Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
SB 17 1
Offentligt

17/2013

Beretning om

Bygningsstyrelsens anvendelse

af totaløkonomi i statslige bygge-

projekter

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

17/2013

Beretning om

Bygningsstyrelsens anvendelse

af totaløkonomi i statslige bygge-

projekter

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finansministeren og klima-, energi- og bygningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i november 2014.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-435-3

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 21. maj 2014

BERETNING OM BYGNINGSSTYRELSENS ANVENDELSE AF TOTALØKONOMI

I STATSLIGE BYGGEPROJEKTER

Når staten, regioner eller kommuner bygger, skal det ske på den måde, der er mest

fordelagtig for bygherren, og på en måde, der tager hensyn til den fremtidige anven-

delse og drift. Et byggeprojekts totaløkonomi omfatter udgifterne til anlæg samt alle

fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse.

Bygningsstyrelsen har i mange år vidst, at vurderinger af totaløkonomi stort set ikke

anvendes i statslige byggeprojekter. Årsagen er ifølge Bygningsstyrelsen mangel på

relevante beregningsregler og erfaringsdata, til trods for at princippet om totaløkono-

mi blev introduceret med statsbyggeloven i 1971. Siden 2001 har det også fremgået

af Finansministeriets budgetvejledning, at der som udgangspunkt skal vælges de an-

lægsløsninger, der giver den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi opgjort som

nutidsværdi.

Statsrevisorerne kritiserer Bygningsstyrelsens mangelfulde vurdering af total-

økonomien i styrelsens byggeprojekter. Folketinget har således ikke haft et til-

strækkeligt grundlag for at beslutte, hvilke byggeprojekter der ud fra en total-

økonomisk vurdering er mest fordelagtige for staten. Statsrevisorerne finder

endvidere, at Bygningsstyrelsens vejledningsindsats i anvendelse af totaløko-

nomi har været helt utilstrækkelig.

Statsrevisorernes kritik baserer sig bl.a. på følgende:



Bygningsstyrelsen har i ingen af 5 undersøgte byggeprojekter efterlevet bestem-

melserne for totaløkonomi.

Bygningsstyrelsen har i ingen af aktstykkerne til Finansudvalget vedrørende 19

byggerier redegjort for de totaløkonomiske vurderinger af byggeprojekterne.

Bygningsstyrelsens vejledninger understøtter ikke anvendelsen af totaløkonomi-

ske beregninger, da de fx ikke angiver en kalkulationsrente, konkrete metoder til

energiberegninger og i øvrigt er delvist forældede.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen



Statsrevisorerne har noteret sig, at Bygningsstyrelsen har været i stand til at rede-

gøre for de totaløkonomiske vurderinger i alle aktstykker for de 8 byggeprojekter,

der er organiseret som offentlig-privat partnerskab (OPP) eller offentlig-privat sam-

arbejde (OPS).

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Beretning til Statsrevisorerne om

Bygningsstyrelsens anvendelse

af totaløkonomi i statslige bygge-

projekter

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 7. Fi-

nansministeriet og § 29. Klima-, Energi- og Byg-

ningsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og hovedkonklusion .................................................................................. 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 2

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 4

Bygningsstyrelsens brug af totaløkonomi i statslige byggeprojekter ............................ 5

2.1.

Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i 5 byggeprojekter .................... 5

2.2.

Totaløkonomi i aktstykker til Finansudvalget ........................................................ 8

Bygningsstyrelsens myndighedsopgaver vedrørende totaløkonomi............................. 9

3.1.

Bygningsstyrelsens regel- og vejledningsgrundlag om totaløkonomi ................... 9

3.2.

Opbygning og formidling af viden om totaløkonomi ............................................ 13

Bilag 1. Totaløkonomisk beregningseksempel ................................................................... 15

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 17

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet og § 29. Klima-, Energi-

og Bygningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Finansministeriet:

Claus Hjort Frederiksen: april 2009 - oktober 2011

Bjarne Corydon: oktober 2011 -

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:

Martin Lidegaard: oktober 2011 - februar 2014

Rasmus Helveg Petersen: februar 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet og Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og hovedkonklusion

1. Denne beretning handler om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i egne byg-

geprojekter og om styrelsens varetagelse af det generelle myndighedsansvar på området.

Beretningen er udarbejdet som en smal beretning, da der er tale om en klart afgrænset pro-

blemstilling. Bygningsstyrelsen er statens største bygherre og varetager myndighedsopga-

ven med at udarbejde regler og vejledninger om offentligt byggeri.

Princippet om totaløkonomi blev introduceret med statsbyggeloven i 1971 (nu lov om offent-

lig byggevirksomhed). Siden 2000 har der været regler for anvendelse af totaløkonomi i byg-

geprojekter, og Bygningsstyrelsen har i oktober 2013 udsendt nye regler for området. Fra

2001 har budgetvejledningen indeholdt krav om, at der i relevant omfang skal anvendes to-

taløkonomi i statslige byggeprojekter, ligesom der skal redegøres for totaløkonomi i aktstyk-

ker. Statslige bygherrer skal således anvende totaløkonomi i byggeprojekter for at sikre, at

byggerierne gennemføres på den økonomisk set mest fordelagtige måde under hensynta-

gen til den påtænkte anvendelse og fremtidige drift.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Bygningsstyrelsen i tilstrækkeligt omfang

sikrer, at totaløkonomi anvendes i statslige byggeprojekter. Vi besvarer følgende spørgsmål

i beretningen:



Har Bygningsstyrelsen i tilstrækkeligt omfang anvendt totaløkonomi i egne byggeprojek-

ter?

Har Bygningsstyrelsen i tilstrækkeligt omfang understøttet anvendelsen af totaløkonomi?

smal beretning

byg-

ger på de samme revi-

sionsprincipper og kvali-

tetskrav som Rigsrevisio-

nens øvrige beretninger,

men undersøgelsen er

foretaget på et mere af-

grænset område.

Bygningsstyrelsen

blev etab-

leret ultimo 2011. Styrelsens op-

gaver blev tidligere varetaget af

Universitets- og Bygningssty-

relsen, Slots- og Ejendomssty-

relsen og Erhvervs- og Bygge-

styrelsen.

Et byggeprojekts

totaløkono-

omfatter udgifterne til anlæg

samt alle fremtidige udgifter til

drift og vedligeholdelse. Stats-

lige bygherrer kan anvende vur-

deringer og beregninger af et

byggeprojekts totaløkonomi til

at sammenligne alternative

projektløsninger med henblik

på at reducere projektets total-

økonomi.

HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at Bygningsstyrelsens indsats for at sikre, at totaløkonomi an-

vendes i statslige byggeprojekter, har været utilstrækkelig. Styrelsen har dog taget

initiativ til at styrke vejledningsgrundlaget og opfølgningen på anvendelse af totaløko-

nomi i byggeprojekter.

Bygningsstyrelsen og de tidligere ansvarlige styrelser har i flere år vidst, at totaløko-

nomi stort set ikke anvendes i statslige byggeprojekter, bl.a. fordi der har manglet re-

levante beregningsværktøjer og erfaringsdata. Rigsrevisionens gennemgang af 5 ny-

ere byggeprojekter, som er gennemført af Bygningsstyrelsen, har vist, at de dagæl-

dende regler ikke er fulgt. De udførte totaløkonomiske beregninger og vurderinger er

heller ikke tilstrækkelige i forhold til de nye regler fra oktober 2013. Gennemgangen

har også vist, at der ikke specifikt er redegjort for totaløkonomi i projekternes aktstyk-

ker.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

INTRODUKTION OG KONKLUSION

En gennemgang af aktstykker for yderligere 14 byggerier har vist, at totaløkonomi hel-

ler ikke er omtalt i disse aktstykker. Bygningsstyrelsen har derimod redegjort for total-

økonomi i aktstykkerne om 8 projekter, der er organiseret som offentlig-privat partner-

skab (OPP) og offentlig-privat samarbejde (OPS). Styrelsen oplyser, at indsatsen ved-

rørende anvendelsen af totaløkonomi generelt har været nedprioriteret i forhold til an-

dre opgaver, og at styrelsen nu vil gøre en indsats i forhold til anvendelse og doku-

mentation af totaløkonomiske vurderinger.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at bekendtgørelsen og vejledningen fra oktober

2013 ikke er tilstrækkelige til at fremme anvendelsen af totaløkonomi. Bygningssty-

relsen har ikke fastsat entydige krav for anvendelsen af totaløkonomi, og den enkel-

te bygherre og rådgiver får ikke anvist et klart og operationelt vejlednings- og kontrakt-

grundlag, der kan understøtte de totaløkonomiske vurderinger og beregninger. Rigs-

revisionen finder det derfor særdeles velbegrundet, at Bygningsstyrelsen nu har igang-

sat et metodeudviklingsprojekt om totaløkonomi for bl.a. at styrke indsamlingen af er-

faringsdata.

Endelig finder Rigsrevisionen, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem Bygnings-

styrelsens og budgetvejledningens regler for totaløkonomi. Bygningsstyrelsen og Fi-

nansministeriet er enige i at gennemføre en harmonisering mellem budgetvejlednin-

gen og styrelsens krav til totaløkonomi.

1.2. Baggrund

Lov om offentlig byggevirk-

somhed

(tidligere statsbygge-

loven) er en bred bemyndigel-

seslov, som opstiller rammer

for opførelse og om- og tilbyg-

ning af offentlige bygninger. Lo-

vens formål er at sikre, at det

offentlige er effektivt i sin byg-

ge-, anlægs- og driftsvirksom-

hed og går foran i udvikling og

afprøvning af nye metoder,

samarbejdsformer, produkter

og teknologier. I 2011 blev den

tidligere statsbyggelovs anven-

delsesområde udvidet til også

at omfatte kommuners og regi-

oners byggevirksomhed.

3. Det fremgår af lov om offentlig byggevirksomhed, at opførelse og om- og tilbygning af byg-

ninger, hvor staten, regioner eller kommuner er bygherre, skal ske på den for bygherren mest

fordelagtige måde under hensynstagen til den påtænkte anvendelse og fremtidige drift. Gæl-

dende love og regler om anvendelsen af totaløkonomi i statslige byggeprojekter fremgår af

boks 1.

BOKS 1. GÆLDENDE LOVE OG REGLER OM ANVENDELSEN AF TOTALØKONOMI I STATS-

LIGE BYGGEPROJEKTER



lov om offentlig byggevirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 16. december 2010 med sene-

re ændringer

bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri

Budgetvejledning 2014.

4. Totaløkonomien i et byggeprojekt omfatter både byggeudgiften og de efterfølgende udgif-

ter til drift og vedligeholdelse. Ved totaløkonomi anlægger man en helhedsvurdering, hvor

udgangspunktet er samspillet mellem byggeudgift og de efterfølgende drifts- og vedligehol-

delsesudgifter. I bilag 1 er vist et teoretisk eksempel på en totaløkonomisk beregning.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Fokus på totaløkonomi i byggeprojekter skal sikre, at design, opførelse og efterfølgende drift

af bygninger ses i sammenhæng. Det skyldes, at de udgifter, der i en bygnings levetid er re-

lateret til drift og vedligeholdelse, i de fleste tilfælde vil overstige anlægsudgifterne. Faserne

i et byggeprojekt er vist i figur 1.

Figur 1. Faser i et byggeprojekt

Initiativfase

• behovsidentifikation

• bygherrens

organisering

• programoplæg

Byggeprogramfase

• byggeprogram

Projekteringsfase

• dispositions- og

projektforslag

• for- og hovedprojekt

• aktstykker forelægges

for Finansudvalget

Udførelsesfase

• udbud

• opførelse af byggeriet

• aflevering til kunde/

bruger

Driftsfase

• brug, drift og vedlige-

holdelse af byggeriet

• 1-års og 5-års eftersyn

Note: I de 3 første (orange) faser er det særligt relevant at anvende totaløkonomi.

Kilde: Rigsrevisionen og Bygherrevejledningen.

Figur 1 viser byggeprojektets centrale opgaver og produkter fordelt på de forskellige faser.

Særligt i byggeprojektets initiativfase vil totaløkonomi være et væsentligt redskab til at træf-

fe beslutning om at bygge, leje eller indgå i et OPP-projekt, idet en opgørelse af byggepro-

jektets samlede totaløkonomi vil kunne anvendes til at sammenligne omkostninger ved byg-

geriet med de tilsvarende omkostninger ved leje eller OPP. I byggeprojektets byggeprogram-

fase og projekteringsfase kan totaløkonomi være med til at synliggøre de økonomiske kon-

sekvenser af valg for bygherre og andre beslutningstagere. Det kan fx være relevant at ud-

arbejde totaløkonomiske vurderinger og beregninger på de dele af byggeriet, som indebæ-

rer de største drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Dette kunne være klimaskærm (bygningens

ydre dele, fx ydervægge, vinduer og tag), energi, rengøring og tekniske anlæg, afhængigt

af byggeriets funktion og karakter. Efterhånden som et byggeprojekt skrider frem, bliver mu-

ligheden for at ændre i byggeriets udformning stadig mere begrænset og ophører i princip-

pet efter projekteringsfasen. Mangel på erfaringsdata vedrørende levetid, vedligeholdelse

og rengøring mv. vil i praksis udgøre en begrænsende faktor i brugen af totaløkonomi.

5. Bygningsstyrelsen, der blev etableret ultimo 2011, hører under Klima-, Energi- og Byg-

ningsministeriet. Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og bygherre og vare-

tager myndighedsopgaven med at udarbejde regler og vejledninger om statsligt byggeri.

Styrelsen er den største statslige bygherre med igangværende byggeprojekter for en sam-

let anlægssum på ca. 14 mia. kr. Bygningsstyrelsen yder desuden statsbyggerådgivning til

styrelser uden særlig byggeadministration.

6. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2013. Rigsrevisionen

har konstateret, at der i aktstykker om byggeri sjældent redegøres for den gennemførte to-

taløkonomiske vurdering af projektet. Beretningen har fokus på Bygningsstyrelsen i kraft af

styrelsens rolle som normgiver på området og som statens største bygherre.

Udgifterne i et byggeprojekts

driftsfase

udgør i en totaløko-

nomisk sammenhæng ca. 60-

80 % af projektets samlede

økonomi, jf. Erhvervs- og Byg-

gestyrelsens publikation ”Bed-

ste Praksis-manual om total-

økonomi” fra oktober 2009.

Styrelser med større og vedva-

rende byggeopgaver kan etab-

lere en særlig byggeadministra-

tion. P.t. er det kun Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet

og Forsvarsministeriet, der har

en særlig byggeadministration,

henholdsvis Bygningsstyrelsen

og Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste. Byg-

ningsstyrelsen yder bistand og

statsbyggerådgivning til styrel-

ser uden særlig byggeadmini-

stration.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

7. Undersøgelsens revisionskriterier er primært baseret på Bygningsstyrelsens og budget-

vejledningens regler om totaløkonomi. Bygningsstyrelsens rolle som regeludsteder på om-

rådet er herudover blevet vurderet. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offent-

lig revisionsskik, jf. boks. 2.

BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes in-

ternationale standarder (ISSAI 100-999).

8. Undersøgelsen er baseret på interviews med fagfolk og skriftligt materiale, herunder lov-

givning, cirkulærer, bekendtgørelser, vejledninger og rammeaftaler, som omhandler anven-

delsen af totaløkonomi i statslige byggeprojekter.

Undersøgelsen er desuden baseret på materiale fra Bygningsstyrelsen om anvendelsen af

totaløkonomiske vurderinger og beregninger i 5 byggeprojekter, hvor Bygningsstyrelsen er

bygherre. Vi har udvalgt 2 store og 3 mindre byggeprojekter. De 5 byggeprojekter har en

samlet anlægsudgift på ca. 3 mia. kr. og udgør udgiftsmæssigt ca. 20 % af Bygningsstyrel-

sens igangværende byggeprojekter. De 5 byggeprojekter er blandt de nyeste projekter, og

er alle påbegyndt projekteret fra oktober 2010 til ultimo 2012. Rigsrevisionen har gennem-

gået aktstykkerne vedrørende de 5 projekter, ligesom vi har gennemgået aktstykker vedrø-

rende yderligere 14 byggerier med Bygningsstyrelsen som bygherre og 8 projekter, der er

organiseret som OPP og OPS. Aktstykkerne vedrører perioden 2006-2013. Rigsrevisionen

har ikke vurderet kvaliteten af eventuelt gennemførte totaløkonomiske beregninger og vur-

deringer i de supplerende 14 byggerier og 8 OPP- og OPS-projekter.

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen brugt ekspertbistand fra Statens Byg-

geforskningsinstitut (SBi), som har givet input om en række byggetekniske forhold, og vi har

holdt møde med Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Et statsligt

byggeprojekt

om-

fatter opførelsen og ibrugtag-

ningen af en bygning, fx en

kontor-, laboratorie- eller under-

visningsbygning til et universi-

tet, men omfatter ikke anlægs-

projekter, fx anlæg af veje, bro-

er og jernbaner.

9. Beretningen er afgrænset til at omhandle anvendelsen af totaløkonomi i statslige bygge-

projekter vedrørende nybyggeri eller tilbygning. Beretningen er videre afgrænset til at om-

handle Bygningsstyrelsen og har fokus på byggeprojekter, hvor styrelsen er bygherre.

Undersøgelsen omhandler perioden 2006-2014, men beretningen har særligt fokus på perio-

den 2010-2014. Vi undersøger Bygningsstyrelsens efterlevelse af og arbejde med de be-

kendtgørelser, som har været gældende i perioden 2010-2014, dvs. bekendtgørelse nr. 1117

af 23. september 2010 om kvalitetssikring af byggearbejder og bekendtgørelse nr. 1179 af

4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri.

10. Bilag 1 viser et eksempel på en totaløkonomisk beregning, og bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS BRUG AF TOTALØKONOMI I STATSLIGE BYGGEPROJEKTER

2. Bygningsstyrelsens brug af totaløkonomi i

statslige byggeprojekter

Rigsrevisionen finder, at Bygningsstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har anvendt

totaløkonomi i egne projekter. Styrelsen har således ikke fulgt de dagældende regler

for totaløkonomi, idet der kun i begrænset omfang er gennemført totaløkonomiske be-

regninger i de 5 byggeprojekter, som Rigsrevisionen har gennemgået. De udførte to-

taløkonomiske beregninger og vurderinger er heller ikke tilstrækkelige i forhold til de

nye regler fra oktober 2013. Styrelsen har anført, at totaløkonomi er inddraget i et vi-

dere omfang i projekterne, men har ikke dokumenteret dette. Bygningsstyrelsen har

oplyst, at styrelsen vil stramme dokumentationskravet til projekternes totaløkonomi-

ske vurderinger, ligesom der vil blive udført interne kontroller, som gennem byggepro-

jekternes forløb sikrer, at der foretages og dokumenteres totaløkonomiske vurderin-

ger.

Rigsrevisionen finder endvidere, at Bygningsstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har

redegjort for totaløkonomiske vurderinger i aktstykker vedrørende de 5 projekter. En

gennemgang af aktstykker vedrørende yderligere 14 byggerier har vist, at der heller

ikke er redegjort for totaløkonomiske vurderinger for disse byggeprojekter. Derimod

indeholder aktstykker vedrørende 8 OPP- og OPS-projekter oplysninger om disse pro-

jekters totaløkonomi.

2.1. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i 5 byggeprojekter

11. Rigsrevisionen har vurderet, om Bygningsstyrelsen har anvendt totaløkonomiske vurde-

ringer og beregninger i 5 udvalgte byggeprojekter, hvor styrelsen er bygherre. De 5 bygge-

projekter er alle omfattet af kravene i den tidligere bekendtgørelse på området, jf. boks 3.

BOKS 3. KRAV OM TOTALØKONOMI I BEKENDTGØRELSE OM KVALITETSSIKRING AF

BYGGEARBEJDER



Beregninger for byggerier, hvor den samlede projektsum er 5 mio. kr. eller derover.



Beregningerne skal omfatte mindst af de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der

forventes anvendt over minimum en 20-årig periode.



Beregningerne skal suppleres med beregninger for alternativer til de valgte delelementer, dvs. ma-

terialer eller bygningsdele, der skal synliggøre, hvilke alternativer bygherren har vurderet, hvilken

beregningsmetode der er valgt og resultaterne af beregningerne.



Kravene kan undlades, hvis opfyldelsen vurderes at være økonomisk ufordelagtig.

Kilde: Bekendtgørelse nr. 1117 af 23. september 2010 om kvalitetssikring af byggearbejder.

Bekendtgørelse nr. 1117 af

23. september 2010 om kvali-

tetssikring af byggearbejder

var gældende for statslige byg-

geprojekter påbegyndt projek-

teret efter den 1. oktober 2010.

Bygningsstyrelsen har som af-

løsning udstedt

bekendtgørel-

se nr. 1179 af 4. oktober 2013

om kvalitet, OPP og totaløko-

nomi i offentligt byggeri.

Den

nye bekendtgørelse anvendes

for byggeprojekter, der igang-

sættes fra 15. oktober 2013.

Den nye bekendtgørelse har re-

ducerede krav til totaløkonomi-

ske beregninger, der dog som

minimum skal foretages af byg-

ningers energiforbrug. Der skal

i relevant omfang foretages to-

taløkonomiske vurderinger af

byggeprojektet.

Et byggeprojekts

drifts- og

vedligeholdelsesudgifter

kan

omfatte udgifter til fx forsyning,

energi, ventilation, rengøring,

teknisk drift, fælles drift (fx skat-

ter og kapitaludgifter), renove-

ring og genopretning.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS BRUG AF TOTALØKONOMI I STATSLIGE BYGGEPROJEKTER

Med bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offent-

ligt byggeri ændrede Bygningsstyrelsen kravene til totaløkonomiske beregninger. Beregnin-

gerne skal nu som minimum kun omfatte bygningers energiforbrug. Kravet til beregningspe-

riode og synliggørelse af alternative beregninger er bortfaldet. Muligheden for at undlade at

gennemføre beregningerne er til gengæld bortfaldet. Totaløkonomiske vurderinger skal i re-

levant omfang indgå i beslutningsprocesserne.

12. Rigsrevisionen har gennemgået 5 byggeprojekter for at vurdere, om der er foretaget to-

taløkonomiske beregninger i henhold til den dagældende bekendtgørelse. En beregning om-

fatter en kalkulation af nutidsværdien af de samlede udgifter til såvel opførelse som drift i

forhold til levetid. Tabel 1 viser resultatet af gennemgangen af de 5 byggeprojekter.

Tabel 1. Totaløkonomiske beregninger i 5 byggeprojekter frem til oktober 2013

Pharma Science

Building, KU

Byggeudgift i aktstykke

Copenhagen

Plant Science

Centre, KU

250 mio. kr.

2010-2016

Niels Bohr

Bygningen, KU

1.632 mio. kr.

2010-2016

Health, Aarhus

Universitet

814 mio. kr.

2013-2018

Laboratorie-

bygning,

AAU Esbjerg

136 mio. kr.

2013-2015

179 mio. kr.

2010-2015

Periode fra byggebeslut-

ning til aflevering af byg-

geriet

Initiativfasen

Byggeprogramfasen

Projekteringsfasen

Nej

Byggeudgifterne i aktstykkerne er i forventede 2013-priser, dog er Copenhagen Plant Science Center i forventede 2012-

priser.

Projektets initiativfase er gennemført, inden bekendtgørelse nr. 1117 af 23. september 2010 om kvalitetssikring af bygge-

arbejder trådte i kraft.

De gennemførte beregninger omfatter mindre end 10 % af de enkelte byggeprojekters samlede anlægsudgifter.

Bygningen er ikke færdigprojekteret.

Kilde: Rigsrevisionen.

initiativfasen

vurderes grund-

laget og behovet for byggeriet.

Totaløkonomi kan anvendes i

beslutningen, om byggeriet skal

igangsættes, eller om der skal

indgås leje- eller OPP-aftale. I

byggeprogramfasen

udarbej-

des krav og ønsker til byggeri-

ets omfang, funktionalitet, arki-

tektur mv. Totaløkonomiske be-

regninger og vurderinger kan

være væsentlige for fastsættel-

sen af de rigtige krav i bygge-

programfasen. I

projekterings-

fasen

udarbejdes bl.a. løsnin-

ger for byggeriets omfang, funk-

tion og kvalitet, ligesom der

fastsættes et styrende budget

inden den endelige myndig-

hedsgodkendelse og gennem-

førelse af byggeriet. Totaløko-

nomi udgør et redskab til at

vurdere de økonomiske konse-

kvenser af de beslutninger, der

træffes i byggeprocessen.

Det fremgår af tabel 1, at der ikke er udført en totaløkonomisk beregning i initiativfasen for

byggeprojekterne Health, Aarhus Universitet, og Laboratoriebygning, AAU Esbjerg. De øv-

rige projekter har gennemført initiativfasen, inden kravet om totaløkonomiske beregninger

trådte i kraft. Undersøgelsen har videre vist, at der bortset fra Niels Bohr Bygningen ikke er

foretaget totaløkonomiske beregninger i byggeprojekternes byggeprogramfase. I projekte-

ringsfasen er der gennemført totaløkonomiske beregninger for Niels Bohr Bygningen og

Copenhagen Plant Science Centre. De enkelte gennemførte beregninger omfatter begræn-

sede dele af projekterne, svarende til mindre end 10 % af anlægssummen.

Samlet har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at ingen af de gennemgåede projekter har

opfyldt den dagældende bekendtgørelses regler. Der er ikke for de enkelte projekter gen-

nemført beregninger, der omfatter af de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostnin-

ger, der forventes over en 20-årig periode. Der er kun gennemført totaløkonomiske bereg-

ninger i 2 projekter, og i disse tilfælde udgør beregningerne kun en beskeden del af projek-

tets samlede udgifter. De udførte totaløkonomiske beregninger og vurderinger er heller ikke

tilstrækkelige i forhold til de nye regler fra oktober 2013 vedrørende totaløkonomiske bereg-

ninger af bygningens energiforbrug.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS BRUG AF TOTALØKONOMI I STATSLIGE BYGGEPROJEKTER

13. Rigsrevisionen har ligeledes undersøgt, om Bygningsstyrelsen har foretaget totaløkono-

miske vurderinger i projekterne. Undersøgelsen har vist, at styrelsen i konkurrenceprogram-

met for projekteringen af Health, Copenhagen Plant Science Centre og Niels Bohr Bygnin-

gen har angivet, at der i projektforslagene skal indgå totaløkonomiske overvejelser. I projekt-

forslagene indgår totaløkonomi i varierende grad, men kun i enkelte tilfælde er der tale om

dokumenterede totaløkonomiske vurderinger. For Niels Bohr Bygningen er der endvidere i

forbindelse med en besparelsesrunde foretaget en gennemgang af visse anlægsudgifter. I

denne gennemgang har der for enkelte elementer indgået totaløkonomiske vurderinger, og

i byggeprojektet Copenhagen Plant Science Centre er der foretaget en erfaringsbaseret to-

taløkonomisk vurdering af byggeriets varmeløsninger. Bygningsstyrelsen har herudover bl.a.

oplyst, at bygherrer og rådgivere generelt har haft totaløkonomiske overvejelser ved fx op-

stilling af krav og ønsker til byggeriet, uden at der dog foreligger skriftlig dokumentation her-

for. Som eksempel har Bygningsstyrelsen oplyst, at rådgiver for projektet Pharma Science

Building, KU, har overvejet totaløkonomi i forbindelse med en række tiltag vedrørende bl.a.

indretning af laboratorier, ventilation og køling. Rigsrevisionens gennemgang af projektet har

vist, at der ikke er udarbejdet dokumenterede totaløkonomiske vurderinger, men at der ale-

ne er gennemført overvejelser for og imod de skitserede tiltag, bl.a. ved drøftelse med KU’s

driftspersonale.

Rigsrevisionen finder, at det er relevant løbende at overveje totaløkonomi i byggeprojekter-

ne. Dette kan imidlertid ikke erstatte dokumenterede totaløkonomiske beregninger eller vur-

deringer, hvor der til brug for byggeriets beslutningsprocesser udarbejdes en beregning, et

overslag eller estimat over både byggeudgifter og udgifter til den efterfølgende drift og ved-

ligeholdelse.

Bygningsstyrelsen har oplyst, at styrelsens prioriteringer skal ses i lyset af, at de dagælden-

de regler var teoretiske og ikke mulige at efterleve i praksis. Styrelsen har endvidere anført,

at Rigsrevisionen ikke i tilstrækkeligt omfang har anerkendt den totaløkonomiske indsats i de

udvalgte projekter, men er ikke desto mindre enig i, at der med fordel kunne have været en

mere eksplicit og dokumenteret vurdering/beregning i de reviderede projekter. Bygningssty-

relsen vil gøre en væsentlig indsats i forhold til dokumentationskrav til projekternes totaløko-

nomiske vurderinger, ligesom der herudover vil blive udført interne kontroller, der gennem

byggeprojekternes forløb sikrer, at der foretages og dokumenteres totaløkonomiske vurde-

ringer. Styrelsen vil løbende følge op på effekten heraf og om nødvendigt justere tiltagene.

Resultater

14. Bygningsstyrelsen har ikke i de 5 undersøgte projekter efterlevet de dagældende bestem-

melser for totaløkonomi, ligesom projekterne ikke lever op til de nuværende regler for total-

økonomi vedrørende beregninger for bygningens energiforbrug. Bygningsstyrelsen vil nu gø-

re en indsats i forhold til anvendelse og dokumentation af totaløkonomi i styrelsens bygge-

projekter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS BRUG AF TOTALØKONOMI I STATSLIGE BYGGEPROJEKTER

2.2. Totaløkonomi i aktstykker til Finansudvalget

15. Rigsrevisionen har undersøgt, om Bygningsstyrelsen har redegjort for totaløkonomi i akt-

stykker forelagt for Finansudvalget i henhold til budgetvejledningens regler, der har været

gældende siden 2001, jf. boks 4.

BOKS 4. BUDGETVEJLEDNINGENS REGLER OM TOTALØKONOMI

Punkt 2.8.3.

Der skal i relevant omfang gennemføres en totaløkonomisk vurdering af projektets an-

lægs- og driftsøkonomi, dvs. at der som udgangspunkt skal vælges de anlægsløsninger, der giver

den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi opgjort som nutidsværdi. Herunder skal der foretages

en vurdering af den mest hensigtsmæssige organisering af byggeriet. Det skal i den forbindelse over-

vejes, om formålet kan opnås mere økonomisk fordelagtigt gennem lejemål eller gennem andre for-

mer for offentlig-privat samarbejde.

Punkt 3.5.2.2.

Ved forslag om byggeri og anlægsprojekter skal der redegøres for den gennemførte

totaløkonomiske vurdering af projektet, herunder alternative muligheder for organisering af projektet.

OPP- og OPS-projekter

inde-

bærer, at det offentlige anven-

der en privat leverandør til at

gennemføre og drive byggeriet

over en given årrække. Ved

OPP vil finansieringen af byg-

geprojektet ofte være privat. Det

offentlige betaler løbende for

opgaven over den givne årræk-

ke. OPP og OPS indebærer

derudover, at den private leve-

randør får ansvaret for bygge-

opgaven samt for den efterføl-

gende drift og vedligeholdelse.

16. Rigsrevisionen har gennemgået aktstykkerne for de 5 byggeprojekter, som fremgår af ta-

bel 1. Rigsrevisionen har derudover gennemgået aktstykkerne for yderligere 14 byggerier,

som Bygningsstyrelsen eller styrelsens forgængere har forelagt for Finansudvalget i perioden

2006-2013, og aktstykkerne for 8 byggeprojekter, der er organiseret som OPP eller OPS.

Gennemgangen af aktstykkerne for de 5 udvalgte byggeprojekter har vist, at Bygningsstyrel-

sen ikke har redegjort for de totaløkonomiske vurderinger. I aktstykkerne har Bygningssty-

relsen i relation til husleje redegjort for de forventede udgifter til drift, men ikke i sammen-

hæng med de samlede udgifter til vedligeholdelse og anlægsudgiften. I ingen af projekterne

er der redegjort for totaløkonomien ved alternative muligheder for organisering af projektet.

Gennemgangen af aktstykkerne for de øvrige 14 byggerier har vist, at Bygningsstyrelsen

og styrelsens forgængere heller ikke har redegjort for de totaløkonomiske vurderinger af dis-

se byggeprojekter.

I de 8 OPP- og OPS-projekter har Bygningsstyrelsen og styrelsens forgængere redegjort for

de totaløkonomiske vurderinger. Fx er der i et aktstykke redegjort for den totaløkonomiske

vurdering ved at sammenstille nutidsværdien af byggeprojektet som OPP-løsning med nu-

tidsværdien af ydelsen som en traditionel totalentreprise. Vurderingen omfatter de samlede

udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse over lejeperioden.

Resultat

17. Bygningsstyrelsen har ikke i tilstrækkeligt omfang redegjort for de totaløkonomiske vur-

deringer i aktstykker vedrørende de 5 gennemgåede byggeprojekter. Undersøgelsen har vi-

dere vist, at Bygningsstyrelsen og styrelsens forgængere i de øvrige gennemgåede aktstyk-

ker heller ikke har redegjort for de totaløkonomiske vurderinger af disse byggeprojekter. Dog

har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at Bygningsstyrelsen og styrelsens forgængere har

redegjort for de totaløkonomiske vurderinger i aktstykker om OPP- og OPS-projekter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOPGAVER VEDRØRENDE TOTALØKONOMI

3. Bygningsstyrelsens myndighedsopgaver

vedrørende totaløkonomi

Rigsrevisionen finder, at Bygningsstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har understøt-

tet anvendelsen af totaløkonomi.

Det har i flere år været et kendt problem, at mangel på data og operationelle værk-

tøjer har begrænset anvendelsen af totaløkonomi. Bygningsstyrelsen har i 2013 med

en ny bekendtgørelse og vejledning søgt at fremme totaløkonomi i offentlige bygge-

projekter. Rigsrevisionen finder, at Bygningsstyrelsen ikke klart har defineret indhol-

det af totaløkonomiske beregninger og vurderinger i den nye bekendtgørelse. Herud-

over har styrelsen kun i begrænset omfang fastsat minimumskrav for anvendelsen af

totaløkonomi. Det er i vid udstrækning overladt til de enkelte bygherrer at fastsætte,

hvordan og i hvilket omfang totaløkonomi skal anvendes. Samtidig efterlades bygher-

rer og rådgivere uden et klart og operationelt vejlednings- og kontraktgrundlag, der

kan understøtte indholdet og anvendelsen af totaløkonomi.

Bygningsstyrelsen har igangsat et arbejde med at opbygge viden og erfaringer om

totaløkonomi. Rigsrevisionen finder, at styrelsen bør udvikle en mere operationel vej-

ledning, der kan understøtte den konkrete anvendelse af totaløkonomi. Da der ikke

er fuld overensstemmelse mellem Bygningsstyrelsens og budgetvejledningens reg-

ler for totaløkonomi, bør Bygningsstyrelsen koordinere indsatsen med Finansministe-

riet for at sikre en harmonisering mellem budgetvejledningen og styrelsens krav til

totaløkonomi.

3.1. Bygningsstyrelsens regel- og vejledningsgrundlag om totaløkonomi

Bygningsstyrelsens regler om totaløkonomi

18. Rigsrevisionen har gennemgået den gældende bekendtgørelse og den tilknyttede vej-

ledning for at vurdere, om Bygningsstyrelsen har fastsat klare krav om totaløkonomi, jf.

boks 5.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOPGAVER VEDRØRENDE TOTALØKONOMI

I forlængelse af ændringen af

statsbyggeloven i 2011 indled-

te Bygningsstyrelsen i 2012 et

arbejde med at opdatere og

udvikle regel- og vejlednings-

grundlaget for bl.a. totaløko-

nomi. Dette arbejde er indtil

videre udmøntet i

gældende

bekendtgørelse nr. 1179 af

4. oktober 2013 om kvalitet,

OPP og totaløkonomi i of-

fentligt byggeri

og i en tilhø-

rende vejledning.

BOKS 5. BEKENDTGØRELSE NR. 1179 AF 4. OKTOBER 2013 OM KVALITET, OPP OG TOTAL-

ØKONOMI I OFFENTLIGT BYGGERI

§ 2.

Det skal sikres, at byggeriet under hensyn til formål og økonomi opnår en god kvalitet, herunder

at byggeriet får en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden samt en passende balan-

ce mellem byggeudgift og driftsøkonomi. Det skal herved sikres, at byggeriet får en god fleksibilitet,

et lavt energiforbrug samt en forsvarlig byggeteknisk udformning og bæredygtighed.

§ 3.

Totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang indgå i beslutningsprocesserne vedrørende

det offentliges byggeri eller byggeri til brug for det offentlige. Herunder skal der i relevant omfang ind-

gå overvejelser om offentlig-private partnerskaber (OPP) eller tilsvarende organisering.

Stk. 2.

Totaløkonomiske vurderinger forstås i denne bekendtgørelse som samspillet mellem bygge-

udgift og driftsøkonomi med henblik på at opnå det optimale forhold og en samlet reduktion i bygge-

udgiften og driftsøkonomien, uden at der slækkes på kravet om god kvalitet i byggeriet, jf. § 2.

§ 4.

Egentlige totaløkonomiske beregninger skal indgå i totaløkonomiske vurderinger, der foretages

ved byggearbejder, således at der foretages beregning af nutidsværdien af de samlede udgifter til op-

førelse og drift i forhold til levetid. Der skal som minimum foretages beregninger for energiforbrug.

§ 5.

Bygningsstyrelsen skal formidle erfaringer med OPP samt totaløkonomiske vurderinger og be-

regninger.

19. Bygningsstyrelsen skelner mellem vurdering og beregning af totaløkonomi. Totaløkono-

miske beregninger defineres i såvel bekendtgørelsen som i de tilhørende vejledninger som

en opgørelse af nutidsværdien af de samlede udgifter til opførelse og drift i forhold til leve-

tid. Der skal som minimum gennemføres totaløkonomiske beregninger for byggeprojektets

energiforbrug.

Bygningsstyrelsen har ikke opstillet minimumskrav for totaløkonomiske vurderinger. Det frem-

går af bekendtgørelsen, at totaløkonomiske vurderinger i relevant omfang skal indgå i be-

slutningsprocessen. Rigsrevisionen bemærker, at det ikke er fastsat, hvad ”i relevant omfang”

konkret omfatter. Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at Bygningsstyrelsen ved vurde-

ringer forstår samspillet mellem byggeudgift og driftsøkonomi med henblik på at opnå det op-

timale forhold og en samlet reduktion i byggeudgiften og driftsøkonomien. I vejledningen til

bekendtgørelsen er det angivet, at der ikke foreskrives noget bestemt omfang eller resultat

af totaløkonomiske vurderinger eller nogen bestemt fremgangsmåde. Indsatsen må afpas-

ses efter byggeriets størrelse og art.

Bygningsstyrelsen finder, at det væsentligste er, at bygherren i relevant omfang lader total-

økonomiske vurderinger indgå i beslutningsprocesserne vedrørende byggeriet. Bygnings-

styrelsen stiller heller ikke minimumskrav til indholdet af en totaløkonomisk vurdering, fx om

der skal foreligge dokumenterede estimater over byggeudgifter og de væsentligste driftsud-

gifter, eller om det er tilstrækkeligt at basere totaløkonomiske vurderinger på erfaringer og

formodninger om den fremtidige drift. Bygningsstyrelsen lader det være op til den enkelte

bygherre og bygherrerådgiver at beslutte, hvad der indgår i en totaløkonomisk vurdering.

Høringen om bekendtgørelsen

ultimo 2012 omfattede 67 of-

fentlige og private organisatio-

ner og virksomheder. Styrelsen

modtog 29 svar, hvoraf ca. en

fjerdedel ikke havde nogen be-

mærkninger.

20. Bekendtgørelsen var i høring hos en række offentlige og private organisationer, institu-

tioner og virksomheder. En del af høringssvarene var positive over for bekendtgørelsen, men

flere påpegede, at Bygningsstyrelsen ikke præcist definerede centrale begreber, og at be-

grebet totaløkonomisk vurdering ikke var klart defineret. Andre anførte, at der burde indsæt-

tes en mindstenorm for den periode, som de totaløkonomiske vurderinger og beregninger

skal omfatte. Endelig blev det påpeget, at kravet om beregninger af energiforbrug burde præ-

ciseres eller udgå. Rigsrevisionen kan konstatere, at Bygningsstyrelsen på baggrund af hø-

ringssvarene tilføjede, at styrelsen skulle indsamle erfaringer vedrørende OPP. Herudover

gav høringen ikke anledning til præciseringer eller tilføjelser i bekendtgørelsen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOPGAVER VEDRØRENDE TOTALØKONOMI

Bygningsstyrelsens vejledninger om totaløkonomi

21. Bygningsstyrelsen har i alt 4 gældende vejledninger om totaløkonomi, jf. boks 6. Byg-

ningsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har fundet anledning til at ophæve tidligere vej-

ledninger ved udsendelsen af seneste vejledning i 2013, fordi de forskellige vejledninger

supplerer og understøtter hinanden. Bygningsstyrelsen oplyser videre, at det er op til den

enkelte bygherre at orientere sig i og håndtere de forskellige vejledninger. Bygningsstyrel-

sen har ikke foretaget en samlet analyse af vejledningsgrundlaget med henblik på at sikre

sammenhæng og ensartethed. Styrelsen henviser endvidere på sin hjemmeside til værktø-

jer og eksempler udarbejdet af bl.a. Københavns Kommune, Danske Regioner, Landsbyg-

gefonden og Byggeskadefonden.

BOKS 6. BYGNINGSSTYRELSENS GÆLDENDE VEJLEDNINGER OM TOTALØKONOMI



Vejledning om totaløkonomi i byggeriet, Byggestyrelsen 1989



Vejledning om totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed, By- og Boligministeriet

2001



Bedste Praksis-manual om totaløkonomi, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009



Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri, Bygningssty-

relsen 2013.

22. Vejledningerne fra 1989 og 2001 er i nogen udstrækning baseret på regler og data, som

ikke længere er gældende. Hertil kommer, at begge vejledninger understøttes af it-program-

mer, der ikke længere er umiddelbart tilgængelige. Vejledningerne kan dog give inspiration

til arbejdet med totaløkonomiske beregninger. Bedste Praksis-manualen udgør en grundig

præsentation og erfaringsopsamling af totaløkonomi. Manualen giver konkrete eksempler på

anvendelse af totaløkonomi, men udgør ikke et værktøj, der gør det muligt at gennemføre

totaløkonomiske beregninger og vurderinger. Bygningsstyrelsen har oplyst, at det er hensig-

ten, at hjemmesiden løbende skal opdateres. Styrelsen er enig i, at der er behov for en kon-

solidering af vejledninger og værktøj, som letter brugernes arbejde med totaløkonomi.

Bygningsstyrelsens vejledning fra 2013 skal anvise, hvordan offentlige bygherrer skal leve

op til bekendtgørelsen. Vejledningen er bl.a. udarbejdet, fordi de tidligere vejledninger og be-

regningsværktøjer ikke i tilstrækkeligt omfang understøttede anvendelsen af totaløkonomi.

Vejledningen indeholder generelle beskrivelser af og anvisninger om, hvordan totaløkono-

mi kan anvendes i beslutningsprocessen igennem et byggeprojekts faser. Vejledningen in-

deholder også en gennemgang af, hvordan nutidsværdi beregnes, illustreret med et regne-

eksempel for vedligeholdelse af vinduer. Vejledningen anviser ikke, hvordan beregningsfor-

udsætninger og data til brug for beregningerne fastlægges eller estimeres, og der anvises

ikke et beregningsværktøj. Derudover anviser vejledningen ikke, hvordan man gennemfører

en totaløkonomisk beregning af energiforbrug, jf. kravet i den gældende bekendtgørelse. Sty-

relsen har oplyst, at der er tale om en juridisk vejledning, der skal forklare, hvordan bekendt-

gørelsen skal overholdes. Styrelsen er enig i, at der er behov for et mere klart og operativt

grundlag i form af metodevejledning og beregningsværktøj.

23. Bygningsstyrelsens vejledning var i høring hos en række offentlige og private organisa-

tioner og virksomheder. Enkelte var positive over for vejledningen, men en række centrale

aktører inden for byggebranchen og vidensinstitutioner påpegede svagheder i vejledningen.

Flere høringsparter påpegede, at der manglede konkret og operationel vejledning om, hvor-

dan totaløkonomiske vurderinger og beregninger skal gennemføres, mens andre pegede på,

at vejledningen ikke sikrer et fælles metode- og referencegrundlag, bl.a. fordi der ikke anvi-

ses erfaringstal for levetider, drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt klare retningslinjer for

fastsættelse af kalkulationsrente. Rigsrevisionen kan konstatere, at Bygningsstyrelsen kun

i begrænset omfang præciserede vejledningen på baggrund af høringssvarene.

I en

nutidsværdiberegning

beregnes værdien i dag af en

række fremtidige indtægter og

udgifter.

Høringen om vejledningen me-

dio 2013 omfattede 68 offentli-

ge og private organisationer og

virksomheder. Bygningsstyrel-

sen modtog 26 svar, hvoraf ca.

halvdelen ikke havde nogen

bemærkninger.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOPGAVER VEDRØRENDE TOTALØKONOMI

Rammeaftale om bygherre-

rådgivning

er Bygningsstyrel-

sen overordnede dokument i

aftalegrundlaget mellem byg-

herre og rådgiver. I denne afta-

le fastlægges de overordnede

principper for rådgiverydelsen,

fx honorar, ansvar, afgræns-

ning af opgaven og rådgivers

ydelser. I rammeaftalen henvi-

ses til en række underliggende

dokumenter, der mere detalje-

ret fastlægger aftalens indhold.

I forbindelse med denne under-

søgelse er særligt ydelsesbe-

skrivelsen væsentlig.

Rammeaftaler og ydelsesbeskrivelser

24. Det fremgår af Bygningsstyrelsens rammeaftale om bygherrerådgivning, at rådgiver skal

præsentere sine ydelser under skyldig hensynstagen til, at projektet løses totaløkonomisk

bedst muligt. Rådgiveren forpligter sig til at fremme totaløkonomiske incitamenter i forhold

til klienten.

Bygningsstyrelsen har i sin ydelsesbeskrivelse eksplicit anført, at der skal udføres totaløko-

nomiske vurderinger/beregninger for de indledende faser i byggeprojektet, som svarer til det

detaljeringsniveau, materialet har på dette tidspunkt. Bygningsstyrelsen har derudover uddy-

bet kravene til rådgiveres totaløkonomiske vurderinger og beregninger i en ydelsesspecifika-

tion angående totaløkonomi. Det fremgår heraf, at totaløkonomiske beregninger forudsæt-

tes udarbejdet i alle de situationer, hvor det er muligt at lave eksakte økonomiske beregnin-

ger, idet samtlige beregningsforudsætninger er til rådighed. Det fremgår videre, at der skal

foretages beregninger af energiforbrug. Totaløkonomiske vurderinger forudsættes udarbej-

det, hvor ikke alle forudsætninger er økonomisk kvantificerbare. Det er dog samtidig anført,

at der ikke er fastlagt formkrav ved gennemførelse af vurderingerne og beregningerne, idet

der ikke aktuelt foreligger modeller for gennemførelse af beregningerne.

Finansministeriets budgetvejledning

25. Det fremgår af Budgetvejledning 2014, at ”der i relevant omfang skal gennemføres en

totaløkonomisk vurdering af projektets anlægs- og driftsøkonomi, dvs. at der som udgangs-

punkt skal vælges de anlægsløsninger, der giver den bedste samlede anlægs- og driftsøko-

nomi opgjort som nutidsværdi”. Budgetvejledningens bestemmelse indebærer således, at

bygherre bør foretage en totaløkonomisk beregning af projektet som helhed. Budgetvejled-

ningen stiller dermed mere vidtgående krav end Bygningsstyrelsen, der kun stiller krav om

totaløkonomiske beregninger for energiforbrug. Bestemmelserne om totaløkonomiske vur-

deringer har indgået i budgetvejledninger siden 2001. Bygningsstyrelsen har anført, at bud-

getvejledningen giver mulighed for at undlade totaløkonomiske beregninger. Bygningssty-

relsen vil i forbindelse med det fremtidige arbejde sørge for den nødvendige koordinering

med Finansministeriet. Finansministeriet har oplyst, at det er uheldigt, at der ikke i tilstræk-

kelig grad er overensstemmelse mellem budgetvejledningen og Bygningsstyrelsens vejled-

ninger. Finansministeriet vil medvirke til, at dette sker i næste budgetvejledning.

Resultat

26. Bygningsstyrelsens bekendtgørelse og vejledninger skelner mellem totaløkonomiske be-

regninger og vurderinger. Styrelsen har imidlertid ikke klart defineret indholdet af totaløkono-

miske vurderinger, ligesom der ikke er fastsat et minimumskrav til omfanget og indholdet af

vurderingerne.

Rigsrevisionen konstaterer, at Bygningsstyrelsens vejledninger ikke udgør et operationelt

grundlag, der understøtter anvendelse af totaløkonomi, og styrelsen har ikke angivet kon-

krete metoder til, hvordan de krævede beregninger af energiforbrug kan eller skal foretages.

Det er op til den enkelte bygherre at orientere sig i og håndtere de forskellige vejledninger,

hvoraf flere er delvist forældede. Bygningsstyrelsens kontraktmateriale indeholder herudover

ikke klare krav til rådgiver om anvendelse af totaløkonomi.

Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er overensstemmelse mellem Byg-

ningsstyrelsens og budgetvejledningens krav om totaløkonomi. I forbindelse med en frem-

tidig justering af reglerne bør Bygningsstyrelsen koordinere med Finansministeriet. Bygnings-

styrelsen og Finansministeriet er enige heri.

Bygningsstyrelsens ydel-

sesbeskrivelse

er rådgivers

og bygherres roller, ansvar og

ydelser beskrevet. Ydelsesbe-

skrivelsen er retningsvisende

for de ydelser, rådgiver skal le-

vere under rammeaftalen, og

kan ikke betragtes som en ud-

tømmende ydelsesbeskrivelse,

men som et bruttokatalog af

ydelser, der må tilpasses og

præciseres ved indgåelse af

honoraraftale. Ydelsesbeskri-

velsen omfatter bl.a. specifikke

ydelser, der ikke er særligt knyt-

tet til bestemte faser i byggeri-

et, herunder økonomiske ana-

lyser, miljøundersøgelser, ar-

bejdsmiljø mv.

Barrierer for anvendelse af

totaløkonomi

er beskrevet i

vejledninger og manualer. Det

fremgår af Byggestyrelsens

”Vejledning om totaløkonomi i

byggeriet” fra 1989, at ”arbejds-

gruppen har konstateret en ud-

bredt mangel på erfaringstal til

brug for totaløkonomiske be-

regninger”. Det fremgår af Er-

hvervs- og Byggestyrelsens

”Bedste Praksis-manual om to-

taløkonomi" fra 2009, at ”en

yderligere barriere i relation til

brugen af total-økonomiske be-

regninger, som fremhæves af

de offentlige bygherrer, (…) er,

at der mangler et fælles refe-

rencegrundlag til brug for total-

økonomiske beregninger”.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOPGAVER VEDRØRENDE TOTALØKONOMI

3.2. Opbygning og formidling af viden om totaløkonomi

27. Det fremgår af den gældende bekendtgørelse, at Bygningsstyrelsen skal formidle erfarin-

ger med totaløkonomiske vurderinger og beregninger. Bygningsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen løfter sin formidlingsopgave ved at stille vejledningsmateriale til rådighed for offentli-

ge bygherrer på styrelsens hjemmeside og gennem videndeling i diverse fora. Styrelsen ind-

går i bredere erfarings- og videndelingsfora, hvor bl.a. totaløkonomi drøftes. Bygningsstyrel-

sen er fx formand for Rådet for Offentlige Bygherrer.

Det fremgår af lov om offentlig byggevirksomhed, at styrelser uden særlig byggeadministra-

tion skal søge Bygningsstyrelsens bistand i forbindelse med det forberedende arbejde med

de enkelte byggeopgaver. Bygningsstyrelsen har oplyst, at styrelsens statsbyggerådgivning

og bistand udgør en meget beskeden del af styrelsens aktiviteter, og at opgaven ikke aktivt

anvendes til at fremme anvendelsen af totaløkonomi hos styrelser uden særlig byggeadmi-

nistration. Bygningsstyrelsen har ikke modtaget henvendelser om bistand til totaløkonomiske

vurderinger eller beregninger.

28. Bygningsstyrelsen har oplyst, at totaløkonomi i statsligt byggeri har været på dagsorde-

nen de seneste 40 år, og lige så længe har de statslige bygherrer forsøgt at udvikle metoder

og opfylde krav, der kan dokumentere de totaløkonomiske overvejelser. Ikke mindst betyder

manglen på konkrete erfaringsdata, at udbredelsen af totaløkonomiske beregninger er be-

grænset. Bygningsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har fokuseret på OPP og totaløkonomi-

ske beregninger af energiforbrug, fordi det er nemmere og mere udbytterigt at udvikle dette

end de øvrige dele af totaløkonomi.

29. Bygningsstyrelsen har for den kommende periode planlagt en række konkrete aktiviteter

vedrørende opbygning og formidling af viden om totaløkonomi. Styrelsen vil udarbejde et nyt

metodegrundlag i samarbejde med SBi og andre eksterne parter, herunder materialeleveran-

dører. Samarbejdet har bl.a. til formål at styrke indsamlingen af erfaringsdata om materialers

og konstruktioners levetider. Bygningsstyrelsen forventer også at inddrage byggebranchens

parter i udviklingsarbejdet i 2014. Styrelsen har endvidere oplyst, at samarbejdet med SBi

skal være med til at afklare, hvordan totaløkonomi skal implementeres og videreudvikles i

styrelsen.

30. Som et eksempel på, hvordan man arbejder med totaløkonomi i udlandet, har det i Nor-

ge været obligatorisk at anvende totaløkonomiske beregninger på alle byggeprojekter i sta-

ten siden 1. september 1998. Den norske stats bygherre og ejendomsforvalter Statsbygg stil-

ler et værktøj til brug for totaløkonomiske beregninger til rådighed, jf. boks 7.

Rådet for Offentlige Bygher-

rer (ROB)

er nedsat i henhold

til og rådgiver om lov om offent-

lig byggevirksomhed. Derud-

over fungerer ROB som et fo-

rum for erfaringsudveksling af

tekniske, administrative og øko-

nomiske forhold. Klima-, ener-

gi- og bygningsministeren har

udpeget Bygningsstyrelsens

direktør som formand for ROB.

ROB’s medlemmer omfatter

derudover Energistyrelsen, Mi-

nisteriet for By, Bolig og Land-

distrikter, Forsvarets Bygnings-

og Etablissementstjeneste, Sty-

relsen for Slotte og Kulturejen-

domme, Kriminalforsorgen, KL,

Danske Regioner og Køben-

havns Ejendomme, mens Sta-

tens Byggeforskningsinstitut in-

viteres ad hoc.

Bygningsstyrelsens

bistand

og statsbyggerådgivning

til

styrelser uden særlig bygge-

administration omfatter bl.a.,

at Bygningsstyrelsen skal bistå

disse styrelser ved udarbejdel-

se af rådgiveraftaler og skal

have tilsendt byggesagsrap-

porter. Opgaven kan derudover

omfatte, at Bygningsstyrelsen

bistår ved organisering af byg-

gesagen, udarbejdelse af byg-

geprogram og gennemførelse

af totaløkonomiske vurderinger.

Statens Byggeforskningsin-

stitut (SBi)

skaber forsknings-

baseret viden, der forbedrer

byggeriet og det byggede miljø.

SBi er en del af Aalborg Univer-

sitet.

BOKS 7. NORSKE STATSBYGGS VÆRKTØJ TIL BRUG FOR TOTALØKONOMISKE BEREG-

NINGER AF BYGGEPROJEKTER

Værktøjet er møntet på at foretage beregninger for hele bygningen, men rummer mulighed for, at bru-

geren kan fokusere på en enkelt bygningsdel, hvor der kan foretages konkrete sammenligninger af

specifikke løsninger. Værktøjet kan bruges i byggeriets tidlige faser, hvor beregningerne er baseret

på nøgletal, og senere, hvor mere detaljerede beregninger kan foretages på basis af data fra det kon-

krete projekt. Beregningerne hviler på en række beregningsforudsætninger, som er fastlagt dels af

Statsbygg, dels gennem norske standarder. Statsbyggs beregningsforudsætninger omfatter fx kalku-

lationsrenten. Statsbygg har opbygget en nøgletalsdatabase for FDVU-udgifterne (forvaltning, drift,

vedligeholdelse og udvikling) for forskellige bygningstyper.

Værktøjet summerer de samlede levetidsomkostninger som en gennemsnitlig årsomkost-

ning. Omkostningerne er specificeret på en række kontoposter og giver både udlejer og le-

jer et grundlag for at træffe beslutning.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

BYGNINGSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOPGAVER VEDRØRENDE TOTALØKONOMI

Resultat

31. Bygningsstyrelsen har for de kommende år planlagt at udarbejde et nyt metodegrundlag,

og styrelsen har i den forbindelse igangsat et metodeudviklingssamarbejde med bl.a. SBi.

Samarbejdet har bl.a. til formål at styrke indsamlingen af erfaringsdata om materialers og

konstruktioners levetider.

Rigsrevisionen, den 14. maj 2014

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

TOTALØKONOMISK BEREGNINGSEKSEMPEL

Bilag 1. Totaløkonomisk beregningseksempel

Følgende beregningseksempel er bragt Erhvervs- og Byggestyrelsens Bedste Praksis-

manual om totaløkonomi fra oktober 2009.

A l t e r n a t i v

Anlæg

(Kr.)

Anlægsinvestering

Omkostning – bygning

Omkostning – grund

Projektomkostning – rådgivning mv.

Anlægsomkostninger i alt

Forvaltningsomkostninger

Skatter og afgifter

Forsikringer

Administration

980.194

360.000

740.000

2.080.194

Løbende driftsomkostninger

Løbende drift og eftersyn

Rengøring

Energi- og forsyning

3.915.000

7.830.484

8.858.246

20.603.730

Vedligeholdelses- og opretnings-

omkostninger

Bygningsvedligeholdelse

Tekniske installationer

Inventar og udstyr

4.446.952

1.265.723

1.055.897

6.768.572

Driftsomkostninger i alt

12.453.703

924.000

2.365.000

Drift

(Kr.)

Total

(Kr.)

A l t e r n a t i v

Anlæg

(Kr.)

Drift

(Kr.)

Total

(Kr.)

14.944.444

924.000

2.739.815

15.742.703

18.608.259

980.194

432.000

740.000

2.152.194

3.915.000

5.989.703

6.210.772

16.115.475

3.017.824

908.663

1.055.897

4.982.384

29.452.496

23.250.053

Totaløkonomisk betragtning

45.195.199

41.858.312

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Erhvervs- og Byggestyrelsens ”Bedste-Praksis manual om totaløkonomi” fra 2009.

Eksemplet viser en opstilling af en totaløkonomisk beregning for et fiktivt byggeprojekt illu-

streret i form af levetidsomkostninger set over en 30-årig periode. Eksemplet omfatter 2 al-

ternative løsningsmodeller: alternativ 1, som illustrerer et byggeri opført med traditionelle

materialer, og alternativ 2, som illustrerer byggeriet opført med en højere kvalitet af materi-

aler, som dog er dyrere, men som er energirigtige og mere holdbare. I beregningseksem-

plet er alle omkostninger i byggeriets levetid tilbagediskonteret til nutidsværdier for at kun-

ne sammenligne de 2 alternativer.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

TOTALØKONOMISK BEREGNINGSEKSEMPEL

I alternativ 1 vedrører ca. af levetidsomkostningerne anlægsinvesteringen, mens ca.

af omkostningerne til bygningen er driftsomkostninger. Årsomkostningen for bygningen bli-

ver som følge af beregningen ca.1,506 mio. kr. for hvert af de 30 år.

I alternativ 2 er der valgt materialer af en højere kvalitet, hvilket medfører en stigning i an-

lægsomkostningen til bygningen på ca. 20 %. Omkostningen til grunden forbliver den sam-

me, mens rådgivningsomkostningen stiger en smule – ca. 16 %. Alt i alt betyder dette en

stigning i anlægsinvesteringen på ca. 2,87 mio. kr.

På driftssiden medfører alternativ 2 først og fremmest en stigning i forsikringsomkostningen

på 20 %, idet denne post vil være afhængig af bygningens anlægssum. De øvrige forvalt-

ningsomkostninger ændrer sig ikke. Vedrørende de løbende driftsomkostninger falder ren-

gørings- samt energi- og forsyningsomkostningerne til gengæld som følge af den forbedre-

de materialekvalitet med estimerede 24 % for rengøring og hele 30 % på energi- og forsy-

ningssiden. Ligeledes falder vedligeholdelsesomkostningerne til bygningsvedligeholdelse

og tekniske installationer med henholdsvis ca. 32 % og 28 %. Alt i alt giver dette en bespa-

relse på driftsomkostningerne på ca. 6,2 mio. kr. Alternativ 2 opnår således en årsomkost-

ning på ca. 1,395 mio. kr. Den totaløkonomiske betragtning viser altså, at alternativ 2 er det

totaløkonomisk mest fordelagtige alternativ, trods det at anlægsinvesteringen er væsentlig

højere. Totaløkonomisk set er alternativ 2 ca. 3,34 mio. kr. billigere end alternativ 1, svaren-

de til en årlig besparelse på ca. 111.000 kr.

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Anlægsprojekt

Omfatter større anlægsarbejder, fx anlæg af veje, broer og jernbaner. Omfatter ikke byg-

geprojekter, fx en kontorbygning eller en laboratoriebygning.

Udgiften til planlægning, projektering og opførelse af fx et byggeprojekt.

Omfatter alternativer til det samme byggeprojekt, fx forskellige valgmuligheder i forhold

til bygningsdele, funktionalitet og materialevalg.

Omfatter opførelsen og ibrugtagningen af en bygning, fx en kontor-, laboratorie- eller

undervisningsbygning til et universitet. Omfatter ikke anlægsprojekter, fx anlæg af veje,

broer og jernbaner.

Et byggeprojekts drifts- og vedligeholdelsesudgifter kan omfatte udgifter til fx forsyning,

energi, ventilation, rengøring, teknisk drift, fælles drift (fx skatter og kapitaludgifter), re-

novering og genopretning.

I initiativfasen vurderes grundlaget og behovet for byggeriet. Det er bl.a. i denne fase,

at det skal besluttes, om byggeriet skal igangsættes, og om der skal indgås leje- eller

OPP-aftale. Totaløkonomi kan være et centralt redskab i denne beslutning. I byggepro-

gramfasen udarbejdes et program, der indeholder krav og ønsker til byggeriets omfang,

funktionalitet, arkitektur mv. Totaløkonomiske beregninger og vurderinger kan være væ-

sentlige for fastsættelsen af de rigtige krav i byggeprogramfasen. I projekteringsfasen

udarbejdes bl.a. løsninger for byggeriets omfang, funktion og kvalitet, ligesom der fast-

sættes et styrende budget inden den endelige myndighedsgodkendelse og gennemfø-

relse af byggeriet.

Et byggeprojekts levetidsomkostninger omfatter de samlede udgifter til anlæg, drift, ved-

ligeholdelse mv. over byggeriets levetid. Begrebet levetidsomkostninger bruges syno-

nymt med begrebet totaløkonomi.

Lov om offentlig byggevirksomhed (tidligere lov om statens byggevirksomhed m.v.), jf. be-

kendtgørelse af lov nr. 1712 af 16. december 2010, er en bred bemyndigelseslov, der op-

stiller rammer for opførelse og om- og tilbygning af offentlige bygninger. Med lov nr. 623

af 14. juni 2011 om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v. ændres lovens

navn til lov om offentlig byggevirksomhed.

I en nutidsværdiberegning beregnes værdien i dag af en række fremtidige indtægter og

udgifter.

Offentlig-privat partnerskab (OPP) er en organisationsform, der bl.a. anvendes til offent-

lige byggeprojekter. OPP indebærer, at det offentlige finder en privat leverandør til ikke

blot at gennemføre byggeprojektet, men også til at drive byggeriet. Den private part får

altså ikke blot ansvaret for byggeopgaven, men også for efterfølgende vedligeholdelses-

og driftsopgaver. I et OPP-projekt sammentænkes finansiering, etablering samt løben-

de drift og vedligeholdelse i ét og samme udbud af et projekt. Den væsentlige investe-

ring foretages af den private part, mens den offentlige part løbende betaler for opgaven,

der typisk strækker sig over en længere periode, fx 10-30 år.

Offentlig-privat samarbejde (OPS) er en organisationsform, der bl.a. anvendes til offent-

lige byggeprojekter. OPS er en samlebetegnelse for en række forskellige typer af sam-

arbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. OPS indebærer, at det

offentlige udbyder en opgave til det private marked. Et OPS-byggeprojekt kan fx inde-

bære, at staten ved afleveringstidspunktet betaler for byggeriet og dermed er ejer i me-

re traditionel forstand. I den efterfølgende kontraktperiode betaler staten alene OPS-sel-

skabet for drift, vedligeholdelse og forsyning.

Anlægsudgifter

Byggeløsninger

Byggeprojekt

Drifts- og vedligeholdelses-

udgifter

Faser i byggeprojekter

Levetidsomkostninger

Lov om offentlig bygge-

virksomhed

Nutidsværdiberegning

OPP-projekt

OPS-projekt

Statsrevisorerne beretning SB17/2013 - Bilag 1: Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

ORDLISTE

Statsbyggerådgivning

Bygningsstyrelsen yder statsbyggerådgivning, jf. lov om offentlig byggevirksomhed. Stats-

lige styrelser, der ikke har status som særlig byggeadministration, skal søge bistand hos

Bygningsstyrelsen. Bistanden skal søges særligt i de indledende faser og i forbindelse

med planlægning og igangsætning af byggeprojekter over 3 mio. kr.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Forsvarsministeriet, der har et omfattende og

stadigt byggebehov, har etableret Bygningsstyrelsen og Forsvarets Bygnings- og Etab-

lissementstjeneste som særlige byggeadministrationer.

Statslige institutioner, der ikke har etableret en særlig byggeadministration.

Et byggeprojekts totaløkonomi omfatter udgifterne til anlæg og alle fremtidige udgifter til

drift og vedligeholdelse. Statslige bygherrer kan anvende vurderinger og beregninger af

et byggeprojekts totaløkonomi til at sammenligne alternative projektløsninger med hen-

blik på at reducere projektets totaløkonomi.

Omfatter en kalkulation af nutidsværdien af de samlede udgifter til opførelse og drift i for-

hold til levetid.

Ved totaløkonomisk vurdering forstår Bygningsstyrelsen en vurdering af samspillet mel-

lem byggeudgift og driftsøkonomi med henblik på at opnå det optimale forhold og en sam-

let reduktion i byggeudgiften og driftsøkonomien.

Styrelser med særlig bygge-

administration

Styrelser uden særlig bygge-

administration

Totaløkonomi

Totaløkonomisk beregning

Totaløkonomisk vurdering