Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

Finansudvalget 2013-14
SB 18 1
Offentligt

18/2013

Beretning om

status på byggeriet af Cityringen

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

18/2013

Beretning om

status på byggeriet af Cityringen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i december 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-436-0

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 25. juni 2014

BERETNING OM STATUS PÅ BYGGERIET AF CITYRINGEN

Metroselskabet I/S har til opgave at udbygge Københavns Metro med den såkaldte

Cityring, jf. lov om en Cityring af 6. juni 2007 (cityringsloven). Cityringen skal åbne for

passagerer i december 2018, og det samlede budget er på 21,3 mia. kr. (2010-priser).

Folketinget vedtog den 11. juni 2014 en ændring af cityringsloven. Lovændringen skal

imødekomme risikoen for, at byggeriet bliver forsinket og fordyret ved at give mulig-

hed for større brug af udvidet arbejdstid og flere støjende aktiviteter på byggepladser-

ne.

Statsrevisorerne konstaterer, at der er risiko for, at byggeriet af Cityringen bli-

ver forsinket og/eller fordyret.

Statsrevisorerne bemærker, at Metroselskabets og transportministerens forkla-

ringer på de hidtidige forsinkelser af cityringsprojektet ikke har været fyldest-

gørende.

Statsrevisorerne finder, at Metroselskabets og ejernes hidtidige styring af byg-

geriet ikke har været tilfredsstillende.

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på følgende:



Der er ikke tydeligt blevet redegjort for alle årsager til, at Metroselskabet løbende

har haft store produktionsefterslæb på byggeriet af Cityringen i 2011, 2012 og

2013. Byggeriet var således bag efter planen, inden naboklager over støjgener

satte en stopper for udvidet arbejdstid på visse byggepladser i sommeren 2013.

Metroselskabet har tilrettelagt styringen af byggeriet med en tidsmæssig buffer i

bonustidsplanen, så byggeriet kunne blive op til 12 måneder forsinket, før det hav-

de konsekvenser for åbningen i december 2018. Metroselskabet har oplyst, at

man fremover vil rapportere om fremdriften af byggeriet både i forhold til bonus-

tidsplanen og kontrakttidsplanen.

Den tidsmæssige buffer er opbrugt så tidligt i cityringsprojektet, at færdiggørelse

af Cityringen til tiden i høj grad afhænger af, at Metroselskabet bruger udvidet ar-

bejdstid i aften- og weekendtimer på langt flere byggepladser end oprindeligt for-

udsat.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen



Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

Beretning til Statsrevisorerne om

status på byggeriet af Cityringen

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 28.

Transportministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og hovedkonklusion .................................................................................. 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 4

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 6

Fremdriften i byggeriet af Cityringen ............................................................................. 8

2.1.

Byggeriet af Cityringen i forhold til bonustidsplanen ............................................. 9

2.2.

Metroselskabets brug af Cityringens anlægsbudget ........................................... 13

Metroselskabets styring af byggeriet af Cityringen ..................................................... 16

3.1.

Rammerne for Metroselskabets styring af cityringsprojektet .............................. 17

3.2.

Tidsplan for Cityringen ........................................................................................ 19

3.3.

Udvidet arbejdstid på Cityringens byggepladser................................................. 22

Transportministerens oplysninger til Folketinget om risikoen for forsinkelse og

fordyrelse af Cityringen ............................................................................................... 27

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 30

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transportministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Hans Christian Schmidt: februar 2010 - oktober 2011

Henrik Dam Kristensen: oktober 2011 - august 2013

Pia Olsen Dyhr: august 2013 - februar 2014

Magnus Heunicke: februar 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt Metroselskabet og Transportministeriet,

hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og hovedkonklusion

1. Denne beretning giver en status på byggeriet af Cityringen. Med Cityringen udbygger

Metroselskabet I/S (Metroselskabet) den eksisterende Metro i København med 15,5 km

og 17 nye stationer.

2. Lov om en Cityring af 6. juni 2007 (cityringsloven) fastlagde, at Metroselskabet forestår

projektering, anlæg og drift af en Cityring, og at transportministeren kan træffe dispositio-

ner i forhold til projektering og anlæg af Cityringen. I 2011 indgik Metroselskabet kontrakt

med entreprenøren Copenhagen Metro Team I/S (CMT) om at bygge Cityringen. Det sam-

lede budget for projektet er på 21,3 mia. kr. (2010-priser). Heraf er kontrakten med CMT

på 12,3 mia. kr.

3. Metroselskabet er over for sine ejere og Folketinget forpligtet til, at byggeriet af Cityrin-

gen færdiggøres, så der kan køres med passagerer i december 2018. Dette færdiggørel-

sestidspunkt er afspejlet i kontrakttidsplanen. Selve byggeriet sker dog efter en anden tids-

plan – bonustidsplanen – med en færdiggørelsesdato, der oprindeligt lå i december 2017.

Det er denne bonustidsplan, som Rigsrevisionen har brugt til at opgøre status på byggeriet,

da arbejdstidsplaner og Metroselskabets interne opfølgning på fremdriften er baseret på

denne tidsplan.

4. I februar 2014 meddelte Metroselskabet, at der var en risiko for, at byggeriet af Cityrin-

gen blev forsinket og fordyret. På baggrund af Metroselskabets meddelelse indgik trans-

portministeren en ny politisk aftale om Cityringen, som lagde op til en ændring af cityrings-

loven. Det fremgik af lovforslaget, at projektet risikerer at blive forsinket 2-3 år, hvilket sva-

rer til, at projektet bliver 2,5-4,5 mia. kr. dyrere. For at modvirke forsinkelsen og fordyrelsen

giver lovændringen mulighed for en generel større brug af udvidet arbejdstid og flere stø-

jende aktiviteter på Cityringens byggepladser. Loven blev vedtaget den 11. juni 2014. Her-

efter skal Transportministeriet i sensommeren 2014 præsentere et forslag til en ny tidsplan

og ændret anlægsøkonomi for Folketinget.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan byggeriet af Cityringen er forløbet

frem til maj 2014. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har cityringsprojektet siden 2011 fulgt tidsplanen for byggeriet?

Har Metroselskabets styring af cityringsprojektet været tilstrækkelig?

Har transportministeren informeret Folketinget om risikoen for forsinkelse og fordyrel-

se af Cityringen?

Københavns Kommune,

Transportministeriet og Frede-

riksberg Kommune ejer i fæl-

lesskab

Metroselskabet I/S

med henholdsvis 50 %, 41,7 %

og 8,3 %. Bestyrelsen for sel-

skabet er udpeget af de 3 eje-

re. Formanden for bestyrelsen

er udpeget af Transportmini-

steriet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

HOVEDKONKLUSION

Metroselskabet forventer, at Cityringen kan åbne rettidigt for passagerer i december

2018. Metroselskabet oplyser, at byggeriet lige nu er 2 måneder forsinket, og at den-

ne forsinkelse vil kunne indhentes med ændringen af cityringsloven i juni 2014. Lov-

ændringen giver bl.a. mulighed for, at der kan arbejdes hele døgnet med lempede

støjkrav på alle byggepladser. Metroselskabet skal i sommeren 2014 forhandle en ny

anlægsøkonomi og tidsplan med entreprenøren. I disse forhandlinger har entreprenø-

ren mulighed for at stille krav om tidsfristforlængelse, hvilket både kan udskyde og for-

dyre byggeriet.

Rigsrevisionens samlede vurdering af status på byggeriet af Cityringen i maj 2014 er,

at der er en øget risiko for, at projektet bliver forsinket og/eller fordyret. Derfor vurde-

rer Rigsrevisionen også, at byggeriet skal forceres i den resterende periode, hvis City-

ringen skal åbne i december 2018.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Cityringen løbende i 2011, 2012 og 2013

er kommet bag efter den bonustidsplan, som Cityringen bygges efter. Da naboklager

i sommeren 2013 satte en stopper for udvidet arbejdstid på visse byggepladser, var

byggeriet på flere stationer og opstarten af tunnelboringerne allerede langt efter den-

ne plan. Undersøgelsen har også vist, at den negative udvikling er fortsat ind i 2014,

og at den buffer på op til 12 måneder, som Metroselskabet styrer efter, nu er opbrugt.

Endelig har undersøgelsen vist, at Metroselskabet for at forsøge at indhente og for-

hindre yderligere produktionsmæssigt efterslæb har iværksat udvidet arbejdstid på

langt flere stationer end oprindeligt forudsat i kontrakten og mere omfattende end i

den redegørelse af vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelsen), som blev

udarbejdet for cityringsprojektet i 2008.

Metroselskabet indgik – umiddelbart efter, at kontrakten med CMT var indgået – en

aftale om en bonustidsplan, hvor CMT skulle færdiggøre byggeriet af Cityringen 1 år

tidligere end forudsat.

Metroselskabet har oplyst, at bonustidsplanen ikke er relevant i forhold til at vurde-

re, om Cityringen kan blive færdig til åbning i december 2018. Bonustidsplanen er

alene et incitament for entreprenøren til at fremskynde færdiggørelsen af byggeriet.

Metroselskabet har endvidere oplyst, at det fra starten var selskabets vurdering, at

det ikke var muligt fuldt ud at leve op til denne tidsplan. Bonusaftaler kan efter Rigs-

revisionens opfattelse anvendes som et incitament til at fremskynde færdiggørelsen

af et byggeprojekt. Rigsrevisionens undersøgelse viser dog, at selv om Metroselska-

bet ikke betragter bonustidsplanen som mulig at nå, har selskabet baseret største-

delen af projektets styring på bonustidsplanen, idet de arbejdstidsplaner, som entre-

prenøren bygger efter, og den opfølgning på fremdriften i byggeriet, som Metrosel-

skabet foretager, er baseret på denne bonustidsplan.

Rigsrevisionen vurderer, at Metroselskabets styring af cityringsprojektet ikke har væ-

ret tilstrækkelig. Det gør Rigsrevisionen på baggrund af at have undersøgt rammer-

ne for styringen, opfølgningen på fremdriften i byggeriet og brugen af udvidet arbejds-

tid.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rammerne for styringen af byggeriet af Cityringen er udmøntet i en totalentreprise-

kontrakt mellem Metroselskabet og entreprenøren. Rigsrevisionen vurderer, at kon-

trakten baserer sig på anerkendte principper for relationer mellem bygherre og entre-

prenør.

Metroselskabet følger op på fremdriften på projektets enkeltdele, fx ved stationsbyg-

gerier, i forhold til bonustidsplanen, og på den baggrund fremskriver Metroselskabet

byggeriets status i forhold til kontrakttidsplanen. Metroselskabet har i forbindelse med

planlægningen af byggeriet koblet bonustidsplanens milepæle med milepælene i kon-

trakttidsplanen. Der sker dog ikke en løbende og direkte opfølgning på kontrakttids-

planen i projektperioden. Rigsrevisionens gennemgang af Metroselskabets styrings-

dokumenter fra stationsbyggerierne viser, at de forsinkelser, der lige nu er på bygge-

riet i forhold til bonustidsplanen, ikke er ført over, så det er muligt at se status i forhold

til kontrakttidsplanens milepæle. Når denne tætte opfølgning ikke finder sted, er det

efter Rigsrevisionens vurdering ikke muligt at fastslå præcist, hvor langt byggeriet er

i forhold til planerne om åbning af Cityringen i december 2018.

Metroselskabet oplyser, at selskabet vil igangsætte et arbejde med at ændre rappor-

teringen, så den samlede interne rapportering af fremdriften både i relation til bonus-

tidsplanen og kontrakttidsplanen sker i samme dokument. Rigsrevisionen forventer,

at der af dette dokument bl.a. fremgår en tydelig status på byggeriet i forhold til kon-

trakttidsplanens milepæle.

I stedet for at styre direkte efter kontrakttidsplanens milepæle har Metroselskabet sty-

ret ud fra en tidsmæssig buffer, der gjorde, at byggeriet kunne komme op til 12 måne-

der bag efter bonustidsplanen, før det havde konsekvenser for åbningen i december

2018. Forsinkelser på bonustidsplanen i løbet af de første år af projektet påvirker dog

efter Rigsrevisionens opfattelse også kontrakttidsplanen. Rigsrevisionen vurderer, at

når bufferen i cityringsprojektet er brugt tidligt i projektet, skal byggeaktiviteterne i den

resterende periode forceres, for at Cityringen kan blive færdig til december 2018.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er Metroselskabet blevet afhængig af at kunne ar-

bejde både i aften- og weekendtimerne på alle byggepladser og derudover udføre

natarbejde på stationsbyggeriet ved Marmorkirken, da Metroselskabet har haft et

produktionsefterslæb på store dele af byggeriet. Rigsrevisionen vurderer, at Metro-

selskabets forslag fra foråret 2013 om brug af udvidet arbejdstid på samtlige Cityrin-

gens stationsbyggepladser lå ud over det, som var beskrevet i kontrakten. I kontrak-

ten fremgik muligheden for døgnarbejde på 4 stationsbyggepladser. Efter Rigsrevi-

sionens vurdering var Metroselskabets forslag mere omfattende end VVM-redegø-

relsen, der beskrev, at der alene ville være begrænset udvidet arbejdstid på stations-

byggepladserne i forbindelse med enkelte aktiviteter.

Rigsrevisionen vurderer, at transportministeren har orienteret Folketinget om risiko-

en for forsinkelse og fordyrelse af Cityringen. Rigsrevisionen finder dog, at transport-

ministeren tydeligere burde have redegjort for, at byggeriet af Cityringen var bag ef-

ter planen og truet af forsinkelse allerede før, at den udvidede arbejdstid på visse

byggepladser blev stoppet i sommeren 2013.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2. Baggrund

6. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i august 2013, da vores revision

af Metroselskabets regnskab for 2012 viste, at Metroselskabets økonomiske forbrug på det

samlede cityringsprojekt var lavere, end selskabet havde budgetteret med. Dette kunne in-

dikere en forsinkelse af projektet.

7. Med Cityringen forbinder og udbygger Metroselskabet det kollektive trafiksystem i Køben-

havn. Metroselskabet forventer, at det samlede passagertal vil stige fra de ca. 50 mio. årlige

passagerer, som Metroen har i dag, til ca. 130 mio. passagerer i 2025. Cityringen vil derfor

have stor betydning for infrastrukturen i København.

Figur 1 viser et kort over de eksisterende metrolinjer og Cityringen, som er den røde linje (M3)

og den blå pendullinje (M4). Den blå linje viser også den kommende afgrening til Nordhavn

fra M4. Som kortet viser, bliver Cityringen forbundet til den eksisterende Metro ved Frederiks-

berg Station og Kongens Nytorv Station. Derudover kommer der flere forbindelser mellem

Metro og S-togslinjer samt fjern- og regionaltog.

Figur 1. Cityringen

Kilde: Metroselskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

8. I 2010 godkendte Folketingets Finansudvalg med Akt 51 16/12 2010 anlægsbudgettet for

Cityringen. Det samlede budget blev på 21,3 mia. kr. (2010-priser) fordelt med 12,3 mia. kr.

til anlægskontrakten, 3 mia. kr. til transportsystemkontrakten og 6 mia. kr. til rådgivere og

øvrige omkostninger. Der blev ikke afsat økonomiske reserver, og cityringsloven fastlægger,

at hvis Cityringen bliver dyrere end forudsat, finansierer ejerne dette i fællesskab – fordelt

efter ejernes andel af selskabet.

9. I januar 2011 indgik Metroselskabet en kontrakt med entreprenøren CMT om byggeriet

af Cityringen. Tidsplanen for projektet blev fastsat til, at Cityringen skulle være klar til at kø-

re med passagerer i december 2018. Dette færdiggørelsestidspunkt er aftalt mellem Metro-

selskabet og CMT. Det er endvidere det tidspunkt, der er grundlag for projektets langtidsøko-

nomi og de forpligtelser, som Metroselskabet har over for sine ejere og Folketinget.

I marts 2011 indgik Metroselskabet og CMT – på CMT’s initiativ – en bonusaftale om, at CMT

skulle arbejde mod at færdiggøre projektet 1 år tidligere, dvs. i december 2017. Det blev af-

talt, at en sådan tidligere færdiggørelse skulle udløse en bonus til CMT på ca. 110 mio. kr.

(15 mio. euro).

Byggeriet af Cityringen får nye rammer

10. I april 2013 bad Metroselskabet om ejernes tilladelse til, at arbejdstiden og støjgrænser-

ne på byggepladserne blev udvidet, så byggeriet generelt kunne foregå på hverdagsaftener,

i dagstimerne i weekenderne og på nogle arbejdspladser hele døgnet. Forslaget blev god-

kendt af ejerne.

11. Københavns Kommune gav som myndighed tilladelser til udvidet arbejdstid medio juli

2013. Ultimo juli 2013 betød en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over støj i den udvide-

de arbejdstid på byggepladsen ved Marmorkirken, at aften- og natarbejdet skulle stoppe.

Det skete som en delafgørelse i sagen med henvisning til bestemmelsen i miljøbeskyttelses-

loven om, at klager over påbud eller forbud som udgangspunkt giver opsættende virkning.

12. I februar 2014 afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet, at de rammer for myndighedsbe-

handling, som Københavns Kommunes borgerrepræsentation havde vedtaget, var ugyldige.

Metroselskabet skrev herefter til sine ejere, at afgørelsen skabte generel usikkerhed om de

fremtidige rammer for udvidet arbejdstid og ydermere risiko for, at fremtidige klagesager

ville kunne indebære betydelige forsinkelser og fordyrelser af anlægsarbejderne.

Anlægskontrakten

er indgået

mellem Metroselskabet og en

entreprenør og fastlægger af-

taler mellem de 2 parter om be-

tingelserne for anlæg af City-

ringen, herunder anlæg af sta-

tioner, boring af tunneller mv.

Transportsystemkontrakten

omfatter levering af metrotoge-

ne og anlæggelsen af jernbane-

infrastrukturen, til at togene kan

køre i Cityringen, herunder sty-

resystemer, skinner, strømfor-

syning mv., samt driften af City-

ringen de første 5-8 år.

Cityringens

langtidsøkonomi

er baseret på en finansiering

med indskud fra ejerne og pas-

sagerindtægter i perioden frem

til 2059.

Når en klage får

opsættende

virkning,

betyder det i dette til-

fælde, at projektets mulighed

for at benytte den udvidede ar-

bejdstid har været suspenderet

i den tid, hvor klagen har været

under behandling i Natur- og

Miljøklagenævnet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

13. Herefter blev der i februar 2014 indgået en ny politisk aftale om Cityringen. På den bag-

grund fremsatte transportministeren et forslag til en ændring af cityringsloven, der blev ved-

taget den 11. juni 2014. Hovedlinjerne i loven er vist i boks 1.

BOKS 1. ÆNDRING AF CITYRINGSLOVEN

Loven udmønter den politiske aftale om ”Klare rammer for byggeriet af Metrocityringen” af 21. februar

2014 mellem forligsparterne: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og

Socialistisk Folkeparti.

Loven indeholder bl.a.:



en ”nabopakke” med kompensation til metrobyggepladsernes naboer, herunder et retskrav på mid-

lertidig genhusning af de mest støjramte naboer



en ”fremdriftspakke”, som indebærer, at de retlige rammer for Cityringens byggepladser overgår

fra specifikke tilladelser til generelt fastsat regulering af forurening og gener i form af en bekendt-

gørelse udstedt af transportministeren



gennemførelsen af supplerende miljømæssige vurderinger.

Kilde: Transportministeriet.

VVM-redegørelsen

er en Vur-

dering af Virkning på Miljøet

og beskriver dermed projektets

forventede og samlede miljø-

påvirkninger. VVM-vurderinger

er baseret på EU-direktiv

2011/92/EU af 13. december

2011 og er på nationalt plan

forankret i enten planloven el-

ler i en anlægslov for det på-

gældende anlæg.

I henhold til cityringsloven er

VVM-redegørelsen for Cityrin-

gen udarbejdet af Københavns

Kommune og Frederiksberg

Kommune i fællesskab og der-

efter godkendt af transportmi-

nisteren, som således er over-

ordnet VVM-myndighed for

Cityringen.

I forbindelse med ændringen af

cityringsloven i juni 2014 har

Transportministeriet udarbejdet

en supplerende VVM-redegø-

relse med udgangspunkt i de

nye rammer for byggeriet.

14. Med loven fastsætter Transportministeriet fremover generelle regler om fx forurening og

gener, herunder navnlig støj, frem for som nu, hvor der skal søges om tilladelser pr. bygge-

plads. Forurening og gener, herunder støj, vibrationer mv. fra cityringsbyggeriet, var efter

den oprindelige cityringslov reguleret efter kommunernes forskrifter for bygge- og anlægs-

arbejder, som har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Transportministeriet har i forbindelse

med forberedelsen af lovændringen udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse.

15. Transportministeriet har oplyst, at ministeriet i sensommeren 2014 skal præsentere et

nyt udkast til tidsplan og anlægsøkonomi for Folketinget om Cityringen.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

16. Undersøgelsens revisionskriterier er formuleret ud fra hovedformålet om, hvordan byg-

geriet af Cityringen er forløbet indtil maj 2014.

Vi har i vores valg af kriterier lagt vægt på at belyse 3 forhold. For det første at belyse den

fysiske og økonomiske udvikling i byggeriet. For det andet at belyse Metroselskabets styring

af cityringsprojektet. For det tredje at belyse Transportministeriets orientering af Folketinget

om risiko for forsinkelser og fordyrelser af byggeriet af Cityringen.

Metode

17. Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale fra Metroselskabet, herunder redegørel-

ser, kontraktmateriale med anlægsentreprenøren, interne fremdriftsrapporter, styringsdoku-

menter for byggeriet, referater og indstillinger til selskabets bestyrelse og ejere. Vi har også

gennemgået Transportministeriets orienteringer til Folketinget mv.

Som et supplement til det skriftlige materiale har vi foretaget en række interviews med Metro-

selskabet og Transportministeriet. For at nuancere analysen har vi haft møder med Frede-

riksberg Kommune, Københavns Kommune og Natur- og Miljøklagenævnet. Endelig har vi

besigtiget byggeriet på tunnelarbejdspladsen ved Nørrebroparken.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

18. Vi har i forbindelse med undersøgelsen gjort brug af ekstern ekspertbistand fra den råd-

givende ingeniørvirksomhed NIRAS til at assistere med at analysere informationer om byg-

getekniske og byggestyringsmæssige forhold.

19. Bonustidsplanen er væsentlig for vores undersøgelse af status på Cityringen, da Metro-

selskabets daglige opfølgning og interne rapportering til direktionen om den detaljerede frem-

drift fra fx byggepladser tager udgangspunkt i denne bonustidsplan.

Bonustidsplanen er i 2013 ændret, så færdiggørelsesdatoen for Cityringen i henhold til den-

ne tidsplan er flyttet fra december 2017 til august 2018. Analytisk måler vi dog gennem hele

beretningen fremdriften i byggeriet af Cityringen efter den oprindelige bonustidsplan med

færdiggørelse i december 2017. Ellers ville fremrykningen af færdiggørelsesdatoen vise sig

som et opsving i produktionen.

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 2.

BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

20. Undersøgelsen omhandler perioden fra 2011 og frem til maj 2014. Vi inddrager også

materiale fra forberedelserne af Cityringen, fx cityringsloven fra 2007 og VVM-redegørel-

sen fra 2008.

21. Rigsrevisionen har ikke vurderet, om Metroselskabets fremadrettede vurderinger af fær-

diggørelsen af Cityringen er realistiske, og i den forbindelse heller ikke betydningen af den

ændring af Lov om en Cityring, som Folketinget vedtog i juni 2014. Rigsrevisionen har ikke

gennemgået den supplerende VVM-redegørelse fra juni 2014.

22. I beretningen undersøger vi Metroselskabet som bygherre på Cityringen og Transport-

ministeriet som ejer af Metroselskabet. Rigsrevisionen har ikke undersøgt Frederiksberg

Kommunes, Københavns Kommunes eller Natur- og Miljøklagenævnets rolle i sagen.

23. Undersøgelsen er afgrænset til at omhandle anlægskontrakten, der er den ene af de 2

store kontrakter, som Metroselskabet har indgået om cityringsprojektet. Dermed omfatter

undersøgelsen ikke Metroselskabets kontrakt med togproducenten vedrørende leverancen

af tog og skinner.

24. Transportministeren er i foråret 2014 blevet stævnet af en beboergruppe ved Marmor-

kirken. Beboergruppen mener, at der har været behov for at iværksætte en ny vurdering af

virkningerne på miljøet (VVM) i forbindelse med, at Transportministeriet godkendte brug af

udvidet arbejdstid og lempede støjgrænser i sommeren 2013. Rigsrevisionen behandler i

beretningen ikke de juridiske aspekter ved spørgsmålet om behovet for VVM-redegørelser.

Vi forholder os alene til brugen af den VVM-redegørelse, som blev udarbejdet for Cityringen

i 2008.

25. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

2. Fremdriften i byggeriet af Cityringen

Metroselskabet har i maj 2014 oplyst, at Cityringen er 2 måneder forsinket i forhold

til planen om at åbne i december 2018.

Rigsrevisionen har undersøgt produktionen på byggeriet af Cityringen i forhold til den

bonustidsplan, der bygges efter. Undersøgelsen har vist, at Cityringen løbende i 2011,

2012 og 2013 er kommet bag efter denne plan. Undersøgelsen viser videre, at den

negative udvikling er fortsat ind i 2014.

Stationsbyggerierne er i hele perioden gået langsommere end planlagt og er i dag

nogle steder mere end 1 år forsinket. I sommeren 2013, hvor klager stoppede mulig-

heden for at benytte udvidet arbejdstid på visse stationsbyggepladser, var byggeri-

et af Cityringen på en række stationer allerede 1 år efter planen. Metroselskabet har

oplyst, at den langsommere produktion skyldes en række forhold, herunder særligt

manglende byggetilladelser fra myndighederne og manglende tilladelser til at benyt-

te udvidet arbejdstid.

Da de første tunnelboringer gik i gang i 2013, var de op til 1 år efter planen. Metro-

selskabet forventer, at de øvrige tunnelboringer kommer i gang i løbet af sommeren

2014, og de er dermed også ca. 1 år efter planen. Metroselskabet har oplyst, at for-

sinkede leverancer af tunnelboremaskinerne er årsagen til, at tunnelboringerne er

kommet senere i gang.

26. Metroselskabet oplyste i februar 2014 sine ejere om, at byggeriet af Cityringen sandsyn-

ligvis blev forsinket og fordyret. Metroselskabet har i maj 2014 oplyst, at selskabet vurde-

rer, at projektet er 2 måneder forsinket i forhold til muligheden for at åbne i december 2018.

Rigsrevisionen har på den baggrund undersøgt, i hvilket omfang cityringsprojektet siden

starten i 2011 har fulgt tidsplanen for byggeriet.

27. Arbejdstidsplanerne for byggeriet er udarbejdet med udgangspunkt i bonustidsplanen,

hvor færdiggørelsen af Cityringen skulle ske 1 år tidligere, dvs. i december 2017, i forhold

til kontrakttidsplanen, hvor Cityringen skal åbne i december 2018. Planlægningen af bygge-

riet sker med udgangspunkt i bonustidsplanen, og Metroselskabets interne opfølgning på

projektet sker også på baggrund af bonustidsplanen. For at få et detaljeret billede af frem-

driften på stationer og tunnelboringer har Rigsrevisionen derfor taget udgangspunkt i bonus-

tidsplanen. Forholdet mellem de 2 tidsplaner vurderer vi i kap. 3.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

28. I afsnit 2.1 undersøger vi, hvordan byggeriet af Cityringen har udviklet sig siden starten

i 2011, og i afsnit 2.2 undersøger vi det økonomiske forbrug i forhold til projektets budget. I

gennemgangen giver vi en status på projektets fremdrift i juli 2013, hvor Metroselskabet før-

ste gang fik mulighed for at udvide arbejdstiden på Cityringen. Derudover giver vi en status

på projektets fremdrift i maj 2014.

2.1. Byggeriet af Cityringen i forhold til bonustidsplanen

29. Vi vil i dette afsnit gennemgå fremdriften af Cityringsbyggeriets væsentligste fysiske ele-

menter: stationerne og tunnelboringerne i forhold til bonustidsplanen.

Byggeriet af stationer og tunnelboringer i perioden 2011-2014

Metroselskabets og CMT’s opgaver

30. Forud for entreprenørens start på byggeriet af Cityringen skulle Metroselskabet forbere-

de byggepladserne til entreprenøren. Det indebar bl.a. ledningsomlægninger, opsætning af

hegn omkring byggepladserne og eventuel omlægning af trafikken. Disse aktiviteter blev

startet i 2010.

Metroselskabet har oplyst, at alle byggepladserne blev overdraget fra Metroselskabet til CMT

til tiden. De sidste byggepladser blev som planlagt overdraget fra Metroselskabet til CMT i

slutningen af 2012.

31. CMT bygger Cityringen og fastlægger byggeriets design. Herunder har CMT ansvaret

for at vælge byggemetoder og udvælge de materialer, der skal bruges. Dette arbejde tager

udgangspunkt i de krav, som Metroselskabet har stillet til det færdige projekt, fx hvor statio-

nerne skal placeres. CMT skal endvidere sørge for at koordinere arbejdet med andre entre-

prenører.

32. I cityringsprojektet er det centralt at få bygget de fysiske elementer i et bestemt tempo

og i en bestemt rækkefølge for at undgå forsinkelser i projektet. Det skyldes, at flere elemen-

ter i byggeriet er afhængige af hinanden. Før tunnelboremaskinerne kan gennemføre deres

arbejde, forudsættes at stationerne på tunnelboremaskinernes vej har nået en vis færdiggø-

relsesgrad. Dermed er det væsentligt for Metroselskabet og CMT at sikre rettidige leveran-

cer og idriftsættelse af tunnelboremaskinerne og samtidig sikre, at stationerne når den nød-

vendige færdiggørelsesgrad, så de står klar til at modtage tunnelboremaskinerne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

Stationerne kom bagud

33. CMT gik i gang med byggeriet på stationerne, efterhånden som de blev overdraget fra

Metroselskabet. Det fremgår af Metroselskabets projektrapportering, at der i denne del af

byggeriet i 2011 påløb forsinkelser på stationer på grund af langsom opstart af byggeriet

fra CMT. En særlig udfordring for CMT var gennemførelsen af det detaljerede design af byg-

geriet. Det betød, at byggeriet på de enkelte stationer ikke kunne gå i gang efter tidsplanen.

Stationsbyggeri ved Aksel Møllers Have.

Foto: Metroselskabet/fotograf Ulrik Jantzen

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

34. Tabel 1 viser status på stationsbyggerierne i henholdsvis juli 2013 og maj 2014.

Tabel 1. Status på stationsbyggepladser i forhold til bonustidsplanen i juli 2013 og

maj 2014

Stationsbyggeplads

Frederiksberg

Aksel Møllers Have

Nuuks Plads

Nørrebros Runddel

Nørrebro

Skjolds Plads

Vibenshus Runddel

Poul Henningsens Plads

Trianglen

Østerport

Marmorkirken

Kongens Nytorv

Gammel Strand

Rådhuspladsen

København H

Enghave Plads

Frederiksberg Allé

Status i juli 2013

Status i maj 2014

Stationsbyggepladser

er de

byggepladser, hvor Metrosel-

skabet bygger Cityringens sta-

tioner.

Tunnelarbejdspladser

består

af skakte, hvorfra de 4 tunnel-

boremaskiner arbejder og bliver

serviceret, og hvor det opgra-

vede materiale fra tunnelborin-

gerne bliver oplagret og trans-

porteret fra, samt tunnelelemen-

terne tilført.











11-13 måneder bag efter tidsplanen



6-10 måneder bag efter tidsplanen



0-5 måneder bag efter tidsplanen

Note: Målingerne for juli 2013 og maj 2014 er begge foretaget i forhold til bonustidsplanen

med åbning af Cityringen i december 2017. Rigsrevisionen har omregnet Metrosel-

skabets data fra ugebasis til månedsbasis.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Metroselskabets managementrapporter m.m.

Det fremgår af tabel 1, at de fleste stationer i juli 2013 var betydeligt bag efter tidsplanen.

Især stationerne Frederiksberg, Nuuks Plads, Skjolds Plads og Marmorkirken var bag efter

planen med 11-13 måneder.

35. Byggeriet af Cityringen kom altså i perioden frem til 2013 bag efter bonustidsplanen.

Metroselskabet oplyser i den forbindelse, at der i perioden før sommeren 2013 opstod usik-

kerhed for projektet som følge af ændringer i retningslinjerne for en række centrale myndig-

hedsgodkendelser til byggeriet, fx til støjende aktiviteter.

36. Det fremgår også af tabel 1, at en række stationer i maj 2014 var blevet yderligere for-

sinket i forhold til sommeren 2013. Det drejer sig bl.a. om stationerne ved Enghave Plads,

Frederiksberg Allé, Nørrebro og Østerport.

37. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at problemerne med at producere efter planen var

til stede fra projektets start og er fortsat efter sommeren 2013. Metroselskabet oplyser, at

CMT kom langsomt fra start på en række stationer og efterfølgende havde svært ved at pro-

ducere i takt med bonustidsplanen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

Tunnelboringerne kom bagud

38. 4 boremaskiner skal bore Cityringens tunneller, som løber i 2 rør (dobbelttunnel).

Gennembrud af tunnelboremaskinen Nora på stationen ved Nørrebros Runddel.

Foto: Metroselskabet/fotograf Lene Skytthe

Efter bonustidsplanen skulle tunnelboringerne være påbegyndt i november 2012 og afslut-

tet i august 2015. Tabel 2 viser tunnelboringernes opstart.

Tabel 2. Status på de 4 tunnelboremaskiner

Tunnelboremaskiner

(TBM)

TBM 1 (Nora)

TBM 2 (Tria)

TBM 3 (Eva)

TBM 4 (Minerva)

Planlagt opstart

November 2012

December/januar 2012

Maj 2013

Juni/juli 2013

Realiseret/forventet opstart

Juli 2013

December 2013

Juni 2014 (forventet)

Juli 2014 (forventet)

Måneder efter bonustidsplanen

8 måneder

11-12 måneder

≥13

måneder

≥12-13

måneder

Note: Planlagt opstart refererer til bonustidsplanen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Metroselskabets managementrapporter m.m.

Det fremgår af tabel 2, at den første tunnelboremaskine (Nora) blev sat i drift 8 måneder ef-

ter bonustidsplanen. Den anden tunnelboremaskine (Tria) kom i gang fra Nørrebroparken

ca. 12 måneder senere end planlagt. De 2 sidste tunnelboremaskiner (Eva og Minerva) for-

ventes at være i gang fra tunnelarbejdspladsen ved Tømmergraven 12-13 måneder senere

end planlagt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

39. Ifølge Metroselskabets interne rapporteringer er forsinkede leverancer af tunnelbore-

maskinerne årsagen til, at tunnelboringerne er kommet senere i gang. CMT oplyste i 2013,

at de ville forsøge at begrænse, at der opstod yderligere forsinkelser på de 2 sidste tunnel-

boremaskiner ved at klargøre dem i Danmark i stedet for i udlandet. På baggrund af de for-

sinkede leverancer var det i efteråret 2013 Metroselskabets vurdering, at tunnelboringerne

var 1 år bag efter planen.

40. I forhold til byggeriet af stationer og tunnelboringer viser Metroselskabets interne rappor-

tering, at projektet i sommeren 2013 havde en færdiggørelsesgrad, der lå 34 % under det

planlagte.

41. Metroselskabet har oplyst, at selskabet i sommeren 2013 afklarede de akkumulerede for-

sinkelser ved at indgå en forhandlingsaftale med CMT om en tidsfristforlængelse på 8 må-

neder på bonustidsplanen. Metroselskabet mente dog ikke i den forbindelse, at dette gav

problemer i forhold til at åbne Cityringen i december 2018.

Resultater

42. Gennemgangen af Cityringens fremdrift viser, at byggeriet fra starten har været bag ef-

ter i forhold til bonustidsplanen. I sommeren 2013, hvor klager stoppede muligheden for at

benytte udvidet arbejdstid på visse stationsbyggepladser, var byggeriet af Cityringen på en

række stationer allerede 1 år efter planen. Antallet af stationer, der er mellem 11 og 13 må-

neder forsinket, er øget frem til 2014.

Igangsættelsen af tunnelboringerne er tilsvarende betydeligt efter den tidsplan, der bygges

efter, og de 2 sidste tunnelboremaskiner forventes indsat i sommeren 2014 med op til 13 må-

neders forsinkelse.

43. Samlet set vurderede Metroselskabet, at projektets færdiggørelsesgrad i sommeren 2013

var 34 % under den planlagte produktion i forhold til bonustidsplanen.

44. Metroselskabet har oplyst, at den langsomme fremdrift i byggeriet også skyldes en række

tekniske forhold, manglende byggetilladelser fra myndighederne og manglende tilladelser til

at benytte udvidet arbejdstid. Selskabet kan ikke opgøre, hvor meget de enkelte forklaringer

har betydet for forsinkelserne før sommeren 2013, men Metroselskabet indgik efter forhand-

ling i sommeren 2013 en aftale med CMT om at udskyde færdiggørelsen på bonustidsplanen

med 8 måneder med henvisning til de manglende myndighedsgodkendelser. Kontrakttids-

planen blev fastholdt, dvs. med åbning af Cityringen i december 2018.

2.2. Metroselskabets brug af Cityringens anlægsbudget

45. Vi undersøger i dette afsnit, om Metroselskabet har forbrugt af Cityringens budget som

forventet. I kontrakten er der indbygget et aflønningsprincip, hvor Metroselskabet betaler CMT,

i takt med at arbejdet er udført. Derfor giver det økonomiske forbrug på projektet en indika-

tion af, hvor meget der er produceret.

Det økonomiske forbrug

46. Metroselskabet har før projektets start lagt et langtidsbudget for Cityringen i forhold til at

færdiggøre projektet i 2018. Langtidsbudgettet opdateres dog løbende i projektperioden, så

det afspejler det realiserede forbrug i de år, der er afsluttet, og årene frem, til at Cityringen

skal være tilbagebetalt.

Derudover lægger Metroselskabet løbende årsbudgetter. Den løbende budgetlægning sker

fra år til år i dialog med CMT og viser, hvor meget selskabet og CMT planlægger at bygge på

Cityringen i det kommende år. I den løbende budgetlægning ligger der en reserve til yderlige-

re aktiviteter, ligesom den fungerer som ”overlap” for aktiviteter fra året før, der ikke blev gen-

nemført. Metroselskabet oplyser desuden, at reserven giver mulighed for at betale CMT, hvis

entreprenøren arbejder i takt med bonustidsplanen. Målet er dermed, at selskabet skal være

i stand til at betale CMT, hvis entreprenøren bygger mere end forudsat i langtidsbudgettet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

47. Tabel 3 viser Metroselskabets budget for Cityringens anlægsaktiviteter sammenstillet

med det økonomiske forbrug. Den løbende budgetlægning er afspejlet i årsbudgettet. Da

årsbudgettet fastlægges fra år til år, er årsbudgettet for perioden 2015-2018 endnu ikke

fastlagt.

Tabel 3. Det økonomiske forbrug på Cityringens anlægsaktiviteter i perioden 2011-2018

(Mia. kr.)

Langtidsbudget

(kontrakt)

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

1,6

2,0

1,8

2,2

2,1

1,7

1,0

0,6

13,0

Reserve

0,8

0,3

0,4

0,6

Årsbudget

2,4

2,3

2,2

2,8

Økonomisk

forbrug

1,7

1,5

2,2

Difference

0,7

0,8

Note: Tallene er angivet i løbende priser. Anlægsbudgettet på 12,3 mia. kr. summerer der-

for i tabellen op til 13 mia. kr. Tallene for 2015-2018 er angivet i 2014-priser.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Metroselskabet.

Tabel 3 viser langtidsbudgettet i venstre kolonne. Når man sammenholder langtidsbudget-

tet med det økonomiske forbrug, viser det et økonomisk forbrug i perioden 2011-2013 med

årlige afvigelser på 0,1-0,5 mia. kr. Samlet set stemmer det økonomiske forbrug for de første

3 år overens med langtidsbudgettet for perioden.

Årsbudgetterne fastlægges som tidligere nævnt løbende for de enkelte år i projektet og af-

spejler Metroselskabets og CMT’s forventninger til årets aktiviteter. Sammenholdes årsbud-

gettet med det økonomiske forbrug i 2011 og 2012 viser det, at Metroselskabet i 2011 og

2012 har brugt 0,7 og 0,8 mia. kr. mindre end årsbudgetterne. I 2011 forbrugte Metroselska-

bet 0,7 mia. kr. mindre end planlagt. Af den interne projektrapportering fremgik det, at pro-

blemerne med at forbruge budgettet – ud over en optimistisk økonomisk planlægning – skyld-

tes, at entreprenøren ikke kunne følge med tidsplanen. På samme måde forbrugte Metrosel-

skabet 0,8 mia. kr. mindre end budgetteret i 2012. Her fremgik det også af den interne pro-

jektrapportering, at der var et mindreforbrug på 0,8 mia. kr. på byggeriet på grund af forsin-

kelser i arbejdet. Metroselskabet har oplyst, at omfanget af mindreforbruget i 2011 og 2012

har været på et uhensigtsmæssigt niveau. Forklaringen er ifølge Metroselskabet, at entre-

prenøren gennemgående har haft svært ved at bygge Cityringen i en takt, der svarer til den

løbende budgetlægning og dermed den tidsplan, som byggeriet skulle have fulgt.

Metroselskabet har også oplyst, at en del af forklaringen på det mindre forbrug på byggeri-

et i de første 2 år er, at selskabet havde lagt en økonomisk reserve ind i de enkelte budget-

år. Formålet med denne overbudgettering var ifølge selskabet at være i stand til at betale

CMT, hvis CMT byggede hurtigere end planlagt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

FREMDRIFTEN I BYGGERIET AF CITYRINGEN

Resultater

48. Rigsrevisionens gennemgang af Metroselskabets forbrug af budgettet viser, at forbru-

get i perioden 2011-2013 på trods af udsving i de enkelte år samlet følger det langtidsbud-

get, som blev fastlagt, før kontrakten blev indgået.

Det økonomiske forbrug har dog ikke i 2011 og 2012 fulgt det budget, som følger af Metro-

selskabets og CMT’s forventninger til årets aktiviteter. Metroselskabets økonomiske forbrug

på projektet understøtter dermed billedet af, at der ikke er gennemført de aktiviteter, som

det var planlagt skulle gennemføres, og at projektet dermed ikke følger den tidsplan, som

projektet bygges efter.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

3. Metroselskabets styring af byggeriet af

Cityringen

Rigsrevisionen vurderer, at Metroselskabets styring af Cityringsprojektet ikke har væ-

ret tilstrækkelig.

Rammerne for Metroselskabets styring af byggeriet af Cityringen er fastlagt i en total-

entreprisekontrakt mellem Metroselskabet og CMT. Rigsrevisionen vurderer, at kon-

trakten baserer sig på anerkendte principper for relationer mellem bygherre og entre-

prenør.

Metroselskabet følger op på fremdriften på projektets enkeltdele, fx ved stationsbyg-

gerier, i forhold til bonustidsplanen, og på den baggrund fremskriver Metroselskabet

byggeriets status i forhold til kontrakttidsplanen. Metroselskabet har i forbindelse med

planlægningen koblet bonustidsplanens milepæle med milepælene i kontrakttidspla-

nen. Der sker dog ikke en løbende og direkte opfølgning på kontrakttidsplanen i pro-

jektperioden. Rigsrevisionens gennemgang af Metroselskabets styringsdokumenter

fra stationsbyggerierne viser, at de forsinkelser, der lige nu er på byggeriet i forhold

til bonustidsplanen, ikke er ført over, så det er muligt at se status i forhold til kontrakt-

tidsplanens milepæle. Når denne tætte opfølgning ikke finder sted, er det efter Rigs-

revisionens vurdering ikke muligt at fastslå præcist, hvor langt byggeriet er i forhold

til planerne om åbning af Cityringen i december 2018.

Metroselskabet oplyser, at selskabet vil igangsætte et arbejde med at ændre rappor-

teringen, så den samlede interne rapportering af fremdriften både i relation til bonus-

tidsplanen og kontrakttidsplanen sker i samme dokument. Rigsrevisionen forventer,

at der af dette dokument bl.a. fremgår en tydelig status på byggeriet i forhold til kon-

trakttidsplanens milepæle.

Metroselskabet har oplyst, at selskabet fra start har vurderet, at den tidsplan, der var

forudsat i bonusaftalen, ikke fuldt ud var mulig at leve op til. Metroselskabet har brugt

forskellen mellem færdiggørelsestidspunkterne i henholdsvis bonustidsplanen og kon-

trakttidsplanen på oprindeligt 12 måneder som en buffer på projektet. Hermed kunne

projektet ifølge Metroselskabet komme op til 12 måneder bag efter bonustidsplanen,

før det havde konsekvenser for kontrakttidsplanen. Forsinkelser på bonustidsplanen

tidligt i projektet påvirker dog efter Rigsrevisionens opfattelse også kontrakttidsplanen.

Derfor vurderer Rigsrevisionen, at Metroselskabets styring efter bonustidsplanen har

gjort det vanskeligt at vurdere konsekvensen af forsinkelser på bonustidsplanen i for-

hold til at åbne Cityringen i december 2018.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

Rigsrevisionen vurderer, at Metroselskabets forslag fra foråret 2013 om brug af udvi-

det arbejdstid på samtlige af Cityringens stationsbyggepladser lå ud over det, som

var beskrevet i kontrakten. I kontrakten fremgik muligheden for døgnarbejde på 4 sta-

tionsbyggepladser. Efter Rigsrevisionens vurdering var Metroselskabets forslag mere

omfattende end VVM-redegørelsen. Heri fremgik det alene, at der ville være begræn-

set udvidet arbejdstid på stationsbyggepladserne i forbindelse med enkelte aktiviteter.

49. I dette kapitel har vi vurderet, om Metroselskabets styring af cityringsprojektet har væ-

ret tilstrækkelig ved at undersøge rammerne for Metroselskabets styring af byggeriet, Me-

troselskabets opfølgning på fremdriften i byggeriet og Metroselskabets brug af udvidet ar-

bejdstid på byggeriet.

3.1. Rammerne for Metroselskabets styring af cityringsprojektet

50. I dette afsnit vurderer vi, om Metroselskabets rammer for styring af cityringsprojektet

grundlæggende lægger sig op ad de almindelige standarder for kontrakter for større anlægs-

projekter.

Metroselskabets rolle i forhold til at styre byggeriet af Cityringen

51. Metroselskabet har indgået en totalentreprisekontrakt med CMT. Metroselskabet har

med totalentreprisen valgt en entrepriseform, hvor både design og udførelse af byggeriet

påhviler CMT. Med CMT som eneansvarlig for anlægsopgaven er Metroselskabets rolle

som bygherre at styre projektet ved at følge op på CMT’s byggeri og fremdrift. Metrosel-

skabet har dermed ikke en fremtrædende rolle i forhold til at afvikle selve byggeriet på city-

ringsprojektet.

52. Metroselskabet har oplyst, at selskabet i sit udbud ønskede at samle ansvaret for byg-

geriet af Cityringen hos entreprenøren i en totalentreprise. CMT fik med totalentreprisen

stor frihed til at designe og bygge Cityringen. Metroselskabet har oplyst, at valget af total-

entreprise i et så stort og komplekst projekt som Cityringen også er hensigtsmæssigt, da

CMT så har ansvaret for at varetage grænseflader mellem underentreprenører og produk-

tionen på de forskellige byggepladser, herunder tunnelboringerne. Erfaringsmæssigt giver

netop grænsefladerne mellem de forskellige led i produktionen risiko for både forsinkelser

og fordyrelser af projekter.

53. Anlægskontrakten mellem Metroselskabet og CMT baserer sig på de almindelige stan-

darder for totalentreprisekontrakter, også kendt som ABT 93 (Almindelige Betingelser for

Totalentreprise af 1993), der er en dansk standard for totalentrepriser. Større anlægspro-

jekter som Storebæltsbroen, Øresundsbroen og de tidligere metroetaper blev også bygget

som totalentrepriser. I kontrakten mellem Metroselskabet og CMT adskiller ansvarsforde-

lingen sig på ét punkt særligt fra ABT 93. I ABT 93 har entreprenøren ansvaret for at opnå

de rette myndighedsgodkendelser til byggeriet. I kontrakten med CMT har Metroselskabet

ansvaret for at opnå de nødvendige godkendelser til byggeriet hos myndighederne. Dvs. at

Metroselskabet har ansvaret for at ansøge om godkendelserne hos kommunerne og der-

med har kommunikationen med myndighederne om hele denne del af byggeriet. Metrosel-

skabet har oplyst, at selskabet påtog sig ansvaret for myndighedsopgaven, da selskabet

havde gode erfaringer med dette fra de tidligere metroetaper, hvor byggeriet også blev gen-

nemført af udenlandske entreprenører.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

bodsbelagt milepæl

er et

fastlagt tidspunkt, hvor entre-

prenøren skal have færdiggjort

en del af byggeriet til aflevering,

bl.a. til transportsystementre-

prenøren og til bygherren. Hvis

entreprenøren bliver forsinket,

betaler han en bod til bygher-

ren.

54. Da Metroselskabet indgik kontrakten om anlægget af Cityringen med CMT, blev der sam-

tidig aftalt en tidsplan, der fastsatte, at Cityringen skulle være klar til drift i december 2018.

Denne kontrakttidsplan har en række bodsbelagte milepæle, som skal sørge for at skabe in-

citament for entreprenøren til at have forskellige dele af projektet færdige til bestemte tids-

punkter.

Antallet af bodsbelagte milepæle stiger fra midten og frem mod slutningen af kontraktperio-

den. En stor del af de bodsbelagte milepæle omhandler færdiggørelsesgrad af byggeriet og

overlevering til andre entreprenører, som skal færdiggøre den designmæssige udformning

af stationerne og levere transportsystemet. I kontrakten fremgår det også, at CMT i visse

situationer kan have krav på tidsfristforlængelse og dermed kan komme bag efter tidsplanen

uden at blive pålagt bod. I boks 3 har vi beskrevet, i hvilke situationer dette kan komme på

tale.

BOKS 3. ENTREPRENØRENS KRAV PÅ TIDSFRISTFORLÆNGELSE

Det fremgår af kontrakten mellem Metroselskabet og CMT, at CMT i nogle tilfælde har krav på tids-

fristforlængelse. Det gælder, når det kan dokumenteres, at forholdet har direkte indflydelse på tids-

planen og ikke samtidig er CMT’s ansvar.

CMT har generelt krav på tidsfristforlængelse ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af ændrin-

ger i arbejdets art og omfang, bygherrens forhold, force majeure, vejrlig, offentlige påbud eller forbud

eller manglende tilladelser fra myndighederne.

Kilde: Kontrakten mellem Metroselskabet og CMT.

Ud over de bodsbelagte milepæle ligger der en række milepæle for hver station, som er knyt-

tet til entreprenørens plan for, hvordan byggeriet skal gennemføres, fx udgravninger og be-

tonstøbninger.

55. Kontrakttidsplanen er central i forhold til Metroselskabets overblik over projektets frem-

drift og muligheden for at pålægge CMT bod, hvis produktionen ikke skrider frem som aftalt.

Entreprenøren er forpligtet til at

udarbejde en

arbejdstidsplan

3 måneder frem. Planen skal

omfatte en detaljeret beskrivel-

se af aktiviteterne på bygge-

pladserne og en beskrivelse af

relationen til andre entreprenø-

rers arbejde.

56. CMT vedligeholder og opdaterer kontrakttidsplanen, og Metroselskabet gennemgår og

godkender CMT’s forslag til ændringer og opdateringer til tidsplanen. Det er CMT, der har

ansvaret for at udarbejde og opdatere arbejdstidsplanen, som godkendes af Metroselskabet.

Metroselskabet følger bl.a. op på, om CMT’s produktion opfylder funktionskravene. Selve

Metroselskabets opfølgning sker på baggrund af CMT’s afrapporteringer og Metroselskabets

egne medarbejdere, som fører tilsyn med produktionen på hver byggeplads. Da bonustids-

planen blev indgået, betød det, at planlægning, opfølgning og rapportering derefter er sket

i forhold til denne plan.

57. Metroselskabets redskab til at sikre, at CMT overholder tidsplanen, er i kontrakten byg-

get på, at betaling sker efter udført arbejde. Dette skal ifølge Metroselskabet skabe et inci-

tament hos CMT til at producere hurtigt for at begrænse følgeomkostninger og modtage be-

taling. Derudover betyder dette princip, at Metroselskabet kun betaler for det, som CMT le-

verer. Kontrakten giver desuden i særlige situationer Metroselskabet mulighed for at tilbage-

holde løbende udbetalinger af kontraktsummen, hvis CMT ikke overholder sine kontraktlige

forpligtelser.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

Resultater

58. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at rammerne for styringen af byggeriet af Cityringen

baserer sig på anerkendte principper for relationer mellem bygherre og entreprenør i en to-

talentreprise.

Metroselskabet betaler CMT efter produktion, hvilket betyder, at Metroselskabet kun beta-

ler for arbejde, der er udført.

3.2. Tidsplan for Cityringen

59. I dette afsnit vurderer vi, om Metroselskabet i sin opfølgning har et tilstrækkeligt overblik

over fremdriften i byggeriet.

Metroselskabets tidsplaner for cityringsbyggeriet

60. I forbindelse med at Metroselskabet indgik kontrakt om cityringsbyggeriet med CMT, fast-

satte selskabet som tidligere nævnt en færdiggørelsesdato i december 2018.

61. I marts 2011 indgik Metroselskabet og CMT en bonusaftale om færdiggørelse af Cityrin-

gen 1 år tidligere, dvs. i december 2017. Aftalen blev indgået på CMT’s initiativ. Denne afta-

le, som er et supplement til kontrakttidsplanen, betød, at hvis Cityringen blev færdig i decem-

ber 2017, ville CMT få en bonus på ca. 110 mio. kr. Ved en senere færdiggørelse ville bonus-

sen blive trinvist udfaset.

62. Metroselskabet begrunder indførelsen af bonustidsplanen med, at CMT vurderede, at de

kunne bygge Cityringen hurtigere end til åbning i december 2018. Det var Metroselskabets

vurdering, at CMT’s forslag var uden omkostninger for selskabet, og at det var værd at lade

CMT forsøge at færdiggøre anlægsarbejderne hurtigere end i den oprindelige tidsplan. Me-

troselskabet oplyser endvidere, at netop CMT’s bonustidsplan – og dermed deres forsøg på

at blive tidligere færdig – har givet Metroselskabet en mulighed for på et meget tidligt tids-

punkt at forudse risici for forsinkelser på kontrakttidsplanen. Metroselskabet har dog også

oplyst, at selskabet vurderede, at det ikke fuldt ud var muligt at bygge Cityringen færdig til

åbning i december 2017, som CMT foreslog.

Metroselskabets opfølgning på kontrakttidsplanen

63. Metroselskabet har oplyst, at selskabets opfølgning på og rapporteringen fra det dagli-

ge anlægsarbejde på de enkelte byggepladser sker på grundlag af bonustidsplanen. Det er

ifølge Metroselskabet ikke praktisk muligt i den daglige opfølgning at anvende kontrakttids-

planen, hvor aktiviteterne ligger op til 1 år senere, end de udføres på byggepladsen, fordi ar-

bejdstidsplanerne er udarbejdet med udgangspunkt i bonustidsplanen.

64. Metroselskabet oplyser, at selskabet løbende foretager en fremskrivning, som viser, hvor-

dan den aktuelle fremdrift fremadrettet forholder sig til kontrakttidsplanens milepæle. Det sker

på grundlag af den konstaterede produktion, analyser og et erfaringsbaseret kendskab til

varigheden af de fremtidige anlægsaktiviteter set på baggrund af den hidtidige produktion.

Herefter sker der en fremskrivning af byggeriets mange indbyrdes afhængige aktiviteter.

Metroselskabets opfølgning på kontrakttidsplanen består dermed i en fremskrivning på grund-

lag af projektets status på bonustidsplanen. Denne fremskrivning indebærer, at Metroselska-

bet løbende estimerer, om de aktiviteter, der er tilbage i projektet, kan gennemføres inden

for kontrakttidsplanen, dvs. inden december 2018. Det er også denne form for fremskrivning,

der danner baggrund for den rapportering om fremdriften i byggeriet af Cityringen og mulig-

heden for åbning i 2018, der går videre til bestyrelsen og ejerne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

65. Rigsrevisionen har gennemgået de styringsdokumenter, som Metroselskabet har oplyst,

er centrale i selskabets opfølgning på fremdriften i byggeriet i forhold til kontrakttidsplanen.

Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt, at der løbende kan etableres en sammenhæng

mellem fremdriften i byggeriet og status i forhold til kontrakttidsplanens milepæle. Vi har der-

for særligt gennemgået Metroselskabets styringsdokumenter på byggeriet ved Enghave Plads

for at vurdere, hvordan forsinkelser i aktiviteterne på byggeriet har betydning for status på

byggeriet i forhold til kontraktmilepælene. Eksemplet vedrører milepælen ”klar til adgang for

tunnelboremaskinen”.

Rigsrevisionens gennemgang viser fx, at aktiviteten ”udgravning af stationsboks” i maj 2014

er mere end 6 måneder bag efter den plan, som CMT bygger efter. Aktiviteten ”udgravning

af stationsboks” er den første aktivitet i en række af aktiviteter, der skal lede frem til, at den-

ne milepæl nås. Det fremgår dog ikke af Metroselskabets styringsdokumenter, hvad status

er i forhold til kontrakttidsplanens milepæle på Enghave Plads, når der er en forsinkelse på

6 måneder på ”udgravning af stationsboks”. Rigsrevisionen finder, at Metroselskabet løben-

de bør kunne opgøre, hvor langt byggeriet på Enghave Plads er i forhold til kontrakttidspla-

nens milepæle.

66. Rigsrevisionen finder, at Metroselskabets fremadrettede vurdering af byggeriets mulighe-

der for at overholde kontrakttidsplanen er et væsentligt redskab, som ikke kan undværes i

styringen af byggeriet. Metroselskabet bør dog supplere fremskrivningen med en løbende

og direkte opfølgning på kontraktmilepælene, så selskabet har et klart billede af, hvor langt

byggeriet er i forhold til kontrakttidsplanen.

67. Metroselskabet oplyser, at selskabet vil igangsætte et arbejde med at ændre rapporte-

ringen, så den samlede interne rapportering af fremdriften – både i relation til bonustidspla-

nen og kontrakttidsplanen – sker i samme dokument. Rigsrevisionen forventer, at der af det-

te dokument bl.a. fremgår en tydelig status på byggeriet i forhold til kontrakttidsplanens mile-

pæle.

Forholdet mellem bonustidsplanen og kontrakttidsplanen på cityringsbyggeriet

68. Efter Rigsrevisionens opfattelse er bonustidsplanen i praksis en ”skrumpet” udgave af

kontrakttidsplanen, hvor aktiviteterne er placeret tættere på hinanden, end de er på kontrakt-

tidsplanen. Det betyder, at når Cityringen bygges efter bonustidsplanen, skal byggeriet sam-

let set kunne gennemføres 1 år hurtigere end kontrakttidsplanen.

I figur 2 har vi skitseret en analytisk model for, hvordan aktiviteter og milepæle kan forsky-

des med op til 1 år mellem en kontrakttidsplan og en bonustidsplan. Modellen afspejler ik-

ke nødvendigvis Metroselskabets plan for sammenhængen mellem kontrakttidsplanens og

bonustidsplanens aktiviteter.

Figur 2. Sammenhængen mellem en kontrakttidsplan og bonustidsplan

Kontrakttidsplan

Bonustidsplan

2011

Kilde: Rigsrevisionen.

2017

2018

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

Når tidsplanen forskydes fra kontrakttidsplanen til bonustidsplanen, betyder det, at de tidlig-

ste aktiviteter og milepæle i de 2 tidsplaner stort set ligger på samme tidspunkt, mens de sid-

ste aktiviteter i projektet nærmer sig en forskel på 1 år. Sagt på en anden måde: selv om de

2 tidsplaner sigter mod en færdiggørelse med 1 års mellemrum, vil det første spadestik i beg-

ge planer skulle foretages umiddelbart efter kontraktindgåelsen i januar 2011.

69. Metroselskabet har fra starten af projektet betragtet det ene år, der ligger mellem afslut-

ningen af de 2 tidsplaner, med åbning af Cityringen i henholdsvis december 2017 og decem-

ber 2018, som en 12-måneders buffer for projektet. Det betyder, at Metroselskabet først har

betragtet projektet som forsinket, når byggeriet er 12 måneder efter bonustidsplanen. I prin-

cippet betyder det, at projektet fra starten i 2011 styringsmæssigt har været betragtet som

12 måneder foran kontrakttidsplanen.

70. Som vi beskriver i kap. 2, oparbejdede entreprenøren i perioden 2011-2013 en manglen-

de produktion på 34 % af det planlagte i bonustidsplanen. Dermed nærmede projektet sig i

løbet af 2013 samlet set 12 måneders manglende produktion i forhold til bonustidsplanen.

Det var også først i 2013, at Metroselskabet orienterede sine ejere om, at projektet er truet

af forsinkelse. Status i 2014 er, at projektet i løbet af de første 3 år er kommet 12 måneder

bag efter bonustidsplanen, og den buffer, som Metroselskabet med bonustidsplanen mente

at have skabt, er opbrugt.

Problemet ved at betragte året mellem de 2 tidsplaner som en buffer, der kan bruges tidligt

i projektet, viser sig nu. Da entreprenøren er kommet 1 år bag efter bonustidsplanen, bety-

der det, at projektet for at blive færdigt til åbning i december 2018 i den resterende periode

skal forceres og gennemføres i takt med bonustidsplanen. Metroselskabet har som tidligere

nævnt vurderet, at selskabet ikke var sikker på, at det var muligt fuldt ud at leve op til bonus-

tidsplanen.

Efter Rigsrevisionens opfattelse kan Metroselskabet ikke isolere forsinkelserne tidligt i pro-

cessen til kun at have betydning for entreprenørens bonus. Det gjorde Metroselskabet i en

situation, hvor entreprenøren i de indledende faser var længere om designprocessen end

forudsat i henhold til bonustidsplanen. Metroselskabet anførte her, at dette alene var entre-

prenørens ansvar, og at en eventuel forsinkelse som følge heraf kun ville berøre bonustids-

planen og ikke have nogen indvirkning på kontraktens tidsplan og åbningen i december 2018.

Forsinkelser på bonustidsplanen kan – særligt i den tidlige fase af byggeriet – have betyde-

lige konsekvenser for projektets fremdrift og dermed muligheden for, at Cityringen kan åbne

i december 2018. Som vi har skitseret ovenfor, kan aktiviteter, der forsinkes med op til 1 år

tidligt i cityringsbyggeriet på bonustidsplanen, betyde, at produktionen skal forceres for at

nå kontrakttidsplanen og åbningen af Cityringen i december 2018. Derfor burde bufferen ik-

ke – som det er sket – medføre, at man venter til bonustidsplanen nærmer sig 12 måneders

forsinkelse, før man konkluderer, at kontrakttidsplanen er truet.

Resultater

71. Metroselskabet har indgået en aftale om en bonustidsplan med CMT om at færdiggøre

Cityringen til åbning i december 2017, dvs.1 år før kontrakttidsplanens færdiggørelsestids-

punkt i december 2018. Metroselskabet var dog ikke sikker på, at det fuldt ud var muligt at

leve op til denne tidsplan.

72. Metroselskabet følger op på fremdriften på projektets enkeltdele i forhold til bonustids-

planen, og på den baggrund fremskriver Metroselskabet byggeriets status i forhold til kon-

trakttidsplanen. Ud over at Metroselskabet i forbindelse med aftalen om bonustidsplanen

har koblet milepælene heri med milepælene i kontrakttidsplanen er der ikke sket en løben-

de og direkte opfølgning på kontrakttidsplanen, som byggeriet er skredet frem. Det betyder,

at de forsinkelser, der lige nu er på byggeriet i forhold til bonustidsplanen, ikke er ført over,

så det er muligt at se konsekvenserne for kontraktmilepælene. Dermed har Metroselskabet

ikke overblik over den reelle fremdrift på byggeriet i forhold til kontrakttidsplanen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

73. Metroselskabet har betragtet det ene år mellem færdiggørelsestidspunkterne på bonus-

tidsplanen og kontrakttidsplanen som en tidsmæssig buffer for byggeriet. Dermed har byg-

geriet kunnet komme op til 1 år bag efter bonustidsplanen, uden at det havde konsekvenser

for kontrakttidsplanen. Da bonustidsplanen er en forkortet udgave af kontrakttidsplanen, fin-

der Rigsrevisionen det problematisk, at byggeriet var langt bag efter bonustidsplanen, før

Metroselskabet vurderede, at det havde konsekvenser for mulighederne for at indfri kontrakt-

tidsplanen og åbningen i december 2018.

3.3. Udvidet arbejdstid på Cityringens byggepladser

74. I dette afsnit vurderer vi, på hvilket grundlag Metroselskabet har udmøntet muligheden

for at udvide arbejdstiden for støjende arbejder på Cityringen.

Metroselskabet aktiverede muligheden for udvidet arbejdstid

75. I den kontrakt, som Metroselskabet indgik med CMT om byggeriet af Cityringen, blev

der indføjet en option (option 5). Optionen gav mulighed for, at entreprenøren kunne udfø-

re støjende døgnarbejde ved 4 valgfrie stationsbyggepladser. Herudover var døgnarbejde

fra starten forudsat på 3 tunnelarbejdspladser. Metroselskabet vurderede, at optionen om

udvidet arbejdstid lå inden for rammerne af VVM-redegørelsen, som var blevet udarbejdet

for byggeriet i 2008.

Af VVM-redegørelsen fremgik det dog, at der kun ville forekomme begrænsede anlægsak-

tiviteter uden for normal arbejdstid, dvs. kl. 7-18 på hverdage. Det fremgik også, at der ved

de 3 tunnelarbejdspladser kunne forventes overskridelser af støjgrænserne, da der her blev

arbejdet døgnet rundt. Døgnarbejdet på yderligere 4 stationsbyggepladser var ikke en for-

udsætning i VVM-redegørelsen, der altså kun nævnte begrænsede aktiviteter uden for nor-

mal arbejdstid.

Metroselskabet oplyser hertil, at formålet med en VVM-redegørelse er at beskrive miljøpå-

virkningerne af projektet på et tidligt tidspunkt. Der vil således altid forekomme en række

ændringer på de enkelte byggepladser, uden at det dermed ændrer den samlede miljøpå-

virkning eller er i strid med VVM-redegørelsen.

76. Efter Rigsrevisionens opfattelse er der imidlertid forskel på VVM-redegørelsens ordlyd i

2008 og den måde, som Metroselskabet fremlagde muligheden for døgnarbejde på i for-

bindelse med introduktionen af option 5 i de afsluttende forhandlinger med tilbudsgiverne

på anlægskontrakten. Af indstillingen til ejerne i 2010 vedrørende option 5 fremgik det, at

tilbudsgiveren ville få lov til at arbejde døgnet rundt på 4 valgfrie stationsbyggepladser med

samme støjgrænser som i dagtimerne. Metroselskabet fandt i forbindelse med beslutnin-

gen, at der ikke var tale om en forøgelse af den samlede miljøbelastning i forhold til VVM-

redegørelsen. Selskabet forudsatte også, at myndighederne ville godkende Metroselska-

bets ønske om at iværksætte døgnarbejdet.

77. Transportministeriet og de andre ejere godkendte indgåelsen af anlægskontrakten og

accepterede dermed samtidig, at option 5 lå inden for VVM-redegørelsen. Med ejernes god-

kendelse af optionen lå der ikke en tilladelse til, at Metroselskabet kunne bruge udvidet ar-

bejdstid eller lempe støjgrænserne. Dette skulle Metroselskabet søge miljømyndigheder-

nes tilladelse til.

78. Metroselskabet har oplyst, at selskabet i slutningen af 2012 konstaterede, at udvidet

arbejdstid med støjende aktiviteter om aftenen og natten var nødvendig for at øge fremdrif-

ten i projektet, da den langsomme fremdrift kunne få konsekvenser for åbningen af Cityrin-

gen i december 2018. Metroselskabet har oplyst, at udvidet arbejdstid var den eneste løs-

ning, som selskabet anså for at være brugbar, idet øvrige metoder til forcering af fremdrif-

ten i byggeriet såsom brug af mere materiel og at gøre byggepladserne større ikke havde

den ønskede effekt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

Metroselskabet påbegyndte derfor i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Køben-

havns Kommune en proces frem mod godkendelse af en konkret udmøntning af udvidet

arbejdstid på projektet. I april 2013 forelagde Metroselskabet sit forslag til udmøntning af

udvidet arbejdstid for bestyrelsen og ejerne.

I Metroselskabets forslag fremgik det, at hvis optionen om udvidet arbejdstid ikke blev ud-

møntet, risikerede det at medføre, at cityringsprojektet blev 1,2-1,5 mia. kr. dyrere, og at

åbningen ville blive forsinket med 1 år.

79. Metroselskabets udmøntning af option 5 i 2013 var på en række punkter anderledes

end oprindeligt fastlagt i option 5 i kontrakten med CMT. Dette er vist i tabel 4.

Tabel 4. Metroselskabets udmøntning af muligheden for udvidet arbejdstid

Option 5

Døgnarbejde (alle ugens 7 dage) på 4 valgfrie stationsbyg-

gepladser med lempede støjkrav.

(I VVM-redegørelsen var der forudsat døgnarbejde på de

3 tunnelarbejdspladser: Sønder Boulevard, Nørrebroparken

og Tømmergraven).

Metroselskabets udmøntning af option 5

Forslaget betød følgende for de 17 stationsbyggepladser:



Marmorkirken

Døgnarbejde (alle ugens 7 dage).



Trianglen, Rådhuspladsen og Gammel Strand

Udvidet arbejdstid i tidsrummet kl. 7-22 (alle ugens 7 dage)

med støjende anlægsaktiviteter til etablering af vægge til

stationsboksene.



De øvrige 13 stationsbyggepladser

Udvidet arbejdstid i tidsrummet kl. 7-22 på hverdage og i

mindre omfang også weekendarbejde, når arbejdet ”går

under jorden”, og derved støjer mindre.

For én ekstra tunnelarbejdsplads ved Øster Søgade betød

forslaget døgnarbejde (alle ugens 7 dage) tidligere end op-

rindeligt forudsat.

Kilde: Metroselskabet.

Det fremgår af tabel 4, at Metroselskabet foreslog, at der i stedet for døgnarbejde på 4 valg-

frie stationsbyggepladser skulle ske en generel udvidelse af arbejdstiden på alle stations-

byggepladser. Dvs. i stedet for kl. 7-18 på hverdage skulle der kunne arbejdes fra kl. 7-22

på hverdage og kl. 8-18 i weekenden. På stationsbyggepladserne ved Trianglen, Rådhus-

pladsen og Gammel Strand gav forslaget mulighed for at arbejde med aktiviteter ”over jor-

den” alle dage kl. 7-22. Herudover indebar forslaget også døgnarbejde på stationsbygge-

pladsen ved Marmorkirken og døgnarbejde på en kommende tunnelarbejdsplads ved Øster

Søgade tidligere end hidtil planlagt. Den udvidede arbejdstid skulle altså gælde alle bygge-

pladser, og herved konverterede Metroselskabet 4 stationsbyggerier med døgnarbejde til 2

døgnarbejdspladser (1 stationsbyggeplads og 1 tunnelarbejdsplads) og 16 stationsbyggeri-

er med aften- og weekendarbejde.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

Metroselskabet begrundede udmøntningen af forslaget med, at det ville give den største ef-

fekt for fremdriften i byggeriet, samtidig med at det generede færre naboer, da muligheder-

ne for natarbejde var begrænset væsentligt. Metroselskabet havde beregnet, at selskabets

forslag til udmøntning betød 59.500 støjtimer for byggeriets naboer i modsætning til 60.200

støjtimer i option 5. Dvs. at naboerne samlet set ville blive mindre belastet ifølge Metrosel-

skabets beregning, da støjtimerne var reduceret med 700 timer, svarende til ca. 1 %. Sam-

let mente Metroselskabet dermed at kunne godtgøre, at forslaget medførte, at de samlede

støjgener blev mindre, ligesom de støjende aktiviteter i anlægsarbejdet samlet kom til at ta-

ge kortere tid, end de ellers ville gøre, fordi det var muligt at arbejde flere timer hver dag end

oprindeligt forudsat.

Efter Rigsrevisionens opfattelse var denne måde at udmønte optionen på mere omfatten-

de, end hvad der var forudsat i optionen og i særdeleshed i VVM-redegørelsen, fordi den

udvidede arbejdstid med lempede støjkrav omfattede samtlige stationsbyggepladser.

I juni 2013 vedtog både Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, at Metrosel-

skabet kunne få tilladelser til udvidet arbejdstid med lempede støjgrænser i overensstem-

melse med det fremsendte forslag. På baggrund af Metroselskabets forslag blev der i juli

2013 givet tilladelser til udvidet arbejdstid på 9 byggepladser. Boks 4 viser, hvilke bygge-

pladser der fik tilladelse til udvidet arbejdstid og de byggepladser, hvor naboerne klagede

over støjen i den udvidede arbejdstid til Natur- og Miljøklagenævnet.

BOKS 4. KØBENHAVNS KOMMUNES TILLADELSER TIL UDVIDET ARBEJDSTID I SOMMEREN

2013

Før den 15. juli 2013 gav Københavns Kommune Metroselskabet påbud (tilladelser) til udvidet ar-

bejdstid på 9 byggepladser. De 9 byggepladser var:



Marmorkirken

Sønder Boulevard

Nørrebroparken (tunnelarbejdsplads)

Øster Søgade (tunnelarbejdsplads)

Københavns Hovedbanegård (Stampesgade)

Rådhuspladsen

Gammel Strand

Nørrebros Runddel

Nuuks Plads.

Natur- og Miljøklagenævnet modtog klager over 6 af de 9 påbud (fremhævet).

Kilde: Københavns Kommune.

80. Natur- og Miljøklagenævnet modtog i juli og august 2013 klager fra naboerne over stø-

jen på 6 af de københavnske byggepladser, der havde fået tilladelse til udvidet arbejdstid.

Nævnet afgjorde ultimo juli 2013, at der ikke måtte bruges udvidet arbejdstid på byggeplad-

sen ved Marmorkirken, mens nævnet behandlede klagen. Københavns Kommune beslutte-

de umiddelbart herefter at udstrække nævnets afgørelse, så der heller ikke måtte arbejdes

med udvidet arbejdstid på 4 af de øvrige byggepladser, der også var klaget over. På Nørre-

broparken, som er en tunnelarbejdsplads, fortsatte arbejdet. Københavns Kommune ophæ-

vede efterfølgende forholdene omkring klagers opsættende virkning i september 2013, hvor-

efter den udvidede arbejdstid på de 4 byggepladser (dvs. Sønder Boulevard, Øster Søgade,

Københavns Hovedbanegård og Gammel Strand) kunne fortsætte.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

81. Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde i februar 2014, at Københavns Kommunes grund-

lag for at give påbud til udvidet arbejdstid og lempede støjgrænser var ugyldigt. Samme dag

gav Københavns Kommune strakspåbud til Metroselskabet, så der fortsat kunne arbejdes

med udvidet arbejdstid i tidsrummet kl. 7-22 på hverdage og kl. 8-18 i weekender på 8 byg-

gepladser. De 8 byggepladser var Marmorkirken, Øster Søgade, Nørrebros Runddel, Nuuks

Plads, Rådhuspladsen, Sønder Boulevard, Nørrebroparken og Københavns Hovedbanegård.

Frederiksberg Kommune gav samtidig med Københavns Kommune tilladelser til tilsvarende

udvidet arbejdstid og lempede støjkrav på de 3 byggepladser, der er i Frederiksberg Kom-

mune, nemlig Aksel Møllers Have, Frederiksberg og Frederiksberg Allé.

Strakspåbud

er defineret i mil-

jøbeskyttelseslovens § 78. Et

strakspåbud er et påbud (her en

tilladelse) udstedt af en myndig-

hed, som skal følges med det

samme. I cityringsprojektet bru-

ges strakspåbud til at regulere

afvigelser fra de normale støj-

krav.

Stationsbyggeri ved Københavns Hovedbanegård.

Foto: Metroselskabet

82. Med ændringen af cityringsloven vil rammerne for Metroselskabets brug af udvidet ar-

bejdstid på byggeriet af Cityringen blive væsentligt ændret. Med den nye lov får Transport-

ministeriet mulighed for at give generelle tilladelser til at arbejde hele døgnet med lempede

støjkrav på alle byggepladser. Samlet set får Metroselskabet med lovændringen mulighed

for flere arbejdstimer og døgnarbejde i den resterende projektperiode. Metroselskabet vil ik-

ke mere skulle ansøge om tilladelse til udvidet arbejdstid og lempede støjgrænser, da Trans-

portministeriet i en bekendtgørelse fastlægger regler for brugen af udvidet arbejdstid og de

tilladte støjgrænser pr. byggeplads.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

METROSELSKABETS STYRING AF BYGGERIET AF CITYRINGEN

Resultater

83. Metroselskabet søgte i foråret 2013 ejernes godkendelse til at udmønte option 5 i kon-

trakten for at få mulighed for at bruge udvidet arbejdstid på Cityringens byggepladser. Den

måde, som Metroselskabet udmøntede optionen på – med udvidet arbejdstid på samtlige

17 stationsbyggerier, herunder én døgnarbejdsplads – lå efter Rigsrevisionens vurdering ud

over det, som var beskrevet i kontrakten. I kontrakten fremgik kun muligheden for udvidet

arbejdstid på 4 valgfrie stationsbyggepladser.

Metroselskabets forslag var efter Rigsrevisionens vurdering mere omfattende end VVM-rede-

gørelsens beskrivelse af støjgener ved byggeriet. Heri fremgik det alene, at der ville være

3 døgnarbejdspladser (tunnelarbejdspladserne) på cityringsprojektet og herudover begræn-

set udvidet arbejdstid på de resterende byggepladser i forbindelse med enkelte aktiviteter.

84. Med ændringen af cityringsloven får Metroselskabet mulighed for at benytte udvidet ar-

bejdstid og lempede støjgrænser i højere grad, end udmøntningen af option 5 og kontrakt-

grundlaget lagde op til.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

TRANSPORTMINISTERENS OPLYSNINGER TIL FOLKETINGET OM RISIKOEN FOR FORSINKELSE

OG FORDYRELSE AF CITYRINGEN

4. Transportministerens oplysninger til Folke-

tinget om risikoen for forsinkelse og fordyrelse

af Cityringen

Transportministeren har orienteret Folketinget om risikoen for forsinkelse og fordyrel-

se af Cityringen.

Rigsrevisionen finder, at transportministeren i forbindelse med sine orienteringer af

Folketinget om risikoen for forsinkelser af Cityringen tydeligere burde have redegjort

for, at der var underproduktion på Cityringens byggepladser, og at projektet derfor var

bag efter planen i sommeren 2013, da den udvidede arbejdstid blev iværksat. Dermed

var projektet truet af forsinkelse, før en klage til Natur- og Miljøklagenævnet stoppede

den udvidede arbejdstid på stationsbyggeriet ved Marmorkirken.

Transportministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at ministeriet anså iværksættelsen

af den udvidede arbejdstid i sommeren 2013 som et korrigerende tiltag for at dæmme

op for en truende forsinkelse.

85. I dette kapitel har vi vurderet, om transportministeren har orienteret Folketinget om risi-

koen for forsinkelse og fordyrelse af Cityringen.

Transportministeriets viden om problemer med fremdriften i byggeriet af Cityringen

86. Rigsrevisionen har undersøgt, om Transportministeriet har orienteret Folketinget om pro-

blemer med fremdriften i byggeriet af Cityringen og i den forbindelse vurderet eventuelle kon-

sekvenser af manglende fremdrift for anlægsbudgettet og tilbagebetalingstidspunktet.

I henhold til cityringsloven skal Folketinget orienteres og godkende, hvis cityringsprojektet

ændrer sig på et af følgende 2 parametre:



hvis den forventede anlægsudgift øges ud over den til enhver tid skønnede totaludgift

+3%

hvis den forventede tilbagebetalingstid forøges med mere end 2 år i forhold til det hidtil

godkendte, idet det forventede tilbagebetalingstidspunkt initialt sættes til 2057. I Akt 51

16/12 2010, hvor anlægsøkonomien blev fastlagt, blev tilbagebetalingsåret fastsat til

2059.

87. Vi har gennemgået de orienteringer, der er sendt til Folketinget om fremdriften i bygge-

riet af Cityringen fra begyndelsen af 2011. I den forbindelse har vi også vurderet, om Trans-

portministeriet har taget stilling til en eventuel negativ påvirkning af anlægsbudgettet og en

udskydelse af den forventede tilbagebetalingstid på byggeriet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

TRANSPORTMINISTERENS OPLYSNINGER TIL FOLKETINGET OM RISIKOEN FOR FORSINKELSE

OG FORDYRELSE AF CITYRINGEN

88. Tabel 5 viser Transportministeriets orienteringer til Folketinget om status på Cityringen

og ministeriets vurdering af, om Cityringen ville kunne åbne i december 2018.

Tabel 5. Transportministeriets orientering til Folketinget om status på cityringsprojektet

Vurdering af status på Cityringen

2011

Orienteringsform

Transportministeriets anlægsstatus I

(1. halvår 2011).

Transportministeriets anlægsstatus II

(2. halvår 2011).

Transportministeriets anlægsstatus I

(1. halvår 2012).

Transportministeriets anlægsstatus II

(2. halvår 2012).

Transportministeriets anlægsstatus I

(1. halvår 2013).

Orientering til Finansudvalget vedrørende cityrings-

byggeriet (22. august 2013).

Transportministeriets anlægsstatus II

(2. halvår 2013).



Cityringen følger tidsplanen.

Det er særdeles kritisk for projektets tidsplan og

økonomi, at klager til Natur- og Miljøklagenævnet

tildeles opsættende virkning.

Hovedtidsplanen med idriftsættelse af Cityringen i

december 2018 følges. Det skal dog bemærkes, at

der er risiko for forsinkelse som følge af sagsforlø-

bet omkring klager til Natur- og Miljøklagenævnet.

Cityringen er sandsynligvis forsinket og fordyret.

2012



2013





2014



Notat til Folketinget om en forsinkelse af Cityringen

(februar 2014).



Risiko for forsinkelse er indtruffet, og anlægsbudget og/eller tilbagebetalingstidspunkt er sandsynligvis påvirket.



Forhøjet risiko for forsinkelse samt øget anlægsudgift og senere tilbagebetalingstidspunkt.



Byggeriet følger tidsplanen, og der er dermed ingen forhøjet risiko for øget anlægsudgift og senere tilbagebetalingstidspunkt.

Kilde: Transportministeriets orienteringer til Folketinget.

Det fremgår af tabel 5, at Transportministeriet løbende har orienteret Folketinget om status

på Cityringen i sine generelle orienteringer om anlægsstatus for transportområdet. Heri har

Transportministeriet i sine 5 første orienteringer i anlægsperioden frem til midten af 2013 vur-

deret, at Cityringens tidsplan og økonomi fulgte planen (grønne markeringer). Dvs. at mini-

steriet i hele perioden vurderede, at Cityringen kunne åbnes som planlagt i december 2018,

og at økonomi og tilbagebetalingstidspunkt derfor var i overensstemmelse med det aftalte.

89. Første gang Folketinget blev orienteret om, at der var problemer med at holde tidsplanen

for Cityringen, var i slutningen af august 2013 (orange markering). Her orienterede trans-

portministeren om, at byggeriet risikerede at blive 1,2-1,5 mia. kr. dyrere og 1 år forsinket,

hvis ikke Metroselskabet fik lov til at få udvidet arbejdstid på stationsbyggepladserne. I nota-

tet beskrev ministeren, at det var særdeles kritisk for cityringsprojektets tidsplan og økono-

mi, at Natur- og Miljøklagenævnet gav naboklager over byggeriet opsættende virkning, hvor-

ved den udvidede arbejdstid på stationsbyggepladsen ved Marmorkirken var blevet stoppet.

90. I Transportministeriets anlægsstatus for 2. halvår 2013 gentager ministeriet, at der var

en risiko for, at projektet blev dyrere som følge af, at klagerne over støj til Natur- og Miljø-

klagenævnet fortsat stoppede aften- og natarbejde på stationsbyggeriet ved Marmorkirken

(orange markering).

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

TRANSPORTMINISTERENS OPLYSNINGER TIL FOLKETINGET OM RISIKOEN FOR FORSINKELSE

OG FORDYRELSE AF CITYRINGEN

91. I midten af februar 2014 (rød markering) orienterede transportministeren Folketinget om,

at klagesagsforløbet hos Natur- og Miljøklagenævnet i resten af 2013 og fortsat havde haft

den virkning, at arbejdet på Cityringens byggepladser ikke kunne gennemføres som forud-

sat. Transportministeren oplyste videre, at usikkerheden om myndighedsforhold og regule-

ring af byggeriet med sandsynlighed indebar, at projektets tidsplan ikke kunne overholdes,

og at der kunne blive tale om en forøgelse af anlægsomkostningerne, der overstiger 3 %,

og som derfor medfører en forlængelse af tilbagebetalingstiden for selskabets gæld med me-

re end 2 år. Det medførte, at cityringsprojektet med stor sandsynlighed ville blive forsinket

og fordyret.

92. Som det fremgår af orienteringerne har transportministeren og Transportministeriet op-

fyldt kravene om, at Folketinget skal orienteres om ændringer af Cityringens anlægsbudget

eller tilbagebetalingstidspunktet for Cityringen. Folketinget er blevet orienteret, så snart der

har vist sig en risiko for forsinkelser og dermed fordyrelser af projektet. I forklaringerne på,

hvorfor der er en risiko for forsinkelse, har både Transportministeriet og ministeren henvist

til usikkerheden omkring myndighedsforhold.

Transportministeriet har dog oplyst til Rigsrevisionen, at iværksættelsen af den udvidede ar-

bejdstid, som skete, før Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen i juli 2013, ifølge

ministeriet var et korrigerende tiltag. Et korrigerende tiltag, der – stillet over for en truende

forsinkelse – skulle bringe byggeriet af Cityringen tilbage på den oprindelige tidsplan.

Transportministeriet oplyser endvidere, at den risiko for forsinkelse og fordyrelse af projek-

tet, som bevirkede iværksættelsen af den udvidede arbejdstid, ikke er afspejlet i anlægssta-

tus for 1. halvår 2013, netop fordi den udvidede arbejdstid blev iværksat, og risikoen for for-

sinkelse derved var imødegået. I en særskilt orientering til forligsparterne bag cityringsloven

i maj 2013 var udvidet arbejdstid blevet fremhævet som en nødvendighed for at modvirke

en fordyrelse af Cityringen på 1,2-1,5 mia. kr. og en forsinkelse på 1 år.

Resultater

93. Transportministeriet har løbende orienteret Folketinget om status på cityringsprojektet.

Ministeriet har siden august 2013 gjort Folketinget opmærksom på, at der var risiko for, at

projektet kunne blive forsinket og fordyret. Dette er i overensstemmelse med kravene til,

hvornår Folketinget skal orienteres om Cityringen.

Transportministeren har i sine orienteringer til Folketinget om en truende forsinkelse af City-

ringen særligt begrundet forsinkelsen med klagesagsforløbet hos Natur- og Miljøklagenæv-

net, herunder særligt at aften- og natarbejdet på stationsbyggeriet ved Marmorkirken havde

været stoppet. Transportministeren har ikke i sine orienteringer til Folketinget oplyst, at iværk-

sættelsen af den udvidede arbejdstid skulle ses som et korrigerende tiltag, der skulle bringe

byggeriet af Cityringen tilbage på den oprindelige tidsplan.

Rigsrevisionen, den 18. juni 2014

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

Statsrevisorerne beretning SB18/2013 - Bilag 1: Beretning om status på byggeriet af Cityringen

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Anlægskontrakten

Er indgået mellem Metroselskabet og en entreprenør og fastlægger aftaler mellem de 2

parter om betingelserne for anlæg af Cityringen, herunder anlæg af stationer, boring af

tunneller mv.

Entreprenøren er forpligtet til at lave en arbejdstidsplan for 3 måneder frem. Planen skal

omfatte en detaljeret beskrivelse af aktiviteterne på byggepladserne og en beskrivelse

af relationen til andre entreprenørers arbejde.

Er et fastlagt tidspunkt, hvor entreprenøren skal have færdiggjort en del af byggeriet til

aflevering, bl.a. til transportsystementreprenøren og til bygherren. Hvis entreprenøren

bliver forsinket, betaler han en bod til bygherren.

Copenhagen Metro Team I/S er et konsortium af forskellige firmaer, som har det fælles

kontraktansvar for anlægget af Cityringen.

Cityringens langtidsøkonomi er baseret på en finansiering med indskud fra ejerne og pas-

sagerindtægter i perioden frem til 2059.

Er interne rapporter, der udarbejdes ca. én gang om måneden fra Metroselskabets pro-

jektorganisation til selskabets direktion om fremdriften på cityringsprojektet. Af rappor-

terne fremgår det bl.a., hvordan projektets økonomi udvikler sig. Rapporterne beskriver

også særlige problemer, som direktionen bør være opmærksom på.

Københavns Kommune, Transportministeriet og Frederiksberg Kommune ejer i fælles-

skab Metroselskabet I/S med henholdsvis 50 %, 41,7 % og 8,3 %. Bestyrelsen for sel-

skabet er udpeget af de 3 ejere. Formanden for bestyrelsen er udpeget af Transportmini-

steriet.

Når en klage får opsættende virkning, betyder det i dette tilfælde, at projektets mulighed

for at benytte den udvidede arbejdstid har været suspenderet i den tid, hvor klagen har

været under behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

Er de byggepladser, hvor Metroselskabet bygger Cityringens stationer.

Er defineret i miljøbeskyttelseslovens § 78. Et strakspåbud er et påbud (her en tilladel-

se) udstedt af en myndighed, som skal følges med det samme. I cityringsprojektet bru-

ges strakspåbud til at regulere afvigelser fra de normale støjkrav.

Omfatter levering af metrotogene og anlæggelsen af jernbaneinfrastrukturen, til at toge-

ne kan køre i Cityringen, herunder styresystemer, skinner, strømforsyning mv., samt

driften af Cityringen de første 5-8 år.

Består af skakte, hvorfra de 4 tunnelboremaskiner arbejder og bliver serviceret, og hvor

det opgravede materiale fra tunnelboringerne bliver oplagret. Derudover tilføres tunnel-

elementerne herfra.

Er en vurdering af virkninger på miljøet og beskriver dermed projektets forventede og

samlede miljøpåvirkninger. VVM-vurderinger er baseret på EU-direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 og er på nationalt plan forankret i enten planloven eller i en anlægs-

lov for det pågældende anlæg.

I henhold til lov om en Cityring er VVM-redegørelsen for Cityringen udarbejdet af Køben-

havns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab og derefter godkendt af trans-

portministeren, som således er overordnet VVM-myndighed for Cityringen.

I forbindelse med ændringen af cityringsloven i juni 2014 har Transportministeriet ud-

arbejdet en supplerende VVM-redegørelse med udgangspunkt i de nye rammer for byg-

geriet.

Arbejdstidsplanen

Bodsbelagt milepæl

CMT

Langtidsøkonomi

Managementrapporter

Metroselskabet I/S

Opsættende virkning

Stationsbyggepladser

Strakspåbud

Transportsystemkontrakten

Tunnelarbejdspladser

VVM-redegørelse