Socialudvalget 2013-14
SB 4 2
Offentligt
1350107_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr.
2013-04764
Doknr.
202357
Dato
21-03-2014
Statsrevisorernes beretning nr. 4/2013 om det specialiserede socialområde -
statens overførsel til kommuner og regioner i 2012
I brev af 21. november 2013 har Statsrevisorerne anmodet om en redegørelse for,
hvilke overvejelser og foranstaltninger beretning nr. 4/2013 om det specialiserede
socialområde - statens overførsel til kommuner og regioner i 2012 giver mig anledning
til.
Følgende fremgår bl.a. af Rigsrevisionens hovedkonklusion:
”Rigsrevisionen finder, at rammeaftalerne mellem regioner og kommuner ikke i
til-
strækkeligt omfang kan anvendes af regionerne til at styre det specialiserede social-
område. Det skyldes primært, at regionerne har pligt til at udbyde det antal tilbuds-
pladser, som kommunerne har udtrykt behov for i rammeaftalen med regionen, mens
kommunerne ikke har pligt til at aftage disse pladser. Dette medfører en risiko for, at
rammeaftalerne ikke opfylder formålet om en hensigtsmæssig udnyttelse af resurser
og ekspertise.
Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at regionerne på trods af svagheder ved ram-
meaftalerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Region Hoved-
staden har dog siden 2007 oparbejdet et samlet overskud, der i 2012 udgjorde 99,1
mio. kr. Rigsrevisionen finder, at denne udvikling ikke helt er i overensstemmelse med
kravet om, at området økonomisk skal hvile i sig selv. Region Hovedstaden forventer,
at det akkumulerede overskud vil være udlignet
i løbet af 2014 og 2015.”
Statsrevisorerne bemærker bl.a. følgende:
”Statsrevisorerne finder, at rammerne for regionernes og kommunernes opgaver på
det specialiserede socialområde er uhensigtsmæssige, idet:
Rammeaftalerne mellem regionerne og kommunerne ikke er styringsegnede i
forhold til udbud af og efterspørgsel på tilbudspladser.
Tilbudsportalen (landsdækkende portal med oplysninger om regionale, kom-
munale og private tilbud på det sociale område) ikke opfylder formålet om
gennemsigtige og sammenlignelige tilbud, bl.a. fordi regionernes rammeafta-
ler er udarbejdet på forskellige grundlag. Statsrevisorerne finder, at Social-,
Børne- og Integrationsministeriet bør sikre en større gennemsigtighed i Til-
budsportalen.
Tilbudsportalen ikke altid anvendes af kommunerne, bl.a. fordi portalens op-
lysninger ikke er valide.
Det
er usikkert, om alle kommuner hjemtager korrekt statsrefusion.”
Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 2: Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 21. marts 2014
1350107_0002.png
I henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 3 er såvel beretningens indhold og konklusio-
ner og Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen blevet sendt til regionsrådene
til udtalelse.
Region Nordjylland
har oplyst, at regionsrådet på sit møde den 18. marts 2014 har
taget beretningen til efterretning.
Region Midtjylland
har oplyst, at de bemærkninger, som administrationen i Region
Midtjylland afgav den 9. oktober 2013 er indarbejdet i den endelige beretning. Herud-
over har regionen oplyst følgende:
”Regionsrådet
har på deres møde den 29. januar 2014 godkendt en udtalelse til
Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvori det tilkendegives, at Regionsrådet ikke har
bemærkninger til ministeriet vedrørende beretningen.”
Region Syddanmark
har oplyst følgende:
”Regionsrådet
kan tilslutte sig såvel Rigsrevisionens hovedkonklusion som Stats-
revisorernes bemærkninger til beretningen, for så vidt angår vurdering af be-
grænsningerne i rammeaftalen som styringsredskab.
Regionen har kontinuerligt stort fokus på at tilpasse kapaciteten på det regionale
socialområde af hensyn til at opnå den mest effektive ressourceudnyttelse.
Det er imidlertid Region Syddanmarks erfaring, at det er vanskeligt at anvende de
tilkendegivelser om forventet efterspørgsel efter pladser, som kommunerne ind-
melder til den årlige rammeaftale som planlægningsgrundlag for kapaciteten i de
regionale tilbud. Det betyder, at regionen løbende har dialog på anden vis med
kommunerne med det formål at kvalificere planlægningsgrundlaget for det regiona-
le udbud af pladser.
Som det fremgår af beretningen har Region Syddanmark, i forbindelse med at
Rigsrevisionens beretning har været sendt i høring, desuden påpeget, at mange
nyetablerede pladser i kommunerne helt holdes uden for rammeaftalekoordinerin-
gen ud fra en begrundelse om, at pladerne etableres til kommunens egne borgere.
Region Syddanmark ser på den baggrund frem til den konkrete udmøntning af den
politiske aftale, der indgået på centralt niveau i 2013 som opfølgning på evaluering
af kommunalreformen.
Aftalen indeholder flere elementer, der samlet set skal understøtte rammerne for
både den økonomiske styring og gennemsigtighed samt en fortsat tilstedeværelse
af højt specialiseret viden og faglighed på det specialiserede socialområde. Aftalen
om, at der fremadrettet bliver en fire-årig planlægningshorisont for de regionale til-
bud, vil eksempelvis skabe et bedre grundlag for en langsigtet planlægning på om-
rådet. Dette løser dog ikke de styringsmæssige udfordringer, der følger af ramme-
aftalens uforpligtende karakter, for så vidt angår køb af pladser.”
Region Sjælland
har oplyst, at beretningen ikke giver anledning til bemærkninger.
Dette gælder såvel beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes be-
mærkninger.
Region Hovedstaden
har oplyst, at regionsrådet i Region Hovedstaden behandlede
beretningen på sit møde den 4. februar 2013. Følgende skal fremhæves fra beslut-
ningsprotokollatet fra regionsrådets møde:
2
Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 2: Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 21. marts 2014
1350107_0003.png
”Region
Hovedstaden er enig med Rigsrevisionen i, at det oparbejdede overskud
ultimo 2012 på 99,1 mio. kr. ikke helt er i overensstemmelse med, at området øko-
nomisk skal hvile i sig selv gennem regulering af taksterne. I forbindelse med be-
regningen af takstgrundlaget i Region Hovedstaden er forudsætningerne for be-
lægningsprocenterne ændret som en konsekvens af det oparbejdede overskud.
Det er således forventningen, at dette vil påvirke resultatet for 2013, og at det ak-
kumulerede overskud vil være udlignet i løbet af 2014 og 2015.”
Jeg finder det tilfredsstillende, at Region Hovedstaden har til hensigt at få udlignet det
oparbejdede overskud, således at det specialiserede socialområde også i Region
Hovedstaden kommer til at hvile i sig selv. I øvrigt vil jeg henlede opmærksomheden
på, at det eksisterende tilsyn med regionerne varetages af Statsforvaltningen, der i
udøvelsen af tilsynet ikke er undergivet mine instruktioner, og at tilsynet alene er et
retligt tilsyn.
Herudover kan jeg oplyse, at det bl.a. på baggrund af evalueringen af kommunalre-
formen på det sociale område er hensigten, at ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold vil fremsætte lovforslag om ændring af takstreglerne, der bl.a.
betyder, at der vil blive fastsat fælles takstregler for kommunale, regionale og private
tilbud, og at det kommer til at betyde, at reguleringen af takstfastsættelse for de regio-
nale tilbud flyttes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale forhold.
Dertil kan det tilføjes, at et af de overordnede formål med den politiske aftale om op-
følgningen på evalueringen af kommunalreformen på socialområdet er at understøtte
kommunernes anvendelse af tilbuddene, og at tilbuddene udvikles dynamisk i takt
med, at behovene ændrer sig. Et væsentligt element i en god faglig planlægning på
socialområdet er en tæt og løbende inddragelse af kommunerne og regionerne i,
hvordan indsatserne tilrettelægges. Som følge af evalueringen af kommunalreformen
skal der derfor etableres en ny dialogbaseret koordinationsstruktur, som bliver en na-
tional overbygning på rammeaftalerne mellem kommunerne i en region og regionen.
Hermed får Socialstyrelsen kompetence til at udpege målgrupper eller særlige indsat-
ser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne.
Det er således bl.a. målet, at koordinationsstrukturen skal bidrage til en mere hen-
sigtsmæssig udnyttelse af ressourcer og ekspertise.
Kopi af redegørelsen er sendt til Rigsrevisionen, St. Kongensgade 45, 4. sal, 1264
København K.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
3