Finansudvalget 2013-14
SB 28 12
Offentligt
1435760_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 14-1426003
9. december 2014
Skatteministeriet
Skatteministeren
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
Ministerredegørelse til beretning nr. 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for
2013
Statsrevisorerne har i brev af 10. oktober 2014 sendt mig beretning nr. 28/2013 om revi-
sionen af statsregnskabet for 2013 og bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger og
overvejelser, som beretningen og statsrevisorernes bemærkninger giver anledning til.
I det følgende kommenteres beretningens konklusioner og statsrevisorernes bemærknin-
ger.
Forvaltning på ejendomsvurderingsområdet
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen tager forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning
af ejendomsvurderinger er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, idet der ikke
er iværksat forbedringer af vurderingssystemet.
Rigsrevisionens forbehold giver mig anledning til at fremhæve forløbet efter den 11. sep-
tember 2014, hvor det eksterne ekspertudvalg afleverede sine anbefalinger til et nyt vur-
deringssystem, som skal øge kvaliteten af ejendomsvurderingerne og ikke mindst genska-
be tilliden til systemet.
Ekspertudvalgets grundige arbejde viser, at det er en meget vanskelig og kompleks – men
dog mulig – opgave at etablere et vurderingssystem, som er baseret på bedre data og har
en større gennemsigtighed. Det vil imidlertid ikke være praktisk muligt at udvikle et nyt
vurderingssystem, som kan tages i anvendelse allerede fra vurderingen i 2015, hvilket var
den oprindelige hensigt. Det vil tidligst kunne ske fra vurderingen i 2017, idet der forestår
et meget betydeligt implementeringsforberedende arbejde i forhold til videreudvikling af
data- og beregningsmodeller, juridiske afklaringer, systemudvikling samt etablering af nye
arbejdsgange og processer mv., hvis det skal være muligt at udsende nye ejendomsvurde-
ringer, som ejere af fast ejendom kan have tillid til.
Derfor har regeringen nu igangsat et stort og ambitiøst implementeringsarbejde, der skal
føre til udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem og udsendelsen af nye ejendoms-
vurderinger – første gang for ejerboliger i foråret 2018. Dette arbejde sker i Implemente-
ringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), som er blevet placeret i Skatteministeriets
departement. Etableringen af ICE blev igangsat den 6. oktober 2014.
www.skm.dk
Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 12: Skatteministerens redegørelse af 9. december 2014
1435760_0002.png
Forvaltning af inddrivelse af de offentlige restancer
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen tager forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelsen
af offentlige restancer.
Det er min opfattelse, at SKAT i lyset af de betydelige og uforudsete udfordringer, der
har været med EFI, har forsøgt at tilrettelægge inddrivelsesarbejdet på den mest hen-
sigtsmæssige måde under de givne forudsætninger. Der har været og er fortsat stor ledel-
sesmæssig fokus på restanceområdet både i SKAT og i Skatteministeriet, og der arbejdes
intenst på at færdiggøre implementeringen af EFI og få inddrivelsen af restancer op på et
tilfredsstillende niveau hurtigst muligt.
Rigsrevisionens forbehold og Statsrevisorernes kritik afspejler ikke det fokus og de frem-
skridt, der har været på området, og de vanskelige vilkår selve inddrivelsesarbejdet har
været underlagt.
Med hensyn til Statsrevisorernes kritik af, at fordringer for 902 mio. kr. utilsigtet blev
forældet i 2013 og dermed ikke kan inddrives, tager jeg kritikken til efterretning, idet der
henvises til redegørelse fra maj 2014 til Skatteudvalget (SAU, Alm. del 2013-14, Bilag
199).
Jeg skal hertil alene supplerende bemærke, at de omhandlede krav er forældet uden, at
SKAT har vurderet, om betingelserne for afskrivning var til stede. Det er ikke tilfredsstil-
lende.
Imidlertid ville betingelserne for afskrivning formentlig have været opfyldt for en stor
dels vedkommende, eftersom 40 til 50 pct. af skyldnerne ingen betalingsevne har. Det
betyder, at en del af de 902 mio. kr. alligevel ville være blevet afskrevet. Pengene er altså
tabt, men en del af dem ville det ikke have været muligt at inddrive, selvom de ikke var
forældet utilsigtet. På trods af dette skulle betingelserne for afskrivning som nævnt have
været undersøgt forinden.
Statsrevisorerne anfører endvidere, at der er usikkerhed om opgørelsen og størrelsen af
de samlede restancer. Helt konkret anfører de, at de offentlige restancer kun kan
”opgøres
med væsentlig usikkerhed, men udgør potentielt 75 mia. kr. ved udgangen af 2013”.
Hertil bemærkes, at de samlede restancer ved udgangen af 2013 blev opgjort til 64,5 mia.
kr. Restanceopgørelsen indeholder alene de krav, som er overført til SKAT til inddrivelse
fra fordringshaverne, det vil sige SKAT selv samt kommuner og andre myndigheder med
tilgodehavender hos borgere og virksomheder. Det betyder, at et krav først er inddrivel-
sesmodent som en restance, når opkrævning af det skyldige beløb hos fordringshaverne
har været forgæves, og kravet er overført til inddrivelse.
Den påpegede usikkerhed beror blandt andet på sammenblanding af reelle restancer, og
krav der ikke er modne til inddrivelse. SKAT har i forbindelse med den nyligt ændrede
Side 2 af 5
Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 12: Skatteministerens redegørelse af 9. december 2014
1435760_0003.png
opgørelsesmetode for restancemassen redegjort overfor SAU om dette forhold ved et
teknisk samråd. Rigsrevisionen er orienteret herom.
Restancestatistikken for 2013 er baseret på data i EFI, som er mere retvisende end opgø-
relsen i den tidligere restancestatistik, som var baseret på data i de gamle IT-systemer. Det
skyldes, at der nu sker en reel adskillelse mellem krav, der er til opkrævning, og krav der
skal inddrives.
Det andet udsagn om, at restancerne potentielt udgør 75 mia. kr. kan ikke tages til indtægt
for, at der er usikkerhed forbundet med at opgøre restancebeholdningen.
SKAT har i kvartalsredegørelserne om offentlige restancer til Skatteudvalget orienteret
om, at der som følge af ekstraordinær ophobning af krav i SKATs opkrævningssystemer
vil ske en øget tilgang af fordringer til inddrivelse i EFI, når disse opfylder betingelserne
for oversendelse til inddrivelse.
Baggrunden for den opståede situation er, som også oplyst i kvartalsredegørelserne, at
systemudfordringer i SKATs opkrævningssystemer har medført, at der ikke har kunnet
gennemføres sædvanlig rykkerprocedure mv. Der er derfor i SKATs opkrævningssyste-
mer en portefølje af krav, som efterfølgende delvist kan blive til restancer, jf. endvidere
nedenfor om forvaltning af debitorer på § 38.
SKAT har derfor lavet et skøn over, hvor stor andel af de ophobede fordringer, der po-
tentielt kan overgå til inddrivelse. Sådan et skøn er selvsagt forbundet med betydelig usik-
kerhed. De 75 mia. kr. er derfor kun et pejlemærke for, hvad restancerne kan stige til i
takt med, at en andel af de ophobede krav bliver til restancer i løbet af 2014 og fremefter.
Og ikke som anført af Statsrevisorerne ultimo 2013. Skønnet på de 75 mia. kr. omfatter
alene disse ekstraordinære forhold og tager dermed ikke hensyn til andre faktorer, som
kan påvirke restanceudviklingen.
Forvaltning af debitorer på § 38
Rigsrevisionen konkluderer, at SKATs forvaltning af debitorer i regnskabet vedrørende §
38 fortsat ikke er tilfredsstillende.
Mht. debitorforvaltningen i Skattekontoen er der i 2014 påbegyndt rentetilskrivning og
udsendelse af rykkere for de fleste virksomheder, jf. kvartalsredegørelse til SAU alm. del
bilag 278 af 7. oktober 2014. Ved udgangen af august 2014 udestod stadig krav på ca. 5
mia. kr., hvor rykning og eventuel overførsel til EFI udestår. Der arbejdes fortsat på at
sikre rentetilskrivning og rykning af disse krav.
På motorområdet forventer SKAT i 2014 at gennemgå alle åbne poster med henblik på
udsendelse af rykkere til de kunder, der mangler at indbetale deres ejer/vægtafgift mm.
Der er pr. oktober 2014 udsendt rykkere til ca. 90 pct. af kunderne.
Side 3 af 5
Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 12: Skatteministerens redegørelse af 9. december 2014
1435760_0004.png
I forbindelse med den generelle gennemgang af motorfordringer sker der også en gen-
nemgang med henblik på afskrivning af ikke-retskraftige krav.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at ikke retskraftige krav i debitorbeholdningen udgør en
øget risiko for at foretage inddrivelsesskridt mod disse krav, hvilket kan kompromittere
retssikkerheden. SKAT har etableret midlertidige manuelle processer samt processer ved-
rørende iværksættelse af inddrivelsesskridt i EFI for at minimere denne risiko. Det for-
ventes, at de nævnte ikke retskraftige krav pr. 31. december 2013 er afskrevet inden årets
udgang.
For så vidt angår de af Rigsrevisionen nævnte ikke retskraftige krav på mellem 2 og 2,5
mia. kr. er SKAT i gang med at undersøge, om kravene har mistet retskraft.
Regnskabsforvaltning vedr. § 38
Jeg har taget kritikken af SKATs regnskabsforvaltning på § 38 til efterretning og kan op-
lyse, at SKAT i 2014 har iværksat aktiviteter til etablering af kontrolmiljøer på de 2 it-
systemer – DMO og EFI.
Der er endvidere udarbejdet plan for aktiviteter op til og efter regnskabsafslutningen
2014, der skal sikre, at afstemning af fødesystemer gennemføres, og at regnskabsmæssige
udeståender fra 2013 og tidligere afklares. Planen evalueres sammen med Skatteministeri-
ets Interne Revision.
Det forventes, at reglerne for hensættelse til tab i det udgiftsbaserede regnskab ændres af
Moderniseringsstyrelsen. Den værdiansættelsesmodel SKAT arbejder med, som skal un-
derstøtte hensættelse til tab, forventes først færdiggjort i 2015. Arbejdet sammen med
Moderniseringsstyrelsen om regnskabspraksis og kontoanvendelse på § 38 forventes af-
sluttet i 2014.
En eventuel ændret regnskabspraksis på værdifastsættelse af SKATs tilgodehavender
afventer Moderniseringsstyrelsens ændring af de gældende regler for hensættelse til tab i
det udgiftsbaserede regnskab.
SKATs projekt om anvendt regnskabspraksis, herunder fastlæggelse af overordnede ind-
regningskriterier for hver skatte- og afgiftsart, forventes afsluttet i 2014.
Fejl i regnskabet på § 9. Skatteministeriet i forbindelse med overdragelse af stu-
dielån
Den af Rigsrevisionen nævnte fejl tages til efterretning, idet det konstateres, at statsregn-
skabet samlet set ikke er blevet påvirket af den enkeltstående fejl.
Lønadministration
Rigsrevisionen finder, at de fortsatte organisationsændringer og krav om besparelser på
lønsummen i 2013 har medført flere afskedigelsesrunder, som i flere tilfælde har inde-
holdt favorable vilkår for de afskedigede medarbejdere på ledelsesniveau.
Side 4 af 5
Statsrevisorerne beretning SB28/2013 - Bilag 12: Skatteministerens redegørelse af 9. december 2014
1435760_0005.png
Skatteministeriet tager Rigsrevisionens kritik til efterretning og har pr. 1. januar 2014 ind-
ført en ny politik for åremålsansættelser, hvor der er sket en væsentlig nedjustering i for-
hold til, i hvilke tilfælde der kan udbetales godtgørelser, og hvor store disse kan være.
Skatteministeriet kan oplyse, at der i 2013 alene blev gennemført én afskedigelsesrunde.
Det anførte tilfælde om udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse fandt sted i forbindelse
med, at et direktionsmedlem efter gensidig aftale med SKATs direktør ønskede at fratræ-
de sin stilling og ikke i forbindelse med afskedigelsesrunden i november 2013. I det kon-
krete tilfælde vurderede SKAT fratrædelsesgodtgørelsen økonomisk og ledelsesmæssigt
forsvarlig og hensigtsmæssig.
Mht. Rigsrevisionens kritik af manglende sparsommelighed ved udbetaling af merarbejde
i SKAT har SKAT opsagt de tidligere lokale arbejdstidsaftaler, og dermed er den tidligere
ordning for AC konsulenter til at blive honoreret for merarbejde bortfaldet. Med virkning
fra 1. januar 2014 er AC konsulenternes arbejdstid i SKAT blevet administreret efter
overenskomsten.
Skatteministeriets departement opsagde de lokale arbejdstidsaftaler i oktober 2013 og
dermed grundlaget for udbetalingen af honorar til AC-konsulenterne. Fra 1. januar 2014
har departementet administreret AC-konsulenternes arbejdstid inden for rammerne af
overenskomsten.
IT-sikkerhed
Rigsrevisionen finder, at SKAT havde mangler ved den kontrol, der skal sikre at adgan-
gen til systemerne løbende tilpasses i overensstemmelse med brugernes ændrede arbejds-
opgaver.
SKAT har i foråret 2014 foretaget en evaluering af interne kontroller, herunder kontrol-
len med tildeling af adgangsrettigheder til it systemer. Som en konsekvens heraf, er der
igangsat et arbejde, der bl.a. undersøger mulighederne for automatiseringer af tildeling af
adgangsrettigheder, samt optimering af den halvårlige kontrol af adgangsrettigheder, som
den enkelte personaleleder allerede udfører.
I de undersøgte systemer (SAP og DR) er der i løbet af 2014 implementeret oprydning i
brugerrettigheder, herunder ikke-personhenførbare brugerkonti, samt implementeret
automatisk sletning af brugerrettigheder vedrørende fratrådte medarbejdere.
Dele af DR systemet afvikles på ældre platforme. Der vil i forbindelse med den løbende
modernisering af systemer ske en udfasning af de ældre dele af DR systemet.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.
Benny Engelbrecht
Side 5 af 5