Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Justitsministeren
Dato:
9. december 2014
Sagsnr.:
Dok.:
2014-0284-0164
1378944
Kære statsrevisorer
Ved brev af 2. oktober 2014 har Statsrevisorernes Sekretariatet fremsendt
Statsrevisorernes beretning nr. 28/2013 om revision af statsregnskabet for
2013 med anmodning om, at jeg redegør for, hvilke initiativer beretningen
giver anledning til.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for beretningen.
Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Rigsrevisionen i beretning nr.
28/2013 om revision af statsregnskabet for 2013 konkluderer, at Justitsmi-
nisteriets regnskab er rigtigt, og at der er sket en betryggende regnskabsaf-
læggelse på ministeriets område.
For så vidt angår Statsrevisorernes og Rigsrevisionens konkrete bemærk-
ninger, skal jeg bemærke følgende:
Ad punkt 134 om systematiske fejl i løn under fravær i politiet og ankla-
gemyndigheden
Rigsrevisionen konstaterede efter besøg omkring årsskiftet 2013/2014, at
der ikke var udbetalt særlige ydelser under fravær i politiet, når der afvik-
ledes særlige feriedage og omsorgsdage.
Rigspolitiet har oplyst, at der straks efter Rigsrevisionens afrapportering
blev igangsat et større udredningsarbejde, der har omfattet en tilbundsgå-
ende analyse af hele området.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk