Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
København, den 26. november 2014
Sagsnr.: 28228
Dok.nr.: 740585
Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning om
revisionen af statsregnskabet for 2013 (28/2013)
Statsrevisorerne har den 10. oktober 2014 bedt mig om at redegøre for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som beretning nr. 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for
2013 giver anledning til på Fødevareministeriets område. Statsrevisorerne har ikke
afgivet bemærkninger på Fødevareministeriets område på baggrund af beretning om
revision af statsregnskabet for 2013. Rigsrevisionen har derimod fire væsentlige be-
mærkninger vedrørende Fødevareministeriet i beretningen.
Punkt 213-216 vedrørende fortsat fejl i regnskabet for Landdistriktsfondens projektstøt-
teordninger samt mindsket risiko for finansielle underkendelser
Rigsrevisionen bemærker i beretningen, at Det Godkendende Organ, som er NaturEr-
hvervstyrelsens uafhængige revisor (Deloitte), har taget forbehold for rigtigheden af
regnskabet for Landdistriktsfondens projektstøtteordninger og betalinger for 2013. Det
Godkendende Organ konstaterede, at fejlprocenten var 2,1 pct., hvilket lige akkurat er
over de 2 pct., som EU-Kommissionen tillader. Jeg finder det naturligvis ikke tilfredsstil-
lende, at fejlprocenten er højere end EU- Kommissionens tolerancetærskel, og at Deloit-
te har taget forbehold for regnskabet for Landdistriktsfonden i 2013. Jeg kan dog oply-
se, at NaturErhvervstyrelsen har strammet væsentligt op i forhold til den administrative
og fysiske kontrol af projektstøttesagerne, som er den væsentligste årsag til forbeholdet
i regnskabet for 2013.
På baggrund af anbefalinger fra en tværgående risikoanalyse af den danske administra-
tion af EU-midler, har NaturErhvervstyrelsen siden efteråret 2013 indhentet alle faktura-
er og bilag fra projektstøttemodtagere til administrativ kontrol (fuld bilagskontrol). Det
er en markant opstramning af den hidtidige praksis, hvor den administrative kontrol
primært baserede sig på såkaldte revisorerklæringer fra den enkelte støttemodtagers
revisor. Derudover bør det fremhæves, at styrelsen har forøget antallet af administrati-
ve sagsbehandlere og kontrollører samt efteruddannet medarbejdere. Endelig er regel-
grundlaget og procedurerne blevet præciseret bl.a. i forhold til problematikken omkring
mangelfuld skiltning, som var en væsentlig årsag til den høje fejlprocent på projektstøt-
teområdet i 2012.
Det er NaturErhvervstyrelsens forventning, at effekten af disse tiltag vil afspejles i regn-
skabet for 2014.
Jeg vil gerne kvittere for Rigsrevisionens vurdering af, at Fødevareministeriet har iværk-
sat en tilfredsstillende indsats i forhold til at imødegå risikoen for underkendelser på de
arealbaserede ordninger.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk