Finansudvalget 2013-14
SB 18 3
Offentligt
1415768_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om status på byggeriet
af Cityringen
November
2014
Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. november 2014
1415768_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 18/2013 om status på byggeriet af Cityringen
Transportministerens redegørelse af 6. oktober 2014
4. november 2014
RN 1506/14
1. Dette notat handler om de initiativer, som transportministeren har iværksat som følge af
Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Transportministeren oplyser, at den risiko for forsinkelse og fordyrelse, som Rigsrevi-
sionen konstaterede i beretningen, efterfølgende er blevet opgjort af Metroselskabet
til en forsinkelse på samlet set 7 måneder og en forøgelse af anlægssummen med ca.
1 mia. kr., hvortil der kommer ca. 0,2 mia. kr. som følge af tabte passagerindtægter.
Metroselskabet har indgået en aftale med selskabets ejere om en finansieringsmodel,
hvor merudgiften finansieres dels ved et kapitalindskud på 800 mio. kr., dels ved en
forlængelse af tilbagebetalingstiden for Metroselskabets gæld fra 2059 til 2062.
Transportministeren oplyser, at risikoen for forsinkelse af projektet burde have frem-
gået af Transportministeriets halvårlige anlægsstatus til Folketinget i foråret 2013. Mi-
nisteren oplyser, at det kun var forligskredsen, der blev orienteret om risikoen for for-
sinkelse af projektet.
Rigsrevisionen finder transportministerens svar vedrørende risikoen for forsinkelse
og fordyrelse og ministerens svar vedrørende Transportministeriets orientering af
Folketinget tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan af-
sluttes.
Transportministeren oplyser, at projektet fremover styres og rapporteres efter én
tidsplan, nemlig kontrakttidsplanen.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Metroselskabets og Transportministeriets brug af kontrakttidsplanen som sty-
ringsgrundlag for byggeriet af Cityringen.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. november 2014
1415768_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2014 en beretning om status på byggeriet af Cityringen. Beret-
ningen handlede om, hvordan byggeriet af Cityringen var forløbet frem til maj 2014. Beret-
ningens formål var at vurdere, om cityringsprojektet siden 2011 har fulgt tidsplanen for byg-
geriet, om Metroselskabets styring af projektet har været tilstrækkelig, og om transportmini-
steren har informeret Folketinget om risikoen for en forsinkelse og fordyrelse af Cityringen.
Rigsrevisionen tog selv initiativ til undersøgelsen i august 2013.
3. Beretningen viste, at Metroselskabet forventede, at Cityringen kunne åbne rettidigt for
passagerer i december 2018. Metroselskabet oplyste, at byggeriet var 2 måneder forsinket,
og at denne forsinkelse ville kunne indhentes med ændringen af cityringsloven i juni 2014.
Cityringen var i 2011, 2012 og 2013 kommet bag efter den bonustidsplan, som Cityringen
blev bygget efter, og den tidsmæssige buffer på 12 måneder, der lå i projektets bonustids-
plan, var blevet opbrugt. Det var på den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at der var en
øget risiko for, at projektet ville blive forsinket og/eller fordyret. Derfor vurderede Rigsrevi-
sionen, at byggeriet skulle forceres i den resterende periode, hvis Cityringen skulle åbne
som planlagt i december 2018.
Beretningen viste også, at de forsinkelser, der opstod i forhold til bonustidsplanen, ikke
blev ført over, så det var muligt at se status i forhold til kontrakttidsplanens milepæle. Det
var derfor ikke muligt at fastslå præcist, hvor langt byggeriet var nået i forhold til planerne
om åbning af Cityringen i december 2018.
Beretningen viste videre, at underproduktion gjorde Metroselskabet afhængig af udvidet
arbejdstid på alle byggepladser, og at Metroselskabets forslag fra foråret 2013 om brug af
udvidet arbejdstid lå ud over det, der var forudsat i kontrakten og i den VVM-redegørelse,
der blev udarbejdet for cityringsprojektet i 2008.
Endelig vurderede Rigsrevisionen, at transportministeren tydeligere burde have redegjort
for, at byggeriet af Cityringen var bag efter planen og truet af forsinkelse allerede før, at
den udvidede arbejdstid på visse byggepladser blev stoppet i sommeren 2013.
4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de:
at der var risiko for, at projektet ville blive forsinket og/eller fordyret
at Metroselskabets og transportministerens forklaringer på de hidtidige forsinkelser af
cityringsprojektet ikke havde været fyldestgørende
at Metroselskabets og ejernes hidtidige styring af byggeriet ikke havde været tilfreds-
stillende.
5. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som transportministe-
ren har iværksat som følge af beretningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. november 2014
1415768_0004.png
3
II.
Gennemgang af transportministerens redegørelse
Risikoen for, at projektet bliver forsinket og/eller fordyret
6. Beretningen viste, at Metroselskabet i juni 2014 forventede, at Cityringen kunne åbne ret-
tidigt for passagerer i december 2018. Metroselskabet anslog, at projektet var 2 måneder
forsinket, hvilket kunne indhentes med ændringen af cityringsloven i juni 2014. Det var dog
Rigsrevisionens vurdering, at byggeriet skulle forceres i den resterende periode, hvis City-
ringen skulle åbne i december 2018.
Metroselskabet forhandlede i sommeren 2014 en ny anlægsøkonomi og tidsplan med entre-
prenørerne. Beretningen viste, at entreprenørerne i disse forhandlinger havde mulighed for
at stille krav om tidsfristforlængelse, hvilket både kunne udskyde og fordyre projektet.
7. Statsrevisorerne bemærkede, at der var risiko for, at byggeriet vil blive forsinket og/eller
fordyret.
8. Transportministeren oplyser, at der for at sikre fremdriften i projektet i februar 2014 blev
indgået en politisk aftale om ”Klare rammer for byggeriet af Metrocityringen”. Efterfølgende
blev der som udmøntning af aftalen vedtaget ændret anlægslov (L177 om ændring af lov
om en Cityring og ligningsloven af 11. juni 2014). Loven trådte i kraft den 1. juli 2014.
Ministeren oplyser videre, at forsinkelsen og fordyrelsen nu er opgjort, og at den politiske
aftale og lovændringen sammen med aftalen mellem Metroselskabet og entreprenørerne,
der blev indgået i august 2014, har reduceret risikoen for yderligere forsinkelser betydeligt.
Aftalen med entreprenørerne indeholder ifølge ministeren en række milepæle, herunder
bodsbelagte milepæle, som ligeledes vil medvirke til at tilskynde til fremdrift og overholdel-
se af tidsplanen. Med aftalen forventes Cityringen at åbne i juli 2019 frem for i december
2018. Projektet er således forsinket ca. 7 måneder. Forsinkelsen betyder, at anlægssum-
men forøges med ca. 1 mia. kr., hvortil der skal lægges ca. 0,2 mia. kr. som følge af tabte
passagerindtægter. Metroselskabet har indgået en aftale med selskabets ejere om en fi-
nansieringsmodel til håndtering af fordyrelsen, som er en kombination af et kapitalindskud
(800 mio. kr.) og en forlængelse af tilbagebetalingstiden med 3 år (fra 2059 til 2062), jf. Akt 8
8/10 2014.
9. Rigsrevisionen finder transportministerens svar tilfredsstillende.
Transportministeriets orientering af Folketinget
10. Beretningen viste, at transportministeren orienterede Folketinget om risikoen for forsin-
kelse af Cityringen. Rigsrevisionen fandt dog, at ministeren tydeligere kunne have rede-
gjort for, at byggeriet af Cityringen var bag efter planen og truet af forsinkelse allerede før,
at den udvidede arbejdstid på visse byggepladser blev stoppet i sommeren 2013.
11. Statsrevisorerne bemærkede, at Metroselskabets og transportministerens forklaringer
på de hidtidige forsinkelser af cityringsprojektet ikke havde været fyldestgørende.
12. Transportministeren oplyser, at det burde have fremgået af Transportministeriets an-
lægsstatus til Folketinget i foråret 2013, at udvidet arbejdstid var en forudsætning for at
overholde den oprindelige tidsplan med åbning i december 2018.
Ministeren oplyser, at ministeriet i foråret 2013 orienterede forligskredsen om risiko for en
forsinkelse på 1 år. Ministeren oplyser videre, at denne risiko for forsinkelse ikke afspejle-
de sig i ministeriets anlægsstatus, netop fordi den udvidede arbejdstid faktisk blev iværk-
sat, og risikoen for forsinkelse derved var forudsat imødegået.
13. Rigsrevisionen finder transportministerens svar tilfredsstillende.
Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. november 2014
1415768_0005.png
4
Styring af cityringsprojektet
14. Beretningen viste, at Metroselskabet – umiddelbart efter, at den oprindelige kontrakt
med entreprenørerne var indgået i januar 2011 – indgik en aftale om en bonustidsplan, hvor
entreprenørerne skulle færdiggøre byggeriet af Cityringen 1 år tidligere end forudsat. Me-
troselskabet oplyste, at bonustidsplanen alene var et incitament for entreprenørerne til at
fremskynde færdiggørelsen af byggeriet, og at det fra starten var selskabets vurdering, at
det ikke var muligt fuldt ud at leve op til denne tidsplan.
Beretningen viste også, at Metroselskabet alligevel baserede størstedelen af projektets sty-
ring på bonustidsplanen. Entreprenørernes arbejdstidsplaner og den opfølgning på frem-
driften i byggeriet, som Metroselskabet foretog, var baseret på bonustidsplanen.
Beretningen viste videre, at de forsinkelser, der viste sig på bonustidsplanen, ikke var ført
over, så det var muligt at se status i forhold til kontrakttidsplanens milepæle. Når denne
tætte opfølgning ikke fandt sted, var det efter Rigsrevisionens vurdering ikke muligt af fast-
slå præcist, hvor langt byggeriet var i forhold til planerne om åbning af Cityringen i decem-
ber 2018.
15. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt, at Metroselskabets og ejernes hidtidige sty-
ring af byggeriet ikke havde været tilfredsstillende.
16. Transportministeren oplyser, at ministeren deler Rigsrevisionens vurdering af, at for-
skellige former for incitamenter kan være meget hensigtsmæssige i forhold til styringen
af et anlægsprojekt, men at anvendelsen af en bonustidsplan ikke må betyde, at fokus fjer-
nes fra kontrakttidsplanen.
Ministeren oplyser videre, at Metroselskabet har oplyst, at de fremover vil styre og rappor-
tere på projektet efter én tidsplan, nemlig kontrakttidsplanen. Kontrakttidsplanen vil heref-
ter danne grundlag for rapporteringen helt fra de konkrete anlægsarbejder på de enkelte
byggepladser via selskabets tekniske tilsyns- og kontraktorganisation, selskabets daglige
ledelse og selskabets bestyrelse og frem til ejerne. Dermed vil det også være denne rap-
portering, der i fremtiden vil danne grundlag for orienteringen af Folketinget.
17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Metroselskabet og Transportministeriet
fremadrettet vil basere styringen af projektet på kontrakttidsplanen.
Rigsrevisionen vil følge op på Metroselskabets og Transportministeriets brug af kontrakt-
tidsplanen som styringsgrundlag for byggeriet af Cityringen.
III.
Næste skridt i sagen
18. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:
Metroselskabets og Transportministeriets brug af kontrakttidsplanen som styrings-
grundlag for byggeriet af Cityringen.
Lone Strøm