Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Forsvarsudvalget 2013-14
SB 5 1
Offentligt

5/2013

Beretning om

Forsvarets procedurer for anskaf-

felse af større materiel

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

5/2013

Beretning om

Forsvarets procedurer for anskaf-

felse af større materiel

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i april 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorer-

nes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-421-6

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 19. december 2013

BERETNING OM FORSVARETS PROCEDURER FOR ANSKAFFELSE AF

STØRRE MATERIEL

Forsvaret indkøber i 2013 materiel for et samlet beløb på ca. 6,5 mia. kr., hvoraf en

del er relativt uproblematiske løbende indkøb af standardvarer. En anden del er stør-

re materielanskaffelser, som er aftalt ved forsvarsforlig eller bevilget ved aktstykke, og

som har en bevilling på over 100 mio. kr. Forsvarets anskaffelse af større materiel be-

løber sig til ca. 3 mia. kr. om året i forligsperioden 2010-2014.

Anskaffelse af større materiel har gennem en årrække voldt Forsvaret problemer. Det

fremgår af de 7 beretninger, som Statsrevisorerne har afgivet om Forsvarets mate-

rielanskaffelser de seneste 10 år.

Statsrevisorerne finder det positivt, at Forsvaret fortsat arbejder med at forbedre an-

skaffelsesfunktionen. Initiativerne omfatter bl.a. departementets resultatkontrakt med

Forsvarskommandoen, kvartalsvis statusrapportering til departementet, anvendelse

af nye projektstyringsværktøjer, herunder anvendelse af projektledelsesmodellen

PRINCE2, og forsøg med anvendelse af businesscases.

Statsrevisorerne konstaterer dog, at der fortsat er problemer med at professionalise-

re anskaffelse af materiel til rette tid, pris og kvalitet og problemer med at rapportere

til Forsvarsministeriet og at sikre kvaliteten af oplysninger i aktstykker til Finansudval-

get.

Statsrevisorerne finder, at Forsvarets fremskridt og indsats på området for an-

skaffelse af større materiel ikke er helt tilfredsstillende.

Statsrevisorerne peger på, at der fortsat er problemer med:



At sikre kvaliteten af oplysningerne til de bevilgende myndigheder – fx er Thetis-

projektet til modernisering af inspektionsskibene forlænget 4 år.

At udarbejde materielstatusrapporteringer til departementet.

At færdiggøre projektstyringsværktøjer til materielanskaffelser – og med at anven-

de disse værktøjer aktivt og konsekvent.

At udarbejde projektafslutningsrapporter. Endvidere bør Forsvaret overveje at ud-

arbejde gevinstrealiseringsrapporter, der kan dokumentere anskaffelsernes ind-

flydelse på Forsvarets evne til at løse sine opgaver.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Beretning til Statsrevisorerne om

Forsvarets procedurer for anskaf-

felse af større materiel

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 12. For-

svarsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 3

Baggrund .............................................................................................................. 3

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 4

Forsvarets anskaffelse af større materiel..................................................................... 7

Departementets og Forsvarskommandoens styring af og tilsyn med større

materielanskaffelser .............................................................................................. 8

Grundlaget for oplysninger i aktstykker om anskaffelser af større materiel ........ 11

Forsvarets projektstyring..................................................................................... 13

Anvendelse af projektstyringsværktøjer .............................................................. 14

Status for de 4 udvalgte anskaffelsesprojekter ................................................... 17

Opfølgning på afsluttede materielanskaffelser........................................................... 21

Forsvarets opfølgning på materielanskaffelser ................................................... 21

III.

IV.

Bilag 1. Forsvarets initiativer vedrørende projektstyring ..................................................... 25

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 26

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Svend Aage Jensby: november 2001 - april 2004

Søren Gade: april 2004 - februar 2010

Gitte Lillelund Bech: februar 2010 - oktober 2011

Nick Hækkerup: oktober 2011 - august 2013

Nicolai Wammen: august 2013 -

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Rigs-

revisionen afgav i februar 2010 beretning nr. 6/2009 om Forsvarets indkøb af større mate-

riel. Beretningen påpegede – i lighed med flere tidligere beretninger – problemer vedrøren-

de Forsvarets indkøb af større materiel, der bl.a. blev væsentligt fordyret, forsinket og kvali-

tetsmæssigt forringet.

Forsvarsministeriet har siden 2010 taget flere initiativer for at forbedre anskaffelsesproces-

sen vedrørende større materiel. Initiativerne omfatter et skærpet tilsyn med og overblik over

materielprojekterne og et skærpet fokus på projektstyring, hvor Forsvaret bl.a. er begyndt

at anvende projektstyringsværktøjerne fra PRINCE2. Af notat til Statsrevisorerne af 7. maj

2010 om Forsvarets indkøb af større materiel fremgik det, at Rigsrevisionen ville følge ud-

viklingen på området. Rigsrevisionen har derfor igangsat undersøgelsen på eget initiativ i

marts 2013.

2. Undersøgelsens formål er at vurdere, om Forsvarsministeriet siden 2010 har styrket gen-

nemførelsen

af større materielanskaffelser

. Dette har Rigsrevisionen undersøgt ved at be-

svare følgende spørgsmål:



Har Forsvarsministeriet forbedret anskaffelsesprocessen?

Har Forsvaret etableret procedurer for at følge op på materielanskaffelser efter leverin-

gen?

PRINCE2 står for ”PRojects IN

Controlled Environments”, ver-

sion 2. PRINCE2 er en struktu-

reret projektledelsesmetode,

der er udviklet i den britiske re-

geringsadministrations “Office

of Government Commerce”.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Forsvarsministeriet har siden 2010 arbejdet på at styrke procedurerne for an-

skaffelse af større materiel. Særligt har Forsvaret taget et omfattende projekt-

styringsværktøj for materielanskaffelser i brug. Herudover har ministeriet ud-

bygget de kvartalsvise materielstatusrapporteringer fra Forsvarskommandoen,

der indgår som et centralt led i Forsvarsministeriets departements tilsyn med

området, ligesom der i departementets resultatkontrakt med Forsvarskomman-

doen er opstillet resultatkrav vedrørende større materielanskaffelser. Endelig

har ministeriet arbejdet på at reducere usikkerheden i de aktstykker, der fore-

lægges for finansudvalget.

Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at der fortsat er behov for at styrke gennem-

førelsen af større materielanskaffelser.

Forsvarsministeriet iværksatte udviklingen af projektstyringsværktøjet som en

reaktion på tidligere tiders problemer med materielanskaffelser. Rigsrevisio-

nens undersøgelse har vist, at enkelte og vigtige dele af værktøjet endnu ikke

er færdigudviklet. Herudover finder Rigsrevisionen, at Forsvaret med fordel kan

udarbejde retningslinjer for en samlet evaluering af de enkelte anskaffelsespro-

jekter, efter at disse er taget i drift. Forsvarsministeriet vil overveje, om en

gevinstrealiseringsrapport skal implementeres som en del af et projektforløb.

Rigsrevisionens gennemgang af 4 uafsluttede materielanskaffelsesprojekter

har desuden vist, at projektstyringsværktøjet ikke konsekvent er anvendt i pro-

jekterne. Rigsrevisionen finder, at Forsvaret bør sikre, at projektstyringsværk-

tøjet anvendes aktivt og konsekvent i organisationen.

De kvartalsvise materielstatusrapporteringer er et centralt element i Forsvars-

ministeriets departements tilsyn med Forsvarets materielanskaffelser. Rigsre-

visionen finder, at der fortsat er behov for, at de kvartalsvise materielstatusrap-

porteringer forbedres. Retningslinjerne for materielstatusrapporteringerne bør

således præciseres, ligesom der er behov for en strammere praksis i forhold

til rapporteringerne.

Tid

vedrører levering og ibrug-

tagning inden for den planlagte

tidsfrist.

Pris

vedrører anskaffelsespri-

sen i forhold til budgettet.

Kvalitet

vedrører materiellets

evne til at opfylde forudsatte be-

hov, fx funktionalitet, driftssik-

kerhed og antal enheder.

Forsvarsministeriet har iværksat en række tiltag for at reducere usikkerheden

i oplysningerne om materielanskaffelser i aktstykker. Ministeriet har valgt, at

tidspunktet for, hvornår aktstykker forelægges for finansudvalget, skal vurde-

res i hvert enkelt tilfælde i forhold til det enkelte materielanskaffelsesprojekt.

Rigsrevisionen finder, at det bør tydeliggøres, at der er en vis usikkerhed for-

bundet med projektets tid, pris og kvalitet i de tilfælde, hvor aktstykket forelæg-

ges for finansudvalget, inden der er afholdt udbud. Rigsrevisionen finder end-

videre, at ministeriet bør redegøre for projekternes totalomkostninger i aktstyk-

kernes sagsfremstilling.

Rigsrevisionens gennemgang af de 4 projekter har vist, at alle projekterne på

nuværende tidspunkt overholder den fastsatte pris, men for ét projekt er der

sket en mindre reduktion i kvalitet (omfang), og et andet projekt forventes at

blive 4 år forsinket.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

Forsvarets større materielan-

skaffelser

dækker over anskaf-

felser, der har en samlet bevil-

ling på 100 mio. kr. eller derover,

og som er aftalt ved de politiske

forsvarsforlig eller bevilget ved

aktstykke.

Derudover vil en materielanskaf-

felse også blive kategoriseret

som en større materielanskaffel-

se, hvis Forsvaret vurderer, at

anskaffelsen har en særlig inte-

resse eller er særlig risikofyldt.

3. Denne beretning handler om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel.

4. Anskaffelse af materiel omfatter bl.a. våben, våbensystemer, ammunition, skibe, fly,

kampvogne, kommunikationsudstyr, feltrationer og uniformer. Mange af disse anskaffelser

kan være relativt uproblematiske at gennemføre, da der typisk er tale om standardvarer,

som Forsvaret løbende indkøber. Anderledes forholder det sig med Forsvarets anskaffelse

af større materielgenstande og -systemer. Disse anskaffelser er ofte komplicerede og inde-

bærer betydelige risici for, at budgetter overskrides, og at projekter bliver forsinkede. Der er

tale om anskaffelser, som kræver en tæt styring med fokus på bl.a. planlægning, analyse-

ring af behov, muligheder og økonomi, udarbejdelse af kravspecifikationer samt leverandør-

styring. Hertil kommer, at det er anskaffelser, der foretages med langt lavere frekvens end

Forsvarets driftsindkøb. Forsvarets indkøb beløber sig samlet til ca. 6,5 mia. kr. om året ud

af en samlet bevilling på 23,1 mia. kr. i 2013.

5. Rigsrevisionen afgav i februar 2010 beretning nr. 6/2009 om Forsvarets indkøb af større

materiel. Beretningen viste bl.a. en række problemer vedrørende indkøb af fx pansrede kø-

retøjer (PIRANHA), fregatter og infanterikampkøretøjer. Der var således eksempler på stør-

re materielanskaffelser, som blev væsentligt dyrere, forsinkede og kvalitetsmæssigt forringe-

de. Forsvarets større materielanskaffelser er ud over i ovennævnte beretning også behand-

let i en række andre af Rigsrevisionens beretninger, som fremgår af boks 1.

BOKS 1. RIGSREVISIONENS BERETNINGER OM STØRRE MATERIELANSKAFFELSER I FOR-

SVARET I PERIODEN 2000-2013

2012: Forsvarets EH-101 helikoptere (II)

2011: Modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører

2010: Forsvarets indkøb af større materiel

2009: Beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly

2008: Forsvarets EH-101 helikoptere

2006: Forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken.

6. Valget af Forsvarets større materielanskaffelser besluttes ofte på baggrund af en politisk

proces – hovedsageligt de politiske aftaler om forsvarsområdet. Hvert forsvarsforlig angiver

de overordnede retningslinjer for Forsvarets materielanskaffelser i forligsperioden, som i nog-

le tilfælde kan være konkret specificerede, fx fregatprojektet. I andre tilfælde kan det være

tilkendegivelser om, at fx Forsvarets radio- og kommunikationsmateriel skal opdateres og

moderniseres.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

INDLEDNING

I Danmark er der tradition for, at

Forsvarets udvikling styres af

flerårige politiske aftaler –

for-

svarsforlig.

Disse anviser mål

og rammer for udviklingen af

Forsvaret, ligesom forligene fast-

sætter den økonomiske ramme

for Forsvaret. I forsvarsforligene

fastsættes også rammerne for

periodens større materielanskaf-

felser.

Seneste forsvarsforlig gælder

for perioden 2013-2017. Aftalen

træder i stedet for aftalen for pe-

rioden 2010-2014.

7. Det er Forsvarskommandoen, der er ansvarlig for at anskaffe og vedligeholde materiel.

Konkret er dette arbejde samlet i Forsvarets Materieltjeneste, der som underliggende myn-

dighed står for at anskaffe, drifte og vedligeholde Forsvarets materiel. Samlet administrerer

Forsvarets Materieltjeneste ca. 150 projekter medio 2013, hvoraf knap

⅓

vedrører anskaf-

felse af større materiel. De resterende projekter vedrører drift af allerede eksisterende og

fungerende materiel, som er taget i brug af Forsvarets operative enheder. For forligsperio-

den 2010-2014 udgør disponerings- og betalingsrammen for materielanskaffelser ca. 3 mia.

kr. pr. år.

8. Forsvarsministeriet har siden 2010 taget flere initiativer for at forbedre anskaffelsespro-

cessen vedrørende større materiel. Initiativerne omfatter et skærpet tilsyn med og overblik

over materielprojekterne og et skærpet fokus på projektstyring, hvor Forsvaret bl.a. har be-

sluttet at anvende projektstyringsværktøjerne fra PRINCE2. Rigsrevisionen har taget ud-

gangspunkt i denne model og undersøgt brugen af den i udvalgte projekter. Et andet initia-

tiv er, at Forsvaret har iværksat en ny model for løbende økonomiopfølgninger på alle ma-

terielanskaffelsesprojekter.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

9. Undersøgelsens formål er at vurdere, om Forsvarsministeriet siden 2010 har styrket gen-

nemførelsen af

større materielanskaffelser.

Dette har Rigsrevisionen undersøgt ved at be-

svare følgende spørgsmål:



Har Forsvarsministeriet forbedret anskaffelsesprocessen?

Har Forsvaret etableret procedurer for at følge op på materielanskaffelser efter leverin-

gen?

Afgrænsning og metode

10. Forsvarskommandoen og Forsvarets Materieltjeneste har iværksat 17 større materiel-

anskaffelser, siden de ændrede anskaffelsesprocedurer blev iværksat i 2010, og brugen af

de nye projektstyringsværktøjer blev påbegyndt.

11. Rigsrevisionen har ud af disse 17 materielanskaffelser udvalgt 4 ud fra kriterierne om, at

de dels skulle repræsentere alle 3 værn, dels skulle være projekter, der var kommet længst

muligt i anskaffelsesprocessen. For nogle af de 17 anskaffelsesprojekter var der fx endnu ik-

ke underskrevet kontrakt, da Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen. Disse projekter ind-

går derfor ikke. Rigsrevisionen har ligeledes fravalgt haste- og fællesanskaffelser med an-

dre lande, da disse ikke følger Forsvarets nye anskaffelsesprocedurer. På den baggrund har

Rigsrevisionen udvalgt og gennemgået de 4 projekter, som fremgår af boks 2.

BOKS 2. ANSKAFFELSESPROJEKTER, SOM RIGSREVISIONEN HAR GENNEMGÅET

Mini-UAS:

Et system til at anvende små ubemandede fly. Der er leveret 16 mini-UAS’er, og disse er

taget i brug i august 2013 (samlet budget: ca. 55 mio. kr.).

Advanced Targeting Pod’s (ATP):

Udstyr til målerkendelse, målidentifikation, måludpegning og vå-

benaflevering til F16-flyene. Kontrakten er indgået, og ATP’erne forventes at være leveret i novem-

ber 2013 (samlet budget: 225 mio. kr.).

Personal Role Radio (PRR):

En mindre radio til soldater til at kommunikere over kortere afstande. De

første 3.500 ud af 5.000 radioer er leveret og taget i brug (samlet budget: 97 mio. kr.).

THETIS-klassens kapacitetsvidereførelse:

En gruppe på 4 inspektionsskibe, der skal moderniseres.

Hovedparten af kontrakterne er indgået, men arbejdet er ikke påbegyndt (samlet budget: fortroligt).

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

INDLEDNING

12. Undersøgelsens første spørgsmål om, hvorvidt Forsvarsministeriet har forbedret anskaf-

felsesprocessen vedrørende større materiel, er besvaret ved en gennemgang af de 4 an-

skaffelsesprojekter for at vurdere projekterne i forhold til tid, pris og kvalitet – dvs. om ma-

teriellet på nuværende tidspunkt skønnes at kunne fås til tiden, til prisen og i rette kvalitet.

Derudover har gennemgangen af projekterne også haft til formål at belyse Forsvarets arbej-

de med at færdigudvikle og benytte de ændrede projektstyringsværktøjer. Rigsrevisionen

har endvidere gennemgået Forsvarsministeriets departements (herefter departementet) og

Forsvarskommandoens tilsyn med fokus på resultatkontrakten og materielstatusrapportering

samt processen omkring forelæggelse af aktstykker for finansudvalget.

Det har ikke været et formål at belyse, hvordan Forsvaret prioriterer og styrer den samlede

økonomi på materielområdet. Undersøgelsen omfatter heller ikke, hvordan Forsvaret efter-

lever gældende lovgivning, udbudsregler mv.

13. Undersøgelsens andet spørgsmål omfatter en undersøgelse af Forsvarets procedurer

for at følge op på større materielanskaffelser, efter at disse er taget i drift. Rigsrevisionen har

i denne del af undersøgelsen inddraget 5 ældre materielanskaffelser, som har været i drift i

en årrække, men som ikke er anskaffet efter PRINCE2-principperne.

14. De risici, der er forbundet med større materielanskaffelser, er generelt knyttet til:



Tid (Bliver materiellet leveret og taget i brug inden for den planlagte tidsfrist?).

Pris (Svarer prisen for materiellet, herunder levetidsomkostningerne, til det planlagte i bud-

gettet?).

Kvalitet (Vil det anskaffede materiel leve op til de oprindeligt opstillede kvalitetskrav mv.?).

I denne beretning forstås kvalitet som egenskaber ved materiellet, der betinger dets evne til

at opfylde de forudsatte krav, fx driftssikkerhed, funktionalitet og mængde. Definitionen om-

fatter desuden, om materiellet vil fungere efter ibrugtagning.

15. Undersøgelsen indeholder desuden en opfølgning på de områder, der blev konstateret

i beretningen om Forsvarets indkøb af større materiel, og som fremgår af pkt. 10 i Rigsrevi-

sionens notat til Statsrevisorerne af 7. maj 2010. Opfølgningspunkterne, og hvor i beretnin-

gen de behandles, fremgår af følgende oversigt:

Opfølgningspunkt fra notat

Forsvarets Materieltjenestes arbejde med at færdigudvikle

og bruge de nye projektværktøjer, der skal medvirke til at

forbedre og professionalisere materielindkøbet.

Forsvarets arbejde med at sikre, at større materiel anskaf-

fes til den rette tid, pris og kvalitet.

Kap. III.C. Forsvarets projektstyring

Kap. III.D. Anvendelse af projektstyringsværktøjer

Bilag 1. Forsvarets initiativer vedrørende projektstyring

Kap. III.C. Forsvarets projektstyring

Kap. III.D. Anvendelse af projektstyringsværktøjer

Bilag 1. Forsvarets initiativer vedrørende projektstyring

Forsvarsministeriets arbejde med at reducere usikkerheden

i oplysningerne til de bevilgende myndigheder om indkøbenes

pris, leveringstid og kvalitet samt ministeriets arbejde med at

sikre, at de bevilgende myndigheder oplyses rettidigt om væ-

sentlige ændringer i materielprojekter.

Forsvarets statusrapporter til Forsvarsministeriet til brug for

ministeriets tilsyn.

Kap. III.B. Grundlaget for oplysninger i aktstykker om anskaf-

felser af større materiel

Kap. III.A. Departementets og Forsvarskommandoens sty-

ring af og tilsyn med større materielanskaffelser

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

INDLEDNING

Undersøgelsen omfatter primært perioden efter 2010. Nogle af de omtalte materielanskaf-

felsesprojekter er dog ældre.

16. Rigsrevisionen har baseret gennemgangen af materielprojekterne på projektmateriale og

interviews med departementet, Forsvarskommandoen og Forsvarets Materieltjeneste.

17. Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis bemærkninger i videst

muligt omfang er indarbejdet.

18. Bilag 1 indeholder en oversigt over Forsvarets initiativer vedrørende projektstyring. Bilag

2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

III. Forsvarets anskaffelse af større materiel

Forsvaret har igennem de senere år styrket området for større materielanskaffelser.

Rigsrevisionen vurderer dog, at der fortsat er behov for at udvikle styringsgrundlaget

og mere konsekvent gøre brug af det.

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har det overordnede ansvar for mate-

rielanskaffelser. Rigsrevisionen finder det positivt, at der indgår aktivitets- og output-

krav vedrørende materielanskaffelser i departementets resultatkontrakt med Forsvars-

kommandoen. Departementet bør overveje at supplere disse resultatkrav med egent-

lige gevinstrealiseringsmål.

Forsvarskommandoen tager del i den overordnede planlægning og gennemførelse

af materielprojekterne. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvarskomman-

doen i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer har godkendt de undersøgte

projekter i forbindelse med bl.a. start, udbud og kontraktindgåelse. De kvartalsvise

materielstatusrapporteringer, der udgør en del af styringsgrundlaget, er udbygget si-

den 2010. Rigsrevisionen finder dog, at Forsvarsministeriet bør præcisere retnings-

linjerne og sikre en strammere praksis vedrørende materielstatusrapporterne.

Forsvarsministeriet har oplyst, at en reduktion af usikkerheden i oplysningerne i akt-

stykker opnås ved projektforbedrende tiltag og ved at gennemføre udbud af projek-

terne før aktstykkeindstillingen. Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist, at knap

halvdelen af aktstykkerne fra 2011 og 2012 er forelagt, inden udbudsrunden er gen-

nemført. Rigsrevisionen finder, at ministeriet ved aktstykkeforelæggelsen bør tydelig-

gøre den øgede usikkerhed, som tidlig forelæggelse betyder for prisen. Rigsrevisio-

nen finder endvidere, at ministeriet bør redegøre for projekternes totalomkostninger

i aktstykkernes sagsfremstilling.

Forsvaret har efter 2010 løbende arbejdet med at udvikle nye retningslinjer for større

materielanskaffelser. På nuværende tidspunkt dækker retningslinjerne imidlertid ikke

fuldt ud alle faser i materielanskaffelserne. Rigsrevisionens gennemgang af 4 udvalg-

te projekter har endvidere vist, at projekterne i flere tilfælde ikke har fulgt de allerede

fastlagte retningslinjer. Rigsrevisionen vurderer, at Forsvaret bør sikre, at projektsty-

ringsværktøjerne anvendes konsekvent i organisationen. Forsvaret har oplyst, at der

i de nuværende og kommende projekter vil være øget fokus på at bruge værktøjerne.

En gennemgang af de 4 udvalgte projekter, der er gennemført i henhold til Forsvarets

nye projektstyringsgrundlag, har vist, at ét projekt foreløbigt afviger i mindre grad i for-

hold til kvalitet (mængde), og at et andet projekt afviger væsentligt i tid. Projekterne

har i vid udstrækning holdt sig inden for de fastlagte budgetter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

A. Departementets og Forsvarskommandoens styring af og tilsyn med større

materielanskaffelser

19. Rigsrevisionens undersøgelse af departementets og Forsvarskommandoens styring af

og tilsyn med større materielanskaffelser har vist følgende:



Departementet varetager den overordnede styring af større materielanskaffelser gennem

bl.a. resultatkontrakten og de kvartalsvise materielstatusrapporteringer. I 2013 blev der

fastsat 4 resultatkrav for større materielanskaffelser i resultatkontrakten med Forsvars-

kommandoen. Rigsrevisionen finder det positivt, at materielanskaffelser indgår i resultat-

kontrakten. Departementet bør overveje at supplere med egentlige gevinstrealiserings-

mål på dette område.

Materielstatusrapporteringerne er udbygget i perioden efter 2010. Rigsrevisionen vurde-

rer dog, at Forsvarsministeriet bør sikre en strammere struktur og praksis i statusrappor-

terne. Rigsrevisionen finder, at departementet med fordel kan fastsætte et konkret tids-

punkt i projektforløb, hvor større anskaffelsesprojekter skal være oprettet i statusrappor-

teringerne. Forsvarskommandoen har tilkendegivet, at dette vil blive præciseret for For-

svarets Materieltjeneste.

Forsvarskommandoen har det overordnede ansvar for at gennemføre større materielan-

skaffelser, og Forsvarets Materieltjeneste varetager opgaven efter direktiv fra Forsvars-

kommandoen. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvarskommandoen har god-

kendt de gennemgåede projekter i overensstemmelse med retningslinjerne herom.



20. Formålet med denne del af undersøgelsen er at beskrive Forsvarsministeriets styring af

og tilsyn med større materielanskaffelser, herunder at vurdere, hvordan resultatkontrakter

og materielstatusrapporter bliver anvendt.

Forsvarsministeriets tilsyn

21. Departementet har som overordnet myndighed styrings- og tilsynsansvaret for hele mi-

nisterområdet. Formålet med departementets tilsyn er at sikre, at Forsvaret overholder love,

bevillinger, regler, vejledninger, politiske aftaler mv. Formålet er desuden at sikre, at det er

korrekte og valide oplysninger og tal, departementet lægger til grund for beslutninger og/el-

ler giver videre til ministeren og Folketinget.

22. En del af departementets styringsgrundlag er den årlige resultatkontrakt med Forsvars-

kommandoen. Herudover omfatter departementets tilsyn med materielområdet, at Forsva-

ret kvartalsvist afleverer skriftlige rapporteringer over materielanskaffelses- og driftsprojek-

ter. Departementet følger op på materielstatusrapporterne på møder, der afholdes mellem

departementet, Forsvarskommandoen og Forsvarets Materieltjeneste. Departementet fører

et skærpet tilsyn med materielområdet, hvilket skyldes, at en række tidligere anskaffelser er

blevet væsentligt dyrere end forudsat.

23. Forsvarskommandoen er den ansvarlige myndighed for anskaffelse og drift af Forsvarets

materiel. Forsvarets Materieltjeneste varetager opgaven efter direktiv fra Forsvarskomman-

doen.

Forsvarskommandoen er ansvarlig for den overordnede planlægning og prioritering af ma-

terielanskaffelsesprojekter. Den første fase i et anskaffelsesprojekt vil ofte strække sig over

en årrække, hvor projektet, der typisk er opstået som et ønske i de operative kommandoer,

gennemløber en ”modningsproces”. Forsvarskommandoen er i vid udstrækning involveret i

denne del af forløbet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

Udgangspunktet for at igangsætte en materielanskaffelse er, at den er optaget på et årspro-

gram, der er fastlagt af Forsvarskommandoen. I tillæg hertil har Forsvaret, jf. Finansministe-

riets budgetvejledning, en forelæggelsesgrænse for anskaffelser over 60 mio. kr., hvilket vil

sige, at anskaffelser, der overstiger dette beløb, særskilt skal autoriseres ved en iværksæt-

telsesskrivelse fra Forsvarskommandoen. Herudover skal Forsvarskommandoen ligeledes

godkende udbud af projekter af strategisk interesse, uanset pris. Først når Forsvarskomman-

doen med en bemyndigelsesskrivelse har godkendt projektet, kan Forsvarets Materieltjene-

ste gennemføre udbuddet. Endelig er det fastsat, at Forsvarskommandoen efter udbud skal

godkende alle kontraktindgåelser, der overstiger 20 mio. kr.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvarskommandoen har godkendt de gennem-

gåede projekter i overensstemmelse med retningslinjerne herom.

Resultatkontrakt

24. Departementet udarbejder årligt en resultatkontrakt med Forsvarskommandoen. Mate-

rielanskaffelser udgør et centralt element i resultatkontrakten for 2013. De fastsatte resul-

tatkrav vedrører dels Forsvarskommandoens orientering af departementet, dels iværksæt-

telse af og fremdrift i væsentlige materielanskaffelsesprojekter.

25. Rigsrevisionen finder det positivt, at departementet har fastsat resultatkrav for materiel-

anskaffelsesområdet. Rigsrevisionen vurderer, at departementet bør overveje at supplere de

fastsatte aktivitets- og outputmål med egentlige gevinstrealiseringsmål i forhold til, om sær-

ligt væsentlige anskaffelser opfylder de operative krav og forudsætninger, der lå til grund for

beslutningen om indkøbet. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriets vurdering af mate-

rielområdet hænger nøje sammen med Forsvarets operative opgaveløsning – dvs. Forsva-

rets levering af ydelser som fx flyvetimer – herunder beredskabsniveauerne for Forsvarets

operative kapaciteter. Ministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at resultatkrav for For-

svarets operative kapaciteter indgår i resultatkontrakten. Rigsrevisionen finder ikke, at det

ene hensyn udelukker det andet, idet resultatkrav for materielområdet både kan knyttes op

på Forsvarets operative kapaciteter og på en evaluering af, om det konkrete materiel opfyl-

der de oprindeligt stillede krav.

Ministeriet er enig i, at gevinstrealiseringsmål kan være relevante, men at de forudsætter, at

beslutningsgrundlaget for materielanskaffelsen kan danne grundlag for en styringsrelevant

opfølgning, fx på nøgletal for operativ rådighedsgrad e.l. Forsvaret vil derfor vurdere styrings-

relevant opfølgning på materielanskaffelser i sammenhæng med en resultatkontrakt konkret i

hvert enkelt tilfælde. Rigsrevisionen er enig i, at det i hvert enkelt tilfælde bør overvejes, om

gevinstrealiseringsmål for konkrete materielanskaffelser bør optages som målsætning i re-

sultatkontrakten. Under alle omstændigheder bør kun de væsentligste materielanskaffelser

optages med selvstændige mål.

Statusrapportering

26. Forsvarskommandoen og Forsvarets Materieltjeneste gennemfører hvert kvartal status-

rapporteringer for alle større materielanskaffelser. Rapporteringen sker som led i departe-

mentets tilsyn med materielområdet for at følge, om alle større materielanskaffelser forløber

planmæssigt. Formålet er endvidere at kunne orientere om, hvilke korrigerende tiltag der er

iværksat, hvis en materielanskaffelse ikke er forløbet som planlagt.

Materielstatusrapporteringer skal udarbejdes i en fast skemaform, hvor status for projekter-

ne markeres med rød, gul eller grøn, hvor rød betyder en væsentlig afvigelse, gul betyder en

mindre væsentlig afvigelse og grøn betyder, at projektet følger planen. Både projekter med

rød og gul status kræver korrigerende handlinger, der beskrives i rapporteringen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

27. Departementet modtager Forsvarets statusrapport med en samlet vurdering af, om For-

svarets materielanskaffelser forløber tilfredsstillende, om eventuelle korrigerende tiltag vur-

deres tilstrækkelige, eller om der er behov for yderligere tiltag. Departementet orienteres som

udgangspunkt udelukkende om de anskaffelser, som Forsvarskommandoen vurderer har rød

eller gul status.

Departementet følger status for materielanskaffelserne og orienterer kvartalsvist forligskred-

sen og formanden for forsvarsudvalget herom. Forsvarsministeriet oplyste i forbindelse med

beretningen om Forsvarets indkøb af større materiel, at Forsvarsministeriet vil inddrage fi-

nansudvalget, hvis der sker væsentlige ændringer i anskaffelsernes tid, pris og kvalitet.

28. Rigsrevisionen har gennemgået Forsvarskommandoens materielstatusrapporter til de-

partementet i perioden 2010 - 2. kvartal 2013 for de 4 udvalgte projekter, jf. tabel 1.

Tabel 1. Materielstatusrapporteringer for de 4 udvalgte projekter

Forsvarskommandoens

bemyndigelse til projektstart

Mini-UAS

ATP

PRR

THETIS

Februar 2012

Juni 2012

Juni 2011

Aktstykke

Juni 2012

Maj 2012

Maj 2011

Oprettet i status-

rapporteringen

3. kvartal 2012

4. kvartal 2012

Status

2. kvartal 2013

Grøn

Gul

Tabel 1 viser, at THETIS-projektet først blev oprettet i statusrapporterne over et år efter, at

bemyndigelsen til projektstart blev givet. Mini-UAS-projektet blev ved en fejl ikke oprettet på

Forsvarets Materieltjenestes statusrapportliste. Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeri-

et med fordel kan fastsætte et konkret tidspunkt i projektforløbet, hvor større anskaffelses-

projekter skal være oprettet i statusrapporterne. Rigsrevisionen vurderer samtidig, at tids-

punktet bør lægges så tidligt som muligt i projektforløbet. Forsvarskommandoen har oplyst,

at der ikke er udarbejdet en bestemmelse for, hvornår anskaffelser tidsmæssigt skal være

optaget i materielstatusrapporterne, men at dette vil blive præciseret for materieltjenesten.

Materielrelationsmøder

afhol-

des kvartalsvist, hvor departe-

mentet, Forsvarskommandoen

og Forsvarets Materieltjeneste

deltager. Møderne anvendes til

at udveksle information og drøf-

te sager af materielmæssig ka-

rakter, herunder bl.a. status ved-

rørende igangværende anskaf-

felsesprojekter og eventuelle

problemområder relateret til ma-

terielanskaffelse eller materiel-

drift.

29. Forsvarets Materieltjeneste har medio 2013 ajourført statusrapporten vedrørende THE-

TIS-projektet, så projektstatus nu er gul, fordi projektet er forsinket. Rigsrevisionen skal her-

til bemærke, at materieltjenesten – allerede da THETIS-projektet blev oprettet i statusrap-

porteringen i 4. kvartal 2012 – var klar over, at projektet ville blive væsentligt forsinket. For-

svarskommandoen har efterfølgende oplyst, at THETIS-projektet også blev drøftet på ma-

terielrelationsmødet i april 2013, hvor departementet blev orienteret om forløbet og anmo-

det om at afklare behov for at orientere finansudvalget. Forsvarsministeriet har endvidere op-

lyst, at ministeriet i april 2013 kontaktede Finansministeriet for at afklare, om der var behov

for en orientering af finansudvalget og i givet fald, om det skulle være ved brev eller aktstyk-

ke. Denne afklaring pågik frem til september 2013, hvor Forsvarsministeriet ved brev orien-

terede finansudvalget om sagen.

Forsvaret har ikke medtaget projekterne ATP og PRR i materielstatusrapporterne til depar-

tementet, da disse har haft grøn status.

30. Hvis statusrapporterne skal give departementet mulighed for at påvirke et problematisk

projektforløb, er det vigtigt, at de oplysninger, Forsvarskommandoen fremsender, er aktuel-

le. Rigsrevisionen har gennemgået statusrapporterne for at konstatere, hvor lang tid der går,

fra Forsvarets Materieltjeneste indsamler oplysningerne, til de sendes til departementet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

Gennemgangen viser, at der i gennemsnit går ca. 7 uger, fra data er indsamlet, til statusrap-

porterne sendes til departementet, og at der i enkelte tilfælde er gået 2-3 måneder. Rigsre-

visionens gennemgang viser dog samtidig, at det særligt var i forbindelse med statusrappor-

terne i 2010 og 2011, at der gik forholdsvis lang tid fra indrapporteringerne, til rapporterne

gik videre til departementet. Fra 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 er forløbet nedbragt til en

periode på 4-7 uger, fra data er indsamlet, til rapporterne sendes til departementet.

Grundlaget for oplysninger i aktstykker om anskaffelser af større materiel

31. Rigsrevisionens undersøgelse af grundlaget for oplysninger i aktstykker om anskaffelser

af større materiel har vist følgende:



Forsvarsministeriet har iværksat en række tiltag, der har til formål at reducere usikkerhe-

den i oplysningerne om materielanskaffelser i aktstykker. Dette er gjort ved projektforbe-

redende tiltag, og ved at udbudsrunder afvikles før aktstykkeindstillinger. Tidspunktet for

forelæggelse af aktstykker varierer dog, da ministeriet vurderer proceduren herfor i hvert

enkelt tilfælde.

Knap halvdelen af aktstykkerne i 2011 og 2012 er forelagt finansudvalget som kommer-

cielt fortrolige aktstykker, hvor der endnu ikke er gennemført udbud, og hvor købspriser

derfor baserer sig på Forsvarets Materieltjenestes markedsundersøgelser.

Forsvarsministeriet angiver alene de direkte udgifter til materielanskaffelser i aktstykker.

Ministeriet vil i videst muligt omfang fremover i aktstykker oplyse om størrelsen af total-

omkostningerne ved anskaffelser.

Forsvarsministeriet kan i aktstykker med fordel tydeliggøre den betydelige usikkerhed,

der kan være om projekternes tid, pris og kvalitet, når der ikke er afholdt en udbudsrunde.

De første forsinkelser i THETIS-projektet blev konstateret i 2011. Forsvarsministeriet fo-

relagde sagen for Finansministeriet i april 2013, og i september 2013 blev finansudval-

get orienteret.



Forsvarsministeriets aktstykkeforelæggelser

32. Rigsrevisionen har gennemgået Forsvarsministeriets procedure for forelæggelse af akt-

stykker for finansudvalget.

33. Forsvarsministeriet oplyste i beretningen om Forsvarets indkøb af større materiel, at For-

svarets Materieltjeneste fremover skulle have en juridisk bindende kontrakt parat, inden mi-

nisteriet forelagde et aktstykke.

34. Forsvarsministeriet har oplyst, at der, siden beretningen blev afgivet i 2010, er sket en

omfattende udvikling inden for Forsvarets projekt- og økonomistyring, herunder også med

hensyn til den måde, Forsvaret håndterer aktstykkeprocessen. Forsvarsministeriet har væ-

ret i dialog med Finansministeriet herom. Forsvarsministeriets erfaringer på området har vist,

at ministeriet kan reducere usikkerheden i oplysninger i aktstykker ved at gennemføre pro-

jektforberedende tiltag og en udbudsrunde før aktstykkeindstilling. Forsvarsministeriet har

imidlertid valgt, at tidspunktet for, hvornår ministeriet forelægger et aktstykke, vil kunne va-

riere, da Forsvarskommandoen vurderer aktstykkerne i hvert enkelt tilfælde i forhold til det

enkelte projekt. Ministeriet vurderer samlet, at den valgte fremgangsmåde reducerer usik-

kerheden omkring oplysningerne i aktstykkerne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

Begrundelsen for at benytte

kommercielt fortrolige akt-

stykker

er hensynet til Forsva-

rets Materieltjenestes forhand-

lingsposition ved udbud. Eksi-

stensen af aktstykket er derfor

offentlig, mens indholdet af akt-

stykket er fortroligt. Fortrolighe-

den ophæves, når der er indgå-

et en kontrakt.

Prisangivelser i aktstykker

35. Rigsrevisionen har gennemgået de aktstykker, som Forsvarsministeriet har forelagt for

finansudvalget i kalenderårene 2010, 2011 og 2012 vedrørende anskaffelser (herunder lån)

af materiel. I den undersøgte periode har der været 14 aktstykker, hvoraf de 6 er blevet fo-

relagt for finansudvalget som kommercielt fortrolige, og hvor Forsvaret endnu ikke havde

gennemført et udbud. Forsvarets Materieltjeneste har anvendt markedsundersøgelser til at

kvalitetssikre oplysninger om især købspriser i de kommercielt fortrolige aktstykker.

36. Et eksempel på et aktstykke, der er forelagt før udbudsrunde, er Akt 119 4/9 2012 om

luftforsvarsmissiler. Det fremgår heraf, at Forsvarets Materieltjeneste måtte reducere antal-

let af missiler for at holde sig inden for beløbsrammen i det oprindelige aktstykke (Akt 41 9/12

2010). Forsvarsministeriet fik oprindeligt finansudvalgets tilslutning til at anskaffe 50 missi-

ler. Ministeriet måtte ved Akt 119 4/9 2012 dog reducere antallet, så der kun blev anskaffet

42 missiler. Forsvarskommandoen har oplyst, at stykprisen ikke altid kan fastlægges på for-

hånd, da prisen afhænger af det endelige produktionsantal. Rigsrevisionen finder, at ministe-

riet med fordel kunne have tydeliggjort den betydelige usikkerhed om prisen på missilerne i

aktstykket.

37. Undersøgelsen har videre vist, at Forsvarsministeriet i aktstykker kun angiver de direk-

te udgifter til materielanskaffelsen, men ikke oplyser Forsvarets egne omkostninger til pro-

jektet, fx til projektorganisationen og til Forsvarets egne værksteders arbejde i forbindelse

med materielanskaffelsen. Ministeriet har hertil oplyst, at anskaffelsesprojekters totalomkost-

ninger i videst muligt omfang fremover vil fremgå af aktstykkernes sagsfremstilling, herun-

der fx materiellets forventede levetidsomkostninger. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstil-

lende.

Rigsrevisionen vurderer, at sådanne supplerende oplysninger er væsentlige for finansud-

valget, som derved får et mere dækkende billede af Forsvarets samlede omkostninger ved

anskaffelsen.

Tidsangivelser i aktstykker

38. Undersøgelsen har vist, at ikke alle aktstykker oplyser, hvornår det anskaffede materiel

forventes at kunne blive taget i brug. Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvarets Materiel-

tjeneste oplyser om forventet leveringstidspunkt i det omfang, det er muligt. Leveringstider

kan dog alene oplyses som forventet leveringstidspunkt, hvis kontraktforhandlinger endnu ik-

ke er enten påbegyndt eller afsluttet.

39. Finansudvalget tiltrådte aktstykket for THETIS-projektet den 1. juni 2011. Forsvarets Ma-

terieltjeneste har karakteriseret aktstykket som et tidligt aktstykke. På daværende tidspunkt

var projektet planlagt til at blive gennemført i perioden 2011-2014. På nuværende tidspunkt

skønnes projektet imidlertid først afsluttet i 2018. Det fremgår af dokumentationen for THE-

TIS-projektet, at den første forsinkelse (på ca. et år) blev konstateret i 2011, og at det i løbet

af 2012 stod klart, at levering og ibrugtagning af skibene ville blive udskudt flere år. Rigsre-

visionen kan konstatere, at Forsvarsministeriet først i april 2013 har indledt en dialog med

Finansministeriet om, hvilken form der skal anvendes ved orienteringen af finansudvalget om

den tidsmæssige forskydning af projektperioden for THETIS-klassens kapacitetsvidereførel-

se. Forsvarsministeriet har i september 2013 orienteret finansudvalget om sagen. Rigsrevi-

sionen finder, at denne orientering sker på et sent tidspunkt i forhold til, at forsinkelsen har

været kendt i en længere periode.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

Forsvarets projektstyring

40. Rigsrevisionens undersøgelse af Forsvarets projektstyring har vist følgende:



Forsvaret har etableret procedurer til at understøtte projektstyringen med afsæt i PRIN-

CE2. Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarets anvendelse af disse projektværktøjer kan

styrke anskaffelsen af større materiel.

Forsvaret har prioriteret at fokusere på at udarbejde retningslinjer for de første faser af

materielanskaffelserne. Der udestår et arbejde med at få færdigudviklet enkelte og vigti-

ge retningslinjer for afslutningen af materielanskaffelser, ligesom der for gennemførelses-

fasen mangler retningslinjer, fx leverandørstyring. Rigsrevisionen finder, at fokus herpå

kan bidrage til styring af anskaffelsen, men også til, at Forsvaret får opsamlet erfaringer,

som kan anvendes i forbindelse med fremtidige projekter.



41. Formålet med dette afsnit er at gennemgå Forsvarets Materieltjenestes arbejde med at

udvikle projektstyringsværktøjer.

42. Forsvarets Materieltjeneste har siden 2010 arbejdet med at fastlægge retningslinjer for

projektstyringen af materielanskaffelser. Overordnet set er formålet at sætte rammerne for

fremgangsmåden ved anskaffelse af materiel.

Materielprojekter i Forsvaret inddeles i en række faser, som tilsammen udgør anskaffelses-

forløbet, og som hver især har specifikke formål. Figur 1 viser faser og retningslinjer for stør-

re materielanskaffelser.

Figur 1. Faser og retningslinjer for større materielanskaffelser

Life Cycle Cost-analysen

ud-

arbejdes for hvert af de indkom-

ne tilbud og har overordnet set

til formål at tilvejebringe et hel-

hedsorienteret økonomisk be-

slutningsgrundlag. Life Cycle

Cost-analysen omfatter således

de samlede omkostninger, så-

vel indkøbspris som driftsom-

kostninger i materiellets forven-

tede levetid.

Idé-

fase

Plan-

lægning

Markeds-

under-

søgelse

Beslut-

nings-

briefing 1

Udbud

Tilbuds-

evaluering

Beslut-

nings-

briefing 2

Kontrakt-

indgåelse

Implemen-

tering og

aflevering

Afslut-

ning

Planlægning af anskaffelse

Overordnede retningslinjer

• Bestemmelse for materielanskaffelser i Forsvaret

• Bestemmelse for ledelse og styring af materielprojekter

• Bestemmelse for anvendelse af FMT:STYR

• Bestemmelse for og vejledning i risikostyring i materielprojekter

• Vejledning til businesscase

Analyse af muligheder

Gennemførelse

Afslutning

• Bestemmelse for iværksættelses-

direktiver

• Bestemmelse for udarbejdelse af

brugerspecifikation

• Bestemmelse og vejledning for

udarbejdelse af kravspecifikation

• Bestemmelse og vejledning for udar-

bejdelse og anvendelse af Forsvarets

Materieltjenestes evalueringsmodel

• Vejledning i udførelse af markeds-

undersøgelse

• Logistiske standardkrav

• Bestemmelse for anskaffelse, publice-

ring og udfasning af teknisk dokumen-

tation

• Bestem-

melse for

tilrettelæg-

gelse af

beslutnings-

briefinger

• Skabelon til

sagsoplæg

til beslut-

nings-

briefing 1

• Udkast til bestemmelse og

vejledning for Life Cycle Cost-

analyser

• Vejledninger og skabeloner

vedrørende aftale- og kontrakt-

grundlag

• Vejledninger og skabeloner

vedrørende de generelle og de

specifikke udbudsbetingelser

• Bestem-

melse for

tilrettelæg-

gelse af

beslutnings-

briefinger

• Skabelon til

sagsoplæg

til beslut-

nings-

briefing 2

• Bestemmelse for Forsvarets

Materieltjenestes anvendelse

af standardkontrakter

• Bestemmelse for udarbejdelse

af vedligeholdelsesdirektiv

• Bestemmelse for udarbejdelse

af forsyningsdirektiv

• Bestemmelse for Forsvarets

aktstykke og projektlagre

• Udkast til vej-

ledning til pro-

jektafslutnings-

rapport

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

Rigsrevisionen konstaterer, at der er udarbejdet overordnede retningslinjer for den samlede

proces, og at der foreligger bestemmelser for rolle- og ansvarsfordeling i projekterne og be-

stemmelser for udarbejdelse af businesscase og risikostyring af projekter. Businesscase og

risikostyring er gennemgående produkter, der skal opdateres gennem hele projektforløbet.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at Forsvaret har særskilte og udbyggede procedurer

og retningslinjer i relation til udbudsreglerne, som Forsvarsministeriets Interne Revision i ok-

tober 2012 har vurderet som tilfredsstillende.

Derudover har Forsvaret udarbejdet specifikke bestemmelser og vejledninger for de under-

liggende faser frem til gennemførelsesfasen. For gennemførelsesfasen foreligger således

overordnede retningslinjer i form af bestemmelser, men fx ikke vejledninger, der præciserer,

hvilke krav Forsvarets Materieltjeneste har til den løbende leverandørstyring, hvordan ma-

terieltjenesten sikrer, at anskaffelsen gennemføres ud fra de kontraktlige forpligtelser, og sik-

rer, at alle forudsætninger indfries, inden materiellet overdrages til de operative komman-

doer. Rigsrevisionen finder, at gennemførelsesfasen adskiller sig fra de øvrige faser ved at

mangle specifikke retningslinjer og vejledninger. Rigsrevisionen konstaterer derudover, at

der særligt for den afsluttende fase udestår et arbejde med at få udviklet retningslinjer til brug

for projektafslutningen.

Forsvaret bemærker hertil, at det er planlagt at opdatere interne bestemmelser vedrørende

materielanskaffelser med henblik på bl.a. projektafslutningen.

43. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at Forsvarets Materieltjeneste har integreret pro-

jektledelsesmodellen PRINCE2 i projektstyringsværktøjet og har igangsat de initiativer, der

blev fremhævet som de vigtigste i beretningen fra 2010. Endnu udestår enkelte af de initia-

tiver, der blev nævnt i den tidligere beretning. En status for disse initiativer er vist i bilag 1.

Anvendelse af projektstyringsværktøjer

44. Rigsrevisionens undersøgelse af Forsvarets anvendelse af projektstyringsværktøjer har

vist følgende:



Gennemgangen af de 4 udvalgte anskaffelsesprojekter har vist, at projekterne kun i no-

gen grad er organiseret og styret efter de fastsatte retningslinjer for projektstyring. I pro-

jekterne er der i flere tilfælde ikke udarbejdet, opdateret og anvendt projektstyringsværk-

tøjer og dokumenter, der er centrale i projektstyringsprocessen. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at Forsvarets Materieltjeneste bør styrke forankringen af projektstyringsværk-

tøjer i organisationen og bruge værktøjerne mere aktivt og konsekvent.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarets Materieltjeneste i videst muligt omfang bør anven-

de interne projektledere. Undersøgelsen har vist, at materieltjenesten har anvendt eks-

terne projektledere i 2 ud af de 4 projekter. Eksterne konsulenter kan om nødvendigt til-

knyttes som støttefunktioner til projektlederen.



45. Tabel 2 viser resultatet af Rigsrevisionens sagsgennemgang af projektorganisation, pro-

jektstyring, udarbejdelse af businesscase, risikostyring og beslutningsbriefinger. Rigsrevisio-

nen har gennemgået disse projektstyringsværktøjer for at vurdere, om projekterne gennem-

føres efter retningslinjerne med udgangspunkt i centrale projektstyringselementer og produk-

ter, som bør være til stede. Projektgennemgangen omfatter Mini-UAS, ATP, PRR og THETIS.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

Tabel 2. Resultatet af Rigsrevisionens sagsgennemgang

Mini-UAS

Projektorganisation

Er der etableret en projektorganisation?

Er der udarbejdet rollebeskrivelser?

Projektstyring

Er projektet faseopdelt?

Antal styregruppemøder

Businesscase

Er Forsvarets businesscase udarbejdet?

Er Forsvarets businesscase opdateret?

Er projektets businesscase udarbejdet?

Er projektets businesscase opdateret?

Risikostyring

Er der udarbejdet en risikostyringsstrategi?

Er risici indrapporteret?

Beslutningsbriefinger

Er beslutningsbriefing 1 gennemført?

Er beslutningsbriefing 2 gennemført?

Note:

√

= ja, (√) = delvist, ÷ = nej.

√

(√)

√

(√)

ATP

PRR

THETIS

Projektorganisation

46. Gennemgangen af projekterne har vist, at alle projekter har etableret en formel projekt-

organisation med styregruppe og projektgruppe. Gennemgangen har endvidere vist, at den

centrale rolle som projektleder har været besat med en ekstern konsulent i projekterne Mini-

UAS og PRR. Rigsrevisionen finder, at Forsvarets Materieltjeneste i videst muligt omfang

bør anvende interne projektledere og i stedet om nødvendigt tilknytte eksterne konsulenter

med særlige spidskompetencer som støttefunktioner til projektlederen. Materieltjenesten vil

dermed sikre, at medarbejdernes kompetencer udvikles, og at der ikke forsvinder væsentlig

viden, når projektet afsluttes. Endelig har gennemgangen vist, at der i 3 af de 4 projekter ik-

ke er udarbejdet rollebeskrivelser for aktørerne i projektorganisationen. I THETIS-projektet

foreligger der rollebeskrivelser for de fleste medlemmer i styregruppen. I projektgruppen for

THETIS foreligger der udelukkende en gældende rollebeskrivelse for projektlederen.

Projektstyring

47. Forsvarets Materieltjenestes projektstyring er bl.a. bygget op ved, at projektforløbet op-

deles i en række delfaser. THETIS-projektet er på nuværende tidspunkt i gang med anskaf-

felsens implementeringsfase, dvs. gennemførelse af anskaffelsen i henhold til kontrakten.

Rigsrevisionens gennemgang har vist, at projektet kun i mindre omfang er styret efter en fa-

seopdeling, hvor styregruppen vurderer projektets enkelte faser. Siden projektets opstart

har der været afholdt 2 egentlige styregruppemøder, hvor det første blev gennemført i no-

vember 2011 – ca. �½ år efter projektets start – og det andet blev afholdt i april 2013. Herud-

over har styregruppen været samlet ved beslutningsbriefinger. PRR-projektet blev igang-

sat medio 2011, men der har endnu ikke været nogen formaliseret styregruppebehandling.

Styregruppen har i relation til PRR-projektet kun været samlet ved beslutningsbriefinger.

Projekter ledes af en

styre-

gruppe,

der består af forman-

den, seniorbrugere (der repræ-

senterer brugerne) og seniorle-

verandører (der repræsenterer

interne og eksterne leverandø-

rer). Styregruppen har beslut-

ningskompetence til at træffe

beslutning om projektets gen-

nemførelse.

Projektgruppen

omfatter en

projektleder, teamledere og pro-

jektmedarbejdere.

Roller, opgaver og ansvar skal

fastlægges eksplicit for såvel

styregruppe som projektgruppe.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

De enkelte

faser i projektet

skal godkendes af styregrup-

pen, ligesom faseplaner skal

godkendes af styregruppen ved

hvert faseskift. Ved godkendel-

sen delegeres beslutningskom-

petence mv. til projektlederen.

Forsvarskommandoen har oplyst, at styregruppeformanden og seniorbrugere herudover har

deltaget i koordinationsmøder vedrørende kommunikationsprojekter, hvor PRR indgår blandt

15 materielanskaffelses- og driftsprojekter. Formelt blev ATP-projektet startet primo 2012,

men projektet er en videreførelse af et tidligere projekt, der ikke blev gennemført. Siden star-

ten er der gennemført et enkelt styregruppemøde. Projektet er ikke gennemført ved faseop-

deling godkendt af styregruppen. Mini-UAS-projektet, der blev startet primo 2011, er afslut-

tet, dog er projektafslutningsrapporten endnu ikke udarbejdet. Projektet er gennemført ved

at være opdelt i en række faser. I projektperioden er der indtil videre gennemført 6 styregrup-

pemøder, der som oftest har været placeret ved faseovergange.

48. I forbindelse med Rigsrevisionens gennemgang af de 4 anskaffelsesprojekter har For-

svarets Materieltjeneste ved flere lejligheder anført, at samarbejdet mellem styregruppe og

projektgruppe er funderet på et løbende uformelt samarbejde mellem styregruppeformand

og projektleder. Rigsrevisionen finder, at det er positivt, at der er etableret en løbende kon-

takt mellem styregruppe og projektgruppe. Rigsrevisionen vurderer dog samtidig, at disse

uformelle kontakter ikke kan erstatte hele eller dele af den formelle projektstyring, som ma-

terieltjenestens projektstyringsværktøjer anviser.

Businesscases

49. Til hvert projekt bør der være tilknyttet 2 businesscases: Forsvarets businesscase, der

udarbejdes i projekternes idéfase og ejes af den operative kommando, og projektets busi-

nesscase, der udarbejdes i planlægningsfasen, efter projektorganisationen er etableret, og

ejes af styregruppen. Begge dokumenttyper skal løbende opdateres og tilpasses udviklin-

gen i projektet. Rigsrevisionens gennemgang af businesscasene for de 4 projekter har vist,

at Forsvarets businesscase er udarbejdet for alle projekter. Rigsrevisionen kan dog konsta-

tere, at Forsvarets businesscase for ATP-projektet ikke er udarbejdet i idé- og planlægnings-

fasen, men efter at udbuddet er gennemført.

Gennemgangen har vist, at for 2 projekter – Mini-UAS og THETIS – er businesscasene ik-

ke blevet opdateret i de seneste 2 år, og for ATP-projektet er den seneste opdatering sket

for ca. 1�½ år siden. Alle projekter har udviklet sig betydeligt i perioden. Med hensyn til THE-

TIS-projektet har Forsvarets Materieltjeneste oplyst, at det kun er de operative kommando-

er – i dette tilfælde Søværnets Operative Kommando – der kan foretage opdateringer, og at

der ikke er sket ændringer af betydning for Søværnets Operative Kommando. Endvidere var

det på daværende tidspunkt ikke kutyme at indskrive projektmilepæle i dokumentet. Rigsre-

visionen skal hertil bemærke, at i de 2 år, hvor Forsvarets businesscase ikke er blevet op-

dateret, er der gennemført udbud, truffet valg af leverandør og sket betydelige ændringer i

projektets tidsplan og dermed i tidspunktet for skibenes indsættelse i operativ brug. Rigsre-

visionen finder, at den manglende brug af businesscasen er i modstrid med grundlaget for

projektstyringsværktøjet.

50. Gennemgangen af de udvalgte projekter har vist, at der ikke er udarbejdet projekt-busi-

nesscase for Mini-UAS og ATP. I begge tilfælde har Forsvarets Materieltjeneste oplyst, at

projekterne udelukkende har baseret sig på Forsvarets businesscase. For THETIS blev der

oprettet en projekt-businesscase i april 2010. Materieltjenesten har oplyst, at det i oktober

2011 blev besluttet, at Forsvarets businesscase dækkede projektets behov for en business-

case. Rigsrevisionen skal bemærke, at Forsvarets businesscase ejes af den myndighed, som

har behovet for eller har bestilt projektet. I praksis vil denne myndighed ofte være de opera-

tive kommandoer, og det er således kun disse, der kan foretage justeringer i Forsvarets

businesscase. Når projekter fravælger projektets businesscase, fravælges samtidig mulig-

heden for at have et konkret styringsdokument for projektet, hvor styregruppe og projektle-

der løbende kan opdatere og revurdere projektets berettigelse, i takt med at der opnås de-

taljeret viden om omkostninger, risici, varighed og muligheder for at opfylde projektets formål.

Forsvarets businesscase

in-

deholder de forretningsmæssi-

ge begrundelser for projektet.

Businesscasen omfatter en

strategisk vurdering af en ka-

pacitet i forhold til behovet for

materielanskaffelsen. Business-

casen anvendes af de operati-

ve kommandoer og Forsvars-

kommandoen i forbindelse med

planlægning og prioritering af

anskaffelsesprojekter. Efter

projektets start fastlægger busi-

nesscasen de overordnede

mål og rammer for projektet.

Projektets businesscase

ud-

gør den dokumenterede beret-

tigelse for at gennemføre pro-

jektet. Businesscasen opdate-

res og revurderes systematisk i

projektets levetid, efterhånden

som der opnås mere detaljeret

viden om projektets reelle om-

kostninger, risici, varighed og

muligheden for at opfylde pro-

jektets formål. Projektets for-

retningsmæssige begrundelse

og risici beskrives og behand-

les i businesscasen. Business-

casen udgør et centralt styrings-

grundlag i projektprocessen og

er udgangspunktet for opfølg-

ningen på projektet efter afslut-

ning.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

51. PRR-projektet oprettede en businesscase i april 2011. Efterfølgende er dokumentet ble-

vet opdateret enkelte gange, senest i februar 2012 efter beslutningsbriefing 1. På et møde

i Forsvarets Materieltjeneste blev det oplyst, at businesscasen ikke dannede grundlag for sty-

ringen af projektet. I stedet anvendte materieltjenesten projektets iværksættelsesdirektiv og

beslutningsbriefingerne. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at disse dokumenter ikke har

det samme formål og indhold som businesscasen og derfor ikke kan erstatte denne.

Risikostyring

52. Gennemgangen af projektmaterialet vedrørende risikostyring har vist, at der er udarbej-

det en risikostyringsstrategi for projekterne Mini-UAS, PRR og THETIS. Der foreligger ikke

en sådan strategi for ATP-projektet. Alle projekter havde indberettet og opdateret et antal ri-

sici i sagsbehandlingssystemet.

Beslutningsbriefinger

53. Der skal gennemføres 2 beslutningsbriefinger i et projektforløb, hvor centrale beslutnin-

ger skal forelægges for ledelsen i Forsvarets Materieltjeneste. I projekterne PRR og THETIS

er beslutningsbriefing 1 og 2 gennemført, og for begge projekter er beslutningsgrundlaget

udarbejdet efter materieltjenestens retningslinjer. For projekterne Mini-UAS og ATP blev be-

slutningsbriefing 1 gennemført, inden der blev udarbejdet en standard for sagsfremstillingen,

mens beslutningsbriefing 2 er gennemført efter de gældende retningslinjer.

54. Forsvarskommandoen har oplyst, at projektstyringen i de udvalgte projekter ikke i alle til-

fælde er på et fuldt ud tilfredsstillende niveau. Omvendt har Forsvaret, herunder ikke mindst

Forsvarets Materieltjeneste, arbejdet målrettet på at få de fornødne direktiver og bestemmel-

ser på plads for alle materielanskaffelsesprocessens faser og produkter, så projektstyringen

fremadrettet vil være på et tilfredsstillende niveau. Rigsrevisionen er enig i, at Forsvaret har

taget en række gode initiativer for at styrke projektstyringen. Rigsrevisionen finder dog, at ma-

terieltjenesten bør sikre, at projektstyringsværktøjerne fremover anvendes aktivt og konse-

kvent i organisationen.

I Forsvarets Materieltjenestes

bestemmelser defineres en risi-

ko som en usikker hændelse el-

ler gruppe af hændelser, der kan

indtræffe, og som vil påvirke op-

nåelsen af målet. Projektets

ri-

sikostyring

omfatter identifika-

tion, vurdering og registrering af

risici samt planlægning og im-

plementering af reaktioner. Ri-

sikostyringsstrategien fastlæg-

ger aktiviteter, metoder og tek-

nikker, som projektet skal an-

vende i sin risikostyring.

Beslutningsbriefing 1

gennem-

føres efter markedsundersøgel-

sen. Formålet er at forelægge

det planlagte forløb af materiel-

anskaffelsen for chefniveauet i

Forsvarets Materieltjeneste.

Beslutningsbriefing 2

gennem-

føres for at træffe afgørelse om

at gennemføre anskaffelsen og

indgå kontrakt.

Status for de 4 udvalgte anskaffelsesprojekter

55. Rigsrevisionens undersøgelse af status for tid, pris og kvalitet for de 4 udvalgte anskaf-

felsesprojekter har vist følgende:



THETIS-projektet er forlænget med 4 år. Denne forlængelse betyder, at Forsvaret i en

længere periode end forudsat vil blive nødsaget til at anvende nedslidt materiel.

Projekterne forventes at overholde de fastsatte budgetter.

Gennemgangen af projekternes kvalitet har vist, at antallet af indkøbte Mini-UAS’er er re-

duceret fra 17 til 16 systemer.



56. Rigsrevisionen har, jf. tabel 3, gennemgået projekterne Mini-UAS, ATP, PRR og THE-

TIS for at vurdere, om de opfylder forudsætningerne om tid, pris og kvalitet. Det skal bemær-

kes, at ingen af de 4 anskaffelsesprojekter endnu er endeligt afsluttet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

Tabel 3. Foreløbig opfyldelse af krav til tid, pris og kvalitet

Foreløbig tid

Mini-UAS

ATP

PRR – del 1

PRR – del 2

THETIS

Overholder plan

Indstilling udestår

Forsinket 4 år

Foreløbig pris

Overholder budget

Indstilling udestår

Overholder budget

Foreløbig kvalitet

Antal reduceret

Ingen ændring

Indstilling udestår

Ingen ændring

Tabel 3 viser projekternes status i forhold til tid, pris og kvalitet og uddybes nedenfor.

Tid

57. Allerede tidligt i THETIS-projektet var det ventet, at ombygningen og moderniseringen

af skibene ville blive forsinket. I løbet af 2011 forventede Forsvarets Materieltjeneste, at pro-

jektet ville blive ca. 1 år forsinket. I 2012 blev det forventede tidspunkt for afslutning udskudt

flere gange, og på nuværende tidspunkt forventer materieltjenesten, at det sidste skib kan

leveres i 2018 med ca. 4 års forsinkelse. Materieltjenesten har ved den kvartalsvise status-

rapportering for 2. kvartal 2013 oplyst, at baggrunden for forsinkelsen er, at leveringstiden

for radarsystemet er længere end forventet, og at installationsfasen derfor tidligst kan indle-

des den 1. april 2014. Endelig er det nævnt, at typevalget af skibsbaseret helikopter har med-

ført en større ombygning af THETIS-klassen, der ikke er en del af projektet, men som bør fo-

regå koordineret med kapacitetsvidereførelsen.

Inspektionsskibet Vædderen, som er en del af THETIS-klassen.

Foto: Forsvaret

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

58. På nuværende tidspunkt er det planen, at de 4 skibe skal leveres til Søværnets Opera-

tive Kommando med ét skib i hvert af årene 2015, 2016, 2017 og 2018. Forsvarets Materi-

eltjeneste har oplyst, at de ændrede tidspunkter ikke vurderes at medføre operative konse-

kvenser af betydning. Når de 2 første enheder af THETIS-klassen er ombygget, og kapaci-

tetsvidereførelsen er gennemført, har Søværnets Operative Kommando de 2 enheder til rå-

dighed, som aktiviteterne i Nordatlanten kræver. Den tredje enhed udgør det strategiske be-

redskab for en række forskellige opgaver, og den fjerde enhed er i forvejen ikke til rådighed

for Søværnets Operative Kommando på grund af planlagt vedligeholdelse. Dvs. at der er

planlagt løbende vedligeholdelse på de 4 skibe svarende til, at et skib fast er taget ud af drift.

59. Forsvarschefen briefede forligskredsen den 16. december 2011, hvor der bl.a. blev ori-

enteret om anskaffelsen af Mini-UAS. Af briefingen fremgik det, at den forventede levering

og operative indsættelse kunne finde sted i 2012. Ved den nærmere planlægning af projek-

tet blev det fastlagt, at projektet skulle afsluttes i juni 2013. Projektet blev afsluttet i juni 2013,

og Mini-UAS blev taget i brug i Afghanistan i august 2013. Der er endnu ikke udarbejdet en

projektafslutningsrapport, hvorfor Rigsrevisionen i denne sammenhæng ikke betragter pro-

jektet som formelt afsluttet.

60. Rigsrevisionen konstaterer, at THETIS-projektet som det eneste projekt ud af de gen-

nemgåede ikke overholder den planlagte tid. De øvrige projekter overholder indtil videre tids-

planerne.

Pris

61. Forsvaret skønner på nuværende tidspunkt, at alle projekter vil holde budgettet. Budget-

tet for Mini-UAS blev dog overskredet med ca. 0,2 mio. kr., svarende til ca. 0,5 %. I dette

skøn for projekterne indgår dog kun de direkte udgifter. Der er således ikke taget højde for

Forsvarets interne omkostninger til fx projektorganisationen og Forsvarets eget arbejde i for-

bindelse med levering og klargøring af materiellet.

Kvalitet

62. I projekterne ATP og THETIS forventes der ingen ændring i kvaliteten af materiellet.

63. Med hensyn til PRR-projektet var oplægget, at der skulle anskaffes ca. 5.000 radioer.

Hærens Operative Kommando redegjorde i Forsvarets businesscase endvidere for, at der i

tilknytning til projektet var behov for en audioløsning for at sikre et hørebevarende og høre-

beskyttende tiltag. Formålet var at tillade soldaten både at kommunikere via radioen og sam-

tidig beskytte soldatens hørelse. Et hørebevarende tiltag blev endvidere anbefalet af Forsva-

rets Sundhedstjeneste. Iværksættelsesdirektivet anbefalede derfor, at anskaffelsen af PRR

skulle indeholde en løsning, der yder hørebeskyttelse. Ved beslutningsbriefing 1 blev det ind-

stillet, at der skulle indkøbes ca. 5.000 radioer med headset. Forsvaret satte dog aldrig et

specifikt antal på omfanget af headset, og Akt P 7/6 2012 indeholder heller ikke antal på om-

fanget af headset.

64. Efter udbuddet og tilbuddene var blevet evalueret, viste det sig, at radioerne med tilhø-

rende headset var dyrere end forventet. I Akt P 7/6 2012 blev det indstillet, at leverancerne

blev delt i 2. Resultatet blev, at den første delleverance indeholdt 3.500 radioer og 3.500

headset. Den anden delleverance skal afgøres på baggrund af en fornyet behovsopgørelse

og indstilling. Forsvarets Materieltjeneste forventer på baggrund af en revideret behovsop-

gørelse fra Hærens Operative Kommando at indstille, at Forsvaret anskaffer yderligere ca.

1.000 radioer og 500 headset, idet ældre headset kan genanvendes til de resterende radioer.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS ANSKAFFELSE AF STØRRE MATERIEL

65. Antallet af Mini-UAS er nedjusteret fra 17 til 16 systemer. Justeringen i antal er begrun-

det i en såkaldt design to cost-tilgang, hvor et reservesystem indledningsvist udelades. Pri-

sen har vist sig højere end oprindeligt vurderet. For at overholde budgettet har man reduce-

ret i antallet. Forsvarskommandoen blev orienteret om og godkendte denne ændring i pro-

jektindholdet forud for kontraktindgåelsen. Forsvarsministeriet skønner, at dette ikke har no-

gen direkte operativ betydning.

Test af én af Forsvarets droner, som er en del af Mini-UAS.

Foto: Forsvaret

66. Rigsrevisionen har bemærket, at uanset at Forsvaret siden 2010 har anvendt de nye pro-

jektstyringsværktøjer, kan der fortsat konstateres nogle afvigelser i forhold til forudsætnin-

gerne. Den væsentligste afvigelse – THETIS-projektets forsinkelse – skyldes primært, at For-

svaret ved den tidlige aktstykkeforelæggelse havde fejlvurderet leveringstiden på skibenes

radarer. Var forelæggelsen gennemført efter udbuddet, ville Forsvaret have kendt leverings-

tiden.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

OPFØLGNING PÅ AFSLUTTEDE MATERIELANSKAFFELSER

IV. Opfølgning på afsluttede materielanskaf-

felser

Forsvaret har etableret procedurer for opfølgning på materielanskaffelser efter leve-

ring og ibrugtagning. Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at Forsvaret med

fordel kan styrke projektopfølgningen. Forsvarsministeriet vil overveje, om en gevinst-

realiseringsrapport skal implementeres som en del af et projektforløb.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvaret har procedurer for at udarbejde

en rapport efter afslutningen af et materielanskaffelsesprojekt. Der er imidlertid ikke

tale om en standardrapport.

En gennemgang af 5 afsluttede materielanskaffelsesprojekter har vist, at rapporterne

endnu ikke var udarbejdet i 2 projekter, der blev afsluttet i 2008. Undersøgelsen har

endvidere vist, at Forsvaret følger materiellet i forbindelse med den løbende drift, men

at der ikke gennemføres en samlet evaluering af, om materielanskaffelsen efter ibrug-

tagningen har givet Forsvaret den forudsatte gevinst. En evaluering af gevinstrealise-

ringen vil efter Rigsrevisionens vurdering kunne give Forsvaret nyttige erfaringer til

brug for beslutningsprocessen og gennemførelsen ved fremtidige anskaffelser.

Forsvarets opfølgning på materielanskaffelser

67. Formålet med dette afsnit er at kortlægge, hvordan Forsvaret følger op på materielan-

skaffelsesprojekter efter leveringen af materiellet til de operative kommandoer.

68. Det er vigtigt, at Forsvaret efter leveringen og ibrugtagningen følger op på anskaffelses-

processen og på, om det leverede materiel har opfyldt de forudsatte krav og forudsætninger,

efter at det er taget i brug, og om det har givet den forventede gevinst for Forsvaret. Rigs-

revisionen har derfor undersøgt, om Forsvaret har etableret procedurer for at følge op på

materielanskaffelser efter leveringen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

OPFØLGNING PÅ AFSLUTTEDE MATERIELANSKAFFELSER

69. Rigsrevisionens undersøgelse af Forsvarets opfølgning på afsluttede materielanskaf-

felser har vist følgende:



Umiddelbart efter afslutningen af et anskaffelsesprojekt skal der udarbejdes en projekt-

afslutningsrapport. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at der er udarbejdet projekt-

afslutningsrapporter for 3 af de 5 udvalgte afsluttede projekter. Rigsrevisionen vurderer,

at det vil styrke erfaringsopsamlingen, hvis Forsvaret sikrer, at procedurerne bliver fulgt,

og udarbejder en standardmodel for afslutningsrapporter. Forsvarskommandoen vil over-

veje, hvordan og i hvilket omfang dette eventuelt skal indarbejdes i Forsvarskommando-

ens tilsyn.

Forsvarets opfølgning på leveret materiel gennemføres som en integreret del af den lø-

bende driftsopfølgning på materielområdet. Rigsrevisionen finder, at Forsvaret herudover

bør gennemføre en evaluering af, om Forsvaret har opnået de forudsatte gevinster ved

materiellet.



Projektafslutning

70. Ved afslutningen af et projekt skal der udarbejdes en projektafslutningsrapport. Projekt-

afslutningsrapporten kan bl.a. anvendes som erfaringsgrundlag ved start af nye projekter.

Forsvarets Materieltjeneste udarbejder på grundlag af projektafslutningsrapporten en status-

rapport (som Forsvaret nu benævner aktstykkeafslutningsrapport), der sendes til Forsvars-

kommandoen. Rapporten indeholder en materielfaglig vurdering af projektet og en gennem-

gang af projektets økonomi.

71. Tabel 4 viser Forsvarets opfølgning på de 5 afsluttede materielanskaffelser.

Tabel 4. Opfølgning på 5 afsluttede materielanskaffelsesprojekter

Projekt

2 inspektionsfartøjer (i drift august 2008 og februar 2009)

Infanterikampkøretøjer (løbende ibrugtaget 2007-2009)

Hercules transportfly (i drift 2008)

Mobile radarer (i drift august 2007)

PIRANHA (leveret 2006-2008)

Opfølgning på projektets målopfyldelse efter levering

Projektafslutningsrapport (februar 2012)

Projektafslutningsrapport (2010)

Projektafslutningsrapport foreligger endnu ikke

Projektafslutningsrapport (2009)

Projektafslutningsrapport foreligger i udkast

Det fremgår af tabel 4, at der er udarbejdet projektafslutningsrapporter for 3 af projekterne.

De 2 projekter, der endnu ikke er udarbejdet projektafslutningsrapporter for, har begge væ-

ret i drift siden 2008. De 3 projektafslutningsrapporter er udarbejdet 1-3 år efter, at materiel-

let er taget i brug i de operative enheder.

Rapporterne er ikke opbygget efter en ensartet skabelon, men de rummer alle en opsam-

ling af projektets forløb, hvor der gives en gennemgang af projektets formål og forløb samt

en kortfattet redegørelse for bl.a., om projektet overholder tidsplan og økonomi, og om ma-

teriellet opfylder de konkrete kvalitetskrav. Herudover indeholder rapporterne en række læ-

ringspunkter, som om muligt kan indgå i kommende projekter. Forsvarskommandoen har op-

lyst, at Forsvarskommandoen har noteret sig, at der i flere tilfælde mangler afslutningsrap-

porter, ligesom der ikke ses nogen særlig proces, der sikrer, at de udarbejdes. Forsvarskom-

mandoen vil overveje, hvordan og i hvilket omfang dette eventuelt skal indarbejdes i For-

svarskommandoens tilsyn.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

OPFØLGNING PÅ AFSLUTTEDE MATERIELANSKAFFELSER

Opfølgning på materielanskaffelser efter ibrugtagning

72. Forsvarets Materieltjeneste følger op, efter at anskaffelsen er afsluttet. Opfølgningen ind-

går som en del af chefen for det pågældende områdes opgave med at planlægge, tilrettelæg-

ge, gennemføre og monitorere driften. Ved driften af materiellet oparbejdes der, jf. boks 3, er-

faringer med materiellet. Disse erfaringer indgår, når der skal anskaffes nyt materiel, som

skal erstatte det gamle.

BOKS 3. FORSVARETS MATERIELTJENESTES ERFARINGSOPSAMLING

Forsvarets Materieltjeneste anvender en række kilder ved indsamling af informationer om drift og sta-

tus af materiellet. DeMars (Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem) udgør en cen-

tral kilde til materieltjenestens oplysninger om materiellet. Materiellet registreres på enkeltkomponent-

niveau, ligesom systemet indeholder oplysninger om kontrakter og rammeaftaler samt afregning af

indkøb af materialer til lager. Omkostninger med direkte relation til en materielkapacitet (anlæg) regi-

streres ligeledes i systemet.

Materieltjenesten indhenter endvidere oplysninger om driften af materiellet fra en række andre kilder,

der bl.a. omfatter dialog med leverandører, indsamling af erfaringer fra anvendelse af materiellet på

internationale operationer, møder med brugere af materiellet og møder i de oprettede driftsgrupper.

Centralt for opsamlingen af erfaringer er de driftsgrupper, som er nedsat for materielkapaciteten. I drifts-

grupperne moniteres driften, og det er ligeledes i disse grupper, at erfaringerne identificeres og efter-

følgende omdannes til handlinger. Erfaringerne formidles fra driftsgrupperne til relevante interessen-

ter, der fx kan være indkøberen, de operative kommandoer/brugeren, leverandøren eller den system-

ansvarlige. Disse interessenter er typisk deltagere i driftsgruppemøder.

73. Forsvarskommandoen fremsender kvartalsvise driftsrapporteringer til departementet om

udvalgt materiel, der omfatter Forsvarets væsentligste hovedmaterielgenstande. Formålet

med at rapportere er løbende at kunne følge driften af Forsvarets væsentligste materiel, her-

under at kunne iværksætte korrigerende tiltag, hvis driften ikke forløber som planlagt.

74. Rigsrevisionen finder, at Forsvaret med fordel kunne evaluere, om det leverede materiel

har opfyldt de operative enheders behov, efter at det er taget i brug, og om det leverede ma-

teriel var en tilfredsstillende investering for Forsvaret. Dette bør opgøres, efter at materiellet

samlet set har været i drift i en periode. Evalueringen skal dokumentere projektets gevinst-

realisering for Forsvaret og vurdere, hvordan projektforløbet har understøttet gevinstrealise-

ringen. Det kan fx indgå i en sådan undersøgelse, om det var de rigtige krav, Forsvaret stil-

lede i forbindelse med udbud og indkøb, om det var de rigtige til- og fravalg, Forsvaret fore-

tog i anskaffelsesprocessen, om de analyser af de operative behov, der lå til grund for an-

skaffelsen, var dækkende, og om businesscasen bliver opfyldt. I boks 4 er vist et lignende

eksempel fra Statens IT-projektråds projektstyringsværktøj ”den fællesstatslige it-projektmo-

del”, hvor det anbefales, at der ca. et år efter projektafslutningen udarbejdes en gevinstrea-

liseringsrapport. Uanset at der er forskel på materielanskaffelser og gennemførelse af it-pro-

jekter, har projektprocessen en lang række ligheder, der gør det relevant at sammenligne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

OPFØLGNING PÅ AFSLUTTEDE MATERIELANSKAFFELSER

BOKS 4. UDDRAG FRA DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL

Statens IT-projektråd har udarbejdet den fællesstatslige it-projektmodel, der har til formål at bidrage

til bedre og mere ensartet planlægning, styring og gennemførelse af it-projekter i staten. I den fælles-

statslige it-projektmodel arbejdes der med 2 former for afrapportering efter projektafslutning: projekt-

afslutningsrapport og gevinstrealiseringsrapport.

Formålet med

projektafslutningsrapporten

er at vise, hvordan projektet er gennemført målt på øko-

nomi og resultat. Rapporten skal give styregruppen et beslutningsgrundlag for afslutning af projektet

og dermed en afvikling af projektorganisationen. Herudover skal rapporten give input til læring i forbin-

delse med fremtidige projekter.

Gevinstrealiseringsrapporten

udarbejdes ca. et år efter idriftsættelsen og har til formål at skabe

overblik over den faktiske gevinstrealisering. I rapporten dokumenterer brugerne, hvordan det er gå-

et med realiseringen af alle businesscasens gevinster, såvel økonomiske som ikke-økonomiske.

Kilde: Finansministeriet.

75. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at materielanskaffelser gennemføres som et pro-

jekt, der er afgrænset i tid. Rigsrevisionen finder, at Forsvaret med fordel kan evaluere det

leverede materiel, efter at det har været i drift i en periode. Formålet skulle være at skabe et

samlet overblik over, om materiellet har opfyldt de operative enheders behov, og om materi-

ellet har opfyldt de økonomiske, driftsmæssige og operative krav og forudsætninger, der lå

til grund for anskaffelsen. Forsvarsministeriet oplyser hertil, at ministeriet finder det relevant

at se på, om der kan udarbejdes en egentlig gevinstrealiseringsrapport. Ministeriet vil over-

veje, om dette fremadrettet skal implementeres som en del af et projektforløb.

76. Rigsrevisionen har bemærket, at uanset at Forsvarets anskaffelser bliver forsinkede (som

fx THETIS-projektet) eller reduceret i antal og kvalitet (som fx Mini-UAS og PRR), har det til-

syneladende ingen indflydelse på Forsvarets evne til at løse sine opgaver. Begrundelsen for

anskaffelserne baserer sig på Forsvarets behovsopgørelser, og Rigsrevisionen ville derfor

formode, at sådanne ændringer ville have en negativ indflydelse på Forsvarets muligheder

for at løse sine opgaver. Efter Rigsrevisionens opfattelse rejser det et spørgsmål om, hvor-

vidt behovsopgørelserne er fastsat tilstrækkeligt præcist.

Forsvarsministeriet har oplyst, at indholdet af et anskaffelsesprojekt vurderes helt frem til kon-

traktindgåelsen, så der opnås størst mulig sikkerhed for, at anskaffelsens omfang ikke over-

stiger det aktuelle behov.

Rigsrevisionen finder, at Forsvaret ved udarbejdelse af en gevinstrealiseringsrapport bør ind-

drage en vurdering af kvaliteten af de behovsopgørelser, der lå til grund for prioriteringen og

gennemførelsen af materielanskaffelsen.

Rigsrevisionen, den 11. december 2013

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

FORSVARETS INITIATIVER VEDRØRENDE PROJEKTSTYRING

Bilag 1. Forsvarets initiativer vedrørende projektstyring

Initiativ

Ny bestemmelse for

materielanskaffelser

Principper for Forsvarets

materielanskaffelser

Indhold

Forsvarets principper for

materielindkøb og projektred-

skaber.

Overordnede principper for hele

indkøbsfasen fra planlægning

til kontraktindgåelse.

Status 2010

Forelå i udkast.

Status 2013

Udgivet i december 2011.

Forelå i udkast.

Principper for materielanskaffel-

ser er ikke udgivet som et selv-

stændigt dokument, men er ind-

arbejdet i bestemmelse for ma-

terielanskaffelser.

PRINCE2 er brugt som ramme-

model for operationalisering af

projektledelse i Forsvarets Ma-

terieltjeneste. Dvs. at der i no-

gen grad er mulighed for tilpas-

ning til det enkelte projekt. Stør-

re anskaffelsesprojekter er sty-

ret efter PRINCE2-principperne

siden 2010.

Forsvaret anvender 2 typer af

businesscases: Forsvarets busi-

nesscase, der ofte ejes af de

operative kommandoer, og pro-

jektets businesscase, der ejes

af projektet. Har været anvendt

siden 2011.

Er i brug. Bestemmelse og vej-

ledning hertil udgivet i 2012.

Model til beregning af levetids-

omkostninger er i brug. Bestem-

melse for anvendelse af Life

Cycle Cost-analyser foreligger i

udkast og forventes udgivet i

2013.

Projektstyring

(PRINCE2)

Værktøjer til projektstyring og

-ledelse.

Iværksat, men flere underliggen-

de processer/redskaber var

endnu ikke gennemført.

Businesscase

Bl.a. at belyse projektets leve-

tidsomkostninger, omsætte bru-

gernes operative krav, tidsplan

mv.

Forelå i udkast.

Risikohåndtering

Værktøj til at afdække og følge

op på konstaterede risici i an-

skaffelsesprojektet.

Værktøj til at beregne levetids-

omkostninger af anskaffelse,

drift og udfasning.

Indført som en del af projektsty-

ringen. Særskilt vejledning udar-

bejdet.

Blev anvendt første gang ved

forberedelsen af indkøb af nye

kampfly. Forsvaret havde uddy-

bet vejledningen og videreud-

viklet projektværktøjet, bl.a. til

at prisfastsætte risici. Forsvaret

har anført, at disse skal opdate-

res efter evaluering af kampfly-

projektet.

Forelå i udkast.

Koncept var under udarbejdelse.

Beregning af

levetidsomkostninger

Evalueringsmodel

Ekstern

kvalitetssikring

Model til at evaluere og priorite-

re leverandørtilbud.

Konsulentvirksomheder skal

kvalitetssikre Forsvarets indkøb

i udvalgte projekter.

Bestemmelse og vejledning ud-

givet i september 2012.

Behovet herfor vurderes ved

beslutningsbriefing 1, hvor For-

svaret kan vælge at bruge kon-

sulentfirmaer, herunder fx Kam-

meradvokaten.

Indgår som en del af bestem-

melse for materielanskaffelser

og bestemmelse for ledelse og

styring af materielprojekter. For-

svarets Materieltjeneste er ved

at udarbejde en beslutningsbrie-

fing 3, som skal have til formål

at informere ledelsen om, at pro-

jektet er ved at overgå til afslut-

ning. Hensigten er at øge fokus

på afslutningsforløbet. Dertil

kommer, at Forsvarets Materiel-

tjeneste har oplyst, at der er

igangsat et arbejde med at ud-

vikle retningslinjer for projektaf-

slutningsrapporten.

Projektafslutnings-

og erfaringsrapport

Som en del af PRINCE2-styre-

de projekter skal der ved pro-

jektafslutning udarbejdes en

projektafslutningsrapport og en

erfaringsrapport.

Skabeloner var udarbejdet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2013 - Bilag 1: Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Behovsopgørelse

Beslutningsbriefing 1+2

Businesscase

Beskriver det operative behov (frem for et strukturelt behov) og den operative effekt af

anskaffelsen.

Her forelægges beslutninger for ledelsen i Forsvarets Materieltjeneste med henblik på

afgørelse af, om der stadig skal gennemføres en anskaffelse.

Forsvaret benytter 2 typer af businesscases ved materielprojekter. Den ene er Forsva-

ret businesscase, der behandler det overordnede kapacitetsniveau, som ud over ma-

teriel omfatter etablissement, it og personel. Den anden businesscase er den konkrete

projekt-businesscase. Projektets businesscase udgør den dokumenterede berettigelse

for at gennemføre projektet. Businesscasen opdateres og revurderes systematisk i pro-

jektets levetid, efterhånden som der opnås mere detaljeret viden om projektets reelle

omkostninger, risici, varighed og muligheden for at opfylde projektets mål.

Forsvarets overordnede kommandomyndighed. Består af forsvarschefen, der er under-

lagt forsvarsministeren og har kommandoen over de underordnede myndigheder, og

Forsvarsstaben.

Forsvarets materielfaglige myndighed, der indkøber, vedligeholder og udfaser materiel

for alle Forsvarets myndigheder. Er også ansvarlig for Forsvarets Hovedværksteder og

Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution.

Forsvarets Materieltjeneste

er underlagt For-

svarskommandoen.

Udarbejdes hvert kvartal til Forsvarskommandoen som en orientering om status for stør-

re materielanskaffelser. Forsvarskommandoen videresender informationerne til depar-

tementet.

Beregning af en materielanskaffelses totalomkostninger også kaldet levetidsomkost-

ninger. Omfatter alle omkostninger forbundet med en materielanskaffelse, fra den kø-

bes, til den ikke længere indgår i Forsvarets materiel, dvs. de samlede anskaffelses-

og driftsomkostninger.

Myndighed under Forsvarskommandoen med ansvar for den operative opgaveløsning.

Forsvaret har 3 operative kommandoer: Hærens Operative Kommando, Søværnets

Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando. Sammen med Hjemmeværnskom-

mandoen udgør de operative kommandoer Forsvarets Materieltjenestes kunder i forbin-

delse med anskaffelsen af materiel.

Struktureret projektledelsesmetode, der er udviklet i den britiske regeringsadministra-

tion. PRINCE2 er en forkortelse for PRojects IN Controlled Environments, version 2.

En del af PRINCE2. Der skal foreligge en godkendt afslutningsrapport for hvert anskaf-

felsesprojekt.

Forestår den daglige projektledelse af et projekt. Projektlederens rolle omfatter bl.a. ud-

arbejdelse af centrale beslutningsdokumenter. Herudover kan projektlederen have an-

svaret for at opdatere risikostyringsværktøj mv.

Repræsenterer modtager af materiellet i anskaffelsesforløbet. Der kan fx være tale om

en repræsentant fra den operative kommando, som skal benytte materiellet efter mod-

tagelse.

Repræsenterer leverandøren af materiellet. Seniorleverandøren kan i Forsvaret både

være ekstern og intern. Den interne seniorleverandør kan fx repræsentere Forsvarets

værksteder. Forsvaret har valgt, at den eksterne leverandør ikke repræsenteres i styre-

gruppen af hensyn til eventuelle kommercielle interesser.

Ansvarlig for den overordnede ledelse og styring af anskaffelsesprojektet. Styregrup-

pen skal godkende alle væsentlige planer og resurser, træffe beslutning i forbindelse

med eventuelle afvigelser, godkende gennemførelsen af de enkelte faser og godken-

de igangsættelsen af den næste fase i et projekt.

Har det overordnede ansvar for den konkrete anskaffelse af materiel, som styregrup-

pen er nedsat til at tilvejebringe. Styregruppeformanden har en række ansvarsområ-

der, herunder godkendelse af produkter mv. Anskaffelsesprojektets styregruppefor-

mand er bl.a. ansvarlig for, at businesscasen bliver udarbejdet og systematisk bliver

opdateret.

Forsvarskommandoen

Forsvarets Materieltjeneste

Forsvarets Materieltjenestes

statusrapportering

Life Cycle Cost

Operativ kommando

PRINCE2

Projektafslutningsrapport

Projektleder

Seniorbruger

Seniorleverandør

Styregruppe

Styregruppeformand