Finansudvalget 2013-14
SB 2 2
Offentligt
1329747_0001.png
Regionshuset
Viborg
Afdeling for Sundhedsplanlægning
Aktivitets- og
investeringsplanlægning
Skottenborg 26
8800 Viborg
www.regionmidtjylland.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Att. Chefkonsulent Gregers Dröge Bruun
Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om
sygehusbyggerier II
Statsrevisorerne offentliggjorde d. 9. oktober 2013 beretning nr. 2/2013
om sygehusbyggerier II. På den baggrund har Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse anmodet Region Midtjylland om regionens eventuelle
bemærkninger til beretningen.
Rigsrevisionen finder, at Sundhedsministeriet og Regionerne i de tidlige
faser af byggeriet ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften
af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. Rigsrevisionens
finder derudover, at det ikke er tilfredsstillende, at det er
uigennemsigtigt, hvordan regionerne mere konkret vil realisere
effektiviseringerne
I det følgende gennemgås Region Midtjyllands kommentarer til
beretningen. Da der ikke er foretaget væsentlige ændringer i forhold til
udkastet til beretning, er Regionens bemærkninger stort set de samme.
Dato 15.11.2013
Side 1
1. Generelle bemærkninger
Region Midtjylland forholder sig overordnet set kritisk til Rigsrevisionens
beretning om Sygehusbyggerier II. Dette bunder primært i metodevalget
bag undersøgelsen samt i en forståelsesmæssig forskel i forhold til,
hvornår man i en lang byggeproces vedrørende et hospital kan og bør
låse sig fast i forhold til de fremtidige parametre.
Region Midtjylland kan også konstatere, at regionens høringssvar
tidligere i processen, herunder det fremsendte materiale til
dokumentation af høringssvarene, kun i mindre omfang afspejles i
beretningen. Rigsrevisionens konklusioner fremstår i forlængelse heraf i
mange tilfælde unuancerede.
Metoden og processen i undersøgelsen har således efter regionens
mening ikke levet op til Rigsrevisionens tidligere undersøgelser.
1.1 Metodevalg
Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidlige faser i
 Statsrevisorerne beretning SB2/2013 - Bilag 2: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. januar 2014
1329747_0002.png
projekterne har tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften i de færdige byggerier bliver effektiv.
Herunder hvorvidt regionerne har dimensioneringsberegninger, budgetanalyser,
organisationsbeskrivelser m.v., der underbygger forventningen til effektiviseringen.
Rigsrevisionen har i forlængelse heraf efterspurgt relevant materiale fra regionerne og
derudover bedt regionerne besvare et spørgeskema med en række indikatorer, som
Rigsrevisionen mener afspejler projekternes viden om før/efter situationen med hensyn til
effektivisering.
I beretningen baserer Rigsrevisionen sine konklusioner på primært spørgeskemaet og i mindre
grad på den øvrige dokumentation fra regionerne. Dette undrer Region Midtjylland, og det
resulterer efter regionens opfattelse i nogle fejlagtige konklusioner i beretningen.
Fremgangsmåden er især kritisabel, da spørgeskemaet og Rigsrevisionens fortolkning af
skemaets svar har nogle væsentlige svagheder, som bliver uddybet nedenfor.
Region Midtjylland har tidligere i processen sendt materiale til Rigsrevisionen, som illustrerer
den indgående viden, som haves om regionens kvalitetsfondsprojekter og som projekterne
baserer effektiviseringsarbejdet på.
1.1.1 Rigsrevisionens spørgeskema
Overordnet set mener Region Midtjylland ikke, at Rigsrevisionens indikatorer i spørgeskemaet
kan anvendes som en målestok for hospitalernes kendskab til egen drift og dermed viden i
forhold til effektiviseringer. Regionen mener, at mange af indikatorerne er irrelevante i den
forbindelse. Region Midtjylland savner en argumentation fra Rigsrevisionen i forhold til den
forudsatte sammenhæng mellem Rigsrevisionens spørgsmål/indikatorer og projekternes viden
om før/efter-situationen. Regionen mener, at Rigsrevisionen burde have taget udgangspunkt i
de dokumenter som Rigsrevisionen har modtaget fra Region Midtjylland, og som beskriver det
materiale og det arbejde, som effektiviseringsarbejdet baserer sig på.
Derudover er der en række metodiske problemer i undersøgelsen. Eksempelvis kan nævnes:
Nogle af spørgsmålene giver ikke mening
Nogle af Rigsrevisionens spørgsmål kan ikke besvares, da de ikke giver mening i forhold til
virkeligheden ude på hospitalerne. Disse forhold er der gjort opmærksom på i materialet, som
regionen tidligere har indsendt til Rigsrevisionen Region Midtjylland mener ikke, at
Rigsrevisionen har taget tilstrækkelig hensyn til disse kommentarer forbundet med manglende
besvarelser af spørgsmålene. Det er regionens opfattelse at Rigsrevisionen har taget den
manglende besvarelse som et udtryk for manglende viden.
Eksempelvis spørges der til data fra 2009 vedrørende en fælles akutmodtagelse på DNU. På
daværende tidspunkt havde hospitalet ikke en fælles akutmodtagelse, så disse spørgsmål kan
ikke besvares. Region Midtjylland vil påpege, at selvom Rigsrevisionens spørgsmål ikke kan
besvares, har regionen en indgående viden om akutområdet. Et andet eksempel er
spørgsmålene vedrørende den organisatoriske opdeling på hospitalerne og de tilhørende
årsværk. Her er det heller ikke muligt at give et retvisende svar på spørgsmålene, idet
hospitalerne er organiseret anderledes, end Rigsrevisionens kategorisering lægger op til. Men
igen vil regionen påpege, at det ikke et udtryk for manglende viden på hospitalerne.
Side 2
 Statsrevisorerne beretning SB2/2013 - Bilag 2: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. januar 2014
1329747_0003.png
Alle indikatorer vægtes lige højt
Det giver anledning til undren, at alle indikatorer bliver vægtet lige højt i Rigsrevisionens
evaluering. Eksempelvis tæller opgørelsen over antallet af analyser/prøver ved fremmede
laboratorier reelt som 3 besvarelser (akut, planlagt og total) i Rigsrevisionens analyse af
hospitalernes viden om egen drift, mens viden om antal senge kun tæller 1. Med andre ord
betyder Rigsrevisionens opgørelsesmetode i praksis, at det er tre gange så vigtigt at vide
noget om antallet af analyser/prøver ved fremmede laboratorier, som at vide noget om
antallet af senge på hospitalet. Denne anvendelse af datamaterialet underminerer validiteten
af Rigsrevisionens konklusioner.
1.1.2 Fokus på effektiviseringskravet i Region Midtjylland
Både i Viborg og DNU har effektiviseringsarbejdet været tænkt ind helt fra starten.
Hvis man tager DNU som eksempel, indgik kravet om effektiviseringer i bedømmelsen og
valget af den gennemgående rådgiver.
For at sikre en opdateret klinisk viden i byggeriet blev der nedsat en lang række
arbejdsgrupper, såvel tværgående som afdelingsbaserede. Hensigten hermed var at klæde den
samlede byggeorganisation på til at tage de rigtige beslutninger i byggeriet.
Samtidig kørte en omfattende brugerproces. I forbindelse med de mange brugergruppemøder
blev der ligeledes indsamlet mulige effektiviseringsemner fremkommet under møderne – disse
blev samlet i ”Det Dynamiske Dokument”, som er sendt til Rigsrevisionen.
På baggrund af ovenstående indsatser og vidensindsamling blev der udarbejdet 22 koncepter
for den fremtidige funktionalitet og drift af det kommende hospital. Eksempler på disse er:
Koncept for akutcenter, Koncept for standard sengeafsnit, Koncept for ambulante funktioner,
Logistiksystemer og Forsyningssikkerhed.
I drøftelserne vedrørende koncepterne indgik løbende en økonomisk vurdering, såvel af
anlægsudgifter (bl.a. hvilke funktioner skal prioriteres inden for arealrammen) såvel som
driftsudgifter (hvilken indretning skaber den bedste funktionalitet). Udgangspunktet har
således været en totaløkonomisk tankegang i beslutningsprocessen.
Ovenstående omfattende arbejde resulterede i ”Helhedsplan 2010”, som fastlægger de
grundlæggende principper for udførelsen af Det Nye Universitetshospital, herunder kliniske,
tekniske, medico-tekniske og bygningsmæssige konceptvalg, de overordnede aktivitets-,
kapacitets- og arealbehov og en konkretisering af disse i form af skitseprojekt, anlægsoverslag
og gennemførelsesplan.
Den yderligere konkretisering af effektiviseringsarbejdet startede så småt med Aarhus
Universitetshospitals (AUH) gennemførelse af en såkaldt patientinventering, dvs. en konkret
gennemgang af alle indlagte patienter på et givet tidspunkt.
Inventeringsrapporterne viser, at der er et potentiale for sengereduktioner svarende til de ca.
200 senge som er en vigtig del af forudsætningerne fra ekspertudvalget. Samtidig anviser
rapporten de konkrete indsatsområder og tiltag som er nødvendige for at skabe
forudsætningerne herfor. Dette har været en væsentlig baggrund for effektiviseringsarbejdet.
Side 3
 Statsrevisorerne beretning SB2/2013 - Bilag 2: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. januar 2014
1329747_0004.png
I foråret 2012 arbejdede en gruppe bestående af AUH’s planlægningsafdeling og
Projektafdelingen for DNU i samspil med hospitalsledelsen for AUH på at identificere områder,
hvori det er muligt at effektivisere driften. Udgangspunktet for tilgangen har naturligvis været
det arbejde, som er beskrevet ovenfor, herunder patientinventeringen, de konceptuelle
rapporter og ”Det Dynamiske Dokument”. Udgangspunktet har også været, at AUH på én
samlet matrikel vil have mulighed for at kunne samle specialerne tværfagligt og dermed i langt
højere grad vil kunne tilbyde hurtigere og mere effektiv behandling.
Effektiviseringen har således hele tiden været tænkt ind i byggeriet – i placeringen, i
indretningen, i bestykningen (apparatur), i logistikken mv, som alt sammen giver mulighed
hurtigere udredning, behandling og udskrivning og dermed færre senge og vagthold på
sengeafdelinger, laboratorier, billeddiagnostik mv.
I august 2012 blev der nedsat fem effektiviseringsgrupper inden for fem faglige områder med
henblik på, at de skulle beskrive, hvorledes effektiviseringskravet kan konkretiseres. De fem
grupper bestod af:
•
•
•
•
•
Senge, ambulatorium og Akut-gruppen
Laboratorie, billeddiagnostik og teknologi
OP, Dagkirurgi og skopi
Logistik og forsyning
Samling af AUH
Arbejdet i de fem effektiviseringsgrupper blev i efteråret 2012 afsluttet med, at grupperne i
december 2012 afleverede i alt 52 effektiviseringsforslag.
Efter en gennemgang er de 52 forslag nu blevet reduceret til 40 tiltag. De 40 forslag er
beskrevet både hvad angår indhold, økonomi, effekt på andre områder samt risici. Der er
endvidere udarbejdet implementeringsplaner for disse tiltag.Implementeringsplanen indeholder
for hvert tiltag blandt en ansvarlig, en tidsplan, milepæle og en angivelse af hvordan, der
følges op på tiltaget.
1.2 Fastlæggelse af fremtidige parametre
Kvalitetsfondsprojekterne strækker sig over mange år. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at
projekterne tidligt i byggeriets faser skal have underbyggede forventninger til aktivitet,
bemanding m.v., når projektet står færdigt. Region Midtjylland mener, at dette er en
forsimplet tilgang til virkeligheden.
Sundhedsvæsenet er i evig bevægelse mod mere effektive behandlinger (ikke altid økonomisk
mere effektive), som konstant stiller krav til flere eller færre driftsmidler, senge, ambulatorier,
personaler m.v., samt en ikke mindst fleksibel bygningsmasse. Sygdomme, som for to år siden
krævede indlæggelse, bliver nu ambulant behandlet, og personer, der tidligere skulle gå til
ambulant kontrol, klarer sig nu med fjernmonitorering via mobilnettet.
Udviklingen i nye behandlingsmetoder og tilgange til sygdomme på såvel nationalt som
internationalt plan sætter derfor i meget stor grad dagsordenen for det danske hospitalsvæsen
og dermed også måden at drive og effektivisere hospitalerne på.
Side 4
 Statsrevisorerne beretning SB2/2013 - Bilag 2: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. januar 2014
1329747_0005.png
Sundhedsvæsenet er derfor bl.a. kendetegnet ved, at det er meget svært at forudsige de
præcise behov i fremtiden. Dette er også baggrunden for den valgte tilgang i f.eks. DNU-
projektet, hvor man bl.a. arbejder ud fra en fleksibel indretning med standardstuer, der kan
håndtere forskellige specialer, og også i forhold til arbejdet med effektiviseringer, hvor kravene
løbende har været indtænkt i designet af DNU-projektet, men hvor konkretiseringen først
påbegyndes ”umiddelbart” (3-5 år) før indflytning.
Hvis regionerne planlægger i henhold til Rigsrevisionens antagelser, hvor den fremtidige
organisering og ressourceallokering fastlægges meget tidligt, er der betydelig risiko for at de
nye hospitaler ikke matcher fremtidens behandlingsbehov. I stedet bør der være fokus på,
hvorvidt de konceptuelle valg og fleksibiliteten i projekterne understøtter fremtidens
behandlingsbehov effektivt.
En anden risiko ved at fastlægge organisering og resourceallokering/normering for tidligt i
processen er, at det skaber betydelig usikkerhed for den igangværende driftsorganisation, som
skal fungere frem mod ibrugtagningen af de nye hospitaler. Aarhus Universitetshospital vil i
perioden 2010-18 omsætte for mere end 50 mia. kr. samlet. Hvis de konkrete forandringer i
organisation og bemanding ikke håndteres optimalt, er der betydelig risiko for tab af
effektivitet og forringelse af patientbehandlingen frem til ibrugtagning. Da den betydelige
usikkerhed i udviklingen i behandlingsbehovet løbende giver behov for at ændre fremtidig
organisering og planlagte besparelser, skaber det unødvendig usikkerhed i
driftsorganisationen, hvis organisering, normeringer, besparelser osv. fastlægges mange år før
ibrugtagning.
Med venlig hilsen
Bent Hansen
Regionsrådsformand, Region Midtjylland
Side 5