Finansudvalget 2013-14
sb 27 3
Offentligt
1484049_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om anvendelse af
periodiseringer i regnskabet
ved årsskiftet
Januar
2015
Statsrevisorerne beretning SB27/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015
1484049_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 27/2013 om anvendelse af periodiseringer i regn-
skabet ved årsskiftet
Finansministerens redegørelse af 8. december 2014
7. januar 2015
RN 1301/15
1. Dette notat handler om de initiativer, som finansministeren vil iværksætte som følge af
Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Finansministeren har oplyst, at ministeren i foråret 2015 vil præcisere og udbygge be-
skrivesen af regelsættet for periodiseringer i regnskabet. Rigsrevisionen finder initia-
tivet tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Finansministeren vil i foråret 2015 præcisere og udbygge beskrivelsen af regelsæt-
tet for periodiseringer i regnskabet.
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
I.
Baggrund
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2014 en beretning om anvendelse af periodiseringer i regn-
skabet ved årsskiftet. Beretningen handlede om 10 statslige virksomheders praksis for at
periodisere i regnskabet ved årsskiftet. Beretningen fokuserede på de poster i regnskabet,
hvor virksomhederne foretog en vurdering af, hvilket regnskabsår posterne skulle medtages
i. For nogle af posterne gjaldt også, at beløbets omfang var baseret på et skøn, som virksom-
heden skulle foretage.
Beretningen viste, at de 10 virksomheder generelt havde etableret en tilfredsstillende prak-
sis for at periodisere omkostninger og forudbetalinger ved årsskiftet.
Beretningen viste også, at Finansministeriets regelsæt generelt understøttede, at virksom-
hederne periodiserede korrekt i regnskabet. Beretningen viste dog enkeltstående fejl i virk-
somhedernes regnskaber og en tendens til, at virksomhederne ikke fastsætter de efter re-
gelsættet nødvendige bagatelgrænser for periodisering i deres regnskabsinstrukser.
Statsrevisorerne beretning SB27/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015
1484049_0003.png
2
Rigsrevisionen anbefalede på den baggrund, at Finansministeriet i højere grad medvirker
til at sikre, at virksomhederne beskriver og begrunder deres regnskabspraksis på de områ-
der, hvor der er valgmulighed og bliver udøvet skøn. Konkret anbefalede Rigsrevisionen,
at Moderniseringsstyrelsen:
understøtter virksomhederne med eksempler på, hvordan de i praksis kan fastsætte ba-
gatelgrænser for fordeling af omkostninger og forudbetalinger
tydeliggør over for virksomhederne, at der regelmæssigt skal ske en vurdering af, om op-
gjort skyldigt overarbejde skal medtages i årsregnskabet
udbygger regelsættet for hensættelser, så det tydeligere fremgår, hvilken status et lov-
forslag kan have
præciserer formuleringerne i statens kontoplan, så det bliver nemmere at finde de kor-
rekte regnskabskonti til bogføring af lønhensættelser og øvrige driftsrelaterede hensæt-
telser
præciserer formuleringerne i statens kontoplan, så det eksplicit fremgår, hvilke regnskabs-
konti virksomhederne kan anvende, når de fordeler omkostninger og forudbetalinger mel-
lem regnskabsår.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de med tilfredshed, at Finans-
ministeriets regelsæt generelt understøtter korrekte periodiseringer, og at de 10 statslige
virksomheder generelt har etableret en tilfredsstillende praksis for periodiseringer i regnska-
bet ved årsskiftet.
Statsrevisorerne konstaterede dog også, at der forekommer enkeltstående fejl ved udøvel-
sen af skøn og vurderinger, ved bogføring og i virksomhedernes regnskabsinstrukser. Stats-
revisorerne bemærkede derfor, at Finansministeriet kan medvirke til at sikre en bedre prak-
sis for periodiseringer i regnskabet ved at præcisere og udbygge regelsættet og understøt-
te virksomhedernes periodiseringer i regnskabet.
4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som finansministeren vil
iværksætte som følge af beretningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af finansministerens redegørelse
Bedre praksis for periodiseringer i regnskabet
5. Beretningen viste, at der var enkeltstående fejl i virksomhedernes regnskaber og en ten-
dens til, at virksomhederne ikke fastsætter de efter regelsættet nødvendige bagatelgrænser
for, hvornår der skal foretages periodiseringer mellem regnskabsår hos de enkelte virksom-
heder.
Statsrevisorerne bemærkede, at Finansministeriet kan medvirke til at sikre en bedre praksis
for virksomhedernes periodiseringer i regnskabet.
Det fremgår af finansministerens redegørelse, at ministeren lægger stor vægt på Rigsrevi-
sionens konstruktive anbefalinger om yderligere præcisering af regelsættet, og at Finans-
ministeriet på den baggrund i foråret 2015 vil præcisere og udbygge beskrivelsen af regel-
sættet for periodiseringer i regnskabet.
Rigsrevisionen finder finansministerens initiativ tilfredsstillende.
Statsrevisorerne beretning SB27/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015
1484049_0004.png
3
III.
Afslutning
6. Rigsrevisionen finder finansministerens initiativ tilfredsstillende og vurderer, at sagen
kan afsluttes.
Lone Strøm