Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. august 2018

Europaudvalget 2013-14
SB 26 7
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

revisionen af EU-midler

i Danmark i 2013

August 2018

Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. august 2018

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013

(beretning nr. 26/2013)

10. august 2018

RN 501/18

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på en række sager, der udspringer af beretningen

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Vi har tidligere behandlet sagerne i notat til

Statsrevisorerne af 19. december 2014. Vi følger desuden op på en sag fra 2012, som vi

har lovet Statsrevisorerne at ville følge i en kommende beretning om revisionen af EU-mid-

ler i Danmark. Da Rigsrevisionen ikke siden 2014 har afgivet særskilte beretninger om re-

visionen af EU-midler i Danmark, følger vi sagen i dette notat.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

KONKLUSION

Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med effektorienteret styring af EU-

midlerne

Miljø- og Fødevareministeriet har med afsæt i skærpede krav fra Europa-Kommissio-

nen forbedret sit arbejde med effektorienteret styring.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Europa-Kommissionens krav til effektstyring på Landdistriktsprogrammet er ble-

vet mere omfattende i den nye programperiode 2014-2020. Rigsrevisionen finder,

at Landbrugsstyrelsen efterlever de øgede krav til effektstyring for de 2 undersøgte

tilskudsordninger:

Erhvervsudviklingsordningen

Modernisering af slagtesvine-

stalde 2016.

Gennemgangen af de 2 ordninger viser også, at Landbrugsstyrelsen har forbed-

ret sit arbejde med effekter ved at supplere EU-mål med nationale mål, som har

særlig interesse i en dansk kontekst. De supplerende mål indgår som ét af flere

prioriteringskriterier i ansøgningsrunderne.

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. august 2018

Krydsoverensstemmelses-

kontrollen

omhandler grund-

læggende standarder for mil-

jø, klimaforandring, god land-

brugs- og miljømæssig stand

af jord, folkesundhed, dyre-

sundhed, plantesundhed og

dyrevelfærd.

Centralisering af krydsoverensstemmelseskontrollen

Miljø- og Fødevareministeriet har i 2015 centraliseret krydsoverensstemmelseskon-

trollen. Det betyder, at ministeriet har det fulde ansvar for kontrollen på dyrevelfærds-

og miljøområdet.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Miljø- og Fødevareministeriets centralisering af krydsoverensstemmelseskontrol-

len sikrer en mere ensartet kontrolmodel for området.

Den nye kontrolmodel sikrer grundlæggende, at der er en ensartet sagsbehand-

ling på tværs af sager.



Udviklingen i fejlrater på arealordningerne for græs- og naturarealer

Landbrugsstyrelsen har ved at gennemføre en række tiltag fået fejlraten på

§ 24.23.03.30. Pleje af græs- og naturarealer (plejegræsordningen) til at falde i 2015

og i 2016 sammenlignet med tidligere år. Vi skal dog bemærke, at den angivne fejl-

rate for 2015 er undervurderet som følge af en it-fejl.

Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

udviklingen

i fejlrater på arealordningerne for græs- og naturarealer, indtil der er

et stabilt fald i fejlraten.

Baggrund

2. Rigsrevisionen har indtil 2014 afgivet særskilte beretninger om revisionen af EU-midler. I

dette notat følger vi op på en række sager, der udspringer af 2 tidligere beretninger om revi-

sionen af EU-midler i Danmark i henholdsvis 2012 og 2013.

3. Beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 handlede bl.a. om, hvordan

NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) arbejdede med effekter for tilskudsordnin-

ger under Landdistriktsprogrammet 2007-2013. Rigsrevisionen konkluderede, at styrelsen

ikke havde opstillet klare og konkrete mål og succeskriterier for effekter, særligt for

Erhvervs-

udviklingsordningen.

Dette gjorde det svært at følge op på projekterne og tilskudsordningerne.

4. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013,

at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (nu Miljø- og Fødevareministeriet) ville ind-

føre en centralisering af krydsoverensstemmelseskontrollen (KO-kontrollen), så Landbrugs-

styrelsen fra 2015 ville få det fulde ansvar for kontrollen på dyrevelfærds- og miljøområdet.

Centraliseringen skyldtes bl.a., at Rigsrevisionen i 2011 konkluderede, at kommunernes KO-

kontrol ikke var tilstrækkelig.

underkendelse

er et krav

fra Kommissionen om tilbage-

betaling af EU-støtte. Hvis Kom-

missionen ved et kontrolbesøg

vurderer, at medlemslandet har

udbetalt EU-støtte i strid med

reglerne eller ikke har foretaget

tilstrækkelig kontrol, kan Kom-

missionen give en underken-

delser.

Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at der var stor sandsynlighed for, at der blev udbe-

talt tilskud til landmændene for græsarealer og afgræsning af naturarealer, som ikke var til-

skudsberettigede. På den baggrund konkluderede Rigsrevisionen, at Miljø- og Fødevare-

ministeriet havde iværksat en tilfredsstillende indsats i forhold til at imødekomme risikoen

for finansielle underkendelser fra Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen), men at

effekten af indsatsen ikke var kendt på daværende tidspunkt, ligesom risikoen for fremtidige

underkendelser ikke kunne elimineres helt.

Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. august 2018

5. Rigsrevisionen har efterfølgende afgivet et notat til Statsrevisorerne i december 2014 om

beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. I notatet fandt Rigsrevisionen det

tilfredsstillende, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 2015 ville iværksætte en

række forenklinger på området, der ville gøre reglerne for græs- og naturarealer lettere for

landmanden at forstå og lettere for Landbrugsstyrelsen at kontrollere. Rigsrevisionen ville

fortsat følge udviklingen i fejl på arealordningerne for græs- og naturarealer.

6. På baggrund af beretningerne, notatet og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op

på følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med ef-

fektorienteret styring af EU-midlerne.

2. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at

implementere en løsningsmodel, der styrker KO-

kontrollen set i lyset af gældende EU-krav.

3. Udviklingen i fejl på arealordningerne for græs-

og naturarealer og udviklingen i fejl på Landdistrikts-

programmets projektstøtteordninger.

Status

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Udviklingen i fejlrater på arealordningerne for græs-

og naturarealer behandles i dette notat.

Udviklingen i fejl på Landdistriktsprogrammets pro-

jektstøtteordninger er afsluttet i beretningen om re-

visionen af statsregnskabet for 2014, kapitel 6.

7. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Miljø- og Fødevareministeriets initiativer

Landdistriktsprogrammet

2014-2020

har til formål at

fremme udvikling i landdistrik-

terne inden for konkurrence-

evne, beskæftigelse og miljø.

Programmet består hovedsa-

geligt af støtteordninger til for-

skellige projekter i landdistrik-

terne.

8. Vi gennemgår i det følgende Miljø- og Fødevareministeriets initiativer i forhold til de ude-

stående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på relevant lovtekst, Landdistrikts-

programmet 2014-2020, Landbrugsstyrelsens interne notater og indstillinger samt øvrige

relevante dokumenter og møder med fagpersoner.

Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med effektorienteret styring af EU-midlerne

9. Til beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 bemærkede Statsrevisorer-

ne, at de fandt det positivt, at der i Erhvervs- og Vækstministeriet og i Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri bliver arbejdet med at styre og følge op på, hvilken effekt EU-

projekter har. Effektorienteret styring er et område, der er øget fokus på. Statsrevisorerne

bemærkede dog også, at den effektorienterede styring fortsat bør forbedres.

10. Sagen for Erhvervs- og Vækstministeriet er afsluttet i notat til Statsrevisorerne af 21. fe-

bruar 2014 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012.

11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri oplyste i januar 2014 i sin redegørelse til

Rigsrevisionen, at ministeriet aktivt ville anvende Rigsrevisionens kritik i det videre arbejde.

Ministeren gjorde også opmærksom på, at emnet ville indgå i et nært forestående service-

tjek af ministeriets støtteordninger.

12. Servicetjekket er nu udført og angiver forbedringspotentialer i arbejdet med effekter.

Særligt for

Erhvervsudviklingsordningen

adresserer servicetjekket Statsrevisorernes kritik

og anviser, at Landbrugsstyrelsen i højere grad skal fokusere på effekter, der kan måles.

Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. august 2018

13. Kommissionen har med det nye Landdistriktsprogram 2014-2020 stillet mere omfatten-

de krav til effektarbejde i forbindelse med udmøntningen af tilskudsordningerne, end det var

tilfældet i den forgangne programperiode 2007-2013. Kravene går særligt på at opstille re-

alistiske effektmål, udvælge troværdige måleindikatorer og bruge effekter som styringsred-

skab i forhold til rapporteringen til Kommissionen.

14. Rigsrevisionen har gennemgået 2 tilskudsordninger for at undersøge, om de lever op til

EU’s krav. Vi har valgt at gennemgå

Erhvervsudviklingsordningen

Modernisering af slag-

tesvinestalde 2016,

da de er sammenlignelige med stikprøven fra 2012. Samtidig er tilskuds-

ordningerne de mest aktuelle, da Landbrugsstyrelsen ikke har gennemført nye ansøgnings-

runder på sammenlignelige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet i 2017.

15. Rigsrevisionens gennemgang af de 2 tilskudsordninger viser, at Landbrugsstyrelsen ef-

terlever Kommissionens krav, idet styrelsen har opstillet effektmål i begyndelsen af program-

perioden. EU stiller også krav om kontinuerlig opfølgning i 2017 og 2019 samt endelig eva-

luering af Landdistriktsprogrammet 2014-2020 i 2024. Vi konstaterer, at den første opfølg-

ning, der indeholder opdaterede effektmålinger, er afleveret til Kommissionen i juni 2017.

16. Gennemgangen af de 2 udvalgte ordninger viser også, at Landbrugsstyrelsen har styrket

effektarbejdet ved at supplere EU’s krav med effekter, som har særlig interesse i en dansk

kontekst. Boks 1 viser eksempler på, hvordan Landbrugsstyrelsen har suppleret EU-krave-

ne med sin egen effektorienterede styring.

BOKS 1. EKSEMPLER PÅ LANDBRUGSSTYRELSENS EGET SUPPLEMENT TIL EU'S KRAV

INDEN FOR EFFEKTORIENTERET STYRING

For

Erhvervsudviklingsordningen

baserer Landbrugsstyrelsen effekten for økonomisk vækst og ud-

bredelsespotentiale på ansøgers egne forudsigelser. Styrelsen har iværksat en specificeret bereg-

ning for forventet økonomisk vækst, der giver sagsbehandleren et bedre grundlag til at vurdere den

forventede effekt.

For ordningen

Modernisering af slagtesvinestalde 2016

kan Landbrugsstyrelsen opgøre, hvilken miljø-

effekt nye teknologier til konventionelle slagtesvinestalde har, udtrykt ved den procentvise emissions-

reduktion ud over BAT-kravene (Best Available Technology) på anlæggene. Kravene er udarbejdet

af Miljøstyrelsen og anvendes af kommunerne til at miljøgodkende staldbyggerierne. Anlæggets emis-

sionsreduktion fremgår af miljøgodkendelsen og gør det muligt for Landbrugsstyrelsen at klarlægge

effekten af projektansøgerens anlæg.

17. Rigsrevisionen finder, at Landbrugsstyrelsen har forbedret sit arbejde med effektorien-

teret styring, og vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Centralisering af krydsoverensstemmelseskontrollen

18. Det fremgik af beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013, at Miljø- og

Fødevareministeriet ville indføre en centralisering af KO-kontrollen, så Landbrugsstyrelsen

fra 2015 ville få det fulde ansvar for KO-kontrollen på dyrevelfærds- og miljøområdet. Her-

ved vil styrelsen blive den kontrollerende myndighed for alle KO-kravene

19. Gennemgangen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført en centralisering

af KO-kontrollen og dermed indført en ny kontrolmodel. Vi vurderer, at den nye kontrolmo-

del grundlæggende sikrer, at der er en ensartet sagsbehandling på tværs af sager.

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet gennem en ny

kontrolmodel grundlæggende sikrer, at der er en ensartet sagsbehandling på tværs af sa-

ger. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

KO-krav

er en række krav, som

er fastsat i både EU-forordnin-

ger og i nationale bestemmel-

ser, og som kontrolleres i KO-

kontrollen. Overtrædelserne af

de enkelte KO-krav bliver her-

efter bedømt ud fra alvor, om-

fang og varighed på en skala

fra 1 til 4.

Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. august 2018

Udviklingen i fejlrater på arealordningerne for græs- og naturarealer

21. På baggrund af beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 noterede

Statsrevisorerne sig, at kompleksiteten i de danske regler for græs- og naturarealer øger risi-

koen for underkendelser, fordi de indgår i Kommissionens kontrol af, om støttebetingelserne

er opfyldt. Reglerne er så komplekse, at landmanden har svært ved at overholde dem, og

kontrollen er vanskelig at udføre. Dette bemærkede Statsrevisorerne også, da de besigtige-

de de danske myndigheders EU-kontrol i april 2014. I den forbindelse noterede Statsreviso-

rerne sig, at komplekse EU-regler vanskeliggør en enkel og effektiv forvaltning, og at der

både nationalt og i EU-regi bør ske forenklinger og være større fokus på effekten af EU-støt-

tede projekter.

22. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at Miljø- og Fødevareministeriet havde iværksat

en tilfredsstillende indsats i forhold til at imødekomme underkendelsesrisikoen på de areal-

baserede ordninger, men at effekten af indsatsen ikke var kendt på daværende tidspunkt,

ligesom risikoen for fremtidige underkendelser ikke kunne elimineres helt.

23. I notat til Statsrevisorerne af 19. december 2014 fandt Rigsrevisionen det tilfredsstillen-

de, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 2015 havde iværksat en række forenk-

linger på området, der ville gøre reglerne for græs- og naturarealer lettere for landmanden

at forstå og lettere for Landbrugsstyrelsen at kontrollere. Rigsrevisionen ville fortsat følge ud-

viklingen i fejl på arealordningerne for græs- og naturarealer.

24. I regnskabsåret 2015 reviderede Rigsrevisionen § 24.23.03.30. Pleje af græs- og natur-

arealer (plejegræsordningen), hvor vi konstaterede, at der fortsat var høje fejlrater i forhold

til væsentlighedsgrænsen på 2 %. Vi konstaterede samtidig, at Landbrugsstyrelsen havde

igangsat en række initiativer for at nedbringe fejlraten. Vi har i 2017 fulgt op på udviklingen

i fejlrater på plejegræsordningen.

25. Vores gennemgang viser, at fejlraten på plejegræsordningen er faldet i 2015 og i 2016

sammenlignet med tidligere år, jf. tabel 1. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at størrelsen af

fejlraten i 2016 primært skyldes, at stikprøvestørrelsen er relativt lille, hvorfor fejl hos land-

mænd med store arealer har relativt stor betydning. Derudover har styrelsen oplyst, at fejl-

raten for 2016 er blevet opjusteret som følge af en it-fejl i fagsystemet, hvor sanktionsbelø-

bet ved overtrædelse af reglerne ikke er blevet fratrukket udbetalingen. Den samme it-fejl

har også betydning for fejlraten i 2015. Landbrugsstyrelsen har dog endnu ikke genbereg-

net fejlraten for 2015, hvorfor den angivne fejlrate er undervurderet. Landbrugsstyrelsen har

oplyst, at styrelsen er ved at opkræve de pågældende sanktionsbeløb for 2015 og 2016.

Fejlrater

svarer til andelen af

fejl for de sager, der er udtaget

til fysisk kontrol.

Tabel 1. Fejlrater på plejegræsordningen

2011

16,80 %

2012

9,20 %

2013

15,60 %

2014

16,90 %

2015

3,38 %

2016

7,20 %

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at fejlraten for 2015 skal genberegnes. Tallet er undervurderet som følge af en it-

fejl.

Note: Tallene er baseret på den tilfældigt udvalgte del af kontrolstatistikken, der udgør 20-25 % af det minimumsantal ansø-

gere, der er underkastet kontrol på stedet.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Landbrugsstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. august 2018

26. Landbrugsstyrelsen har iværksat 3 tiltag med henblik på at påvirke udviklingen i fejlrater.

For det første har styrelsen forenklet kravene i plejegræsordningen som led i godkendelsen

af Landdistriktsprogrammet 2014-2020. For det andet har styrelsen målrettet informationen

over for landmænd og landbrugskonsulenter, der beskæftiger sig med plejegræs. For det

tredje har styrelsen ændret sanktionssystemet, så overtrædelser sanktioneres proportionalt.

Ændringen har haft betydning for omfanget af arealer med fejl, så der fremover skal mere

til, før hele arealer bliver underkendt. Sanktionssystemet er derfor mildere i forhold til over-

trædelserne hos den enkelte landmand end tidligere.

27. Rigsrevisionen har ikke forholdt sig til, om Landbrugsstyrelsens sanktionssystem er til-

strækkeligt, da vi alene har set på udviklingen i fejlrater.

28. På trods af Landbrugsstyrelsens tiltag er fejlraten på plejegræsordningen fortsat over væ-

sentlighedsgrænsen på 2 %, hvilket medfører risiko for underkendelser. Vi har derfor under-

søgt, hvilke initiativer styrelsen planlægger at gennemføre for yderligere at nedbringe fejl-

raten på plejegræsordningen.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at den fulde effekt af den igangsatte kommunikationsindsats

endnu ikke er opnået, og styrelsen fortsætter derfor med flere initiativer. Indsatsen består på

nuværende tidspunkt dels af en 3-årig indsats med fokus på efteruddannelse af landmænd

og landbrugskonsulenter i form af informationsaftener og temadage, dels af en styrket bru-

gervenlig portal, der løbende forbedres med afsæt i brugeroplevelser.

Derudover arbejder Landbrugsstyrelsen i dialog med Kommissionen på at ændre tilskuds-

ordningens definition af det støtteberettigede areal i forbindelse med en kommende program-

ændring af Landdistriktsprogrammet for 2019. Hvis det lykkes, forventer styrelsen, at tiltaget

vil lette ansøgningsprocessen og den manuelle sagsbehandling samt reducere fejlraten yder-

ligere.

29. På baggrund af ovenstående vil Rigsrevisionen fortsat følge Miljø- og Fødevareministe-

riets arbejde med at nedbringe fejlrater på arealordningerne for græs- og naturarealer, ind-

til der er et stabilt fald i fejlraten.

Lone Strøm