Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

Socialudvalget 2013-14
SB 4 1
Offentligt

4/2013

Beretning om

det specialiserede socialområde

– statens overførsler til kommuner og regioner

i 2012

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

4/2013

Beretning om

det specialiserede socialområde

– statens overførsler til kommuner og regioner

i 2012

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Økonomi- og indenrigsministeren og social- og integrationsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Økonomi- og

indenrigsministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i april 2014.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-2885

ISBN 978-87-7434-416-2

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 13. november 2013

BERETNING OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE – STATENS OVER-

FØRSLER TIL KOMMUNER OG REGIONER I 2012

Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for det specialiserede social-

område og fik i den forbindelse mulighed for at overtage de tidligere amters tilbud på

området, fx botilbud for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Sam-

tidig fik regionerne en forsyningsforpligtelse for de tilbud, der forblev i regionerne. Det

betyder, at regionerne har ansvaret for at levere tilbud om dag- og døgnpladser, som

er aftalt i rammeaftalerne med kommunerne.

De samlede offentlige serviceudgifter til det specialiserede socialområde var i 2012

ca. 44 mia. kr. – bl.a. til drift af kommunernes egne institutioner og til køb hos andre

kommuner, regioner eller private. Regionernes omkostninger ved tilbud på det specia-

liserede socialområde – især botilbud – udgjorde 4,3 mia. kr. i 2012, som dækkes af

kommunerne ved køb af tilbud i regionerne.

Statsrevisorerne finder, at rammerne for regionernes og kommunernes opgaver

på det specialiserede socialområde er uhensigtsmæssige, idet:



rammeaftalerne mellem regionerne og kommunerne ikke er styringsegnede i for-

hold til udbud af og efterspørgsel på tilbudspladser

Tilbudsportalen (landsdækkende portal med oplysninger om regionale, kommuna-

le og private tilbud på det sociale område) ikke opfylder formålet om gennemsig-

tige og sammenlignelige tilbud, bl.a. fordi regionernes rammeaftaler er udarbejdet

på forskellige grundlag. Statsrevisorerne finder, at Social-, Børne- og Integrations-

ministeriet bør sikre en større gennemsigtighed i Tilbudsportalen

Tilbudsportalen ikke altid anvendes af kommunerne, bl.a. fordi portalens oplysnin-

ger ikke er valide

det er usikkert, om alle kommuner hjemtager korrekt statsrefusion.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke



Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

Beretning til Statsrevisorerne om

det specialiserede socialområde

– statens overførsler til kommuner og regioner

i 2012

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører 2 ministerområder fra

statsregnskabet for 2012: § 10. Økonomi- og Inden-

rigsministeriet og § 15. Social- og Integrationsmini-

steriet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 4

Baggrund .............................................................................................................. 4

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6

Regionernes styring af det specialiserede socialområde............................................. 8

Rammeaftalerne og regionernes styring af det specialiserede socialområde ...... 8

Det specialiserede socialområdes økonomiske balance .................................... 10

Taksternes sammenlignelighed og gennemsigtighed ......................................... 11

Kommunernes administration vedrørende midlertidige og længerevarende

botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 ............................................................... 14

Kommunernes brug af Tilbudsportalen ............................................................... 15

Kommunernes visitation til regionale botilbud efter servicelovens

§§ 107 og 108 ..................................................................................................... 15

Kommunernes generelle refusionshjemtagelse .................................................. 17

III.

IV.

Bilag 1. Midlertidigt eller længerevarende ophold i boformer efter servicelovens

§§ 107 og 108 ..................................................................................................................... 20

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 21

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

Beretningen vedrører 2 ministerområder fra statsregnskabet for 2012:

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet og § 15. Social- og Integrationsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Margrethe Vestager: oktober 2011 -

Social- og Integrationsministeriet:

Karen Hækkerup: oktober 2011 - august 2013

Social-, Børne- og Integrationsministeriet:

Annette Vilhelmsen: august 2013 -

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Rigsrevisionen reviderer hvert år statens overførsler til kommuner og regioner for at vur-

dere, om overførslerne er i overensstemmelse med det aftalte, om midlerne anvendes i hen-

hold til de gældende regler, og om regnskabsaflæggelsen er korrekt. Resultatet af revisio-

nen indgår i grundlaget for Rigsrevisionens samlede erklæring om statsregnskabet, der frem-

går af beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2012 (RS-beretnin-

gen), som er afgivet i november 2013. I RS-beretningen er kort omtalt de helt overordnede

resultater af revisionen af statens overførsler til kommuner og regioner.

2. Denne beretning behandler udvalgte områder på det specialiserede socialområde, som

Rigsrevisionen har haft særligt fokus på ved revisionen i kommuner og regioner i 2012.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det specialiserede socialområde omlagt,

så kommunerne blev omdrejningspunkt for indsatsen over for den enkelte borger. Området

blev opbygget, så det skulle give den enkelte kommune overblik over udbuddet af og priser

på tilbud i markedslignende vilkår. Tilbudsportalen indeholder takster for og oplysninger om

alle godkendte tilbud. For yderligere at skabe synlighed om kapacitet og behov for pladser

indgår hver region og de kommuner, der er beliggende i regionen, hvert år en rammeaftale.

Rammeaftalerne udgør regionernes primære grundlag for at udbyde tilbud på området og

præciserer principperne for takstberegningen på baggrund af takstbekendtgørelsen.

Rigsrevisionens gennemgang i regionerne omfattede en undersøgelse af, om rammeaftaler-

ne er anvendelige for regionerne som styringsinstrument på det specialiserede socialområ-

de. Gennemgangen omfattede endvidere en undersøgelse af, om taksterne i Tilbudsporta-

len er gennemsigtige og sammenlignelige, så kommunerne har mulighed for at vælge det

bedst egnede tilbud til den bedste pris ved visitation af kommunens borgere til tilbud på om-

rådet.

Rigsrevisionen har desuden undersøgt kommunernes køb af tilbud i regionerne på det spe-

cialiserede socialområde. Undersøgelsen omfattede kommunernes administration af sager

med visitation til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 om midlertidige og længereva-

rende botilbud til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er muligt for

kommunerne at hjemtage statsrefusion for udgifter til disse botilbud, når omkostningerne

overstiger en tærskelværdi og bliver omfattet af den centrale refusionsordning efter service-

lovens § 176 om særligt dyre enkeltsager.

Tilbudsportalen

blev oprettet i

forbindelse med kommunalre-

formen i 2007 og er en lands-

dækkende, statslig database

med oplysninger om kommuna-

le, regionale og private tilbud på

det sociale område.

Portalen drives af Socialstyrel-

sen og indeholder oplysninger

om bl.a. pris på og indhold af de

konkrete tilbud.

En rammeaftale

er en årlig sty-

rings- og udviklingsaftale mel-

lem kommunerne og regionerne,

som danner grundlag for kom-

munernes forsyningsansvar og

regionernes forsyningsforplig-

telse. Rammeaftalen skal bestå

af en udviklingsstrategi, en sty-

ringsaftale og en bilagsoversigt

over alle de omfattede tilbud.

Takstbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 683 af 20.

juni 2007 om omkostningsbase-

rede takster for kommunale til-

bud.

Særligt dyre enkeltsager

Staten refunderer en del af kom-

munernes udgifter i konkrete sa-

ger om hjælp og støtte til perso-

ner under 67 år. Alt efter størrel-

sen af den kommunale udgift til

en sag yder staten enten 25 %

eller 50 % refusion.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Midlertidigt ophold i bofor-

mer efter servicelovens § 107

Kommunerne kan tilbyde mid-

lertidigt ophold i boformer til bor-

gere, som på grund af betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller særlige sociale

problemer har behov for det.

3. Det overordnede formål med undersøgelsen er at belyse den regionale og kommunale op-

gaveløsning på et væsentligt, borgernært område. Det har Rigsrevisionen gjort ved at besva-

re følgende spørgsmål:



Er rammeaftalerne anvendelige for regionerne som styringsinstrument på det specialise-

rede socialområde?

Er taksterne i Tilbudsportalen gennemsigtige og sammenlignelige, så kommunerne har

mulighed for at vælge de bedst egnede tilbud til den bedste pris til kommunens borgere?

Understøtter kommunernes procedurer for visitation til botilbudspladser efter servicelo-

vens §§ 107 og 108 en korrekt sagsbehandling?

Har kommunerne i det væsentligste tilrettelagt deres forvaltning af den generelle refu-

sionshjemtagelse på en måde, der medvirker til at sikre, at vilkårene for hjemtagelse af

statsrefusion er opfyldt?

Længerevarende ophold i bo-

former efter servicelovens

§ 108

Kommunerne skal tilbyde op-

hold i boformer, der er egnet til

længerevarende ophold, til bor-

gere, som på grund af betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne har behov

for omfattende hjælp til almin-

delige, daglige funktioner eller

pleje, omsorg eller behandling,

og som ikke kan få dækket dis-

se behov på anden vis.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at rammeaftalerne mellem regioner og kommuner ikke i

tilstrækkeligt omfang kan anvendes af regionerne til at styre det specialiserede

socialområde. Det skyldes primært, at regionerne har pligt til at udbyde det antal

tilbudspladser, som kommunerne har udtrykt behov for i rammeaftalen med re-

gionen, mens kommunerne ikke har pligt til at aftage disse pladser. Dette med-

fører en risiko for, at rammeaftalerne ikke opfylder formålet om en hensigts-

mæssig udnyttelse af resurser og ekspertise.

Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at regionerne på trods af svagheder ved

rammeaftalerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Re-

gion Hovedstaden har dog siden 2007 oparbejdet et samlet overskud, der i 2012

udgjorde 99,1 mio. kr. Rigsrevisionen finder, at denne udvikling ikke helt er i

overensstemmelse med kravet om, at området økonomisk skal hvile i sig selv.

Region Hovedstaden forventer, at det akkumulerede overskud vil være udlig-

net i løbet af 2014 og 2015.

Rigsrevisionen konstaterer, at taksterne i Tilbudsportalen ifølge kommunerne

er ugennemsigtige og vanskelige at sammenligne. Det skyldes dels, at de 5 ram-

meaftaler har forskellige prisstrukturer, der indvirker på taksterne, dels at takst-

fastsættelsen for de øvrige tilbud også sker ud fra forskellige regler.

Disse forskelle vanskeliggør kommunernes mulighed for at sammenligne tilbud

og takster på tværs, når de skal visitere borgere til et tilbud. Rigsrevisionens

undersøgelse viser, at de besøgte kommuner generelt kun i et begrænset om-

fang anvender Tilbudsportalen til at finde det bedste tilbud til den bedste pris.

De markedslignende vilkår, der skulle være med til at sikre borgerne de bedst

egnede tilbud til den bedste pris, er dermed ikke fuldt ud til stede. Rigsrevisio-

nen vurderer på den baggrund, at Tilbudsportalen på dette område ikke opfyl-

der sit formål om at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem til-

bud.

Kommunerne må alene visitere borgere til godkendte tilbudspladser, der frem-

går af Tilbudsportalen. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at de 8 be-

søgte kommuner ikke altid sikrer sig, at anvendte botilbud efter servicelovens

§§ 107 og 108 fremgår af Tilbudsportalen. Oplysningerne på portalen er dog ik-

ke altid valide, hvorfor Rigsrevisionen finder, at Social-, Børne- og Integrations-

ministeriet bør sikre en bedre kvalitetssikring af disse oplysninger.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

INTRODUKTION OG KONKLUSION

De 8 besøgte kommuner kan efter Rigsrevisionens vurdering forbedre under-

støttelsen af sagsbehandlernes visitation til botilbud efter servicelovens §§ 107

og 108, fx gennem skriftlige retningslinjer e.l. og et bedre ledelsestilsyn. Alle

de besøgte kommuner har indført eller er ved at indføre en systematisk sags-

behandlingsmetode for visitation til botilbud på området. Rigsrevisionen gør

opmærksom på, at kommunerne har ansvaret for at etablere betryggende og

hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandlingen.

Endelig vurderer Rigsrevisionen, at det er usikkert, om Københavns og Rebild

kommuner på alle områder havde hjemtaget korrekt statsrefusion. Begge kom-

muner arbejder på at forbedre deres forvaltning på en måde, der kan medvirke

til at sikre korrekt hjemtagelse af statsrefusion.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

Staten udbetaler

refusion

af en

andel af kommunernes udgifter

til borgerrettede ydelser, fx kon-

tanthjælp, integrationsydelse og

sygedagpenge.

Størrelsen af refusionen er af-

hængig af aktiviteten, fx antallet

af kontanthjælpsmodtagere.

Statens overførsler til kommuner og regioner

4. Statens overførsler til kommuner og regioner er et økonomisk meget væsentligt område.

I 2012 overførte staten 360,2 mia. kr. til kommuner og regioner i refusion og tilskud

Over-

førslerne bestod af refusion af en række af kommunernes udgifter til borgerrettede ydelser.

Refusionsordningerne blev i 2012 administreret af Social- og Integrationsministeriet, Beskæf-

tigelsesministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Børn og Un-

dervisning. Overførslerne bestod endvidere af statstilskud til kommuner og regioner, som i

2012 blev administreret af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter overførte samlet 180,6 mia. kr. i refusion af kommunernes udgifter på en lang

række borgerrettede ydelser, fx kontanthjælp, integrationsydelse og sygedagpenge. Beskæf-

tigelsesministeriet varetager overførslerne på refusionsordningerne under Ministeriet for Børn

og Undervisning.

Økonomi- og Indenrigsministeriet overførte derudover 95,7 mia. kr. i tilskud til kommunerne

i form af bloktilskud, særtilskud og beskæftigelsestilskud samt 83,9 mia. kr. i tilskud til regio-

nernes drift af sundhedsområdet og regional udvikling.

Det specialiserede socialområde

5. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det specialiserede socialområde omlagt,

så kommunerne blev omdrejningspunkt for indsatsen for den enkelte borger. Kommunerne

fik således det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det specialiserede

socialområde. Samtidig fik regionerne en forsyningsforpligtelse, der betyder, at regionerne

har ansvaret for at levere de tilbud om dag- og døgnpladser, som er aftalt i rammeaftalerne

med kommunerne. Regionerne leverer typisk nogle af de højt specialiserede tilbud. Det spe-

cialiserede socialområde er et af de områder, der er omfattet af Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriets rapport ”Evaluering af kommunalreformen” fra marts 2013.

6. Det er hensigten, at køb og salg på det specialiserede socialområde skal ske på markeds-

lignende vilkår. For at understøtte dette blev Tilbudsportalen oprettet i 2007. Tilbudsporta-

len er en landsdækkende, statslig database med oplysninger om kommunale, regionale og

private tilbud på det specialiserede socialområde. Portalen indeholder oplysninger om bl.a.

pris på og indhold af alle godkendte tilbud i Danmark. Formålet med portalen er at skabe et

fælles overblik over tilbuddene, at skabe gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem

tilbud – herunder også prisen – og at sikre en lige konkurrence mellem private og offentlige

leverandører. Det er Socialstyrelsens opgave at føre en stikprøvekontrol med, om oplysnin-

gerne i Tilbudsportalen svarer til de faktiske forhold i tilbuddet.

Statens

tilskud

til kommuner og

regioner bliver hvert år fastlagt i

politiske aftaler mellem regerin-

gen og henholdsvis KL og Dan-

ske Regioner.

Tilskuddene består bl.a. af ge-

nerelle tilskud, øremærkede til-

skud, fx til ældreområdet, og til-

skud baseret på takster, dvs. ak-

tivitetsafhængige tilskud.

Godkendte tilbud

anvendes i

denne beretning som en fælles-

betegnelse for de tilbud, der

fremgår af Tilbudsportalen.

Kommuner og regioner skal god-

kende tilbuddenes indberetnin-

ger (registrering), før de fremgår

af Tilbudsportalen, og påse, at

indberetningerne er korrekte.

Endvidere skal kommuner og re-

gioner føre tilsyn med tilbudde-

ne, herunder det indholdsmæs-

sige.

Private tilbud efter servicelovens

§ 14, stk. 3, skal altid godken-

des af kommunalbestyrelsen/re-

gionsrådet.

Som følge af tilsynsreformen pr.

1. januar 2014 får de 5 nye so-

cialtilsyn ansvaret for, at oplys-

ningerne om langt de fleste til-

bud på Tilbudsportalen er kor-

rekte.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

INDLEDNING

Regionernes udbud af tilbud styres ved rammeaftaler, der indgås mellem hver af de 5 regio-

ner og kommunerne beliggende i regionen. Formålet med rammeaftalerne er at sikre og sty-

re den faglige udvikling på tværs af kommunegrænser, at skabe synlighed og gennemskue-

lighed om kapacitet, om behov for pladser og om takst- og udgiftsudvikling samt at sikre og

koordinere udvikling af nye tilbud, så resurser og ekspertise bliver udnyttet hensigtsmæssigt.

Hovedtal for det specialiserede socialområde

7. Regionerne driver både dag-, klub- og døgntilbud for henholdsvis børn, unge og voksne,

herunder sikrede døgninstitutioner, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

samt forsorgshjem og krisecentre. Regionerne har desuden specialundervisningstilbud til

børn, unge og voksne samt specialrådgivning og udredning.

De samlede serviceudgifter til det specialiserede socialområde var i 2012 ca. 44 mia. kr. En

del af disse udgifter går til tilbud købt i regionerne. I 2012 udgjorde regionernes omkostnin-

ger til det specialiserede socialområde 4,3 mia. kr. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets

budget- og regnskabssystem for regioner er området fuldt ud takstfinansieret af kommuner-

ne, bortset fra et mindre beløb til særlige administrative omkostninger. Området fremgår der-

for ikke af statsregnskabet.

I oktober 2013 fremgik det af Tilbudsportalen, at regionerne udbyder 6,5 % af ydelserne,

mens kommuner og private udbyder 93,5 % af ydelserne. Regionernes salg til kommuner-

ne er derfor begrænset set i forhold til det samlede antal udbudte ydelser, men er ikke de-

sto mindre et økonomisk væsentligt område.

8. Hovedparten af regionernes driftsomkostninger på det specialiserede socialområde er

knyttet til driften af botilbud for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt

forsorgshjem og kvindekrisecentre.

Tabel 1 viser hovedtal for det specialiserede socialområde i de 5 regioner i 2012.

I marts 2013 afgav udvalget om

evaluering af kommunalrefor-

men

sin rapport. Udvalgets op-

gave var at vurdere og overveje

justeringer, dels af den nuvæ-

rende opgavefordeling mellem

kommuner, regioner og stat, dels

af de eksisterende samarbejds-

strukturer og redskaber til koor-

dination og styring mv. i den of-

fentlige sektor. 4 opgaveområder

indgik i vurderingen, heriblandt

det specialiserede socialområde.

Tabel 1. Hovedtal for det specialiserede socialområde i regionerne i 2012

Driftsomkostninger

(Mio. kr.)

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

I alt

882,2

1.240,1

710,0

592,9

881,2

4.306,4

Årsværk

(Antal)

1.597

2.474

1.408

1.360

1.464

8.303

Tilbud

(Antal)

115

Note: Driftsomkostninger udgør lønudgifter, øvrige driftsudgifter og afskrivninger, feriepen-

gehensættelser, hensættelse til tjenestemandspensioner mv. Tabellen omfatter alle

regionale tilbud på det specialiserede socialområde, herunder tilbud vedrørende spe-

cialundervisning og specialrådgivning.

Kilde: Regionernes årsrapporter for 2012.

Det fremgår af tabel 1, at de samlede regionale udgifter på det specialiserede socialområde

udgjorde ca. 4,3 mia. kr. i 2012. Det samlede antal medarbejdere på området er opgjort til

ca. 8.300 årsværk, og der er i alt 115 tilbud på området. Det specialiserede socialområde er

således et økonomisk væsentligt område, som har betydning for mange borgere.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

INDLEDNING

Formål, afgrænsning og metode

9. Denne beretning handler om det specialiserede socialområde, som vedrører overførsler

fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

10. Det overordnede formål med undersøgelsen er at belyse den regionale og kommunale

opgaveløsning på et væsentligt, borgernært område. Det har Rigsrevisionen gjort ved at be-

svare følgende spørgsmål:



Er rammeaftalerne anvendelige for regionerne som styringsinstrument på det specialise-

rede socialområde?

Er taksterne i Tilbudsportalen gennemsigtige og sammenlignelige, så kommunerne har

mulighed for at vælge de bedst egnede tilbud til den bedste pris til kommunens borgere?

Understøtter kommunernes procedurer for visitation til botilbudspladser efter servicelo-

vens §§ 107 og 108 en korrekt sagsbehandling?

Har kommunerne i det væsentligste tilrettelagt deres forvaltning af den generelle refu-

sionshjemtagelse på en måde, der medvirker til at sikre, at vilkårene for hjemtagelse af

statsrefusion er opfyldt?

11. Undersøgelsen er afgrænset til at omhandle områder under Social- og Integrationsmini-

steriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet og omtaler derfor ikke forhold vedrørende Be-

skæftigelsesministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Ministeriet for Børn

og Undervisning.

Social- og Integrationsministeriet omtales i denne beretning med den nugældende betegnel-

se Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Der er ingen fast definition af det specialiserede socialområde. Rigsrevisionens undersøgel-

se af regionernes styring af det specialiserede socialområde afgrænser sig til rammeafta-

lerne og prisfastsættelsen af taksterne på området, og om området økonomisk hviler i sig

selv. For rammeaftalerne er undersøgelsen afgrænset til Social-, Børne- og Integrationsmi-

nisteriets område. Undersøgelsen omhandler derfor ikke rammeaftalerne på specialunder-

visningsområdet, som er underlagt Ministeriet for Børn og Undervisning. Undersøgelsen af

kommunernes visitationsprocedurer afgrænser sig til at omhandle kommunernes anvendel-

se af Tilbudsportalen i visitationen af borgere til tilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 samt

kvaliteten af kommunernes skriftlige retningslinjer og ledelsestilsyn i visitationen og refusions-

hjemtagelsen i de besøgte kommuner. Undersøgelsen af kommunernes refusionshjemtagel-

se omfatter de 8 besøgte kommuners generelle refusionshjemtagelse.

12. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes styring af det specialiserede socialområde

bygger på interviews i regionerne og gennemgang af regionernes årsregnskaber, rammeaf-

talerne for 2012 og 2013 samt regionernes forretningsgange og retningslinjer for styring af

det specialiserede socialområde.

Endvidere blev Rigsrevisionen på møder med regionernes revisorer orienteret om udførel-

sen af den generelle revision såvel som revisionen af det specialiserede socialområde og re-

gionens opfølgning herpå. Derudover blev revisors vurdering af regionens økonomiforvalt-

ning m.m. drøftet.

13. Rigsrevisionen gennemgik også 8 udvalgte kommuners administration af sager med vi-

sitation af borgere til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 om henholdsvis midlertidi-

ge og længerevarende botilbud for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

INDLEDNING

Rigsrevisionen har i denne forbindelse undersøgt de 8 kommuners visitationsprocedurer,

særligt med fokus på køb af pladser i regionerne. Derudover har Rigsrevisionen undersøgt

kommunernes brug af Tilbudsportalen ved visitationen af borgere til botilbud, den generelle

administration af sager om botilbudspladser og den ledelsesmæssige kontrol af sagsbehand-

lingen af disse sager.

Som supplement hertil har Rigsrevisionen undersøgt kvaliteten af den samlede refusions-

hjemtagelse i de 8 kommuner ved at gennemgå styringsgrundlaget for refusionshjemtagel-

sen i form af vejledninger og overordnede styringsprincipper, forretningsgange og dokumen-

tation for refusionshjemtagelsen, herunder ledelsestilsyn og kvalitetssikring.

De udvalgte kommuner var Ballerup, Faaborg-Midtfyn, Vejle, Faxe, Rebild, Slagelse, Heden-

sted og København (Socialforvaltningen). Kommunerne var valgt ud fra generelle kriterier

som fx Rigsrevisionens tidligere besøg, kommunens valg af revisor, geografisk beliggenhed

og størrelse af hjemtaget statsrefusion.

14. Beretningen har i udkast været forelagt Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet, de 5 regioner og de 8 besøgte kommuner, hvis bemærkninger

i videst muligt omfang er indarbejdet.

15. Bilag 1 indeholder en nærmere beskrivelse af midlertidigt eller længerevarende ophold

i boformer efter servicelovens §§ 107 og 108. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer ud-

valgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

REGIONERNES STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

III. Regionernes styring af det specialiserede

socialområde

Rigsrevisionen finder, at rammeaftalerne er mindre effektive og anvendelige for den

enkelte region som styringsinstrument. Aftalernes korte tidshorisont kombineret med,

at kommunerne ikke er forpligtet til at aftage det antal pladser, de har udtrykt behov

for i rammeaftalen, svækker regionernes mulighed for langtidsplanlægning og -styring

på området.

Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at regionerne på trods af svaghederne ved ramme-

aftalerne formår at styre området hensigtsmæssigt. Set over tid holder regionerne ge-

nerelt det specialiserede socialområde i økonomisk balance. Region Hovedstaden har

dog løbende oparbejdet et samlet overskud, der i 2012 udgjorde 99,1 mio. kr.

Rigsrevisionen konstaterer, at en række forhold medfører, at taksterne på de forskel-

lige tilbud på Tilbudsportalen ifølge kommunerne ikke er gennemsigtige og sammen-

lignelige. Det skyldes dels, at rammeaftalerne ikke har ens principper for takstfastsæt-

telsen – fx er det forskelligt, hvordan omkostningerne indgår i den enkelte regions tak-

ster – dels at omfanget af ydelser indeholdt i basistaksten kan variere på umiddelbart

sammenlignelige tilbud. Rigsrevisionen konstaterer videre, at der både i regioner og

kommuner er forskellige opfattelser af, hvilke ydelser basistaksten skal indeholde. Dis-

se forhold vanskeliggør sammenligning af takster på tværs af regionale grænser.

Takstfastsættelsen for de øvrige tilbud, der ikke er omfattet af rammeaftalerne, sker

også ud fra forskellige regler. Dette medfører, at taksterne på de forskellige tilbud på

Tilbudsportalen ikke er gennemsigtige og sammenlignelige.

Rammeaftalerne og regionernes styring af det specialiserede socialområde

16. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes styring af det specialiserede socialområde

har vist følgende:



Rammeaftalen forpligter regionen til at levere det antal pladser, der aftales med regio-

nens kommuner, men kommunerne er ikke forpligtet til at aftage det antal pladser, de har

udtrykt behov for i rammeaftalen. Endvidere indgås rammeaftalerne mellem regionen og

kommunerne i regionen for 1 år ad gangen, hvilket vanskeliggør langsigtet planlægning.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

REGIONERNES STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Rammeaftalerne

17. På det specialiserede socialområde skal kommunerne og regionerne årligt udarbejde

rammeaftaler som styringsgrundlag for kommunernes forsyningsansvar og regionernes for-

syningsforpligtelse. Rammeaftalerne skal indgås i henhold til bekendtgørelse nr. 1021 af 20.

august 2013 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligom-

råde.

Rammeaftalen skal ifølge bekendtgørelsen bestå af en udviklingsstrategi, en styringsafta-

le og en bilagsoversigt. Kommunerne har fra 2011 overtaget ansvaret for koordineringen af

rammeaftalen fra regionerne.

Udviklingsstrategien

danner grundlag for styringsaftalen og kan indeholde elementer om fag-

lig udvikling i tilbuddene, fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud og etablering af nye til-

bud.

Styringsaftalen

skal indeholde 7 specifikke punkter vedrørende omfang af tilbud og

takstfastsættelse. Det drejer sig fx om angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af

styringsaftalen, aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud og eventuelle tilkendegivel-

ser fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud. I aftalens bilag oplistes

de omfattede tilbud.

Rammeaftalerne som styringsinstrument for regionerne

18. Rammeaftalerne indgås for 1 år ad gangen. De indgåede aftaler mellem regionen og

kommunerne i regionen om bl.a. antal pladser og tilbud er ikke bindende for kommunerne,

der således ikke er forpligtet til at aftage det antal pladser, de har udtrykt behov for i ram-

meaftalen. Rigsrevisionens gennemgang viste flere eksempler på, at kommuner med det

aftalte varsel (typisk indeværende måned + 1 måned) havde hjemtaget borgere til kommu-

nale tilbud, selv om de i aftalen havde tilkendegivet et behov for pladserne i regionen. Det-

te skete fx, når en kommune i forbindelse med en kommunalpolitisk omprioritering fik en le-

dig bygning, som blev besluttet omlagt til et bosted. Derefter blev borgerne flyttet fra det re-

gionale bosted til det nye kommunale bosted.

En region løber endvidere en økonomisk risiko ved fx nybyggeri eller større renoveringer,

idet regionen ikke har sikkerhed for, om kommunerne fortsat ønsker at købe pladserne.

Region Sjælland har bemærket, at regionen kun har en økonomisk risiko i tilfælde af total

nedlukning af tilbuddet, hvor bygningens afskrivninger ikke længere kan opkræves via tak-

sterne. Indtil det eventuelt sker, er det regionens opfattelse, at princippet om, at socialom-

rådet skal balancere over tid, sikrer regionen økonomisk, så længe tilbuddet er i drift.

Rammeaftalernes dækningsområde

19. Rammeaftalerne omfatter de tilbud, hvor pladserne sælges til kommuner beliggende i re-

gionen, og områder med abonnementsaftaler, hvor kommunerne i regionen binder sig til køb

af et bestemt antal pladser og derved opnår en lavere pris pr. plads.

20. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at de 5 regioner sælger en forholdsvis stor andel af

deres pladser til kommuner uden for regionen og dermed uden for rammeaftalen. Rigsrevi-

sionens gennemgang viste, at regionerne i 2012 solgte fra 16 % til 40 % af deres samlede

pladser til kommuner uden for regionen. I Region Syddanmark var 84 % af salget dækket af

rammeaftalen, mens kun 60 % af salget i Region Sjælland var dækket af rammeaftalen.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at rammeaftalernes styringsmæssige relevans begræn-

ses, når en stor del af salget sker uden for aftalerne. For den del af salget anvendes i stedet

fx bilaterale privatretlige aftaler.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

REGIONERNES STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Region Syddanmark har bemærket, at regionen fuldt ud kan genkende dette billede. Regio-

nen har derudover påpeget, at mange nyetablerede kommunale pladser helt holdes uden

for rammeaftalerne med den begrundelse, at de etableres til kommunens egne borgere. Her-

ved mistes et samlet overblik over udbuddet, og rammeaftalens relevans som styringsred-

skab er gradvist blevet udhulet.

Det specialiserede socialområdes økonomiske balance

21. Rigsrevisionens undersøgelse af, om regionerne holder det specialiserede socialområ-

de økonomisk i balance, har vist følgende:



Regionerne holder set over tid generelt det specialiserede socialområde i økonomisk ba-

lance. Region Hovedstaden har dog løbende oparbejdet et samlet overskud, der i 2012

udgjorde 99,1 mio. kr. Region Hovedstaden forventer, at det akkumulerede overskud vil

være udlignet i løbet af 2014 og 2015.

I henhold til Budget- og regn-

skabssystem for regioner kan

særlige administrative opga-

ver

som en undtagelse finansie-

res ved overførsel af dele af

sundhedsbloktilskuddet fra sta-

ten. Disse opgaver er fx bearbej-

dning af kommunale redegørel-

ser, udarbejdelse af og opfølg-

ning på rammeaftaler samt ko-

ordinering af de lands- og lands-

delsdækkende tilbud.

Den økonomiske balance

22. Det specialiserede socialområde i regionerne skal – bortset fra enkelte administrative op-

gaver – finansieres af kommunerne gennem takstbetalinger, dvs. at regionernes indtægter

på området skal svare til omkostningerne. Dette skal afspejles i regionernes opgørelse af det

akkumulerede resultat, som over tid skal være 0, for at området økonomisk kan hvile i sig

selv.

23. Figur 1 viser udviklingen i regionernes akkumulerede resultat i perioden 2007-2012.

Figur 1. Udviklingen i regionernes akkumulerede resultat i perioden 2007-2012

(Mio. kr.)

120

100

-20

-40

-60

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Note: Region Midtjylland har som den eneste region indberettet data siden 2007. For de øvrige regio-

ner er tallet for 2008 fra deres årsrapporter fra 2008.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 1 viser, at regionerne samlet set er gået fra at generere et underskud (tilgodehavende)

hos kommunerne til løbende at generere et overskud (udestående) over for kommunerne. I

2012 udgjorde regionernes overskud 142,4 mio. kr. Heraf vedrørte 99,1 mio. kr. Region Ho-

vedstaden, hvilket svarer til ca. 70 % af regionernes samlede overskud på det specialisere-

de socialområde. Region Hovedstaden adskiller sig fra de øvrige regioner ved, at det akku-

mulerede overskud har været konstant stigende siden 2007. Rigsrevisionen finder, at denne

udvikling ikke helt er i overensstemmelse med, at området økonomisk skal hvile i sig selv

gennem takstregulering.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

REGIONERNES STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Figuren viser, at Region Midtjylland i 2007-2009 havde et akkumuleret underskud. Region

Midtjylland har efterfølgende oplyst, at dette skyldes en teknikalitet i regnskabet, hvor over-

skuddet var placeret på en anden funktion. Regionen havde således også i perioden 2007-

2009 et overskud på socialområdet. I 2010 gennemførte regionen efter aftale med kommu-

nerne i regionen en tilbagebetaling på 40 mio. kr. af det akkumulerede overskud til samtlige

kommuner, som havde benyttet regionens tilbud i perioden 2007-2009.

Rigsrevisionen konstaterer, at det nævnte forhold i regnskabet har medført fejl i regionens

regnskab i perioden 2007-2009.

Region Hovedstaden har efterfølgende oplyst, at forudsætningerne for belægningsprocen-

terne er ændret som en konsekvens af det oparbejdede overskud. Regionen forventer, at det

akkumulerede overskud vil være udlignet i løbet af 2014 og 2015.

Taksternes sammenlignelighed og gennemsigtighed

24. Rigsrevisionens undersøgelse af, om takster på tilbud i Tilbudsportalen er sammenligne-

lige og gennemsigtige, har vist følgende:



De 5 rammeaftaler indeholder en række forskelle i principperne for takstfastsættelse, hvil-

ket vanskeliggør gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem regionernes takster.

Forskellene omfatter bl.a., hvilke omkostninger der indregnes i taksterne, og hvordan

over- eller underskud udlignes.

Regionernes basistakster er ikke direkte sammenlignelige, idet omfanget af ydelser inde-

holdt i basistaksten kan variere på umiddelbart sammenlignelige tilbud. Rigsrevisionen

konstaterer, at der både i regioner og kommuner er forskellige opfattelser af, hvilke ydel-

ser basistaksten skal indeholde.



Uden for rammeaftalerne er regelgrundlaget for takstfastsættelsen på området forskel-

ligt for kommunale og private tilbud, hvilket yderligere vanskeliggør taksternes gennem-

sigtighed og sammenlignelighed.

Regelgrundlaget for takstfastsættelsen

25. Rigsrevisionen har undersøgt, om takstfastsættelsen for tilbud henholdsvis omfattet af

og uden for rammeaftalerne er sammenlignelige på grundlag af regelgrundlaget og de prin-

cipper, der er for takstfastsættelse. Regelgrundlaget for regionale tilbud er Økonomi- og In-

denrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner, mens det for kommunale tilbud

er takstbekendtgørelsen.

26. På baggrund af regelgrundlaget skal regionerne og kommuner med salg af tilbud til an-

dre kommuner fastlægge prisstrukturen for de omfattede tilbud. Rammeaftalerne præcise-

rer i praksis takstfastsættelsen ved at fastlægge detaljerne i omkostningsberegningen. Afta-

lerne om prisstrukturen i hver af de 5 rammeaftaler er imidlertid forskellige, hvilket vanske-

liggør taksternes gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af regionale grænser.

Uden for rammeaftalerne skal kommunerne fortsat følge takstbekendtgørelsen for de tilbud,

som kommunerne anvender til eget brug, mens private tilbud fastsætter taksten ud fra pri-

vat aftaleret. Foruden disse takstfastsættelsesmekanismer anvendes bilaterale aftaler og

abonnementsaftaler.

Takstbekendtgørelsen

fastsæt-

ter rammerne for taksterne for

enkelte tilbud eller for typen af

tilbud.

Takstberegningen skal ske med

udgangspunkt i alle tilbuddets

gennemsnitlige, langsigtede om-

kostninger og skal omfatte ind-

tægts- og omkostningstyper som

fx direkte og indirekte driftsom-

kostninger, herunder bygnings-

og lokaleomkostninger, forrent-

ning af kapital og udviklingsom-

kostninger.

Endvidere skal et over- eller un-

derskud indregnes i taksten i

form af tillæg til eller reduktion af

taksten for det enkelte tilbud el-

ler typen af tilbud. Et underskud

skal indregnes senest 2 år efter

det år, underskuddet vedrører.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

REGIONERNES STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Principper for takstfastsættelsen i rammeaftalerne

27. Rigsrevisionen har undersøgt de 5 rammeaftalers principper for takstfastsættelsen, og

hvordan omkostningerne indgår i den enkelte regions takster.

28. I taksterne indgår fx udgifter til overhead til central administration mv. Rigsrevisionen kon-

staterede, at der var forskel på størrelsen af den overhead, der var aftalt i rammeaftalerne.

I Region Syddanmark havde regionen og kommunerne aftalt en fast procentsats, i Region

Midtjylland havde regionen og kommunerne aftalt en maksimal procentsats, mens Region

Sjælland, Region Hovedstaden og Region Nordjylland beregnede overheadprocenten kon-

kret ud fra forbrug.

29. Det fremgår af Budget- og regnskabssystem for regioner, at regionernes underskud i et

regnskabsår skal være udlignet senest 2 år efter gennem takstreguleringer. Det fremgår vi-

dere, at området økonomisk skal hvile i sig selv, og at driften dermed ikke må medføre net-

toomkostninger eller nettoindtægter for regionerne. Undersøgelsen viste, at regionerne hav-

de forskellig praksis for, hvordan over- eller underskud blev fordelt. 1 region fordelte over- el-

ler underskud på alle regionens tilbud, 1 fordelte på tilbudsområder, og 3 regioner fordelte

til det tilbud, som havde oparbejdet det specifikke over- eller underskud.

30. Regionerne havde i rammeaftalerne også aftalt forskellig praksis for finansiering af un-

derskud ved lukning af et tilbud. 2 af regionerne fordelte underskuddet på fremtidige takster

på deres øvrige tilbud, mens 2 andre regioner fordelte til de kommuner, som havde benyt-

tet tilbuddet de foregående år. 1 region finansierede primært underskud som følge af lukning

ved en form for ”forsikringsordning” aftalt i rammeaftalen, hvor eventuelt overskud fra alle

regionens tilbud placeres i centrale puljer.

31. Gennemgangen viste, at Region Midtjylland ikke havde indregnet feriepengehensættel-

ser i taksterne. Regionen oplyste, at den var ved at afdække, hvordan disse fremadrettet kan

indarbejdes i taksterne.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i juli 2012 over for Region Midtjylland præciseret, at

alle hensættelser inkl. de initiale hensættelser til feriepenge skal indregnes i taksterne. Da

det specialiserede socialområde økonomisk skal hvile i sig selv, er det ministeriets opfattel-

se, at samtlige omkostninger til feriepenge skal indregnes i taksterne. Rigsrevisionen er enig

med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

32. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at takstfastsættelsen for tilbud henholdsvis omfat-

tet af og uden for rammeaftalerne sker ud fra forskellige regler og principper. Rigsrevisionen

finder, at disse forskelle i takstfastsættelsen vanskeliggør kommunernes mulighed for at gen-

nemskue og sammenligne taksterne. Dermed vanskeliggøres også kommunernes mulighed

for at vælge tilbud til deres borgere ud fra en kvalificeret vurdering af pris og kvalitet.

Taksttyper

33. Rigsrevisionen har undersøgt, om de forskellige taksttyper dækker det samme i de 5 re-

gioner. I regionerne anvendes såvel såkaldte basistakster som tillægstakster. Basistakster

dækker de ydelser, alle beboere på bostedet vurderes at have brug for. Tillægstakster dæk-

ker derimod ydelser, det er muligt at vælge til.

34. Rigsrevisionen konstaterede, at de 5 regioner havde forskellige opfattelser af, hvilket om-

fang af ydelser basistaksterne skulle omfatte, og hvad tillægsydelser dækker. I Region Midt-

jylland og Region Syddanmark skulle basistaksten indeholde et minimum af ydelser for at

holde prisen så lav som muligt. Den enkelte kommune kan dermed selv vælge at supplere

med tillægsydelser, som tilgodeser borgerens mere individuelle behov. I Region Hovedsta-

den, Region Sjælland og Region Nordjylland var der et ønske om at minimere tillægsydel-

serne mest muligt. En årsag til dette ønske var bl.a., at tillægsydelser ifølge de nævnte re-

gioner er meget besværlige at administrere og gør prisen ugennemsigtig.

basistakst

kan fx dække

nattevagt eller ledelse.

tillægstakst

vil derimod ty-

pisk dække en mere individuelt

udmålt støtte.

Fysioterapi er et eksempel på en

ydelse, der kan falde i begge ka-

tegorier.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

REGIONERNES STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Rigsrevisionens gennemgang i de 8 kommuner viste, at kommunerne ligeledes havde for-

skellige opfattelser af, hvad basistaksten bør indeholde. Nogle kommuner ønskede, at ba-

sistaksten indeholder så mange ydelser som muligt for at undgå tillægsydelser, så budget-

teringen bliver så præcis som muligt. Andre kommuner ønskede så få ydelser som muligt i

basistaksten for at kunne tilvælge ekstra ydelser efter borgerens specifikke behov og der-

med undgå at betale for ydelser indeholdt i basistaksten, som den enkelte borger måske ik-

ke havde behov for.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

KOMMUNERNES ADMINISTRATION VEDRØRENDE MIDLERTIDIGE OG LÆNGEREVARENDE BOTILBUD

EFTER SERVICELOVENS §§ 107 OG 108

IV. Kommunernes administration vedrørende

midlertidige og længerevarende botilbud efter

servicelovens §§ 107 og 108

Kommunerne må alene visitere borgere til godkendte tilbudspladser, der fremgår af

Tilbudsportalen. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at de undersøgte kom-

muner ikke altid sikrer sig, at de botilbudspladser, kommunen har anvendt, fremgår

af Tilbudsportalen. Der er således en risiko for, at sagsbehandlerne visiterer borgere

til tilbud, der ikke er godkendt. Kvaliteten af de oplysninger, der fremgår af portalen,

er dog ikke altid tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder, at Social-, Børne- og Integra-

tionsministeriet bør sikre en bedre kvalitetssikring af oplysningerne i portalen.

Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at Ballerup, Rebild, Faxe og Hedensted

kommuner ikke havde understøttet sagsbehandlingen med skriftlige retningslinjer e.l.,

som kan bidrage til en korrekt sagsbehandling. I Slagelse Kommune blev der endvi-

dere alene gennemført ledelsestilsyn i det omfang, ledelsen skønnede det nødven-

digt. Rigsrevisionen finder, at kommunens praksis medfører en risiko for, at sagsbe-

handlingen ikke udføres i henhold til gældende lovbestemmelser og praksis. Rigsre-

visionen gør opmærksom på, at det ifølge regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen

påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at kommunen har etableret betryggende og

hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandlingen.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle 8 kommuner anvendte eller var ved

at implementere en konkret sagsbehandlingsmetode, der skal understøtte en syste-

matisk, dokumenteret og korrekt sagsbehandling, da en sådan systematik generelt

kan bidrage til en ensartet og dokumenteret sagsbehandling.

Rigsrevisionen vurderer, at det var usikkert, om Københavns og Rebild kommuner på

alle områder havde hjemtaget korrekt statsrefusion. Begge kommuner arbejder på at

forbedre deres forvaltning på en måde, der kan medvirke til at sikre korrekt hjemtagel-

se af statsrefusion. De øvrige 6 besøgte kommuner havde i det væsentligste tilrette-

lagt forvaltningen på en måde, der medvirker til at sikre, at vilkårene for hjemtagelse

af statsrefusion er opfyldt.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

KOMMUNERNES ADMINISTRATION VEDRØRENDE MIDLERTIDIGE OG LÆNGEREVARENDE BOTILBUD

EFTER SERVICELOVENS §§ 107 OG 108

Kommunernes brug af Tilbudsportalen

35. Rigsrevisionens undersøgelse af kommunernes brug af Tilbudsportalen har vist følgen-

de:



5 af de 8 kommuner brugte ikke systematisk Tilbudsportalen ved visitation af borgere, og

ved opfølgning på eksisterende sager sikrede 7 af de 8 kommuner sig ikke systematisk,

at de anvendte tilbud fortsat fremgik af Tilbudsportalen. Der er således en risiko for, at

sagsbehandlerne visiterer borgere til tilbud, der ikke er godkendt.



Kommunerne finder generelt, at tilbuddenes takster er vanskelige at sammenligne, at Til-

budsportalen er vanskelig at anvende, og at oplysningerne ikke altid er valide.

Kommunerne skal bruge Tilbudsportalen

36. Vejle, Københavns og Faaborg-Midtfyn kommuner oplyste, at de systematisk anvender

Tilbudsportalen i visitationen til tilbud på det specialiserede socialområde. De øvrige 5 kom-

muner oplyste, at de udelukkende eller overvejende anvender Tilbudsportalen som en under-

støttelse af sagsbehandlernes allerede eksisterende erfaring med kommunens benyttede til-

bud, men ikke som en fast del af visitationsproceduren. Samtidig anvendte kommunerne

jævnligt nogle tilbud oftere end andre ud fra tidligere samarbejder med gode erfaringer om

fx faglighed, pris og kvalitet.

Kommunerne bruger således i begrænset omfang Tilbudsportalen til at sammenligne tilbud-

dene med hensyn til indhold og pris for at finde det bedst egnede tilbud til den bedste pris,

hvilket er et af formålene med portalen. Det var generelt kommunernes oplevelse, at tilbud-

denes takster var vanskelige at sammenligne, hvilket var en medvirkende årsag til, at Tilbuds-

portalen ikke blev anvendt til det formål.

Endvidere fandt kommunerne generelt Tilbudsportalen vanskelig at anvende, da de fandt,

at oplysningerne ikke altid er valide, og at portalens søgefunktion er vanskelig at anvende i

praksis.

37. De besøgte kommuner oplyste, at de i forbindelse med visitationsproceduren som mini-

mum sikrer sig, at tilbud, der ikke er anvendt tidligere, fremgår af Tilbudsportalen. Med hen-

syn til regionale tilbud bruger fx Hedensted Kommune oversigten i rammeaftalen, hvor der

kun fremgår godkendte tilbud.

Ved opfølgning på eksisterende sager sikrede 7 af de 8 kommuner sig dog ikke systematisk,

at de anvendte tilbud fortsat fremgik af Tilbudsportalen. Kun Faxe Kommune havde en årlig

gennemgang af, om de benyttede tilbud fremgik af portalen.

B. Kommunernes visitation til regionale botilbud efter servicelovens §§ 107 og

108

38. Rigsrevisionens undersøgelse af kommunernes visitation til regionale botilbud efter ser-

vicelovens §§ 107 og 108 har vist følgende:



Rebild, Faxe og Hedensted kommuner havde ikke skriftlige retningslinjer e.l. for visitatio-

nen til botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108. Derudover var Ballerup Kommunes

retningslinjer ikke ajourført i en årrække og blev ikke anvendt af sagsbehandlerne.

Alle 8 kommuner anvendte eller var ved at implementere Voksenudredningsmetoden, der

skal understøtte en systematisk, dokumenteret og korrekt sagsbehandling.

Voksenudredningsmetoden

er udviklet til sagsbehandlingen

på handicap- og udsatte voks-

ne-området.

Metoden er udviklet af KL og So-

cialministeriet i samarbejde med

Deloitte og er én blandt flere me-

toder udviklet til at understøtte

en systematisk og korrekt sags-

behandling.

Voksenudredningsmetoden be-

står af en håndbog, der er op-

bygget efter en gennemgående

systematik omkring:



hvad siger lovgivningen



præsentation af metodens

redskaber



tjekliste over centrale aktivite-

ter



faglige opmærksomhedspunk-

ter.



I Slagelse Kommune blev ledelsestilsynet som udgangspunkt alene gennemført i det om-

fang, ledelsen skønnede det nødvendigt. De øvrige 7 kommuner havde procedurer for

ledelsesmæssig kvalitetskontrol af sagsbehandlingen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

KOMMUNERNES ADMINISTRATION VEDRØRENDE MIDLERTIDIGE OG LÆNGEREVARENDE BOTILBUD

EFTER SERVICELOVENS §§ 107 OG 108

Skriftlige retningslinjer ved visitation til botilbud

39. Rigsrevisionens gennemgang viste, at 5 af de besøgte kommuner havde skriftlige ret-

ningslinjer e.l. for visitation til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.

Ballerup Kommunes skriftlige retningslinjer var overvejende af ældre dato og blev ikke an-

vendt i sagsbehandlingen. Kommunen oplyste, at den vil ajourføre retningslinjerne. Dette fin-

der Rigsrevisionen tilfredsstillende.

I Københavns Kommunes Socialforvaltning visiterer 3 målgruppeopdelte myndighedscentre

(misbrug, handicap og psykiatri) til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Alle 3 centre

havde nedskrevne, opdaterede forretningsgange, der var tilpasset særlige forhold omkring

hver målgruppe.

40. Rebild, Faxe og Hedensted kommuner havde ikke nedskrevne retningslinjer for visitation

til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.

I Hedensted Kommune visiterer 2 forskellige afdelinger til denne type botilbud. Kommunen

oplyste, at det daglige arbejde i kommunen overvejende hviler på tillid til medarbejderne.

Rigsrevisionen konstaterede, at omfanget af skriftlige retningslinjer, vejledninger mv. til brug

for visitationen til et § 107- eller § 108-botilbud var begrænset til interne tjeklister for sags-

gangen i den ene af de 2 afdelinger. Rigsrevisionen finder, at denne tilgang medfører risiko

for en uensartet sagsbehandling.

Rebild Kommune blev i foråret 2012 kritiseret af Ankestyrelsen på grund af svigt i sagsbe-

handlingen af udsatte unge. Kommunen konstaterede efterfølgende, at der ikke var sam-

menhæng mellem det administrative serviceniveau, der blev leveret til borgerne, og de po-

litisk godkendte kvalitetsstandarder. På den baggrund havde kommunen iværksat en gen-

opretningsplan, som forventes afsluttet i foråret 2014. Kommunen har fastsat yderligere kva-

litetsstandarder for sagsbehandlingen på bl.a. botilbudsområdet, og flere forretningsgange

er ved at blive ændret. Rigsrevisionen konstaterede dog, at kommunen endnu ikke havde

nedskrevet de nye forretningsgange.

Rigsrevisionen gør opmærksom på, at det ifølge regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen

påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at kommunen har etableret betryggende og hensigts-

mæssige forretningsgange for sagsbehandlingen.

41. Alle 8 besøgte kommuner anvendte eller var ved at implementere overordnede trin for vi-

sitationsproceduren i Voksenudredningsmetoden, der er en metode til at understøtte en sy-

stematisk, dokumenteret og korrekt sagsbehandling. Flere af kommunerne havde endvide-

re implementeret it-mæssig systemunderstøttelse af visitationsproceduren i Voksenudred-

ningsmetoden.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at kommunerne har fokus på at indføre systemati-

ske sagsbehandlingsmetoder, da en sådan systematik generelt kan bidrage til en ensartet

og dokumenteret sagsbehandling.

Ledelsesmæssig kvalitetskontrol af sagsbehandlingen (ledelsestilsyn)

42. Sagsbehandlingens kvalitet er afgørende for, om kommunen hjemtager refusion på et

korrekt grundlag. Det er ledelsens opgave at sikre, at sagsbehandlingen udføres i henhold

til gældende lovbestemmelser og praksis. Rigsrevisionen undersøgte derfor, om ledelsen i

kommunerne udfører kvalitetskontrol af sagsbehandlingen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

KOMMUNERNES ADMINISTRATION VEDRØRENDE MIDLERTIDIGE OG LÆNGEREVARENDE BOTILBUD

EFTER SERVICELOVENS §§ 107 OG 108

43. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 7 af de 8 kommuner har procedurer for et forma-

liseret eller struktureret ledelsestilsyn i forbindelse med visitation til et § 107- eller § 108-bo-

tilbud. Tilrettelæggelsen af ledelsestilsynet varierer mellem kommunerne. Fx udtager den fag-

lige leder i Faaborg-Midtfyn Kommune løbende en stikprøve af tilfældigt udvalgte sager, mens

lederen af handicapafdelingen i Hedensted Kommune skal godkende alle sager. De 3 myn-

dighedscentre i Københavns Kommunes Socialforvaltning har alle forskellige procedurer for

ledelsestilsynet.

Vejle Kommune har ikke et formaliseret ledelsestilsyn i form af fx en tjekliste, men udfører i

stedet ledelsestilsyn gennem regelmæssige audits, hvor lederen af de enkelte områder i fag-

forvaltningen foretager en udredning af sagsbehandlingens kvalitet ved at gennemgå 10-20

sager.

Slagelse Kommunes ledelsestilsyn gennemføres som udgangspunkt alene i det omfang, le-

deren skønner det nødvendigt. Der føres dog tilsyn med de sager, der skal forelægges visi-

tationsudvalget på området. Kommunen har således ikke formelle procedurer for et struktu-

reret ledelsestilsyn. Rigsrevisionen finder, at denne praksis medfører en risiko for, at sags-

behandlingen ikke udføres ensartet og i henhold til gældende lovbestemmelser og praksis.

44. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 6 af de 8 kommuner har et visitationsudvalg, der

endeligt skal godkende visitationer til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Det varie-

rede mellem kommunerne, om udvalget skulle godkende alle eller udvalgte sager på områ-

det. Hedensted og Vejle kommuner har ikke et visitationsudvalg.

45. Københavns Kommunes Socialforvaltning har i en årrække haft 34 borgere placeret i til-

bud, der ikke var godkendt. Socialforvaltningen har igangsat et arbejde med at formalisere

standarder, retningslinjer og arbejdsgange på det pågældende område for at understøtte

sagsbehandlingen og fremadrettet imødegå, at tilsvarende sager opstår. Rigsrevisionen fin-

der, at kommunen bør være opmærksom på, at der kan være tale om tilbagebetaling af stats-

refusion, hvis kommunen har hjemtaget statsrefusion for borgere, der var placeret i tilbud,

som ikke var godkendt.

Rigsrevisionen finder, at kommunerne bør være opmærksomme på, at skriftlige retningslin-

jer, systematiske sagsbehandlingsmetoder og ledelsesmæssig kvalitetskontrol kan bidrage

til en korrekt sagsbehandling.

Kommunernes generelle refusionshjemtagelse

46. Rigsrevisionens undersøgelse af kommunernes generelle refusionshjemtagelse har vist

følgende:



6 af de 8 besøgte kommuner havde i det væsentligste tilrettelagt deres forvaltning på en

måde, der medvirker til at sikre, at vilkårene for hjemtagelse af statsrefusion er opfyldt.

Rigsrevisionen vurderer, at det var usikkert, om Københavns og Rebild kommuner på al-

le områder havde hjemtaget korrekt statsrefusion. Begge kommuner arbejder på at for-

bedre forvaltningen på en måde, der kan medvirke til at sikre korrekt hjemtagelse af stats-

refusion.

Refusionshjemtagelsen i kommunerne

47. Rigsrevisionens gennemgang af kommunernes revisionsberetninger for 2011 viste, at 6

af de 8 besøgte kommuner havde problemer med dokumentation og opfølgning i personsa-

gerne, hvilket kan have betydning for, om der er hjemtaget statsrefusion på et korrekt grund-

lag. Det drejede sig om Ballerup, Københavns, Faxe, Rebild, Faaborg-Midtfyn og Slagelse

kommuner. De 4 førstnævnte havde fået revisionsbemærkninger herom.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

KOMMUNERNES ADMINISTRATION VEDRØRENDE MIDLERTIDIGE OG LÆNGEREVARENDE BOTILBUD

EFTER SERVICELOVENS §§ 107 OG 108

48. Rigsrevisionen konstaterede, at de 8 kommuner kun i begrænset omfang havde beskre-

vet forretningsgange for refusionshjemtagelsen. Refusionshjemtagelsen blev overvejende

varetaget af erfarne medarbejdere, og i alle de besøgte kommuner – bortset fra Københavns

Kommune (Socialforvaltningen) – blev opgaven varetaget af 1-2 personer. Dette vil særligt

i mindre kommuner som udgangspunkt være udtryk for en effektiv anvendelse af personale-

resurser. Samtidig er opgavevaretagelsen dog sårbar ved fx personalerokeringer. Rigsrevi-

sionen finder, at sårbarheden kan reduceres gennem skriftlige retningslinjer e.l., så der fore-

ligger en beskrevet og opdateret viden om refusionshjemtagelsen.

Vejle Kommune oplyste, at kommunen vil udarbejde en konkret arbejdsgangsbeskrivelse for

hjemtagelse af statsrefusion.

Rebild Kommune har efterfølgende oplyst, at kommunen har besluttet at skriftliggøre de nød-

vendige arbejdsgange og lade dem indgå som et bilag til kommunens kasse- og regnskabs-

regulativ.

49. I alle 8 kommuner var administrationen af refusionshjemtagelsen delt mellem forskellige

forvaltninger eller fagcentre efter de lovgivningsmæssige områder, de varetager, og med et

økonomicenter e.l. som tovholder for den samlede refusionshjemtagelse.

Hedensted, Slagelse, Rebild og Vejle kommuner havde ikke beskrevet de ansvarsmæssige

snitflader mellem de decentrale enheder og den centrale økonomifunktion. Ballerup Kommu-

ne havde ved en større omorganisering i 2011 ikke afklaret og beskrevet alle snitflader fra

start, hvilket betød, at nogle regninger i en periode blev bogført forkert og betalt for sent. Fej-

lene påvirkede dog ikke kommunens samlede regnskab. Kommunen har nu fokus på områ-

det og indgår bl.a. såkaldte partnerskabsaftaler mellem den centrale økonomifunktion og de

decentrale fagcentre for at fastlægge snitflader for opgaver og ansvar på økonomiområdet.

Rigsrevisionen finder, at en tydelig ansvarsfordeling bidrager til at øge sikkerheden i opga-

veløsningen.

50. Rigsrevisionens gennemgang viste, at der i de 8 kommuner generelt ikke blev foretaget

systematisk kvalitetssikring af de data, som ligger til grund for refusionshjemtagelsen, hver-

ken på medarbejder- eller ledelsesniveau. I Københavns og Rebild kommuner har den mang-

lende kvalitetssikring været en medvirkende årsag til, at revisor har afgivet revisionsbemærk-

ninger på ordninger med statsrefusion.

Københavns Kommunes revisor havde vedrørende 2011 afgivet 36 revisionsbemærkninger,

heraf var 10 nye bemærkninger, der alle vedrørte kommunens administration af ordninger

med statsrefusion. 7 af de 10 nye bemærkninger var karakteriseret som afgørende/betyde-

lige forhold, hvor revisor anbefalede hurtig handling, da områderne ikke blev administreret

på betryggende vis. Endvidere vurderede kommunens revisor, at der på grund af betydelige

fejlandele på de refusionsbelagte områder er en forøget risiko for, at staten pålægger kom-

munen at foretage en fornyet personsagsgennemgang med den eventuelle konsekvens, at

der skal foretages korrektion af statsrefusionen. Kommunens revisor fandt fejl i 51 % af de

reviderede personsager i Københavns Kommunes Socialforvaltning, og alle de reviderede

sager havde været underlagt ledelsestilsyn. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Socialfor-

valtningen i Københavns Kommune på den ene side generelt havde beskrevet hensigtsmæs-

sige forretningsgange på refusionsområdet, men at der på den anden side ikke var en til-

fredsstillende kvalitetssikring af sagsbehandlingen på områder med statsrefusion.

Rebild Kommunes revisor havde konstateret, at flere sagsområder generelt ikke blev admi-

nistreret i overensstemmelse med gældende regler.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

KOMMUNERNES ADMINISTRATION VEDRØRENDE MIDLERTIDIGE OG LÆNGEREVARENDE BOTILBUD

EFTER SERVICELOVENS §§ 107 OG 108

På baggrund heraf vurderer Rigsrevisionen, at det var usikkert, om de 2 kommuner på alle

områder havde hjemtaget korrekt statsrefusion. Begge kommuner er ved at implementere

handleplaner, som skal rette op på forhold, som revisorerne har påpeget.

Begge kommuner har efterfølgende oplyst, at fejl i sager på statsrefusionsområdet er faldet

betragteligt i regnskabsåret 2012.

Rigsrevisionen, den 6. november 2013

Lone Strøm

/Lars Tang

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

MIDLERTIDIGT ELLER LÆNGEREVARENDE OPHOLD I BOFORMER EFTER SERVICELOVENS

§§ 107 OG 108

Bilag 1. Midlertidigt eller længerevarende ophold i boformer efter servicelovens

§§ 107 og 108

Efter servicelovens § 107

kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til

personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer har behov for det.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til:

1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for om-

fattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har

behov for særlig behandlingsmæssig støtte, eller

2) personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har

behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan kla-

re sig uden støtte.

Efter servicelovens § 108

skal kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer, der er egnet

til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk el-

ler psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner

eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Personer, som modtager tilbud efter § 108, og som ønsker at flytte til en anden kommune,

har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågæl-

dende borger opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og til-

flytningskommunen. Retten til frit valg omfatter også en ret til, at ens ægtefælle, samlever

eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en æg-

tefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der

gives, være egnet til 2 personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindsli-

delse dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. De nærmere regler om betin-

gelserne for at få tilbud om boform efter § 108 fastsættes af social-, børne- og integrations-

ministeren.

Endelig fastsætter social-, børne- og integrationsministeren i en bekendtgørelse regler om

særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af § 108, og om pligt for en re-

gion eller én eller flere kommuner til at modtage personer i disse boformer, når disse perso-

ner:

1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,

2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig

nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for admini-

strativ anbringelse, eller

3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer

med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulig-

hed for administrativ anbringelse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Bekendtgørelse nr. 683

af 20. juni 2007

(takstbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 381

af 28. april 2012

Bekendtgørelse nr. 720

af 19. juni 2013

Bekendtgørelse nr. 1021

af 20. august 2013

Evaluering af kommunalreform

Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet.

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt godkendelse af og tilsyn med visse private

tilbud.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældre-

boligområde.

Udvalg, der blev nedsat den 9. februar 2012 med den opgave at vurdere opgaveforde-

lingen mellem kommuner, regioner og stat og overveje relevante justeringer af opgave-

fordelingen. Udvalget fik også til opgave at vurdere de eksisterende samarbejdsstruk-

turer og redskaber til koordination og styring mv. i den offentlige sektor og overveje mu-

lige justeringer heraf.

Kommunerne skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til

borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg el-

ler behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Kommunerne kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til borgere, som på grund af be-

tydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har be-

hov for det.

En årlig styrings- og udviklingsaftale mellem kommunerne og regionerne, som danner

grundlag for kommunernes forsyningsansvar og regionernes forsyningsforpligtelse.

Rammeaftalen skal bestå af en udviklingsstrategi, en styringsaftale og en bilagsoversigt

over alle de omfattede tilbud.

Kommunernes administration af ordninger med statsrefusion skal give grundlag for kor-

rekt afregning af refusion over for staten. Statsrefusionen til kommunerne administreres

af Beskæftigelsesministeriet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabs-

aflæggelse og revision på Social-, Børne- og Integrationsministeriets, Beskæftigelses-

ministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Under-

visnings ressortområder.

Lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 af lov om social service.

Staten refunderer helt eller delvist kommunernes udgifter på en række borgernære ord-

ninger, fx kontanthjælp, integrationsydelse og sygedagpenge. Størrelsen af refusionen

er afhængig af aktiviteten, fx antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Statens tilskud til kommuner og regioner bliver hvert år fastlagt i politiske aftaler mellem

regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner. Tilskuddene består bl.a. af generel-

le tilskud, øremærkede tilskud, fx til ældreområdet, og tilskud baseret på takster, dvs. til-

skud, der er aktivitetsafhængige.

Efter § 176 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006,

refunderer staten en del af kommunernes udgifter i konkrete sager om hjælp og støtte

til personer under 67 år. Alt efter størrelsen af den kommunale udgift til en sag yder sta-

ten enten 25 % eller 50 % refusion.

I 2012 blev 25 % af udgifterne (pr. sag) fra 940.000 kr. til 1.749.999 kr. refunderet. Ud-

gifter derover blev refunderet med 50 % (pr. sag).

Længerevarende ophold i bofor-

mer efter servicelovens § 108

Midlertidigt ophold i boformer

efter servicelovens § 107

Rammeaftale

Refusionshjemtagelse

Regnskabs- og revisions-

bekendtgørelsen

Serviceloven

Statsrefusion

Statstilskud

Særligt dyre enkeltsager

Statsrevisorerne beretning SB4/2013 - Bilag 1: Beretning om det specialiserede socialområde - statens overførsler til kommuner og regioner i 2012

ORDLISTE

Takster

basistakst

kan fx dække nattevagt eller ledelse.

tillægstakst

vil derimod typisk dække en mere individuelt udmålt støtte.

Fysioterapi er et eksempel på en ydelse, der kan falde i begge kategorier.

I bekendtgørelse om Tilbudsportalen benævnes basistakst som hovedydelse og tillægs-

takst som delydelse. Rigsrevisionen har valgt at anvende betegnelserne basistakst og

tillægstakst, idet disse anvendes i regioner og kommuner.

Tilbudsportal

Portalen blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen i 2007 og er en landsdæk-

kende, statslig database med oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud

på det sociale område. Portalen drives af Socialstyrelsen og indeholder oplysninger om

bl.a. pris på og indhold af de konkrete tilbud.