Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Finansudvalget 2013-14
SB 28 24
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2013

Februar

2015

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for 2013

22. januar 2015

RN 901/15

1. Dette notat handler om de initiativer, som ministrene har iværksat som følge af Statsre-

visorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at sagen om revisionen af statsregnskabet for 2013 kan af-

sluttes.

Ministerierne har taget en række relevante initiativer for at rette op på fejl i regnska-

berne for 2013 og for at forbedre forvaltningen og aflæggelsen af kommende regnska-

ber. Rigsrevisionen vil gennemgå og vurdere initiativerne i forbindelse med årsrevi-

sionen. Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i udvalgte sager i de kommende

beretninger om revisionen af statsregnskabet. Rigsrevisionens opfølgning vil bl.a. om-

handle:



flere virksomheders arbejde med at forbedre regnskabsforvaltningen og rette op

på uklar regnskabspraksis

flere virksomheders arbejde med at forbedre lønforvaltningen og sikre en sparsom-

melig forvaltning af statens lønmidler

flere virksomheders arbejde med at forbedre it-styringen og it-sikkerheden i og om-

kring deres it-systemer.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2014 en beretning om revisionen af statsregnskabet for

2013. Beretningen viste, at statsregnskabet var rigtigt, og at der generelt er en god og sik-

ker regnskabsforvaltning i staten.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de og henledte Folketingets opmærk-

somhed på, at de for 6. år i træk kritiserede Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsen af

de offentlige restancer i forbindelse med revisionen af statsregnskabet. Det havde medført

et utilsigtet tab af indtægter for staten, og at restancemassen fortsat var meget høj.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at SKAT havde store og stigende problemer med

at løse inddrivelsesopgaverne som forventet og med den planlagte it-understøttelse ved ”Et

Fælles Inddrivelsessystem” (EFI). Der har gennem mange år været betydelige problemer

med implementeringen af EFI. Statsrevisorerne kritiserede, at problemerne havde betydet,

at fordringer på 902 mio. kr. var blevet utilsigtet forældet og dermed ikke kunne inddrives. De

offentlige restancer kunne kun opgøres med væsentlig usikkerhed, men udgjorde potentielt

75 mia. kr. ved udgangen af 2013.

Statsrevisorerne kritiserede, at forvaltningen af ansættelser og lønudbetalinger i Det Kongeli-

ge Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (under det tidligere

Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser) har været i strid med

usædvanligt mange regler, overenskomster mv. Revisionen afdækkede så mange fejl og

mangler, at medarbejderne ikke kunne forvente at være ansat på korrekte vilkår eller være

korrekt aflønnet.

Statsrevisorerne pegede på, at forvaltningen kunne forbedres på bl.a. følgende områder:

Virksomhedernes regnskabsaflæggelse



Usikker regnskabsaflæggelse, forretningsgange og interne kontroller i Det Kongelige

Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Naturstyrelsen

og Økonomiservicecentret.



Usikker regnskabsaflæggelse i SKAT vedrørende skatter og afgifter og utilfredsstillende

forvaltning af debitorer.



Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis i Finansministeriets koncern.

Virksomhedernes lønadministration



Et meget stort antal fejl og mangler på tværs af staten ved administrationen af engangs-

udbetalinger af løn/resultatløn, honorarer og B-indkomst, særligt på uddannelses- og un-

dervisningsområdet.



Manglende sparsommelighed på lønområdet, fx i forbindelse med over-/merarbejde og

fratrædelsesgodtgørelser.

Forvaltning af statslige tilskud



Utilstrækkelig tilskudsforvaltning på tværs af staten, særligt i forbindelse med opfølgning

på, om tilskuddet er anvendt til formålet, og gennemgang af regnskaber og revisions-

rapporter.

Fastsættelse af gebyrer



Fastsættelse af gebyrer er i en række virksomheder sket på et tilfredsstillende grundlag,

men Sundhedsstyrelsen (under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) bør på ny be-

regne gebyrerne under lov om lægemidler. Sundhedsstyrelsens gebyrfastsættelse er me-

re end 20 år gammel, og man har ikke henført omkostninger og indtægter til det enkelte

gebyr.

It-sikkerhed



It-sikkerheden og it-styringen er samlet set tilfredsstillende, men revisionen har på tværs

af staten afdækket svagheder, som udgør risici for hackerangreb, nedbrud, datatab, mis-

brug af følsomme data mv. i bl.a. Sikkerhedsstyrelsen, Bygningsstyrelsen, politiet, Natio-

nal Sundheds-It og SKAT.

Ministeriernes ledelsesinformation



Revisionen på 6 ministerområder afdækkede, at ingen af ministerierne havde tilstrække-

lig styringsrelevant, valid og retvisende ledelsesinformation, som koblede informationer

om økonomi og faglige opgaver. Nogle ministerier har haft fordele ved at udarbejde et

samlet koncept for ledelsesinformationen, men statens centrale data leverede ikke data

til at understøtte den.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende:



At Statens It endnu ikke havde fulgt tilstrækkeligt op på de væsentlige svagheder i it-sik-

kerheden, som Rigsrevisionen påpegede ved revisionen af statsregnskabet for 2008.

At Banedanmarks tiltag for at handle mere omkostningsbevidst ved køb af konsulentydel-

ser stadig ikke var implementeret. Rigsrevisionen påpegede det ved revisionen af stats-

regnskabet for 2010.

4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens og sætterigsrevisors vurdering af de initiativer, som

ministrene har iværksat som følge af beretningen. Hver sag indeholder en vurdering af, om

sagen kan afsluttes, eller om Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af en kommende beretning

om revisionen af statsregnskabet. I nogle af sagerne har Rigsrevisionen valgt at afslutte sa-

gen i regi af beretningerne om revisionen af statsregnskabet, men vil have fokus på sagen

i årsrevisionen. Hvis revisionen af disse sager giver anledning til væsentlig kritik eller afdæk-

ker andre forhold af interesse for Statsrevisorerne, vil Rigsrevisionen tage sagen op i en kom-

mende beretning

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af ministrenes redegørelser

5. Rigsrevisionen finder generelt ministrenes redegørelser tilfredsstillende, da redegørelser-

ne har forholdt sig til såvel Statsrevisorernes bemærkninger som beretningens indhold og

konklusioner.

Større engangsudbetalinger i staten, jf. beretningens afsnit 3.1

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 1. december 2014

Undervisningsministerens redegørelse af 10. december 2014

6. Beretningen viste, at der især på undervisnings- og uddannelsesområdet var systematiske

fejl og overtrædelser af væsentlige regelsæt ved udbetaling af timeløn, censorvederlag og

over-/merarbejde. Grænsen for, hvor mange timer en timelønnet medarbejder må arbejde,

var overskredet betragteligt i flere sager, hvilket også var gældende for timeloftet for censor-

timer på universiteterne. Videre var der omfattende overtrædelser af arbejdstidsreglerne for

fastansatte.

Statsrevisorerne bemærkede, at der var et stort antal fejl og mangler i lønadministrationen

på tværs af staten samt manglende sparsommelighed på lønområdet.

Ved udbetaling af engangsvederlag/resultatløn, honorarer og B-indkomst konstaterede Rigs-

revisionen fejl og mangler i 37 % af de gennemgåede udbetalinger. Manglerne og fejlene

vedrørte egentlige beløbsmæssige fejl, manglende overholdelse af væsentlige regelsæt og

manglende skyldige økonomiske hensyn. Manglerne og fejltyperne spændte vidt og blev kon-

stateret på tværs af de 9 ministerområder, der indgik i undersøgelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser

har fulgt op på Rigsrevisionens kritik. Styrelsen har indhentet redegørelser fra institutioner-

ne og indskærpet reglerne vedrørende cirkulære om timelønnet undervisning og cirkulære

om censorvederlag, herunder overholdelse af timeloftet. Derudover har styrelsen indskær-

pet, at det skal sikres, at der ikke sker fejlagtige resultatlønsudbetalinger. Endelig vil styrel-

sen påtale udbetaling af store beløb som godtgørelse for overarbejde.

Undervisningsministeren har også indskærpet timeloftet for timelønnede undervisere over

for institutionerne og har indhentet en redegørelse for en enkelt sag.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Derudover bemærker undervisningsministeren, at den økonomiske ramme for udbetaling

af resultatløn er fastsat ud fra en generel hensyntagen til såvel lønniveauerne i staten som

Finansministeriets regler på området og et overordnet hensyn til, at en stadig større del af

lønnen skal være resultatafhængig med indførelsen af Ny Løn.

Rigsrevisionen finder de 2 ministres initiativer tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer dog,

at der er behov for, at ministerierne fremadrettet følger overholdelsen af cirkulære om time-

lønnet undervisning og cirkulære om censorvederlag. Desuden forekommer resultatlønsni-

veauet på undervisningsområdet fortsat højt sammenlignet med øvrige statslige virksomhe-

der. Endelig er der fortsat udeståender om en enkelt sag, hvor undervisningsministeren har

indhentet en redegørelse.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fratrædelsesaftaler i staten, jf. beretningens afsnit 3.2

Finansministerens redegørelse af 11. december 2014

7. Beretningen viste, at virksomhederne i staten havde indgået 81 fratrædelsesaftaler med

ansatte, der var fratrådt i 2013, svarende til ca. 1 % af alle fratrædelser i staten. Virksomhe-

dernes brug af fratrædelsesaftaler i 2013 var således på niveau med intentionen i Finans-

ministeriets Personaleadministrative Vejledning (PAV) om kun at indgå aftalerne i ganske

få tilfælde. I 11 tilfælde var der dog aftalt væsentligt bedre vilkår, end hvis der var foretaget

en afskedigelse. Det var efter Rigsrevisionens opfattelse ikke et udtryk for sparsommelig for-

valtning af lønmidlerne.

Da området er forholdsvist ureguleret, anbefalede Rigsrevisionen, at Finansministeriet ud-

dyber sin vejledning til virksomhederne, så de bedre bliver i stand til at indgå sparsomme-

lige fratrædelsesaftaler. Rigsrevisionen fandt desuden, at ministeriet efter en vis periode bør

evaluere virksomhedernes anvendelse af fratrædelsesaftaler, herunder omfanget og anven-

delsen af vilkår i aftalerne.

Finansministeren oplyser, at Moderniseringsstyrelsen ved den næste revision af PAV i som-

meren 2015 forventer at uddybe afsnittet om adgangen til at indgå aftalt fratrædelse. Mini-

steren oplyser videre, at formålet med vejledningen vil være at give virksomhederne en be-

skrivelse af forhold, der bør indgå i overvejelserne, når spørgsmålet om eventuel indgåelse

af aftalt fratrædelse og fastlæggelse af vilkårene i en sådan aftale skal vurderes. Beskrivel-

sen skal understøtte virksomhedernes forpligtelse til at udøve sparsommelig forvaltning af

lønmidlerne.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at den tværgående undersøgelse

kan afsluttes.

Forvaltning af statslige tilskud, jf. beretningens afsnit 3.3

Udenrigsministerens redegørelse af 3. november 2014

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 1. december 2014

Miljøministerens redegørelse af 9. december 2014

Ministeren for børn, ligestilling, integrations og sociale forholds redegørelse af 10. decem-

ber 2014

Kulturministerens redegørelse af 11. december 2014

8. Beretningen viste bl.a., at der i 4 af de 6 undersøgte virksomheder var en betydelig mæng-

de tilskudssager, hvor regnskaber og faglige rapporter ikke var modtaget og/eller gennem-

gået. Desuden viste beretningen, at 3 af de undersøgte virksomheder havde problemer med

at afstemme deres registreringer i regnskabssystemet med registreringer i tilskudssystemet,

og at de ikke fulgte op på hensættelser af tilsagn. Endelig viste beretningen, at 3 af virksom-

hederne ikke registrerede de tilgodehavender, der vedrørte krav om tilbagebetaling eller for

meget udbetalte tilskud.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Statsrevisorerne bemærkede, at tilskudsforvaltningen på tværs af staten var utilstrækkelig,

særligt i forbindelse med opfølgning på, om tilskuddet blev anvendt til formålet, og gennem-

gang af regnskaber og revisionsrapporter.

9. Udenrigsministeren oplyser, at ministeriet har haft fokus på ældre sager med åbentståen-

de regnskaber, og at antallet af sager er reduceret ganske betydeligt gennem de sidste par

år fra over 700 til nu ca. 350. Der udarbejdes kvartalsvise rapporter til ledelsen i ministeriet

over gamle udestående regnskaber, og dette vil ministeriet fortsætte med. Ministeren oply-

ser derudover, at det er korrekt, at ministeriet ikke bogfører tilgodehavender fra tilskudsmod-

tagere på en særskilt konto, idet beløbet allerede er registreret på de enkelte sager. Der kan

til enhver tid redegøres for de udestående beløb.

Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet i regnskabssystemet bør bogføre tilgodehaven-

der fra tilskudsmodtagere, der har fået udbetalt for meget tilskud og er blevet anmodet om

at tilbagebetale tilskud, så ministeriets regnskab fremadrettet viser disse tilgodehavender.

Rigsrevisionen vil følge ministeriets tilskudsforvaltning.

10. Uddannelses- og forskningsministeren tager kritikken til efterretning og har noteret sig,

at Styrelsen for Forskning og Innovation har nedbragt antallet af åbne sager betydeligt, og

at styrelsen har foretaget afstemning mellem det tilskudsadministrative system og regnskabs-

systemet. Afstemningerne foretages løbende. Desuden har ministeren noteret sig, at styrel-

sen ultimo 2013 har opgjort og bogført tilgodehavender. Ministeren har tillid til, at styrelsen

iværksætter procedurer, der sikrer en løbende opfølgning og håndtering af de angivne for-

hold. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

11. Miljøministeren har ikke bemærkninger til sagen, og det giver ikke Rigsrevisionen anled-

ning til bemærkninger.

12. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold oplyser, at departementet

nu yderligere har nedbragt antallet af ubehandlede faglige rapporter og projektregnskaber

fra før 2012, og dette arbejde vil fortsætte fremadrettet. Da der imidlertid fortsat er et større

antal ubehandlede faglige rapporter og projektregnskaber, har ministeren taget følgende 2

initiativer. Dels vil der blive gennemført en ekstraordinær indsats for at nedbringe den sam-

lede mængde, dels vil der fremadrettet blive implementeret ambitiøse mål for den maksima-

le sagsbehandlingstid. Sagerne skal være nedbragt ved udgangen af 2. kvartal 2015. Mini-

steren oplyser desuden, at departementet nu administrerer relevante bevillinger på integra-

tionsområdet og på det sociale område som tilsagnsordninger. For bevillingerne på det so-

ciale område har det betydet en ændring af regnskabspraksis primo 2014, som nu er fuldt

implementeret, hvilket ministeren finder tilfredsstillende. Endelig oplyser ministeren, at de-

partementet nu bogfører eventuelle tilgodehavender som følge af for meget udbetalt tilskud,

når projektregnskaberne er gennemgået. Rigsrevisionen vil følge ministeriets tilskudsforvalt-

ning.

13. Kulturministeren oplyser, at ministeren har noteret sig Statsrevisorenes og Rigsrevisio-

nens samlede vurdering og anbefaling, og at Kulturstyrelsen har fokus på afvikling af åbne,

overskredne sager. Ministeren oplyser desuden, at Kulturministeriet i 2014 har haft særligt

fokus på at afdække og udligne differencer mellem regnskab og registreringer i det tilskuds-

administrative system. De bagudrettede differencer er blevet reduceret med mere end 90 %.

Der er implementeret nye afstemnings- og opfølgningsrutiner for at sikre, at lignende diffe-

rencer ikke opstår igen. Ministeren finder Kulturstyrelsens initiativer hensigtsmæssige og

vil følge de initiativer, som styrelsen har taget.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at antallet af ældre åbne sager er blevet redu-

ceret, og at der er iværksat initiativer til at forbedre tilskudsforvaltningen. Rigsrevisionen vil

have fokus på arbejdet med at forbedre tilskudsforvaltningen i årsrevisionen. Rigsrevisionen

vil i regi af en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet følge arbejdet med til-

skudsforvaltningen i Udenrigsministeriet og i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold.

Rigsrevisionen vurderer, at den tværgående undersøgelse kan afsluttes.

Fastsættelse af gebyrer, jf. beretningens afsnit 3.4

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 26. november 2014

Transportministerens redegørelse af 8. december 2014

Miljøministerens redegørelse af 9. december 2014

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 10. december 2014

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 10. december 2014

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 11. december 2014

15. Beretningen viste, at Sundhedsstyrelsens priskalkulation for gebyrfastsættelse under lov

om lægemidler er mere end 20 år gammel, og at styrelsen ikke har henført omkostninger og

indtægter til det enkelte gebyr. Statsrevisorerne bemærkede, at styrelsen på ny bør beregne

gebyrerne under lov om lægemidler.

Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at Sundhedsstyrelsen har taget kritikken til

efterretning. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan hertil bemærke, at styrelsen har

udarbejdet en analyse af gebyrstruktur, registreringsstruktur og takster på lægemiddelom-

rådet. I analysen er der designet en justeret og helt konkret gebyrstruktur, som kvalificeres

i 2015. Efter denne kvalificering kan gebyrstruktur og takster efter planen sættes til høring

medio 2016 med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2017.

Rigsrevisionen vil have fokus på Sundhedsstyrelsens arbejde med gebyrer i årsrevisionen.

16. Beretningen viste, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ikke havde tilpasset sin

priskalkulation, så gebyrerne blev beregnet ud fra omkostningerne i styrelsen. Styrelsen hav-

de heller ikke sikret fuld omkostningsdækning, da gebyrerne er reguleret i udlændingeloven,

hvilket kun giver mulighed for at regulere gebyrsatsen ved en lovændring. Derudover hav-

de styrelsen en ufuldstændig tidsregistrering, der derfor ikke understøttede fastsættelsen

af gebyrer.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at der er implementeret systemer, der gør det muligt at

fordele direkte og indirekte omkostninger på de enkelte gebyrer. Derudover er der fremsat

lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Person-

gang om året med begrundelse i væsentlige ændringer i omkostninger. Det skal sikre, at ge-

byrerne overholder budgetvejledningens anvisninger om fuld omkostningsdækning og det

4-årige balanceprincip.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil i årsrevisionen have fokus på

arbejdet med tidsregistrering og omkostningsfordeling i den nye Styrelse for Arbejdsmarked

og Rekruttering.

17. Beretningen viste, at Sikkerhedsstyrelsen ikke havde fuld omkostningsdækning for au-

torisationer inden for el, gas, vvs og kloak, idet styrelsen ikke har indregnet omkostninger

til øvrig drift i sin priskalkulation på autorisationsordningen. Rigsrevisionen vurderede, at sty-

relsen burde sikre, at alle indirekte omkostninger medtages i priskalkulationen på autorisa-

tionsordningen.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Beretningen viste desuden, at Erhvervsstyrelsen havde akkumuleret et væsentligt overskud

på gebyrområdet ”Næringsbasen”, hvilket ikke er i overensstemmelse med det 4-årige balan-

ceprincip for regnskabsaflæggelsen af gebyrer. Styrelsen havde endvidere en udfordring med

at få dækket udgifterne til UCITS-gebyret. Styrelsen har pligt til at tilbyde registrering på disse

selskabsformer, hvilket bevirker, at der skal afholdes omkostninger til drift på trods af mang-

lende indtægter. Rigsrevisionen vurderede, at styrelsen skal være opmærksom på det akku-

mulerede overskud på ”Næringsbasen”, og at styrelsen skal sikre den fornødne hjemmel til

at afholde omkostningerne til UCITS-gebyret, hvis problemet strækker sig over længere tid.

Erhvervs- og vækstministeren tager undersøgelsen til efterretning.

Rigsrevisionen vil have fokus på Erhvervs- og Vækstministeriets arbejde med gebyrer i års-

revisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at den tværgående undersøgelse kan afsluttes.

Ledelsesinformation på 6 ministerområder, jf. beretningens afsnit 3.5

Kirkeministerens redegørelse af 13. november 2014

Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 26. november 2014

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 1. december 2014

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 10. december 2014

Undervisningsministerens redegørelse af 10. december 2014

Finansministerens redegørelse af 11. december 2014

18. Statsrevisorerne bemærkede, at ingen af ministerierne havde tilstrækkelig styringsrele-

vant, valid og retvisende ledelsesinformation, som koblede informationer om økonomi og fag-

lige opgaver. Nogle ministerier har haft fordele ved at udarbejde et samlet koncept for ledel-

sesinformationen, men statens centrale data leverede ikke data til at understøtte den.

Kirkeministeren, uddannelses- og forskningsministeren og beskæftigelsesministeren har ik-

ke bemærkninger til sagen i deres ministerredegørelser, og det giver ikke Rigsrevisionen

anledning til bemærkninger.

Undervisningsministeren oplyser, at ministeriet i forlængelse af sit moderniseringsprojekt

vil arbejde videre med at systematisere og konsolidere ledelsesinformationen.

Finansministeren noterer sig, at ingen af de 6 gennemgåede ministerområder, hvoraf Finans-

ministeriet er det ene, havde en tilstrækkelig ledelsesinformation om kobling mellem økono-

mi og opgaver. Ministeren oplyser samtidig, at ministeriet fortsat vil have fokus på videreud-

vikling af relevant ledelsesinformation.

19. Beretningen viste, at ledelsesinformationen i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet var

ustruktureret og ikke systematiseret. Rigsrevisionen bemærkede desuden, at departemen-

tet i forbindelse med undersøgelsen havde oplyst, at de var i gang med at udvikle et forma-

liseret værktøj til ledelsesinformation.

Klima-, energi- og bygningsministeren oplyser, at et værktøj indeholdende udvalgte nøgletal

vedrørende departementets drift er implementeret og forelagt departementets direktion må-

nedligt fra og med juli 2014.

Klima-, energi- og bygningsministeren oplyser desuden, at DMI også tager beretningens be-

mærkninger til efterretning. Dette har bl.a. udmøntet sig i, at der med virkning fra begyndel-

sen af 2014 hver måned er udarbejdet ledelsesinformation for såvel HR- som økonomiom-

rådet efter en fast skabelon.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

20. Rigsrevisionen vil have fokus på ministeriernes arbejde med at forbedre ledelsesinforma-

tionen i årsrevisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at den tværgående undersøgelse kan afsluttes.

§ 5. Statsministeriet, jf. beretningens pkt. 79-80

Statsministerens redegørelse af 6. november 2014

21. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til statsministerens redegørelse.

§ 6. Udenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 81-88

Udenrigsministerens redegørelse af 3. november 2014

Handels- og udviklingsministerens redegørelse af 3. november 2014

Ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse af 13. november 2014

22. Handels- og udviklingsministeren og ministeren for nordisk samarbejde har tilsluttet sig

udenrigsministerens redegørelse vedrørende Udenrigsministeriets område.

Udenrigsministeriet kan forbedre forvaltningen af sundhedssektorprogrammer i Afrika

23. Beretningen viste, at Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til sundhedssektoren i de

4 undersøgte lande i vidt omfang levede op til kravene om god tilskudsforvaltning. Det var

dog Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet bør sikre, at repræsentationerne anvender et

mere ensartet og sammenligneligt grundlag i sine vurderinger af, om modtagerlandet opfyl-

der betingelserne for budgetstøtte. Det var endvidere Rigsrevisionens vurdering, at ministe-

riet bør styrke fokus på de konkrete risici i forhold til tilskudsmodtagernes evne til at forvalte

tilskudsmidler i sundhedssektoren.

Udenrigsministeren oplyser, at brugen af en række internationale vurderingsværktøjer giver

mulighed for en sammenligning af programmer på tværs af repræsentationerne, og at repræ-

sentationernes bedømmelser af kriterierne gennemgås af Programkomitéen i Udenrigsmini-

steriet, ligesom der foretages forundersøgelser og evalueringer af programmerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at sagen kan afsluttes.

Forkert opgørelse af regnskabsposten ”Kapitalindskud” i statsregnskabet

24. Beretningen viste, at der var sket en bogføringsfejl i forbindelse med en overførsel til In-

ternational Development Association (IDA), og at det er usikkert, om kontoen for kapitalind-

skud skal anvendes til at registrere overførslerne til IDA. Det er derfor usikkert, om saldoen

på i alt 14,87 mia. kr., som er registeret på kontoen den 31. december 2013 under IDA, skal

betragtes som et kapitalindskud i statsregnskabet.

Udenrigsministeren oplyser, at ministeriet er i dialog med Moderniseringsstyrelsen for at få

afklaret korrekt regnskabsregistrering af overførsler til IDA.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Mangelfuld projektadministration i Institut for Menneskerettigheder

25. Beretningen viste, at Institut for Menneskerettigheder fortsat har behov for at styrke for-

valtningen af projekter, herunder forretningsgange og interne kontroller.

Udenrigsministeren oplyser, at ministeriet følger op herpå med tilsynsbesøg i Institut for Men-

neskerettigheder.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Udenrigsministeriet vil sikre, at projektforvaltningen i In-

stitut for Menneskerettigheder fortsat følges tæt.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

§ 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 89-98

Finansministerens redegørelse af 11. december 2014

Mangelfuld håndtering af ændret regnskabspraksis og konstaterede fejl i årsrapporter fra

flere virksomheder

26. Beretningen viste, at virksomhederne i Finansministeriets koncern i forbindelse med æn-

dring af regnskabspraksis ikke i årsrapporten havde forklaret ændringerne eller foretaget pri-

mokorrektion af relevante balanceposter. Beretningen viste endvidere, at ministeriets virk-

somheder ikke i årsrapporterne havde oplyst om større, konstaterede fejl.

Finansministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Ministeren oplyser, at

Finansministeriets Koncernøkonomi vil sikre en ensartet regnskabspraksis i Finansministe-

riets virksomheder i 2014, så Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning følges

uden afvigelser og dispensationer.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Medarbejdere i Statens Administration havde fuld råderet over pensionssystemet

27. Beretningen viste, at der var væsentlige svagheder i kontrollerne i pensionssystemet, da

Statens Administration kun foretog kontroller af pensioner, hvortil der forelå et bilag. Syste-

met tillader dog, at pensioner og pensionsudbetalinger oprettes uden bilag. Der havde i dele

af 2013 hverken været foretaget kontrol af, om alle udbetalinger var dokumenterede, eller om

alle indtastninger i systemet var kontrollerede inden pensionskørslen. De enkelte medarbej-

dere havde således fuld råderet over systemet, og der var ingen kontrol af, om indtastninger

medførte tilsigtede eller utilsigtede fejl. Den manglende kontrol betød, at tjenestemandspen-

sioner kunne oprettes og udbetales uretmæssigt.

Finansministeren oplyser, at Statens Administration 2 gange har gennemgået de ikke-god-

kendte indtastninger i pensionssystemet, og at de også har dokumenteret gennemgangen.

Statens Administration har tilkendegivet, at de fortsat vil følge denne fremgangsmåde for at

undgå uretmæssige betalinger.

Rigsrevisionen har ved en efterfølgende revision konstateret, at tiltagene er gennemført, og

finder, at de er med til at sikre, at medarbejdere ikke har fuld råderet over lønsystemet.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

28. De øvrige sager under § 7. Finansministeriet er behandlet af sætterigsrevisor, jf. pkt. 91-

98.

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, jf. beretningens pkt. 99-105

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 11. december 2014

Manglende pensionsindbetaling på knap 1,4 mio. kr. for tjenestemænd

29. Beretningen viste, at Erhvervs- og Vækstministeriet for en række virksomheder ikke hav-

de indbetalt korrekt pensionsbidrag til finanslovens § 36. For 10 tjenestemandsansatte che-

fer i Søfartsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet var der indbetalt 15 % af lønnen

i pensionsbidrag til finanslovens § 36 i stedet for 20,3 %. Virksomhederne har sammenlagt

efterbetalt 1,4 mio. kr.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at ministeriet efterfølgende har rettet fejlene ved efter-

betaling af tjenestemandspension til finanslovens § 36.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har rettet op på fejlene.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Fejl i løbende lønudbetalinger og mangelfuld dokumentation i Koncern-HR

30. Beretningen viste, at der i 2012 og 2013 var et svagt kontrolmiljø i Koncern-HR, og at

sagsbehandlingen ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til at sikre korrekt lønudbetaling. Det

havde medført fejl i lønudbetalingerne – både fejl, der løb over tid, og systematiske fejl. Rigs-

revisionen fandt, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller ikke i tilstrækkelig

grad medvirkede til at sikre korrekt løn.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at ministeriet har rettet fejlene ved bl.a. at opkræve

for meget udbetalt løn, og at ministeriet har foretaget en række organisatoriske ændringer i

ministeriets enhed for Koncern-HR for derved fremadrettet at minimere risikoen for fejl i løn-

udbetalingerne.

Rigsrevisionen finder tiltagene nødvendige, men vurderer, at det er for tidligt at undersøge

tiltagenes effekt på kontrolmiljøet og fejlniveauet.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

It-sikkerheden i Sikkerhedsstyrelsen var ikke helt tilfredsstillende

31. Beretningen viste, at Sikkerhedsstyrelsen ikke havde beskrevet procedurerne for ad-

gangsstyring til styrelsens it-systemer, og at tildelingen af rettigheder til medarbejderne ik-

ke skete ud fra et arbejdsmæssigt behov. Desuden var medarbejderne tildelt lokale admini-

stratorrettigheder på deres computere, hvilket efter Rigsrevisionens vurdering i væsentligt

omfang øgede risikoen for brud på driftsstabiliteten og sikkerheden i det samlede netværk,

hvis en medarbejder utilsigtet kunne downloade skadeligt software fra internettet til compu-

teren.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at Sikkerhedsstyrelsen på den baggrund har påbe-

gyndt en ajourføring af styrelsens it-sikkerhedsstyring.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer

32. Beretningen viste, at der siden DanPilots stiftelse som selvstædig offentlig virksomhed

var fremsat lovforslag til en ny lodslov. Lovforslaget indeholdt bl.a. en forudsætning om del-

vis konkurrenceudsættelse af området for gennemsejlingslodsningerne i 2016 med mulighed

for fuld konkurrenceudsættelse af området i 2020.

DanPilot revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en revisor valgt af erhvervs- og vækst-

ministeren. Revisorerne afgav en supplerende oplysning, der henviste til DanPilots årsrap-

ports note 1 om ”Forretningsmæssige risici”, hvor ledelsen redegør for, at stifter er opmærk-

som på de eventuelle strukturelle ændringer, som virksomheden kan komme til at stå over

for, og at stifter er indstillet på at sikre gennemførelsen af fornødne tiltag for at sikre en bæ-

redygtig økonomi.

Det var Rigsrevisionens vurdering, at eventuelle strukturelle ændringer ved vedtagelsen af

en ny lodslov stiller betydelige krav til fremtidige tilpasninger af omkostningerne.

Erhvervs- og vækstministeren bemærker, at der er udpeget en professionel bestyrelse for

DanPilot, som bl.a. har fået til opgave at sikre, at virksomheden har en sund økonomi.

Rigsrevisionen vil i den årlige revision af DanPilot have fokus på, om Erhvervs- og Vækst-

ministeriet som stifter er opmærksom på eventuelle strukturelle ændringer og i givet fald si-

krer gennemførelsen af fornødne tiltag.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

§ 9. Skatteministeriet, jf. beretningens pkt. 106-122

Skatteministerens redegørelse af 9. december 2014

Forbehold for Skatteministeriets forvaltning på ejendomsvurderingsområdet

33. Rigsrevisionen tog i beretningen igen forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af

ejendomsvurderinger var varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Beretningen

viste, at der ved regnskabsårets afslutning endnu ikke var iværksat forbedringer af vurderings-

systemet.

Skatteministeren fremhæver forløbet efter den 11. september 2014, hvor et eksternt ekspert-

udvalg kom med sine anbefalinger til et nyt vurderingssystem.

Skatteministeren oplyser, at det ikke er praktisk muligt at udvikle et vurderingssystem, der

kan tages i anvendelse allerede fra vurderingen i 2015. Vurderingssystemet kan tidligst tages

i anvendelse fra vurderingen i 2017 på grund af betydeligt implementeringsforberedende ar-

bejde.

Skatteministeren oplyser endvidere, at udsendelse af nye ejendomsvurderinger kan ske før-

ste gang for ejerboliger i foråret 2018.

Rigsrevisionen har noteret sig skatteministerens svar og konstaterer, at der fortsat ikke er

sket forbedringer af vurderingssystemet, da udviklingsarbejdet pågår frem til i hvert fald 2017.

Rigsrevisionen vil i regi af beretning nr. 13/2012 om den offentlige ejendomsvurdering fort-

sat følge udviklingen med etablering af det nye vurderingssystem, der skal sikre større træf-

sikkerhed og kvalitet i vurderingerne, herunder relevante og pålidelige salgsdata, der kan

bruges i vurderingsarbejdet.

Forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelse af de offentlige restancer

34. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for SKATs inddrivelse af offentlige restancer.

Statsrevisorerne påtalte og henledte Folketingets opmærksomhed på, at Statsrevisorerne

for 6. år i træk kritiserer Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsen af de offentlige restan-

cer. Ministeriets forvaltning har medført et utilsigtet tab af indtægter for staten, og at restan-

cemassen fortsat er meget høj.

Ikke tilfredsstillende forvaltning af inddrivelsesopgaven

35. Skatteministeren oplyser, at der har været og fortsat er stort ledelsesmæssigt fokus på

restanceområdet i SKAT og i Skatteministeriet. Ministeren oplyser endvidere, at der arbejdes

intenst på at færdiggøre implementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) og at få

inddrivelsen af restancer op på et tilfredsstillende niveau hurtigst muligt.

Utilsigtet forældelse af restancer

36. Skatteministeren tager kritikken til efterretning i forhold til, at fordringer for 902 mio. kr.

utilsigtet blev forældet i 2013.

Skatteministeren henviser til en redegørelse fra maj 2014 til Skatteudvalget (SAU, Alm. del

2013-14, bilag 199). Af redegørelsen fremgår det, at der ved EFI med fuld funktionalitet for-

ventes at være skabt bedre forudsætninger for at undgå utilsigtet forældelse.

Usikkerhed i opgørelsen af de offentlige restancer

37. Beretningen viste, at problemerne med EFI medførte, at opgørelsen af de samlede of-

fentlige restancer pr. 31. december 2013 i endnu højere grad end tidligere år var behæftet

med væsentlige usikkerheder. SKAT havde oplyst, at de samlede offentlige restancer potenti-

elt kunne stige til ca. 75 mia. kr., når der tages højde for de særlige forhold vedrørende SKATs

opkrævningssystemer.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Skatteministeren oplyser, at restancerne ved udgangen af 2013 blev opgjort til 64,5 mia. kr.,

og at restanceopgørelsen kun indeholder krav, som er overført til SKAT til inddrivelse fra for-

dringshaverne. Ministeren oplyser desuden, at der i SKATs opkrævningssystemer er en por-

tefølje af krav, som efterfølgende delvist kan blive til restancer, når disse opfylder betingel-

serne for oversendelse til inddrivelse.

Statsrevisorerne anfører, at skønnet på de 75 mia. kr. angiver, hvad restancerne potentielt

kunne opgøres til ultimo 2013. Skatteministeren bemærker hertil, at de 75 mia. kr. er et pej-

lemærke for, hvad restancerne kan stige til, i takt med at en andel af de ophobede krav bli-

ver til restancer i løbet af 2014 og fremefter.

Beretningen viste imidlertid i denne sammenhæng, at SKAT manglede at etablere procedu-

rer for overdragelse af inddrivelsesmodne debitorer til SKAT som inddrivelsesmyndighed.

Oversendelse til inddrivelse havde ikke været gennemført siden idriftsættelsen af systemet

Debitor-Motor Opkrævning (DMO) i august 2013. Restancetallet påvirkes derfor af, at for-

dringer ophobes i SKATs opkrævningssystemer.

Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at de anførte stigninger i restancerne i løbet af 2014

omhandler krav, som er ophobet i perioden før 31. december 2013. Rigsrevisionen vurde-

rer derfor, at restancetallet ved en effektiv systemunderstøttelse potentielt set ville have væ-

ret højere ultimo 2013 end de 64,5 mia. kr., som SKAT har anslået, at de samlede restancer

potentielt kunne stige til ca. 75 mia. kr.

Skatteministeren oplyser endvidere, at udsagnet om, at restancerne potentielt udgør 75 mia.

kr., ikke kan tages til indtægt for, at der er usikkerhed forbundet med at opgøre restancebe-

holdningen.

Rigsrevisionen vurderer, at både restancetallet på 64,5 mia. kr. og det potentielle restance-

tal på ca. 75 mia. kr. er behæftet med usikkerhed. Dette skyldes bl.a. de mulige påvirknin-

ger af restancetallet, der kan komme fra eventuelle fejlrettelser som følge af SKATs igang-

værende oprydningsarbejde og arbejde med kvalitetssikring af data i EFI. Endvidere skyldes

usikkerheden, at der mangler dokumentation for afstemninger mellem systemerne, og at der

dermed er der tvivl om fuldstændigheden i datagrundlaget til restancetallene.

Rigsrevisionen noterer sig skatteministerens oplysning om, at der arbejdes intenst på at fær-

diggøre implementeringen af EFI og dermed styrke inddrivelsen og skabe bedre forudsæt-

ninger for at undgå utilsigtet forældelse. Rigsrevisionen kan medio december konstatere, at

EFI ikke er blevet fuldt implementeret som planlagt. Skatteministeriet har oplyst, at udsky-

delsens omfang er underlagt fortrolighed.

Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restan-

cer.

SKATs forvaltning af debitorer på § 38 var fortsat ikke tilfredsstillende

38. Beretningen viste, at forvaltningen af debitorer generelt var mangelfuld i store dele af

2013, og at der i regnskabsposten ”Debitorer” pr. 31. december 2013 indgik mange ikke-rets-

kraftige krav.

Skatteministeren oplyser, at der i 2014 er påbegyndt rentetilskrivning og udsendelse af ryk-

kere til de fleste virksomheder. Ved udgangen af august 2014 udestod der stadig krav på

ca. 5 mia. kr., hvor rykning og eventuel overførsel til EFI udestår. Ministeren oplyser, at der

arbejdes på at sikre rentetilskrivning og rykning på disse krav.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Skatteministeren oplyser desuden, at SKAT på motorområdet i 2014 forventer at gennemgå

alle åbne poster med henblik på udsendelse af rykkere til de kunder, der mangler at indbe-

tale deres ejer-/vægtafgift. Ministeren oplyser, at der pr. oktober 2014 er udsendt rykkere til

ca. 90 % af kunderne. I forbindelse med den generelle gennemgang af motorfordringer op-

lyser ministeren, at der også sker gennemgang med henblik på afskrivning af ikke-retskraf-

tige krav.

Skatteministeren erklærer sig enig i Rigsrevisionens vurdering af, at ikke-retskraftige krav i

debitorbeholdningen udgør en risiko for, at retssikkerheden kompromittereres. Ministeren op-

lyser, at SKAT har etableret midlertidige manuelle processer og processer vedrørende iværk-

sættelse af inddrivelsesskridt i EFI for at minimere denne risiko. Ministeren oplyser, at det for-

ventes, at de ikke-retskraftige krav pr. 31. december 2013 er afskrevet inden årets udgang.

Endelig oplyser skatteministeren, at SKAT er i gang med at undersøge, om de ikke-retskraf-

tige krav på mellem 2 mia. kr. og 2,5 mia. kr. i regnskabsposten ”Debitorer” har mistet rets-

kraft.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning vedrørende § 38

39. Beretningen viste, at der ikke var etableret et kontrolmiljø omkring implementeringen af

2 centrale it-systemer (DMO og EFI), som sikrede, at forretningsgangene og de interne kon-

troller fungerede betryggende efter konverteringen. Desuden viste beretningen, at SKAT ik-

ke havde en samlet proces for regnskabsafslutning og entydig ansvarsplacering af opgaver,

som på tilstrækkelig vis kunne understøtte aflæggelsen af et rigtigt regnskab.

Skatteministeren oplyser, at kritikken tages til efterretning. Ministeren oplyser desuden, at

SKAT i 2014 har iværksat aktiviteter til etablering af kontrolmiljøer på de 2 it-systemer.

Skatteministeren oplyser endvidere, at der er udarbejdet en plan for aktiviteter op til og ef-

ter regnskabsafslutningen 2014, som skal sikre, at afstemning af fødesystemer gennemfø-

res, og at regnskabsmæssige udeståender fra 2013 og tidligere afklares.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fortsat arbejde med værdiansættelse af Skatteministeriets tilgodehavender

40. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen for regnskabsåret 2011, at de gældende reg-

ler medførte, at Skatteministeriet ikke kunne nedskrive tilgodehavender til den reelle værdi

og dermed give et mere retvisende regnskab.

Skatteministeren oplyser, at det forventes, at reglerne for hensættelse til tab i det udgiftsba-

serede regnskab ændres af Moderniseringsstyrelsen. En eventuel ændret regnskabsprak-

sis på værdifastsættelse af SKATs tilgodehavender afventer Moderniseringsstyrelsens æn-

dring af reglerne og forventes først færdiggjort i 2015.

Beretningen viste, at der i 2013 ikke var sket fremdrift i arbejdet med anvendt regnskabsprak-

sis, kontoanvendelse, kontobro og opdatering af konteringsvejledning mv.

Skatteministeren oplyser, at SKATs projekt om anvendt regnskabspraksis, herunder fastlæg-

gelse af overordnede indregningskriterier for hver skatte- og afgiftsart, forventes afsluttet i

2014, ligesom arbejdet sammen med Moderniseringsstyrelsen om regnskabspraksis og kon-

toanvendelse på § 38 forventes afsluttet i 2014.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Fejl i regnskabet på § 9. Skatteministeriet i forbindelse med overdragelse af studielånsom-

rådet

41. Beretningen viste, at fejlagtig bogføring medførte en enkeltstående væsentlig fejl i regn-

skabet på § 9.

Skatteministeren tager dette til efterretning.

Da der var tale om en enkeltstående fejl, er det Rigsrevisionens vurdering, at sagen kan af-

sluttes.

Fortsat favorable vilkår for afskedigede medarbejdere på ledelsesniveau

42. Beretningen viste, at Skatteministeriet gennem en årrække havde haft afskedigelsesrun-

der, som i flere tilfælde indeholdt favorable vilkår for afskedigede medarbejdere på ledelses-

niveau. Rigsrevisionen fandt, at SKAT havde udvist manglende skyldige økonomiske hensyn

ved at udmønte en del af finanslovsbevillingerne til favorable fratrædelsesgodtgørelser og

åremålsansættelser.

Skatteministeren tager Rigsrevisionens kritik til efterretning og oplyser, at Skatteministeriet

pr. 1. januar 2014 har indført en ny politik for åremålsansættelser, hvor der er sket en væ-

sentlig nedjustering i forhold til, i hvilke tilfælde der kan udbetales godtgørelser, og hvor sto-

re disse kan være.

Rigsrevisionen har ved en efterfølgende revision konstateret, at tiltagene er implementeret

i 2014.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Fortsat manglende sparsommelighed ved udbetaling af merarbejde i SKAT og Skattemini-

steriets departement

43. Beretningen viste, at SKAT og Skatteministeriets departement i 2012 og 2013 havde ud-

betalt merarbejde med tillæg af 50 % til special- og chefkonsulenter, selv om Rigsrevisionen

allerede i 2012 bemærkede, at dette var i strid med overenskomsten.

Skatteministeren oplyser, at SKAT og Skatteministeriets departement har opsagt lokale ar-

bejdstidsaftaler, og at special- og chefkonsulenter på AC-overenskomst med virkning fra den

1. januar 2014 administreres efter overenskomsten, så der ikke længere udbetales merar-

bejde til disse konsulenter.

Rigsrevisionen har ved en efterfølgende revision konstateret, at tiltagene er implementeret

i 2014.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Manglende it-sikkerhed og adgangsstyring i flere af SKATs systemer

44. Rigsrevisionen havde konstateret, at kontrollen, der skulle sikre, at brugernes rettighe-

der var i overensstemmelse med deres arbejdsmæssige behov, var mangelfuldt udført.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har igangsat et arbejde, der skal undersøge muligheder-

ne for at automatisere tildelingen af adgangsrettigheder og optimere den halvårlige kontrol

af rettighederne.

Rigsrevisionen finder, at adgangsstyring er en vigtig del af den samlede it-sikkerhed, og vil

følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 123-131

Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 9. december 2014

Tilfredsstillende regnskaber for 2012 i regionerne

45. Beretningen viste, at Region Hovedstadens revisor havde gentaget de seneste års for-

behold på flere underliggende investeringsregnskaber.

Økonomi- og indenrigsministeren oplyser, at Region Hovedstaden har oplyst, at regionen

tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Regionens administration er særligt op-

mærksom på, at området fortsat kræver det nødvendige ledelsesmæssige fokus til sikring

af korrekt regnskabsaflæggelse. Ministeren oplyser desuden, at opmærksomheden er ret-

tet mod, at forvaltningen af projekt-, investerings- og anlægsregnskaber lever op til de for-

nødne standarder.

Beretningen viste desuden, at det kun er Region Hovedstaden, som overordnet følger kra-

vene til regnskabsopstilling mv. i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabs-

system. De 4 øvrige regioner afviger fra skabelonen på større eller mindre forhold.

Region Nordjylland har taget beretningen til efterretning. Region Midtjylland har indarbejdet

Rigsrevisionens anbefaling om at følge budget- og regnskabssystemets skabeloner, og re-

gionens revisor finder, at regionens regnskab for 2013 er i overensstemmelse med budget-

og regnskabssystemet. Region Syddanmark bemærker, at budget- og regnskabssystemet

er blevet tilrettet, så det med virkning fra regnskaberne for 2014 er muligt at efterleve vejled-

ningen i praksis.

Region Sjælland er ikke enig med Rigsrevisionen i, at regionen fejlagtigt anvender ”Bloktil-

skud” på resultatopgørelsen vedrørende social- og specialundervisningsområdet. Rigsrevi-

sionen konstaterer, at økonomi- og indenrigsministeren vil tage initiativ til at ændre formkra-

vene til opstillingen af resultatopgørelsen, så der også kan anføres bloktilskud ud for social-

og specialundervisningsområdet, idet regionerne har adgang til at indtægtsføre en del af

sundhedsbloktilskuddet på social- og specialundervisningsområdet som betaling for vareta-

gelsen af visse administrative opgaver, fx udarbejdelse af rammeaftaler.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at økonomi- og indenrigsministeren vil sikre, at der

fremover er overensstemmelse mellem formkravene i budget- og regnskabssystemet til op-

stillingen af resultatopgørelsen og regionernes adgang til at indtægtsføre en del af sundheds-

bloktilskuddet på social- og specialundervisningsområdet.

Økonomi- og indenrigsministeren oplyser, at der primo 2014 er foretaget en ændring af form-

kravene til opstillingen af balancen, så driftsresultatet for social- og specialundervisningsom-

rådet fra og med regnskabsår 2014 ikke længere skal vises som en del af egenkapitalen, da

det er udtryk for et mellemværende med kommunerne.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Mangelfulde projektstyringsprocedurer i Det Nationale Institut for Kommunernes og Regio-

nernes Analyse og Forskning (KORA)

46. Beretningen viste, at KORA havde et underskud på den indtægtsdækkede virksomhed

på 10,4 mio. kr. og havde mangelfulde projektstyringsprocedurer vedrørende indtægtsdæk-

ket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Dette havde dog ikke ført til væsentlige

fejl i regnskabet.

Økonomi- og indenrigsministeren oplyser, at der er fundet en løsning på problemstillingen i

forhold til at efterleve budgetvejledningens krav om, at det akkumulerede resultat på områ-

det skal balancere over 4 år. Efter aftale med Finansministeriet er der flyttet 7,2 mio. kr. fra

den ordinære virksomhed til den indtægtsdækkede virksomhed. Fremadrettet vil ministerens

opmærksomhed være rettet mod, at der i KORA sker en fortsat ensretning og opstramning

af procedurer på økonomistyringsområdet, så forskelligartet praksis med rødder i de 3 fusio-

nerede virksomheder (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Anvendt Kommunal-

Forskning og Dansk Sundhedsinstitut) undgås.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Manglende sparsommelighed ved anvendelsen af ekstern konsulent i KORA

47. Beretningen viste, at KORA ikke havde handlet sparsommeligt, da de indgik en kontrakt

med et konsulentfirma om økonomistyringsassistance og implementering af en ny omkost-

ningsfordelingsmodel mv. Kontrakten indeholdt ikke en entydig beskrivelse af de ydelser, som

konsulenterne skulle levere, og der var ikke angivet periode for arbejdets udførelse eller en

samlet maksimal kontraktsum. Hertil kom, at kontrakten ikke havde været i EU-udbud, selv

om KORA brugte mere end 3 mio. kr. på opgaver omfattet af kontrakten i 2013.

Økonomi- og indenrigsministeren vil følge KORA’s brug af konsulentydelser. For hele mini-

sterområdet er der udarbejdet og udsendt en politik, som angiver retningslinjerne i forhold

til anvendelse af eksterne konsulenter.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 11. Justitsministeriet, jf. beretningens pkt. 132-139

Justitsministerens redegørelse af 9. december 2014

Systematiske fejl i løn under fravær i politiet og anklagemyndigheden

48. Beretningen viste, at der var systematiske fejl i løn under visse typer af fravær, fx særli-

ge feriedage og omsorgsdage. Rigsrevisionen vurderede, at fejlen havde berørt mere end

10.000 medarbejdere.

Justitsministeren oplyser, at Rigspolitiet har igangsat et større udredningsarbejde, der har

omfattet en tilbundsgående analyse af hele området. Arbejdet har resulteret i en ny, fremtidig

metode til beregning og udbetaling af særlige ydelser under betalt fravær samt en it-mæssig

løsning, der understøtter beregning og udbetaling. Ministeren oplyser desuden, at der er fast-

lagt en procedure for efterbetaling af den manglende udbetaling af løn under betalt fravær,

at efterbetalingen vil ske inden udgangen af 2014, og at den it-understøttede beregningsme-

tode er planlagt til at træde i kraft den 1. januar 2015.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Væsentlige sårbarheder i it-driften i Rigspolitiets Koncern IT

49. Beretningen viste, at der var væsentlige sårbarheder i beskyttelsen af adgangen til po-

litiets netværk. Manglende ledelsesfokus medvirkede endvidere til, at de tilgængelige sikker-

hedsopdateringer ikke blev installeret korrekt eller slet ikke blev installeret på centrale syste-

mer. Revisionen viste også, at Rigspolitiets Koncern IT ikke havde indført systematiske kon-

troller af medarbejdere med administratorrettigheder til de kritiske systemer. Endelig frem-

gik det af beretningen, at ledelsen ikke havde sikret, at alle medarbejdere var bekendt med

og efterlevede reglerne om fx funktionsadskillelse mellem udvikling og drift, logning og skift

af password.

Justitsministeren oplyser, at Rigspolitiet har udarbejdet en handlingsplan til opfølgning på

alle Rigsrevisionens anbefalinger, og at Justitsministeriet følger implementeringen tæt.

Justitsministeren oplyser bl.a., at Rigspolitiet vil sikre, at der kun er adgang til det betroede

netværk fra Koncern IT’s egne computere og servere med virkning fra 2. halvår 2015. Rigs-

politiet vil endvidere implementere en procedure, så alle tilgængelige sikkerhedsopdaterin-

ger fra medio 2015 vil blive installeret korrekt.

Af redegørelsen fremgår det også, at Rigspolitiet fremover vil gennemføre en månedlig kon-

trol med de tildelte administratorrettigheder og sikre, at alle medarbejdere er bekendt med

og efterlever reglerne for logning.

Rigsrevisionens bemærkninger handlede ikke kun om logning, men også om efterlevelse af

regler for andre kritiske områder, som fx funktionsadskillelse mellem udvikling og drift samt

skift af password. Rigsrevisionen forventer, at Justitsministeriet er opmærksom på dette.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fortsat ikke tilstrækkelig beskyttelse af følsomme personoplysninger i Udlændingestyrelsen

50. Beretningen viste, at Udlændingestyrelsen ikke havde etableret tilstrækkelige muligheder

for at spore, hvem der har anvendt it-systemet IBS (Indkvarterings- og ydelsesBeregnings-

Systemet) og med hvilket formål, da logningen af medarbejdernes og administratorernes

handlinger var utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderede, at flere af sikkerhedsbekendtgørel-

sens bestemmelser ikke blev efterlevet.

Justitsministeren oplyser, at Udlændingestyrelsen arbejder på at udvikle en løsning, hvor det

sikres, at styrelsen kan trække en rapport på en given medarbejder og dermed se, hvilke æn-

dringer medarbejderen har foretaget i systemet. Umiddelbart vurderer Rigsrevisionen, at sty-

relsen med den forslåede løsning ikke kan opfylde logningsbestemmelserne i sikkerhedsbe-

kendtgørelsen, hvilket Justitsministeriet bør være opmærksom på.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 12. Forsvarsministeriet, jf. beretningens pkt. 140-146

Forsvarsministerens redegørelse af 10. december 2014

Supplerende oplysning om usikkerhed ved hensættelsen til PTSD (posttraumatiske belast-

ningsreaktioner)

51. Beretningen viste, at Forsvarskommandoen hensatte knap 600 mio. kr. i virksomhedens

omkostningsbaserede regnskab til erstatninger til tidligere udsendte soldater med sent diag-

nosticeret PTSD. Da hensættelsen var baseret på et usikkert skøn, afgav Rigsrevisionen en

supplerende oplysning for at gøre opmærksom på den betydelige usikkerhed.

Forsvarsministeren oplyser, at ministeren er enig i, at usikkerheden er af stor betydning for

forståelsen af regnskabet, ligesom sagen kan få betydning for de kommende års udgifter.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Begrænset gennemsigtighed i Forsvarskommandoens udgiftsbaserede bevillingsregnskab

52. Beretningen viste, at gennemsigtigheden i bevillingsregnskabet reduceres betydeligt, da

Forsvarskommandoen aflægger regnskab efter 2 forskellige regnskabsprincipper – et bevil-

lingsregnskab efter det udgiftsbaserede princip og et regnskab i årsrapporten efter det om-

kostningsbaserede princip.

Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriet i samarbejde med Finansministeriet har

iværksat en foranalyse vedrørende Forsvarets eventuelle overgang til omkostningsbasere-

de bevillinger. Analysen skal afdække de muligheder, udfordringer og risici, der er knyttet til

overgangen til omkostningsbaserede bevillinger, og vurdere, om der er områder, hvor For-

svaret med fordel kan søge dispensation fra det omkostningsbaserede bevillingsprincip. For-

analysen ventes klar primo 2015.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Forsvarskommandoens sanering af lagre skrider ikke planmæssigt frem

53. Beretningen viste, at saneringen af lagre ikke skrider planmæssigt frem. Sanering om-

fatter en systematisk gennemgang af lagre med henblik på kassation eller afhændelse af

beholdninger, der ikke længere er behov for.

Forsvarsministeren oplyser, at det er korrekt, at Forsvarets Materieltjeneste ikke har gen-

nemført den oprindelige plan for lagersanering for 2013. Dog viser udviklingen, at antallet af

reducerede/sanerede materielgenstande stiger år for år. Der er opstillet nøgletal og målsæt-

ning for området, som følges løbende. Ministeren oplyser, at udviklingen er tilfredsstillende

i forhold til målsætningen for 2014. Ministeren oplyser endvidere, at departementet følger

området, og da Rigsrevisionen i øjeblikket gennemfører en revision vedrørende Forsvarets

lagre, vil ministeren afvente resultaterne af denne revision før igangsættelse af eventuelt

yderligere initiativer målrettet lagersaneringsopgaven.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, jf. beretningens pkt. 147-151

Ministeren for by, bolig og landdistrikters redegørelse af 10. oktober 2014

Uhensigtsmæssig tilskudsadministration i departementet

54. Beretningen viste, at departementet 2 år efter oprettelsen endnu ikke havde fået eta-

bleret en hensigtsmæssig tilskudsadministration.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter oplyser, at ministeriet har gennemført en række

initiativer, som har styrket ministeriets tilskudsforvaltning.

Rigsrevisionen har i efteråret 2014 fulgt op på ministeriets tilskudsforvaltning og kan kon-

kludere, at departementet nu har tilrettelagt en hensigtsmæssig tilskudsadministration for

de tilskudsordninger, der indgik i revisionen fra 2013.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Usikkerhed om fastsættelse af gebyrer i departementet

55. Beretningen viste, at departementet ikke systematisk havde udarbejdet for- og efter-

kalkulationer. Departementet havde heller ikke systematisk opgjort balancekravet i over-

ensstemmelse med regler om fastsættelse af gebyrer eller særlige regler, der gælder i den

enkelte gebyrordning.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter oplyser, at ministeriet har iværksat en systematisk

praksis for for- og efterkalkulationer, gebyrberegning og beregning af overheads.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Ministeren for by, bolig og landdistrikter oplyser endvidere, at ministeriet har udarbejdet ana-

lyser af alle ministeriets gebyrordninger og reguleret gebyrerne pr. 1. januar 2015 for at si-

kre, at balanceperioderne for de pågældende ordninger overholdes fremadrettet.

Rigsrevisionen har i efteråret 2014 foretaget en opfølgende revision på gebyrområdet. Det

er Rigsrevisionens samlede vurdering, at departementet har arbejdet med gebyrordninger

siden sidste revision. Rigsrevisionen vurderer også, at departementet stadig har væsentli-

ge udfordringer på gebyrområdet.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, jf. beretningens

pkt. 152-158

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 10. december

2014

56. Rigsrevisionens bemærkninger til redegørelsen fra ministeren for børn, ligestilling, inte-

gration og sociale forhold fremgår af notatets pkt. 8-14.

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, jf. beretningens pkt. 159-166

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 10. december 2014

Væsentlige sårbarheder i it-driften i National Sundheds-it (NSI)

57. Beretningen viste, at NSI havde væsentlige sårbarheder i it-driften, hvilket er særligt

problematisk, fordi NSI har ansvaret for vitale sundhedsdata for hele Danmark. Statsrevi-

sorerne bemærkede, at svagheder i it-sikkerheden og it-styringen udgør risici for nedbrud,

datatab og misbrug af følsomme data.

Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at ministeriet tager såvel it-driften som it-

sikkerheden alvorligt og derfor arbejder systematisk og struktureret på at følge op på Rigs-

revisionens anbefalinger fra it-revisionen i NSI for 2013. Koncernledelsesforum har derfor

gennemført en analyse, der skulle afdække såvel omkostninger som gevinstpotentiale ved

at konsolidere og standardisere it-driften.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Omgåelse af bevillingsreglerne på lønområdet i Sundhedsstyrelsen

58. Beretningen viste, at der i Sundhedsstyrelsen var en meget uens praksis for kontering

af vederlag til sagkyndige rådgivere og medlemmer af råd og nævn, hvilket medførte, at

der blev afholdt lønudgifter fra konti til øvrig drift. Rigsrevisionen fandt det utilfredsstillende,

at bevillingsreglerne var blevet omgået.

Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at Sundhedsstyrelsen har kvalitetssikret

sine procedurer på området og løbende følger op for at undgå lignende sager.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Manglende hjemmel til opkrævning af årsafgifter i Sundhedsstyrelsen

59. Beretningen viste, at årsafgifterne vedrørende virksomheds-, bivirknings- og laborato-

riekontrol ikke kan anses for at være gebyrer, og at Sundhedsstyrelsen derfor opkræver

årsafgifter uden lovhjemmel hertil.

Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at ministeriet vil tage initiativ til at præci-

sere retstilstanden på området. Ministeren oplyser, at præcisering af retstilstanden sker

ved fremsættelse af lovforslag i januar 2015.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

§ 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. beretningens pkt. 167-173

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 10. december 2014

Mangelfuld håndtering af fejlbehæftede data i Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering)

60. Beretningen viste, at den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse i perioden november 2012

- marts 2013 havde fremsendt fejlbehæftede data fra jobcentrene til a-kasserne. Som en

konsekvens heraf var der i et vist omfang blevet udbetalt ydelser, der ellers ikke ville være

blevet udbetalt. Staten havde derved lidt et tab på op til 15 mio. kr. Rigsrevisionen fandt, at

Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke havde håndteret forløbet tilfredsstillende, og at kommunerne

burde have været informeret om sagen, da de medfinansierer de udbetalte ydelser.

Beskæftigelsesministeren beklager forløbet og vil indskærpe over for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering, at systemerne til understøttelse af beskæftigelsesindsatsen til sta-

dighed skal levere valide data. Der vil desuden blive igangsat en række initiativer, der skal

sikre en bedre styring af Beskæftigelsesministeriets it-udvikling.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Manglende overholdelse af bevillingsbestemmelser i Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

61. Beretningen viste, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde videreført

3,6 mio. kr. for meget i overskud i forhold til en særlig bevillingsbestemmelse og havde en

reserveret bevilling på i alt 22,5 mio. kr., der ikke var i overensstemmelse med budgetvej-

ledningens regler.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeriet er i dialog med Finansministeriet om, hvor-

vidt den særlige bevillingsbestemmelse skal fastholdes, og om de konkrete reserverede be-

villinger er i fuld overensstemmelse med budgetvejledningen.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Manglende sparsommelighed ved aflønning af ministersekretærer i departementet

62. Beretningen viste, at en ministersekretær fik udbetalt 300.000 kr. for merarbejde sam-

men med et overenskomstmæssigt ministersekretærtillæg på ca. 100.000 kr., der blev ydet

for merarbejde af et vist omfang. Rigsrevisionen vurderede, at dette ikke var udtryk for til-

strækkelige skyldige økonomiske hensyn.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at aflønningen er ændret, så der nu gives et fast tillæg

for merarbejde.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, jf. beret-

ningens pkt. 174-185

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 1. december 2014

Forbehold for dispositionernes lovlighed i forbindelse med ansættelser og lønudbetalinger

i Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

(Kunstakademiet)

63. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for dispositionernes lovlighed i forbindelse

med ansættelser og lønudbetalinger i Kunstakademiet.

Statsrevisorerne kritiserede, at forvaltningen af ansættelser og lønudbetalinger i Kunst-

akademiet havde været i strid med usædvanligt mange regler, overenskomster mv. Re-

visionen afdækkede så mange fejl og mangler, at medarbejderne ikke kunne forvente at

være ansat på korrekte vilkår eller være korrekt aflønnet.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Kunstakademiet bl.a. har opnormeret HR-

funktionerne og indhentet ekstern bistand til kvalitetssikring af Kunstakademiets tiltag, her-

under Kunstakademiets gennemgang af alle personalesager. I 2015 vil Styrelsen for Videre-

gående Uddannelser fortsat have en tættere opfølgning på Kunstakademiets tiltag.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Videregående Uddannelser fort-

sat vil følge Kunstakademiet tæt. Rigsrevisionen vurderer desuden, at der forestår en stor

opgave for Kunstakademiet med at rette op på de usædvanligt mange fejl og svage forret-

ningsgange. I forbindelse med gennemgangen af alle personalesagerne finder Rigsrevisio-

nen fortsat, at Kunstakademiet snarest bør søge at bringe åremålsaftalerne for rektor og pro-

rektor i overensstemmelse med gældende regler.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Usikker regnskabsaflæggelse og regnskabsforvaltning i Det Kongelige Danske Kunstaka-

demis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Kunstakademiet)

64. Beretningen viste, at Kunstakademiet i perioden 2011-2013 ikke havde tilfredsstillende

forretningsgange, der understøttede, at regnskabet blev rigtigt. Hertil kommer, at regnskabs-

forvaltningen og regnskabsaflæggelsen ikke fungerede tilfredsstillende i perioden.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser

har iværksat en tæt opfølgning af Kunstakademiet for at sikre, at Kunstakademiet får imple-

menteret de nødvendige forbedringer af økonomistyringen.

Rigsrevisionen finder styrelsens initiativer nødvendige og vil følge sagen.

Utilstrækkelig dokumentation for udbetaling af engangsvederlag til vicedirektør i Styrelsen

for Videregående Uddannelser

65. Den daværende Styrelse for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte havde

udbetalt et engangsvederlag på 125.000 kr. til en vicedirektør for varetagelse af formand-

skabet i et råd. Rigsrevisionen fandt det ikke tilstrækkeligt, at departementet havde vurde-

ret vicedirektørens merbelastning og honoreret denne, uden at den samlede merbelastning

fremgik af vurderingen.

Uddannelses- og forskningsministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

Der vil fremadrettet i højere grad findes dokumentation for den konkrete stillingtagen til om-

fanget af kompensationen og den konkrete og individuelle vurdering af, om medarbejderen

kan kompenseres inden for det lønsystem, som den pågældende er omfattet af.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Fortsat mangelfuld økonomistyring på Aalborg Universitet

66. Beretningen viste, at Aalborg Universitets økonomi i betydelig grad var påvirket af de

omkostninger, som etableringen af AAU-Cph i Sydhavnen havde medført. Revisionen vi-

ste, at universitetet i 2013 ikke kunne udarbejde en selvstændig økonomirapportering for

aktiviteterne på AAU-Cph, da ledelsen havde fravalgt det. Rigsrevisionen fandt universite-

tets økonomirapportering utilstrækkelig.

Rigsrevisionen fandt det herudover ikke tilfredsstillende, at Aalborg Universitet ikke løben-

de og fuldt ud har kunnet opgøre og dokumentere de direkte og indirekte omkostninger,

der var forbundet med etableringen af AAU-Cph. Rigsrevisionen vurderede også, at uni-

versitetet ikke havde gjort det nødvendige forarbejde i form af et udførligt beslutnings- og

budgetgrundlag, fx i form af en businesscase.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser

som led i sin tilsynsforpligtelse løbende har fulgt op på Aalborg Universitets arbejde med at

forbedre økonomistyringen, herunder universitetets implementering af et centralt dispone-

ringssystem og etableringen af en selvstændig økonomirapportering for AAU-Cph.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har i den forbindelse indhentet en redegørelse fra

Aalborg Universitet om status for arbejdet og har tilkendegivet over for universitetet, at sty-

relsen finder det væsentligt, at universitetet iværksætter og fastholder fokus på implemente-

ring af de nødvendige initiativer for at forbedre økonomistyringen og sikre et tilstrækkeligt sty-

ringsgrundlag for AAU-Cph. Styrelsen vil fortsat følge udviklingen i universitetets økonomi-

styring.

Rigsrevisionen finder styrelsens initiativer nødvendige og vil følge sagen.

§ 20. Undervisningsministeriet, jf. beretningens pkt. 186-193

Undervisningsministerens redegørelse af 10. december 2014

Væsentlig opsparing på 1,4 mia. kr. i departementet

67. Beretningen viste, at kontoen for deltagerstøtte i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse (VEU) i form af godtgørelse, tilskud til kost og logi samt befordringstilskud over flere

år havde haft en stigende saldo, som skyldtes faldende elevtal.

Undervisningsministeren oplyser, at det skyldtes ændringer i virksomhedernes efterspørg-

sel efter AMU-kurser, og at der er sket en række ændringer på VEU-området, hvilket har

medført en faldende refusion af VEU-godtgørelse til virksomhederne, som ikke har resulte-

ret i en nedjustering af bevillingen. Sagen drøftes fortsat mellem Finansministeriet og Un-

dervisningsministeriet.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fortsat behov for at finansiere likviditetsunderskud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

68. I beretningen fulgte Rigsrevisionen op på en sag om finansieringen af likviditetsunder-

skuddet, idet Rigsrevisionen fandt, at Undervisningsministeriet i samarbejde med Finans-

ministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag burde undersøge mulighederne for at

anvende Statens Koncernbetalinger i stedet for at finansiere likviditetsunderskuddet gen-

nem en bankkredit med statslig garanti.

Undervisningsministeren oplyser, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive omfattet

af Statens Koncernbetalinger fra maj 2015. Selve tilvejebringelsen af en kreditfacilitet vil

derimod ikke være omfattet af ordningen. Undervisningsministeriet har i samarbejde med

Finansministeriet udarbejdet et beslutningsoplæg, der sammenholder renteudgifter ved for-

skellige løsninger samt de juridiske og politiske aspekter. Samlet set vurderer de 2 ministe-

rier det mest hensigtsmæssigt at fortsætte den nuværende praksis, så Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag selv tilvejebringer en kreditfacilitet bakket op af en statsgaranti. Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag har på den baggrund igangsat et udbud med henblik på at tilve-

jebringe kreditfaciliteter.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Forretningsgange og interne kontroller hos ScienceTalenter på Sorø Akademis Skole bør

forbedres

69. Rigsrevisionen påpegede i beretningen flere mangler i administrationen af tilskudsfinan-

sierede aktiviteter hos ScienceTalenter. I strid med bl.a. budgetvejledningens regler havde

ScienceTalenter udgiftsført fastansat personale direkte på tilskudsfinansierede aktiviteter.

ScienceTalenter havde i samarbejde med departementet taget initiativ til at rette op på regn-

skabsforvaltningen.

Undervisningsministeren oplyser, at procedurerne for regnskabsforvaltningen af Science-

Talenter forventes fastlagt fra 2015, hvormed grundlaget for regnskabet vedrørende 2015

for de tilskudsfinansierede aktiviteter vil være etableret. Herudover vil regnskabsinstruks og

relevante procedurer for anvendelse og justering af fordelingsnøgler blive opdateret.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fortsat behov for at overveje institutionernes anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter

70. Det fremgår af beretningen, at Undervisningsministeriet forventer, at der foreligger en

indstilling om anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter på basis af en analyse ved ud-

gangen af 3. kvartal 2014.

Undervisningsministeriet vil ifølge analysen stille krav til institutionernes anvendelse af fi-

nansielle instrumenter, herunder bl.a. krav om udarbejdelse af strategi for finansiel risikosty-

ring. Kravet vil blive fastsat som led i reguleringen af institutionernes budget- og bevillings-

mæssige forhold. Ministeriet vil herudover styrke vejledningen af institutionerne om bl.a. ri-

sici ved brugen af finansielle instrumenter.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Sydslesvigudvalgets tilskudsforvaltning bør forbedres

71. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder burde forbedres, da de ikke i tilstrækkelig grad opfyldte de krav, der

stilles til god statslig tilskudsforvaltning. Konsekvensen var bl.a. manglende efterlevelse af

egne procedurer vedrørende forvaltning af tilskud. Rigsrevisionen konstaterede endvidere,

at der ifølge statsregnskabet for 2013 var opført tinglyste panter på i alt 628,3 mio. kr. Un-

dervisningsministeriet oplyste hertil, at de tinglyste panter svarede til de tidligere ydede til-

skud, men at tilskud til bygge- og anlægsprojekter i en årrække ikke havde været sikret ved

pant. Undervisningsministeriet er i kontakt med Finansministeriet om hjemmel til at optage

indtægter som følge af indfrielse af pantesikret krav, eller at indtægterne kan genanvendes

til aktiviteter, som ikke er bygge- og anlægstilskud.

Det fremgår af undervisningsministerens redegørelse og af Sydslesvigudvalgets bemærk-

ninger, at der er sket en opstramning af procedurer og vejledninger vedrørende administra-

tionen af tilskud – også mellem udvalget og ministeriet – herunder Kvalitets- og Tilsynssty-

relsen. En ny bekendtgørelse for regnskab og revision er under udarbejdelse og vil få virk-

ning fra regnskabsåret 2015. Ministeriet har endvidere iværksat en lovovervågning af det

eksisterende lovgrundlag, som færdiggøres omkring årsskiftet 2014/15. Sydslesvigudval-

get vil i den forbindelse bl.a. anbefale ministeriet, at det i sydslesvigloven hjemles, at syd-

slesvigske modtagere af tilskud fra sydslesvigbevillingen kan følge tysk lovgivning med hen-

syn til udbud, rejser, repræsentation mv.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

§ 21. Kulturministeriet, jf. beretningens pkt. 194-200

Kulturministerens redegørelse af 11. december 2014

Manglende overholdelse af EU’s udbudsregler,

72. Beretningen viste, at Nationalmuseet ved køb af varer og tjenesteydelser ikke i alle tilfæl-

de kunne dokumentere, at der var taget skyldige økonomiske hensyn, idet der ikke var an-

vendt procedurer, der sikrede valg af den økonomisk mest fordelagtige løsning på grundlag

af en afsøgning af markedet eller forudgående EU-udbud.

Kulturministeren oplyser, at Nationalmuseet i 2014 har udarbejdet en handlingsplan og iværk-

sat konkrete initiativer, der skal sikre, at indkøb fremadrettet foretages i overensstemmelse

med gældende retningslinjer.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fortsat usikkerhed om hensættelse på 98,4 mio. kr. i DR’s regnskab

73. Beretningen viste, at DR i 2013 havde foretaget en hensættelse på i alt 98,4 mio. kr. til

dækning af det forventede tab ved driften af DAB-sendenettet frem til 2021. Rigsrevisionen

afgav revisionspåtegning på DR’s årsrapport for 2013 uden forbehold, men med en supple-

rende oplysning om usikkerheden vedrørende hensættelsen.

Kulturministeren oplyser, at ministeriet i 2014 har været i dialog med DR om hensættelsen.

Ministeren er bekendt med, at medievirksomheden SBS Discovery i august 2014 har ind-

gået endelig aftale med DR og betalt det udestående beløb, og at DR vil tilbageføre hen-

sættelsen på regnskabet for 2014.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

TV2/Lorrys drift af seerklubben Club Lorry var ikke en public service-aktivitet

74. Beretningen viste, at seerklubben Club Lorry, der indgik i det samlede regnskab for

TV2/Lorry, siden 2009 havde givet et akkumuleret underskud på i alt 177.000 kr. Under-

skuddet var indirekte finansieret af bl.a. licensmidler. Rigsrevisionen bad Kulturministeriet

afklare, om driften af Club Lorry var en del af TV2/Lorrys public service-forpligtelse. Mini-

steriet fandt, at driften af Club Lorry ikke kunne anses for at være en del af public service-

forpligtelsen.

Kulturministeren oplyser, at Club Lorry nu er nedlagt.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke, jf. beretningens pkt. 201-204

Kirkeministerens redegørelse af 13. november 2014

75. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til kirkeministerens redegørelse.

§ 23. Miljøministeriet, jf. beretningens pkt. 205-210

Miljøministerens redegørelse af 9. december 2014

Naturstyrelsens regnskab for 2013 er rigtigt efter forbehold for regnskaberne for 2011 og

2012

76. Beretningen viste, at regnskabet for 2013 samlet set var rigtigt. Det var dog Rigsrevi-

sionens vurdering, at Naturstyrelsens regnskabsaflæggelse for 2013 ikke var helt tilfreds-

stillende, og at der var en række områder, hvor regnskabsoprydningen endnu ikke var af-

sluttet. Det var endelig Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsaflæggelsen for 2013 i

meget høj grad var præget af en omfattende regnskabsmæssig assistance fra et eksternt

konsulentfirma.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Miljøministeren oplyser, at departementet og Naturstyrelsens direktion fortsat har fokus på

regnskabsoprydningen og på at sikre fremdriften i implementeringen af den nye regnskabs-

organisering. Ministeren oplyser, at hovedparten af de udestående emner var færdigbehand-

let inden udgangen af 1. halvår 2014. Ministeren oplyser endvidere, at der følges op på im-

plementering af processer og kontroller samt kompetencerne i regnskabsteamet, så styrel-

sen fremadrettet kan aflægge et rigtigt regnskab uden ekstern assistance.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Manglende fokus på det eksterne regnskab i ledelsesinformationen i Naturstyrelsen

77. Beretningen viste, at ledelsesinformationen i Naturstyrelsen kun i mindre grad kunne an-

vendes til opfølgning på det eksterne regnskab og balancen.

Miljøministeren oplyser, at Naturstyrelsens ledelse i 2014 har modtaget kvartalsvis ledelses-

information om det eksterne regnskab, herunder information om væsentlige balanceposter.

Ledelsesinformationen vil blive tilpasset på baggrund af disse erfaringer.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Departementets tilsyn med regnskabsforvaltningen i de underliggende virksomheder var

ikke helt tilfredsstillende

78. Beretningen viste, at departementet i foråret 2013 ikke i tilstrækkelig grad havde været

opmærksom på de væsentlige problemer, der var i Naturstyrelsens regnskabsforvaltning.

Miljøministeren oplyser, at departementet har styrket tilsynsfunktionen med regnskabsfor-

valtningerne og i 2014 har gennemført et sundhedstjek af institutionernes regnskabsforvalt-

ning. Konklusionen var, at institutionerne overordnet set bliver administreret på betryggende

vis.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Manglende sparsommelighed ved udførelse af normale og basale regnskabsmæssige op-

gaver i Danmarks Miljøportal

79. Beretningen viste, at Danmarks Miljøportal i perioden 2008-2013 havde betalt 7,2 mio.

kr., hvilket svarer til 1,2 mio. kr. om året, for konsulentydelser til udførelse af normale og ba-

sale regnskabsmæssige opgaver. Miljøportalen har i samme periode haft en kundeaftale

med Økonomiservicecentret (ØSC) og internt haft en medarbejder ansat, som skulle udføre

regnskabs- og økonomiopgaver ved siden af sine øvrige faglige opgaver. Rigsrevisionen

fandt det ikke tilfredsstillende, at der var anvendt så store beløb over så mange år på at va-

retage normale og basale regnskabsmæssige opgaver i en virksomhed af denne størrelse,

og at der dermed ikke var taget skyldige økonomiske hensyn.

Miljøministeren oplyser, at Danmarks Miljøportal er ved at udfase konsulentassistancen.

Fra regnskabet 2015 forventes opgaverne fuldt ud at blive varetaget af ØSC i samarbejde

med en medarbejder i miljøportalens sekretariat.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. beretningens pkt. 211-218

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 26. november 2014

Fortsat fejl i regnskabet for Landdistriktsfondens projektstøtteordninger og mindsket risiko

for finansielle underkendelser i NaturErhvervstyrelsen

80. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gengiver i sit svar dele af sin redegørelse

til beretning nr. 26/2013 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013, hvor de 2 sager og-

så er omtalt. Rigsrevisionen henviser derfor til notat til Statsrevisorerne af 19. december

2014, hvor Rigsrevisionen har behandlet ministerens redegørelse vedrørende beretningen

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013.

Rigsrevisionen vil orientere Statsrevisorerne om udviklingen i forbindelse med opfølgnin-

gen på beretning nr. 26/2013 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013.

§ 28. Transportministeriet, jf. beretningens pkt. 219-228

Transportministerens redegørelse af 8. december 2014

Banedanmarks tiltag vedrørende køb af konsulentydelser er stadig ikke fuldt implementeret

81. Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at Banedanmarks tiltag for at handle

mere omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser stadig ikke var implementeret. Rigs-

revisionen fandt, at implementeringen af tiltagene havde været uhyre langstrakt, og at Ba-

nedanmark burde skærpe fokus på implementeringen betragteligt.

Transportministeren oplyser, at Banedanmark med virkning fra den 1. november 2014 har

indført en ny konsulentpolitik og i 2014 har taget et nyt kontraktstyringsmodul i brug, der

yderligere skal understøtte opfølgningen på kontrakterne i Banedanmark, herunder konsu-

lentydelser. Gamle og nye kontrakter, der vil være relevante i 2015 og frem, skal senest

ved udgangen af 2014 være lagt ind i systemet. Rapporteringen på kontrakter i systemet

forventes også at være på plads inden udgangen af 2014.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Risiko for fejl i løn og manglende overholdelse af arbejdstidsreglerne i Banedanmark

82. Beretningen viste, at der var en række fejl og svagheder i Banedanmarks administra-

tion af engangsydelser, herunder systemfejl i tidsregistreringssystemet. Samlet set var der

risiko for, at der blev udbetalt forkert løn. Beretningen viste desuden, at Banedanmark ikke

i alle tilfælde overholdt arbejdstidsreglerne som fastsat i lov om arbejdsmiljø.

Transportministeren oplyser, at Banedanmark til stadighed har fokus på, at tidsregistrerin-

gerne er korrekte, og har iværksat en række initiativer, som skal sikre, at fejl og uhensigts-

mæssigheder opdages og korrigeres i tide. Blandt disse initiativer er en taskforce, der rap-

porterer til direktionen, og en mobil tidsregistrering for medarbejderne, der bl.a. skal sikre

bedre systemmæssige kontroller. Derudover er der igangsat et analysearbejde, som skal

understøtte en genopsætning af Banedanmarks tidsregistreringssystem, så systemet bliver

mere smidigt i forhold til håndtering af de mange komplekse overenskomster og aftaler.

Transportministeren oplyser desuden, at Banedanmark er enig i, at lov om arbejdsmiljø

skal følges for alle ansatte, og at Banedanmark foretager stikprøvevis kontrol af den regi-

strerede arbejdstid og sikrer, at de berørte ledere er opmærksomme på bestemmelserne i

arbejdsmiljøloven.

Rigsrevisionen finder Banedanmarks tiltag vedrørende lov om arbejdsmiljø tilfredsstillen-

de. Rigsrevisionen vurderer dog fortsat, at der er behov for at følge Banedanmarks opsæt-

ning af tidsregistreringssystemet, da der i opsætningen inddrages mange komplekse over-

enskomster og aftaler.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Uklar hjemmel i forbindelse med håndtering af projekttilskud i Vejdirektoratet

83. Beretningen viste, at Vejdirektoratets hjemmel for at deltage i det nordiske vejmyndig-

heds samarbejde NordFoU var uklar og ikke gav tilstrækkelig gennemsigtighed for bevillings-

anvendelsen.

Transportministeren oplyser, at Vejdirektoratet fremadrettet vil sikre et klarere og mere gen-

nemsigtigt bevillingsmæssigt grundlag for samarbejdsaftaler om forskning og vil justere an-

mærkningsteksten på forslag til finansloven for 2016.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Utilstrækkelig forvaltning af årlige tilskud på ca. 75 mio. kr. i Trafikstyrelsen

84. Beretningen viste, at Trafikstyrelsen årligt udbetaler ca. 75 mio. kr. til trafikselskaberne

i Danmark som kompensation for, at aldersgrænsen for betaling af fuld takst er ændret. Re-

visionen viste, at udbetalingerne var baseret på fordelingsnøgler beregnet i 1998 og på selv-

angivelser fra trafikselskaberne. Rigsrevisionen fandt udbetalingsgrundlaget utilstrækkeligt,

og at styrelsen burde genoverveje administrationen af tilskuddet.

Transportministeren oplyser, at Trafikstyrelsen vil foretage en genberegning af den fordelings-

nøgle, som ligger til grund for udbetalingen af tilskuddet.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, jf. beretningens pkt. 229-235

Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 26. november 2014

Usikker værdiansættelse af Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje

Kontorejendomme

85. Beretningen viste, at Bygningsstyrelsen fulgte regelsættet ved indregning af kontorejen-

dommene i årsrapporten. Det var Rigsrevisionens vurdering, at styrelsen i årsrapporten bur-

de have oplyst om de usikkerheder, der var forbundet med værdiansættelse af styrelsens

ejendomsportefølje.

Klima-, energi- og bygningsministeren oplyser, at usikkerheden omkring værdiansættelsen

virker til at være identisk med den usikkerhed, der gælder for en markedslejevurdering i al-

mindelighed, og at usikkerheden derfor ikke er specifik for Bygningsstyrelsen eller husleje-

ordningen.

Det er fortsat Rigsrevisionens vurdering, at Bygningsstyrelsen bør beskrive usikkerheden i

årsrapporten for at give et retvisende billede af styrelsens aktiver, selv om den ikke er speci-

fik for styrelsen eller huslejeordningen.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Uddannelses- og forskningsbygninger

86. Beretningen viste, at Bygningsstyrelsens grundlag for at fastsætte værdien af porteføljen

for uddannelses- og forskningsbygninger var baseret på en forholdsvis lille andel af den sam-

lede portefølje, og at det ville tage ca. 40 år, før hele bygningsmassen var gennemgået. Rigs-

revisionen anbefalede, at styrelsen øger denne andel væsentligt.

Værdiansættelsen baserede sig på genopførelsesværdier. Efter Rigsrevisionens opfattelse

burde grundlaget på sigt også tage højde for usikkerheder, fx hensynet til genanskaffelses-

pris under konkurrencemæssige vilkår og fastsættelse af graden af slid og ælde, herunder

teknologisk forældelse af laboratoriebygninger osv.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Klima-, energi- og bygningsministeren oplyser, at Bygningsstyrelsen har igangsat et arbejde

med at justere huslejeordningen. Både værdiansættelsesprincipper og vurderingsproces vil

i den sammenhæng blive adresseret.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Mangelfuld håndtering af 2 byggesager i Bygningsstyrelsen

87. Beretningen viste, at Bygningsstyrelsen ikke havde en tilstrækkelig økonomistyring i 2 af

de udvalgte byggesager. Der manglede bl.a. afstemninger mellem Navision/BSS og bygge-

sagsrapporterne, og der var derfor usikkerhed om overholdelse af budgetter. Rigsrevisionen

konstaterede endvidere, at styrelsen ikke havde overholdt regler om kontraktindgåelse og

EU-udbud.

Klima-, energi- og bygningsministeren oplyser, at Bygningsstyrelsen har stort fokus på at

gennemføre de igangværende byggesager og vil have særligt fokus på de forhold vedrøren-

de afstemninger og kontrakter, som Rigsrevisionen har påpeget i de 2 byggesager. Rigsre-

visionen vil have fokus på styrelsens håndtering af byggesager i årsrevisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

88. Beretningen viste, at Bygningsstyrelsen fandt, at tidligere foretagne opskrivninger på solg-

te ejendomme burde tilbageføres. Styrelsen havde opgjort, at den bundne egenkapital skul-

le nedjusteres med 189 mio. kr. Sagen var rejst over for Moderniseringsstyrelsen.

Klima-, energi- og bygningsministeren oplyser, at Moderniseringsstyrelsen har afgjort, at der

ikke skal ske en ændring af den regulerede egenkapital som følge af solgte ejendomme, hvor-

ved det eksisterende regnskab er rigtigt.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Svage it-kontroller i og omkring ejendomsadministrationssystemet i Bygningsstyrelsen

89. Beretningen viste, at Bygningsstyrelsen havde svage it-kontroller i relation til medarbej-

dernes adgangsrettigheder. Det betød, at der bl.a. var risiko for uautoriseret adgang til sty-

relsens forretningskritiske eller følsomme data samt risiko for fejlinstallering af skadelige pro-

grammer, hvilket kan kompromittere system-, data- og driftssikkerheden i styrelsen.

Klima-, energi- og bygningsministeren oplyser, at Bygningsstyrelsen er i gang med at følge

op på de forhold vedrørende it-sikkerheden, som Rigsrevisionen har påpeget.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

III.

Næste skridt i sagen

90. Rigsrevisionen vil i de kommende beretninger om revisionen af statsregnskabet oriente-

re Statsrevisorerne om opfølgningen på sagerne, som er omtalt i notatets pkt. 6, 9, 12, 24,

25, 30, 31, 38, 39, 40, 44, 49, 50, 52, 53, 55, 57, 61, 63, 64, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 76,

81, 82, 83, 84, 85-86 og 89.

Rigsrevisionen vil i regi af andre beretninger følge sagerne, som er omtalt i notatets pkt. 33,

34-37 og 80.

Rigsrevisionen vurderer, at de øvrige sager kan afsluttes.

Lone Strøm

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Sager behandlet af sætterigsrevisor

91. Rigsrevisor Lone Strøm har erklæret sig inhabil i behandlingen af 6 sager under § 7. Fi-

nansministeriet.

Folketingets formand har efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folketingets

Præsidium udpeget mig som sætterigsrevisor til at varetage rigsrevisors funktioner i de til-

fælde, hvor rigsrevisor anser sig for inhabil, jf. brev af 2. juni 2014.

Jeg har derfor behandlet finansministerens redegørelse i relation til de 6 sager. Sagen om

ændret regnskabspraksis for håndtering af softwarelicenser i Statens It blev lukket i beretnin-

gen om revisionen af statsregnskabet for 2013. De øvrige 5 sager behandles nedenfor.

§ 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 91 og 94-98

Finansministerens redegørelse af 11. december 2014

Opfølgning på forsinket regnskabsaflæggelse og uklare snitflader

92. Beretningen viste, at Finansministeriet havde igangsat et arbejde med at etablere bedre

snitflader mellem styrelserne og Koncernøkonomi, bl.a. for at sikre, at regnskabsaflæggelsen

og den interne revision kunne afsluttes rettidigt. Beskrivelsen af snitfladerne forventedes ende-

ligt godkendt af ministeriets driftsledelse i november 2014. Ministeriets årsrapporter for 2013

blev aflagt rettidigt, men den interne revision var fortsat forsinket.

Finansministeren oplyser, at beskrivelsen af opgavesplittet mellem Koncernøkonomi og Fi-

nansministeriets virksomheder nu forventes at foreligge senest i februar 2015. Det fremgår

også af ministerens redegørelse, at Finansministeriets Koncernrevision har besluttet at let-

te rapporteringen og udføre mere løbende revision for at overholde Rigsrevisionens frister

for afslutning af revisionen.

Rigsrevisionen konstaterer, at arbejdet med opgavesplittet er forsinket med ca. 3 måneder.

Jeg vil følge sagen.

Fortsat manglende funktionsadskilt kontrol ved Økonomiservicecentrets udbetaling af til-

skud mv. via den generiske integrationssnitflade

93. Beretningen viste, at Økonomiservicecentrets (ØSC) i juni 2014 stadig ikke havde tilveje-

bragt en funktionsadskilt kontrol til grunddokumentation fra kunderne, som kunne sikre kor-

rekt udbetaling af tilskud via den generiske integrationssnitflade (GIS), selv om Statens Ad-

ministration var blevet gjort opmærksom på problemet allerede i 2012. Statens Administra-

tion forventede, at der for alle GIS-datastrømme ville være implementeret systemunderstøt-

tede eller manuelle kontrolforanstaltninger ved udbetaling af tilskud via GIS ultimo 3. kvar-

tal 2014. Beretningen viste endvidere, at der ikke – som finansministeren havde stillet i ud-

sigt – var foretaget en bagudrettet afdækning af, om den mangelfulde kontrol har medført

fejl eller besvigelser i kundernes regnskaber.

Finansministeren oplyser, at der nu er identificeret 39 aktive GIS-datastrømme i ØSC-regi,

der fører til udbetaling. For 18 af de 39 GIS-datastrømme er der fortsat ikke implementeret

kontrolforanstaltninger ved udbetaling af tilskud. Ministeren oplyser, at implementeringen af

kontrolforanstaltningerne for hovedparten af de 18 datastrømme forventes afsluttet snarest.

Finansministeren oplyser desuden, at Statens Administration forventer at have implemente-

ret automatiseret betalingskontrol for alle 39 datastrømme senest medio 2015, og at der i

2015 vil blive gennemført manuelle kontroller af de datastrømme, der ikke pr. 1. januar 2015

er systemunderstøttet.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Finansministeren oplyser endelig, at Statens Administration sammen med Moderniserings-

styrelsen har iværksat et fælles arbejde, der sikrer en bagudrettet afdækning af GIS-data-

strømmene for 2013 og 2014. Det forventes, at der ultimo 2015 er foretaget stikprøver af alle

datastrømme for 2013 og 2014.

Rigsrevisionen finder, at fremdriften ved implementeringen af de systemunderstøttede og de

manuelle kontrolforanstaltninger ved udbetaling af tilskud via GIS ikke har været tilfredsstil-

lende. Rigsrevisionen finder det således ikke tilfredsstillende, at der fortsat ikke ved udgan-

gen af 2014 er etableret systemunderstøttede eller manuelle kontrolforanstaltninger for en

væsentlig del af alle GIS-datastrømmene. Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfreds-

stillende, at den bagudrettede afdækning af, om den mangelfulde kontrol har medført fejl el-

ler besvigelser i kundernes regnskaber, først forventes afsluttet ultimo 2015.

Jeg vil følge sagen.

Moderniseringen af forældede it-systemer i Statens Administration forløber planmæssigt

94. Beretningen viste, at selvbetjeningsløsningen for studielånssystemet blev implemente-

ret efter planen i 1. kvartal 2014, og at Statens Administration forventede at sætte en moder-

niseret sagsbehandlerløsning i produktion i efteråret 2014, der samtidig adresserer person-

afhængigheden, hvorefter projektet kan afsluttes.

Finansministeren oplyser, at moderniseringen af forældede it-systemer i Statens Administra-

tion forløber planmæssigt.

Jeg vil følge sagen.

Ikke tilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden i Statens It

95. Beretningen viste, at Rigsrevisionen ved it-revisionen af Statens It i 2013 konstaterede,

at Statens It havde fortsat den igangværende proces for at styrke it-sikkerheden. Statens It

var som led i dette arbejde i februar 2014 blevet certificeret efter den internationale standard

for styring af it-sikkerhed – ISO 27001. Statens It havde endvidere udarbejdet en samlet sik-

kerhedsplan for 2014/2015 med det formål at forbedre it-sikkerheden i Statens It og hos kun-

derne. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at sikkerhedsopdatering af servere og infra-

struktur på SIA-platformen fungerede tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt dog, at der fort-

sat var væsentlige svagheder i it-sikkerheden og at fremdriften på området ikke havde væ-

ret tilstrækkelig – ikke mindst på baggrund af, at det var mere end 2 år siden, Rigsrevisionen

første gang pegede på problemet.

96. Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at Statens It ikke havde fulgt tilstræk-

keligt op på de væsentlige svagheder i it-sikkerheden.

Finansministeren oplyser, at Statens It har iværksat en række initiativer for at udbedre de

konstaterede svagheder i it-sikkerheden, herunder tests af dele af den tekniske beredskabs-

plan inden udgangen af 2014, igangsætning af et pilotprojekt med en kunde for at etablere

en metode til at sikre, at kundernes fagsystemsoftware sikkerhedsopdateres løbende, og

overblik over servere og databaser, der bør sikkerhedsopdateres. Statens It vil i samarbej-

de med kunderne lægge en plan for de afledte sikkerhedsopdateringer.

Beretningen viste desuden, at Rigsrevisionen har fastholdt en anbefaling om, at Statens It

skulle udarbejde vejledninger for kundernes opgaver og ansvar, når kunden har overdraget

databehandlingen af følsomme persondata til Statens It. Finansministeren oplyser, at Sta-

tens It’s vejledningsmateriale og koncept for databehandleraftaler foreligger og blev præsen-

teret for Statens It’s kunder på en workshop i oktober 2014. Derudover tilbyder Statens It den

enkelte kunde rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af databehandleraftalerne og en

rådgivningspakke til kunderne vedrørende overgangen til ISO 27001.

Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 24: Rigsrevisionens notat af 22. januar 2015

Finansministeren oplyser desuden, at Statens It løbende følger op på Rigsrevisionens obser-

vationer, herunder manglende beskyttelse af databaser og systemsoftware samt mangelfuld

efterkontrol af backupkørsler.

Beretningen viste endelig, at Rigsrevisionen finder, at Statens It bør være mere opsøgende

over for kunderne og oplyse dem om de risici, der er forbundet med manglende sikkerheds-

opdatering og med ikke at få testet reetablering af væsentlige fagsystemer. Finansministe-

ren oplyser, at den løbende dialog med kunderne er blevet skærpet, bl.a. med etablering af

4 komitéer, hvor kunderne er repræsenteret på kontorchefniveau, og hvor emnerne drøftes

på kvartalvise møder.

Jeg finder, at Statens It har været sene til at iværksætte konkrete initiativer til forbedring af

it-sikkerheden, og finder fortsat ikke, at fremdriften på området er tilstrækkelig.

Jeg vil følge sagen.

Manglende færdiggørelse af en fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden i Sta-

tens It

97. Beretningen viste, at Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende færdiggørel-

se af en fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden i Statens It. I april 2014 har Sta-

tens It som lovet publiceret de konkrete fællesoffentlige standarder for informationssikker-

hedspolitik, it-risikoanalyse og -vurdering samt it-beredskab, der kan støtte virksomhederne

ved tilslutning til Statens It. Statens It’s kunder ville blive tilbudt workshops i efteråret 2014

som en del af Statens It’s sikkerhedsplan for 2014/2015.

Det fremgår af finansministerens redegørelse, at Statens It i oktober og november 2014 har

afholdt kundeworkshops, og at Statens It på den baggrund vil foretage en evaluering af det

udarbejdede aftale- og vejledningsmateriale. Evalueringen vil foreligge inden udgangen af

2014 og ikke i oktober 2014 som tidligere stillet i udsigt.

Jeg vil følge sagen.

Næste skridt i sagen

98. Jeg vil i de kommende beretninger om revisionen af statsregnskabet orientere Statsrevi-

sorerne om opfølgningen på sagerne, som er omtalt i notatets pkt. 92, 93, 94, 95-96 og 97.

Morten Levysohn