Finansudvalget 2013-14
SB 28 13
Offentligt
1434388_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr.
2014 - 20167
Doknr.
187035
Dato
09-12-2014
Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 28/2013 om revision af
statsregnskabet for 2013
I brev af 10. oktober 2014 vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 28/2013 om
revision af statsregnskabet for 2013 fremgår det, at det påhviler ministeren at frem-
sende en redegørelse for, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver
anledning til.
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne samlet set konstaterer, at statsregnskabet for
2013 er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en god og
sikker regnskabsforvaltning i staten som helhed.
For så vidt angår § 10 Økonomi- og Indenrigsministeriet, har jeg noteret mig, at Stats-
revisorerne samlet set vurderer, at regnskabet er rigtigt.
Jeg kan uddybende oplyse følgende om de administrative forhold, der påpeges.
Beretningens pkt. 127-129 omhandler revisionen af regionernes regnskaber for 2012.
I forhold til disse finder jeg det tilfredsstillende, at Rigsrevisionen har konstateret, at
alle regionernes regnskaber var påtegnet uden forbehold af revisorerne, og at der er
etableret hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer.
Jeg finder det vigtigt, at opstillingen af regnskaber er ens i alle fem regioner, således
at der opnås størst mulig sammenlignelighed. Ligeledes er min opmærksomhed rettet
mod, at forvaltningen af projekt-, investerings- og anlægsregnskaber lever op til de
fornødne standarder.
Jeg har derfor i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 3 indhentet udtalelser fra regio-
nerne om beretningens indhold:
Region Nordjylland
har fremsendt referat af mødet i regionsrådet den 18. november
2014. Det fremgår, at beretningen blev taget til efterretning af regionsrådet.
Region Midtjylland
har oplyst følgende:
”Region
Midtjylland har indarbejdet Rigsrevisionens anbefaling om at følge budget-
og regnskabssystemets skabeloner i regnskab 2013. Regionens revisor finder, at
regnskab 2013 er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets
"Budget- og regnskabssystem for regioner". Regionsrådet har den 24. september
2014 godkendt Årsregnskab 2013 og revisionsberetning vedrørende revisionen af
Region Midtjyllands regnskab for 2013.”
Region Syddanmark
har oplyst følgende:
Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 13: Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 9. december 2014
1434388_0002.png
”Vi kan meddele, at Regionsrådet har behandlet regnskabet
for 2012 i sit møde
den 27. maj 2013, pkt. 1 og afgivet det til revision. Regionsrådet har i sit møde den
23. september 2013, pkt. 6 behandlet revisionens beretninger om revision af regn-
skabet og hermed endeligt godkendt det.
Rigsrevisionen har konstateret, at kun Region Hovedstaden følger kravene til
regnskabsopstillingen. Region Syddanmark skal hertil kommentere, at det med til-
retningen af Budget- og regnskabssystem for regioner, nu er blevet muligt at efter-
leve vejledningen i praksis, hvilket således vil ske med virkning fra 2014.”
Region Sjælland
har indledningsvist oplyst, at regionsrådet (jf. regionens kompetence-
regler) har uddelegeret kompetencen til Administrationen til at svare ministeriet i til-
fælde, hvor Rigsrevisionens beretning kun i meget begrænset omfang involverer regi-
onen, og ikke indeholder kritik af regionen. I forhold til beretningens indhold har regio-
nen oplyst følgende:
”Rigsrevisionen har ved gennemgangen haft særligt fokus på, om regionerne føl-
ger kravene til regnskabsopstilling mv. i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget-
og regnskabssystem.
De af Rigsrevisionen konstaterede afvigelser til regnskabsopstillinger herunder øv-
rige kommentarer og bemærkninger til regnskabet, som tidligere er meddelt Regi-
on Sjælland, er gennemgået og Region Sjælland har følgende kommentarer til de
konstaterede forhold:
Rubrik i balancen
med teksten ”Driftsresultater overført fra sidste år”
Region Sjælland er enig i Rigsrevisionens betragtninger og vil sikre, at teksten i
såvel Regnskab 2014 som fremadrettet vil være ”Driftsresultater overført til næste
år”.
Da regnskab 2013 allerede er afsluttet med samme tekst omkring balancen, vil
Region Sjælland sikre, at balancen tilrettes fra regnskab 2014 således at balancen
er i fuld overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for regioner.
Bloktilskud på socialområdet - resultatopgørelsen
Rigsrevisionen har anført, at Region Sjælland fejlagtigt anvender ”Bloktilskud” på
Resultatopgørelsen (side 27 i regnskabet) vedrørende socialområdet.
Regionen er ikke enig i Rigsrevisionens kommentar, idet bloktilskud jf. Økonomi-
og Indenrigsministeriets autoriserede regnskabsregler (kapitel 4: Konteringsvejled-
ning på hhv. hovedkonto 1 og hovedkonto 2) angiver, at den del af bloktilskuddet,
der vedrører social- og specialundervisningsområdet, konteret på funktion 1.90.90
(Bloktilskud fra staten) overføres til funktion 2.90.91 (Bloktilskud fra staten).
Det er således vores opfattelse at teksten i resultatopgørelsen er korrekt. Regio-
nens revisor er enig med regionen heri. Vi skal foreslå, at Rigsrevisionen og regio-
nens revisor drøfter forholdet.”
Region Hovedstaden
har oplyst følgende:
”Administrationen i Region Hovedstaden forventer, at regionsrådet i Region Ho-
vedstaden vil blive forelagt Statsrevisorernes beretning på førstkommende møde
den 16. december 2014.
Administrationen noterer med tilfredshed, at regionen generelt vurderes at have
hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Derudover noterer admini-
strationen sig med tilfredshed, at Region Hovedstaden overordnet følger kravene til
regnskabsopstillingen, som disse følger af Økonomi- og Indenrigsministeriets bud-
get- og regnskabssystem for regioner.
2
Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 13: Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 9. december 2014
1434388_0003.png
Administrationen tager til efterretning, at Rigsrevisionen vil følge udviklingen i Re-
gion Hovedstaden vedrørende aflæggelsen af projekt-, investerings- og anlægs-
regnskaber. Administrationen er særligt opmærksom på, at området fortsat kræver
det nødvendige ledelsesmæssige fokus til sikring af korrekt regnskabsaflæggelse.”
Det er mit indtryk, at regionerne på fyldestgørende vis har forholdt sig til beretningens
indhold enten ved, at der allerede i relevant omfang er blevet fulgt op på Rigsrevisio-
nens bemærkninger eller vil blive gjort det.
Herudover kan jeg oplyse, at jeg på baggrund af kommentaren fra Region Sjælland vil
tage initiativ til at ændre formkravene til opstillingen af resultatopgørelsen i regioner-
nes regnskab, således at der også kan anføres bloktilskud ud for social- og specialun-
dervisningsområdet, idet regionerne har adgang til at indtægtsføre en del af sund-
hedsbloktilskuddet på social- og specialundervisningsområdet som betaling for vare-
tagelsen af visse administrative opgaver som udarbejdelse af rammeaftaler mv.
Endvidere kan jeg i tilknytning til kommentaren fra Region Syddanmark bekræfte, at
der primo 2014 er foretaget en ændring af formkravene til opstillingen af balancen,
således at driftsresultatet for social- og specialundervisningsområdet fra og med regn-
skab 2014 ikke længere skal vises som en del af egenkapitalen, da det er udtryk for et
mellemværende med kommunerne.
I øvrigt er jeg generelt tilfreds med, at Rigsrevisionen bedømmer regionernes regn-
skaber for 2012 som værende tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen vurderer, at regi-
onerne i det væsentlige har en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revision.
I øvrigt giver beretningens punkt 127-129 mig ikke anledning til yderligere overvejel-
ser, da det eksisterende tilsyn med regionerne, der varetages af Statsforvaltningen,
vurderes at være tilfredsstillende. Det bemærkes, at Statsforvaltningen i udøvelsen af
tilsynet ikke er undergivet mine instruktioner, og at tilsynet alene er et retligt tilsyn.
Beretningens punkt 130 om mangelfulde projektstyringsprocedurer i KORA har af-
stedkommet, at der er fundet en løsning på problemstillingen i forhold til at efterleve
budgetvejledningens krav om, at det akkumulerede resultat på området skal balancere
over 4 år. Efter aftale med Finansministeriet er der flyttet 7,2 mio. kr. fra den ordinære
virksomhed til den indtægtsdækkede virksomhed.
Fremadrettet vil min opmærksomhed være rettet mod, at der i KORA sker en fortsat
ensretning og opstramning af procedurer på økonomistyringsområdet, således at for-
skelligartet praksis med rødder i de tre fusionerende virksomheder (Det Kommunale
og Regionale Evalueringsinstitut, Anvendt KommunalForskning og Dansk Sundheds-
institut) undgås.
I forhold til punkt 131 om manglende sparsommelighed ved anvendelsen af ekstern
konsulent i KORA vil jeg følge KORAs brug af konsulentydelser. For hele ministerom-
rådet er der udarbejdet og udsendt en politik, som angiver retningslinjerne i forhold til
anvendelse af eksterne konsulenter.
Beretningen giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Der er samtidig med denne redegørelse sendt en genpart til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
3