Finansudvalget 2013-14
SB 2 2
Offentligt
DAGSORDEN
ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE
REGIONSRÅDSMØDE
MØDETIDSPUNKT
17-12-2013 17:00
MØDESTED
REGIONSRÅDSSALEN
MEDLEMMER
Side 1 af 6
Statsrevisorerne beretning SB2/2013 - Bilag 2: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. januar 2014
1329744_0002.png
3. UDTALELSE TIL MINISTERIET FOR SUNDHED OG
FOREBYGGELSE VEDRØRENDE HØRING OM
STATSREVISORERNES BERETNING OM SYGEHUSBYGGERIER II
2013
PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE
Forretningsudvalget den 10. december 2013, sag nr. 3
ADMINISTRATIONENS INDSTILLING
1.
at
Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerierne tages til efterretning, og
2.
at
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse svares i overensstemmelse med det i sagsfremstillingen
anførte.
RESUME
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet regionsrådet om udtalelse om Statsrevisorernes
beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II.
Beretningen er afgivet af Rigsrevisionen og fremsendes herefter af Statsrevisorerne til Folketinget og
ministeriet og omhandler regionernes og ministeriets fokus på effektivisering af driften som følge af
sygehusbyggerierne. Beretningen omfatter projekter, der på undersøgelsestidspunktet har fået endeligt
tilsagn om tilskud fra den statslige kvalitetsfond. For Region Hovedstaden indgår Det Nye Rigshospital,
Nyt Hospital Herlev og Ny Retspsykiatri Sct. Hans.
Af Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen fremgår, at Statsrevisorerne finder det bekymrende, at
ministeriet og regionerne ikke har sikret tilstrækkelig styring af, hvor, hvordan og i hvilket omfang, der
skal ske effektiviseringer.
Herudover bemærkes, at Statsrevisorerne finder det væsentligt, at ministeriet og regionerne har fokus på
målene om effektivisering i forbindelse med sygehusbyggerierne og fokus på, hvordan tilsagnsbetingelsen
om effektivisering af driften af de nye sygehuse bliver indfriet.
Rigsrevisionens kritik af regionernes arbejde med effektiviseringsgevinster og af, at regionerne ikke er
tilstrækkeligt langt med arbejdet, er ikke genkendelig for Region Hovedstaden.
Det indstilles, at beretningen tages til efterretning, og at gennemgangen i sagsfremstillingen danner
grundlag for regionsrådets udtalelse om Statsrevisorernes beretning.
SAGSFREMSTILLING
Rigsrevisionen har tidligere i beretning nr. 3/2011 undersøgt sygehusbyggerier med tilskud fra
Kvalitetsfonden. Den nuværende undersøgelse bag beretning 2/2013 om sygehusbyggeri II har
Rigsrevisionen igangsat i oktober 2012. Rigsrevisionen har på den baggrund afgivet beretning til
Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne offentliggjorde den 9. oktober 2013 beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II.
Regionsrådet fik samme dag en orientering om hovedkonklusionerne i beretningen.
I henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m., skal ministeren afgive en redegørelse til
Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Det
fremgår endvidere af loven, at ministeren indhenter udtalelse fra regionsrådene. Ministerens kommentarer
til regionsrådenes udtalelser indgår som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har på den baggrund anmodet om regionsrådets udtalelse til
beretningen.
Beretningens overordnede formål er at se på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes
fokus på, at driften i regionenes sygehusbyggerier, som har fået endeligt tilsagn om finansiering fra
Side 4 af 6
Statsrevisorerne beretning SB2/2013 - Bilag 2: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. januar 2014
Kvalitetsfonden, bliver effektiviseret.
Rigsrevisionen har således vurderet, om ministeriet og regionerne i de tidlige faser af byggerierne har
tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering.
Herudover har undersøgelsen taget udgangspunkt i om ministeriet har fastlagt klare rammer for, hvordan
regionerne skal opgøre effektiviseringerne og hvordan opfølgning skal ske og om regionerne har
tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i de tidlige faser af byggeriet.
Projekterne har i forbindelse med endeligt tilsagn fået pålagt et effektiviseringskrav, som skal realiseres i
år 1 efter ibrugtagning. Effektiviseringskravet udgør et konkret beløb og er beregnet som en procentandel
af driftsbudgettet et givet år. Effektiviseringskravet ligger udover de årlige generelle produktivitetskrav.
Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte de projekter, der har fået endeligt tilsagn frem til
undersøgelsens start. Det drejer sig om 14 projekter af de 16 projekter, som omfattes af tilskud fra
Kvalitetsfonden. For Region Hovedstaden indgår Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev og Ny
Retspsykiatri Sct. Hans. Herudover indgår projekter fra de fire øvrige regioner.
Beretningens hovedkonklusion er bl.a., at ministeriet og regionerne i de tidlige faser af byggerierne ikke
har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier kravene om effektivisering.
Rigsrevisionen finder det ikke tilstrækkeligt gennemsigtigt, hvordan regionerne mere konkret vil realisere
effektiviseringerne. Det fremhæves, at regionerne bør forstærke deres ”fokus på at gennemføre reelle
effektiviseringer, som gør det muligt for regionerne at foretage styringsbevidste til- og fravalg indenfor
projekternes rammer.”
Rigsrevisionens kritik af regionernes arbejde med effektiviseringsgevinster og at regionerne ikke er
tilstrækkeligt langt med arbejdet, er ikke genkendelig for Region Hovedstaden. Der kan i denne
forbindelse henvises til at regionsrådet allerede ved tidligere beslutninger fx om etablering af fælles
akutmodtagelser har skabt nogle af forudsætningerne for, at der allerede fra ibrugtagningen
af kvalitetsfondsbyggerierne kan høstes de krævede effektiviseringsgevinster. De
effektiviseringsgevinster, der er opnået, kan ikke medregnes til opfyldelse af det statslige krav.
Arbejdet med at realisere de givne effektiviseringsmål i projekterne indgår således som en proces, der
følger projektets faser og hovedfokus skifter i takt med projektets realisering.
For så vidt angår regionens projekter indgår arbejdet med effektivisering som et prioriteret tema.
Projekterne har udført et omfattende arbejde med koncepter som grundlag for arbejdet med byggerierne
og effektiviseringsgevinsterne, og der er gennemført en række undersøgelser og analyser, vurderinger og
brugerinddragelser som grundlag for arbejdet med effektiviseringsgevinster.
Region Hovedstadens tilrettelæggelse af projektstyring og ansvarsfordeling understøtter herudover et
samlet fokus på arbejdet i det enkelte projekt, ligesom regionen har tilrettelagt et opfølgningskoncept, der
omtales positivt i beretningen, og som styrker fokus på at tilvejebringe og dokumentere de konkrete
effektiviseringsgevinster i takt med konkretiseringen. Opfølgningskonceptet har dannet grundlag for
regionernes fælles skabelon.
Det anbefales på denne baggrund at tage beretningen til efterretning, og det indstilles, at Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse svares i overensstemmelse med det i sagsfremstillingen fremførte.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationindsats planlagt.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Side 5 af 6
Statsrevisorerne beretning SB2/2013 - Bilag 2: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21. januar 2014
1329744_0004.png
DIREKTØRGODKENDELSE
Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen
SAGEN AFGØRES AF
Regionsrådet.
FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING
Anbefales.
Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.
REGIONSRÅDETS BESLUTNING
Tiltrådt.
Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens
behandling.
JOURNALNUMMER
11003264
BILAGSFORTEGNELSE
1. Erstatter tidligere bilag 1 på forretningsudvalgets dagsorden - Statsrevisorernes beretning nr. 2 om
sygehusbyggerier II
Side 6 af 6