Europaudvalget 2013-14
SB 26 6
Offentligt
1440210_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om revisionen af
EU-midler i Danmark i 2013
Januar
2015
Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 19. december 2014
1440210_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013
Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 18. november 2014
Finansministerens redegørelse af 26. november 2014
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 26. november 2014
Skatteministerens redegørelse af 5. december 2014
19. december 2014
RN 503/14
1. Dette notat handler om de initiativer, som ministrene har iværksat som følge af Statsre-
visorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (herefter fødevareministeren) har oplyst,
at ministeren vil følge Rigsrevisionens anbefaling i beretningen og fortsat gå i dialog
med Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) i underkendelsessager med
henblik på at reducere underkendelsernes størrelse. Rigsrevisionen finder dette til-
fredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil følge Rigsrevisionens anbefaling.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Fødevareministeren har endvidere oplyst, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri (herefter Fødevareministeriet) og NaturErhvervstyrelsen løbende arbejder på
at forenkle regelgrundlaget og tilskudsordningerne i det omfang, det er foreneligt med
EU-reglerne. Ministeren har oplyst, at der fra 2015 sker forenklinger, der gør regler-
ne for græs- og naturarealer lettere at forstå og overholde for landmanden og lettere
at kontrollere for de danske myndigheder. Ministeren bemærker dog, at EU’s nye land-
brugsreform medfører en række nye, komplekse grønne krav, som særligt i opstarts-
fasen kan øge risikoen for fejl.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at fødevareministeren fra 2015 har iværksat
forenklinger. Rigsrevisionen bemærker desuden, at en øget risiko for fejl som følge
af EU’s nye landbrugsreform kan øge risikoen for fremtidige underkendelser.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 19. december 2014
1440210_0003.png
2
Fødevareministeren finder det ikke tilfredsstillende, at fejlprocenten på 2,1 % for Land-
distriktsfondens projektstøtteordninger i 2013 var højere end Kommissionens toleran-
cetærskel på 2 %, og at Det Godkendende Organ derfor har taget forbehold for regn-
skabet. Rigsrevisionen tog ikke forbehold i den samlede EU-erklæring, da Landdi-
striktsfondens projektstøtteordninger kun udgør en mindre del af de samlede midler
på Fødevareministeriets område.
Ministeren har oplyst, at NaturErhvervstyrelsen har strammet væsentligt op i forhold
til den administrative og fysiske kontrol af projektstøttesagerne, som ifølge ministeren
er den væsentligste årsag til forbeholdet i regnskabet for 2013. NaturErhvervstyrel-
sens forventer, at effekten af disse tiltag vil afspejles i regnskabet for 2014.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet og NaturErhvervsty-
relsen har iværksat en række initiativer med henblik på at nedbringe fejlprocenten
vedrørende Landdistriktsprogrammets projektstøtteordninger, og at effekten af disse
initiativer forventes afspejlet i regnskabet for 2014.
Erhvervs- og vækstministeren og skatteministeren har med tilfredshed noteret sig, at
Statsrevisorerne vurderer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter i 2013
er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler, og at forvaltnin-
gen af EU-midler i Danmark generelt er tilfredsstillende.
Finansministeren har oplyst, at ministeren er enig i beretningens udlægning af det
planlagte arbejde med det konsoliderede EU-regnskab, og at det fortsat er forvent-
ningen at præsentere et EU-regnskab for 2014 i foråret 2015 med en mere uddyben-
de specifikation af de EU-midler, der indgår i statsregnskabet.
Rigsrevisionen ser frem til aflæggelsen af et konsolideret EU-regnskab for 2014 for
de EU-midler, der indgår i statsregnskabet.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
udviklingen i fejl på arealordningerne for græs- og naturarealer og udviklingen i
fejl på Landdistriktsprogrammets projektstøtteordninger
Finansministeriets arbejde med at opstille et konsolideret EU-regnskab for 2014
for de EU-midler, der indgår i statsregnskabet.
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i september 2014 en beretning om revisionen af EU-midler i Dan-
mark i 2013. Beretningen handlede om revisionen af de indtægter, som Danmark har mod-
taget fra EU, og de bidrag, som Danmark har betalt til EU. I 2013 havde den danske stat
samlet EU-indtægter på 8,5 mia. kr. og EU-udgifter på 21,6 mia. kr.
Beretningens fokus for 2013 var at undersøge og vurdere Fødevareministeriets og Natur-
Erhvervstyrelsens arbejde med at forbedre kontrollen med arealer, der modtager støtte fra
EU’s landbrugsfonde, så risikoen for at få underkendelser fra Kommissionen minimeres i
fremtiden. NaturErhvervstyrelsen udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i arealtilskud fra Garantifon-
den og Landdistriktsfonden til danske landmænd.
Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 19. december 2014
1440210_0004.png
3
3. Kommissionen gennemfører med jævne mellemrum kontrol af de enkelte medlemslandes
forvaltning af EU’s landbrugsstøtte. Kontrollen sker altid som en efterprøvning af den admi-
nistrative forvaltning og kontrol, der er udført af de nationale myndigheder. Hvis Kommissio-
nen konstaterer, at der er en risiko for, at der er udbetalt støtte til arealer, som ikke overhol-
der EU’s regler og de danske regler, kan det give anledning til underkendelser. Underken-
delsernes størrelse afhænger af omfanget af fejl og mangler, der er konstateret i den admi-
nistrative forvaltning og kontrol.
4. Beretningen viste, at de danske myndigheder gennem dialog med Kommissionen og ved
at levere gode supplerende beregninger for den økonomiske risiko for EU’s fonde i nogle sa-
ger har kunnet begrænse underkendelsernes størrelse. Beretningen viste endvidere, at der
fortsat er en risiko for finansielle underkendelser fra Kommissionen, selv om Fødevaremini-
steriet har iværksat en række initiativer, der forbedrer arealkontrollen. Rigsrevisionens vur-
dering byggede på, at der er stor sandsynlighed for, at der bliver udbetalt tilskud til landmæn-
dene for græsarealer og afgræsning af naturarealer, som ikke er tilskudsberettigede. Det
skyldes, at landmændene har svært ved at overholde de nuværende regler, og at kontrollø-
rerne ikke på tilfredsstillende vis kan bedømme og kontrollere, om bestemmelserne er over-
holdt. Kommissionen foretager også kontrol af, om de danske regler for græs- og naturare-
aler er overholdt, når disse indgår i støttebetingelserne. Derfor medfører de komplekse dan-
ske regler en øget risiko for underkendelser på arealordningerne.
5. I beretningen indgår der i lighed med foregående års EU-beretninger en erklæring om Dan-
marks samlede EU-indtægter og EU-udgifter og en opfølgning på tidligere års beretninger
om revision af EU-midlerne.
6. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de, at regnskaberne for EU-
indtægter og EU-udgifter i 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regn-
skabsregler og giver et retvisende billede af indtægter og udgifter samt af den finansielle
stilling ved årets udgang. Forvaltningen af EU-midler i Danmark er generelt tilfredsstillende,
og transaktionerne er som helhed lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse med Kom-
missionens og Ministerrådets bestemmelser.
7. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministrene har
iværksat som følge af beretningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af ministrenes redegørelser
Arealkontrollen
8. Rigsrevisionen anbefalede:
At Fødevareministeriet også fremadrettet har fokus på aktivt at indgå i dialog med Kom-
missionen i underkendelsessagerne og komme med supplerende oplysninger og bereg-
ninger, da det kan have indflydelses på størrelsen af den underkendelse, som Danmark
modtager fra Kommissionen.
At Fødevareministeriet overvejer, om de danske regler kan forenkles, samtidig med at
miljøtilsynet i de danske regler fastholdes. Hvis de danske regler for specielt græs- og na-
turordninger, under hensyntagen til miljø, kan formuleres, så landmændene og kontrol-
lørerne bedre er i stand til at vurdere, om betingelserne for støtte er overholdt, så vil det
mindske risikoen for uberettiget støtteudbetaling og dermed underkendelser fra Kommis-
sionen.
Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 19. december 2014
1440210_0005.png
4
Fødevareministeriets dialog med Kommissionen om at mindske underkendelsernes
størrelse
9. Beretningen viste, at Kommissionen ved sine kontrolbesøg i Danmark havde konstateret
mangler i arealkontrollen. Manglerne havde medført, at Kommissionen i perioden 2002-2013
havde givet Danmark underkendelser for ca. 1 mia. kr. på arealkontrollen, hvoraf de 750 mio.
kr. kommer fra hektarstøttedommen, der vedrører støtteårene 2002-2004. Sagen blev ende-
ligt afgjort i 2014.
Rigsrevisionen konstaterede, at Fødevareministeriet havde iværksat en række initiativer, der
var rettet mod de mangler, som Kommissionen konstaterede ved sine besøg i Danmark, og
mod de udfordringer, som Rigsrevisionen havde konstateret ved revisionen af arealkontrol-
len. Det drejer sig bl.a. om, at NaturErhvervstyrelsen fra februar 2014 har sikret sig, at alle
markblokke er blevet opdateret inden for en 3-årig periode, at kvaliteten i telemålingen styr-
kes ved bedre billeder og en grundigere gennemgang, og at kontrollen med græs- og natur-
arealer styrkes gennem en mere differentieret kontrol.
Beretningen viste også, at de danske myndigheder gennem dialog med Kommissionen og
ved at levere gode supplerende beregninger for den økonomiske risiko for EU’s fonde i nog-
le sager har kunnet begrænse underkendelsernes størrelse.
10. Statsrevisorerne bemærkede, at de finder det positivt, at de danske myndigheder i
nogle sager har kunnet begrænse underkendelsernes størrelse ved at gå aktivt i dialog med
Kommissionen og ved at afgive supplerende oplysninger og beregninger.
11. Fødevareministeren har kvitteret for Rigsrevisionens vurdering af, at ministeriet har iværk-
sat en tilfredsstillende indsats i forhold til at imødegå risikoen for underkendelser på de areal-
baserede ordninger, og at Statsrevisorerne anerkender Fødevareministeriets indsats i for-
hold til forhandling af underkendelsernes størrelse ved at gå aktivt i dialog med Kommissio-
nen. Fødevareministeriet har oplyst, at ministeret vil følge Rigsrevisionens anbefaling i be-
retningen og fortsat gå aktivt i dialog med Kommissionen i underkendelsessager med hen-
blik på at reducere underkendelsernes størrelse.
12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet vil følge Rigsrevisionens
anbefaling. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Forenkling af de komplekse danske regler for græs- og naturarealer
13. Beretningen viste, at der fortsat er risiko for underkendelser fra Kommissionen, da der
ved den fysiske kontrol findes høje fejprocenter på støtteordninger, som vedrører græs- og
naturarealer. Den høje fejlprocent har sammenhæng med, at de danske regler for støtte til
græs- og naturarealer er komplekse, da reglerne indeholder en række krav til sikring af na-
tur og miljø. Kommissionen foretager også kontroller af, om de danske regler er overholdt,
når disse indgår i støttebetingelserne. Derfor medfører de komplekse danske regler en øget
risiko for underkendelser på arealordninger.
14. Statsrevisorerne bemærkede, at selv om Fødevareministeriet har forbedret kontrollen
for arealordninger, må Statsrevisorerne konstatere, at kompleksiteten i de danske regler for
græs- og naturarealer øger risikoen for underkendelser, fordi de indgår i Kommissionens
kontrol af, om støttebetingelserne er opfyldt. Statsrevisorerne bemærkede også, at der bå-
de nationalt og i EU-regi bør ske forenklinger og være større fokus på effekten af EU-støt-
tede projekter.
15. Fødevareministeren har oplyst, at ministeriet og NaturErhvervstyrelsen løbende arbejder
på at forenkle regelgrundlaget og tilskudsordningerne, i det omfang det er foreneligt med
EU-reglerne. Ministeren har oplyst, at der allerede fra 2015 sker forenklinger, som gør reg-
lerne for græs- og naturarealer lettere at forstå og overholde for landmanden og lettere at
kontrollere for de danske myndigheder.
Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 19. december 2014
1440210_0006.png
5
Ministeren har oplyst, at Fødevareministeriet arbejder på at forenkle græsordningerne under
landdistriktsprogrammet, mens hensynet til miljøet fastholdes. Ændringerne vil ikke fjerne un-
derkendelsesrisikoen fuldstændigt, men ministeren har oplyst, at de igangsatte tiltag har re-
duceret risikoen for underkendelser.
Ministeren har desuden oplyst, at ministeriet aktuelt arbejder med at implementere EU’s nye
landbrugsreform. Ambitionerne er, at reglerne skal være enkle og administrerbare og umid-
delbart forståelige for landmændene og kontrollørerne, så risikoen for fejl og dermed under-
kendelser reduceres så meget som muligt. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på,
at landbrugsreformen også medfører en række nye, komplekse grønne krav, som særligt i
opstartsfasen vil være en udfordring for støttemodtagere og forvaltning. Implementeringen af
reformen kan derfor øge risikoen for fejl.
16. Rigsrevisionen har noteret sig Fødevareministeriets svar og vil fortsat følge udviklingen
i fejl på arealordningerne for græs- og naturarealer.
Erklæring om Danmarks samlede EU-indtægter og EU-udgifter samt opfølgning fra
tidligere beretninger om revision af EU-midlerne
17. Rigsrevisionen udarbejder hvert år en erklæring om de danske EU-midler. EU-erklærin-
gen for 2013 er baseret på egne revisioner af EU-midler og på revisioner, der er udført af
NaturErhvervstyrelsens Interne Revision og Skatteministeriets Interne Revision, som Rigs-
revisionen har revisionsaftaler med. Endvidere baserer EU-erklæringen sig på Det Godken-
dende Organs revision af de 2 landbrugsfonde, der varetages af en privat revisor, Den Eu-
ropæiske Revisionsrets revisionsbesøg i Danmark og Kommissionens kontrolbesøg i Dan-
mark.
18. I EU-erklæringen for 2013 vurderede Rigsrevisionen, at regnskaberne for EU-indtægter
og EU-udgifter for 2013 var udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsreg-
ler og gav et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finansi-
elle stilling ved regnskabsårets udløb. På baggrund af resultaterne af revisionen var det Rigs-
revisionens opfattelse, at de transaktioner, der lå til grund for regnskaberne for 2013 for EU-
indtægter og EU-udgifter, som helhed betragtet var lovlige, formelt rigtige og i overensstem-
melse med de bestemmelser, der var fastsat af Kommissionen og Ministerrådet.
I erklæringen blev der givet en væsentlig revisionsbemærkning vedrørende fejl i regnskabet
for Landdistriktsfondens projektstøtteordninger. Det Godkendende Organ tog forbehold for
rigtigheden af denne del af regnskabet, da det havde konstateret en fejlprocent på 2,1 %,
hvilket lige akkurat er over de 2 %, som Kommissionen tillader. Rigsrevisionen tog dog ikke
forbehold i den samlede EU-erklæring, da Landdistriktsfondens projektstøtteordninger kun
udgør en mindre del af de samlede midler på Fødevareministeriets område.
19. Statsrevisorerne støttede op om EU-erklæringen og konstaterede, at regnskaberne for
EU-indtægter og EU-udgifter for 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige
regnskabsregler og giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og
for den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb. Forvaltningen af EU-midlerne i Danmark
er generelt tilfredsstillende, og transaktionerne er som helhed lovlige, formelt rigtige og i over-
ensstemmelse med Kommissionens og Ministerrådets bestemmelser.
Statsrevisorerne bemærkede, at der er taget forbehold for rigtigheden af regnskabet for Land-
distriktsfondens projektstøtteordninger og betalinger, men at det ikke har givet Rigsrevisio-
nen anledning til at tage forbehold i den samlede erklæring for EU-midler.
Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 19. december 2014
1440210_0007.png
6
20. Fødevareministeren har noteret sig, at beretningen ikke har givet Statsrevisorerne an-
ledning til kritik eller forbehold på Fødevareministeriets område. Ministeren finder det dog
ikke tilfredsstillende, at fejlprocenten for Landdistriktsfondens projektstøtteordninger i 2013
var højere end Kommissionens tolerancetærskel, og at Det Godkendende Organ derfor har
taget forbehold for regnskabet. Ministeren har oplyst, at NaturErhvervstyrelsen har stram-
met væsentligt op i forhold til den administrative og fysiske kontrol af projektstøttesagerne,
som er den væsentligste årsag til forbeholdet i regnskabet for 2013. Det er NaturErhverv-
styrelsens forventning, at effekten af disse tiltag vil afspejles i regnskabet for 2014.
21. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Fødevareministeriet har iværksat tiltag til
at nedbringe fejlprocenten på Landdistriktsfondens projektstøtteordninger. Rigsrevisionen
vil fortsat følge udviklingen i fejl på Landdistriktsprogrammets projektstøtteordninger.
22. Erhvervs- og vækstministeren har med tilfredshed noteret sig, at Statsrevisorerne vurde-
rer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter i 2013 er udarbejdet i overensstemmel-
se med de statslige regnskabsregler, og at forvaltningen af EU-midler i Danmark generelt er
tilfredsstillende.
23. Skatteministeren har også med tilfredshed noteret sig, at Statsrevisorerne konstaterer,
at regnskaberne er i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler og giver et retvi-
sende billede af indtægter og udgifter, og at forvaltningen af EU-midler i Danmark generelt
er tilfredsstillende. Ministeren har ligeledes noteret sig, at Statsrevisorernes bemærkninger
ikke indeholder kritik af Skatteministeriet.
24. Skatteministeren har oplyst, at der er iværksat tiltag i forhold til, at Skatteministeriets In-
terne Revisions konklusion for 2013 om, at SKATs regnskabsforvaltning for opgørelse og
afregning til EU ikke var helt tilfredsstillende. Det drejede sig om, at SKAT først fra august
2013 havde implementeret en metode/løsning, der kunne bidrage til, at Danmark kan op-
fylde Kommissionens specifikationskrav til den månedlige opgørelse til EU, at SKAT ikke
havde foretaget en årlig regnskabsafstemning for finansårene 2012 og 2013, og at SKAT ik-
ke havde identificeret årsagen til, at en konto vedrørende deponenter i statsregnskabet ud-
viste en debetsaldo på 20,1 mio. kr. Normalt skal saldoen vises som en kreditsaldo.
Skatteministeren har oplyst, at den manglende opfyldelse af specifikationskravet forventes
gennemført inden udgangen af januar 2015. Den manglende regnskabsafstemning for 2012
og 2013 er iværksat og forventes gennemført inden udgangen af januar 2015. Fejlen ved-
rørende deponenter er fundet. Den er opstået i forbindelse med systemrettelser i Importsy-
stemet. Konsekvensrettelsen i Debitor/Restancesystemet var fejlbehæftet, og der udestår et
arbejde med at få rettet fejlen fremadrettet og få reguleret transaktionerne bagudrettet. Ar-
bejdet forventes gennemført i løbet af 2015.
25. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har iværksat tiltag, der vil
rette op på ovenstående i løbet af og senest inden udgangen af 2015. Skatteministeriets In-
terne Revision vil følge ministeriets arbejde hermed.
Det konsoliderede EU-regnskab
26. Finansministeren har oplyst, at ministeren er enig i beretningens udlægning af det plan-
lagte arbejde med det konsoliderede EU-regnskab, og at det fortsat er forventningen at præ-
sentere et EU-regnskab for 2014 i foråret 2015 med en mere uddybende specifikation af de
EU-midler, der indgår i statsregnskabet.
27. Rigsrevisionen ser frem til aflæggelsen af et konsolideret EU-regnskab for 2014 for de
EU-midler, der indgår i statsregnskabet.
Statsrevisorerne beretning SB26/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 19. december 2014
1440210_0008.png
7
III.
Næste skridt i sagen
28. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:
udviklingen i fejl på arealordningerne for græs- og naturarealer og udviklingen i fejl på
Landdistriktsprogrammets projektstøtteordninger
Finansministeriets arbejde med at opstille et konsolideret EU-regnskab for 2014 for alle
de EU-midler, der indgår i statsregnskabet.
Lone Strøm