhedsnettet

(SINE)

Er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal

sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne –

både i hverdagen og ved større hændelser. Med sikkerhedsnettet er der lagt stor vægt

på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af an-

dre.

Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Al-

le 1-1-2-opkald bliver således i dag viderestillet til en sygeplejerske eller en ambulan-

ceredder med særlige kompetencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, sam-

tidig med, at vedkommende giver indringer råd og vejledning, indtil hjælpen er fremme.

En praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokalområdet.

En begivenhed, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsigtede

hændelser omfatter hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som en-

ten skader eller kunne have skadet patienten.

Sundhedsfaglig visitator

Udrykningslæge

Utilsigtet hændelse