Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 7: Kirkeministerens redegørelse af 25. august 2014

Forsvarsudvalget 2013-14
SB 16 7
Offentligt

Statsrevisorernes sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Jeg har modtaget Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om statens

planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer

(april 2014), samt Statsrevisorernes bemærkning af 24. april 2014 til beretnin-

gen.

Vedr. Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorerne kritiserer, at hovedparten af de ministerier og styrelser, der

har en mindre central rolle i beredskabet, ikke har udarbejdet en beredskabs-

plan og øvet deres beredskab, til trods for at de fleste ministerier varetager

samfundskritiske opgaver.

Jeg kan hertil oplyse, at Kirkeministeriet er i færd med at udarbejde en bered-

skabsplan for departementets interne sikkerhed, varsling og kommunikation. I

overensstemmelse med beredskabsloven vil Kirkeministeriet sørge for at

fremsende et eksemplar af den færdige beredskabsplan til Beredskabsstyrel-

sen, jf. den nu præciserede bestemmelse i beredskabslovens § 24, stk. 3. Det er

min forventning, at beredskabsplanen kan fremsendes inden udgangen af in-

deværende år.

Statsrevisorerne har desuden fundet det utilfredsstillende, at myndighederne

ikke systematisk har evalueret håndteringen af større ulykker og katastrofer

samt øvelser. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse, at evalueringer er

vigtige i forhold til at fastholde erfaringer og læringspunkter.

Jeg er enig i, at evaluering er et vigtigt redskab i forhold til at fastholde ind-

vundne erfaringer og læringspunkter.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at den nuværende organisering af folkekirkens

katastrofeberedskab, jf.

Kirkeministeriets cirkulære af 18. september 2009 om

folkekirkens katastrofeberedskab,

blev til efter anbefaling af en arbejdsgruppe,

der bl.a. inddrog de indvundne erfaringer fra folkekirkens indsats i forbindelse

med tsunamien i Sydøstasien i december 2004.

Ministeriet vil fremadrettet sørge for at udarbejde skriftlige evalueringer

umiddelbart efter deltagelse i øvelser og egentlige beredskabshændelser.

Vedr. Kirkeministeriets samfundskritiske funktioner

Det fremgår af pkt. 12 i Rigsrevisionens beretning, at Rigsrevisionen har opdelt

ministerierne i 2 kategorier, nemlig 1) de ministerier, der har en central rolle i

beredskabet, og 2) de ministerier, der har en mindre central rolle.

Rigsrevisionen har henregnet Kirkeministeriet til den gruppe på 11 ministeri-

er, der har en mindre central rolle i beredskabet, hvilket jeg kan tilslutte mig.

Det fremgår desuden af tabel 1 i beretningens pkt. 20, at Kirkeministeriet har

oplyst, at ministeriet er ansvarligt for samfundskritiske funktioner.

Kirkeministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post [email protected]

Dokument nr.: 89189/14

Dette dokumentnr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 25. august 2014

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 7: Kirkeministerens redegørelse af 25. august 2014

Jeg kan hertil oplyse, at der inden for Kirkeministeriets ressort varetages to

samfundskritiske funktioner, nemlig

1. Personregistreringen

2. Begravelsesvæsenet.

På et opfølgende møde den 24. september 2013 mellem Kirkeministeriet og

Rigsrevisionen, samt i ministeriets høringssvar af 5. marts 2014 til Rigsrevisio-

nens udkast til beretningen, understregede Kirkeministeriet bl.a. betydningen

af folkekirkens meget decentrale struktur med ca. 2.200 sogne i forhold til løs-

ningen af de samfundskritiske funktioner på ministerområdet, idet varetagel-

sen af personregistreringen og begravelsesvæsenet i praksis foretages i de lo-

kale sogne uden departementets mellemkomst.

Ministeriets rolle i forhold til de to samfundskritiske opgaver består således

hovedsageligt i at være regeludsteder og ansvarlig for driften af folkekirkens it-

system til personregistrering.

Ministeriet oplyste også Rigsrevisionen om, at personregistreringen foretages

af folkekirkens personregisterførere i sognene via en digital løsning, så oplys-

ningerne registreres direkte i CPR.

Hvad angår ministerområdets samfundskritiske funktion vedr. begravelsesvæ-

senet, oplyste ministeriet på mødet med Rigsrevisionen bl.a., at § 14, stk. 1 i

lov

om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

fastslår, at man har ret til at bli-

ve begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Ministeriet oplyste desu-

den at sognets menighedsråd har pligt til at sørge for, at kirkegården vedlige-

holdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere, jf. lo-

vens § 9, stk. 1.

Ministeriet bemærkede, at der ikke er mangel på begravelsespladser.

Endvidere henledte ministeriet opmærksomheden på lovens § 47, stk. 1, hvor-

efter en kirkegårdsbestyrelse ikke kan modsætte sig, at krigsdøde begraves på

kirkegården, såfremt der er disponibel gravplads. Er dette ikke tilfældet, kan

det fornødne areal tilvejebringes ved ekspropriation. Beslutningen herom træf-

fes af kommunalbestyrelsen efter indhentet erklæring fra embedslægen.

Det er min opfattelse, at ovennævnte samlet set sikrer, at de samfundskritiske

opgaver under Kirkeministeriets ressort også kan gennemføres i forbindelse

med en større ulykke eller katastrofe.

Folkekirkens meget decentrale organisering – og deraf følgende mulighed for

en tæt og borgernær kontakt – giver i den henseende en organisatorisk smidig-

hed og robusthed, da de samfundskritiske opgaver løses tæt på borgerne uden

ministeriets øvrige mellemkomst.

Ministeriet nævnte desuden for Rigsrevisionen, at en kerneopgave for folkekir-

kens præster – selv om den nok ikke kan benævnes som samfundskritisk – er

varetagelsen af sjælesorg, typisk ved samtaler med de personer der udtrykker

ønske herom. Det sker oftest ved ’normale samfundsmæssige begivenheder’

som (uventede) dødsfald, alvorlig sygdom i den nære familie, sociale omvælt-

ninger som skilsmisse, tvangsauktion, afskedigelse m.v., men kan også være til-

fældet i forbindelse med eller i forlængelse af beredskabssituationer.

På mødet med Rigsrevisionen nævnte ministeriet videre, at folkekirkens decen-

trale struktur gør det let at komme i kontakt med sin lokale sognepræst, hvis

Dokument nr.: 89189/14

Side 2

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 7: Kirkeministerens redegørelse af 25. august 2014

man f.eks. ønsker en sjælesorgssamtale, bl.a. da langt de fleste sognepræster

bor i tjenestebolig i deres pastorat. Præsters adresse og øvrige kontaktoplys-

ninger kan f.eks. findes via Sogneportalen (www.sogn.dk).

Om afgrænsningen af Rigsrevisionens undersøgelse

Det fremgår af pkt. 13 af Rigsrevisionens beretning, at undersøgelsen bl.a. ikke

omfatter indsatsen på skadestedet, ligesom undersøgelsen heller ikke omfatter

beredskabet i forhold til cyberangreb og it-sikkerhed.

Jeg har ingen indvendinger imod afgrænsningen, men skal for en god ordens

skyld gøre opmærksom på, at Kirkeministeriet i sit høringssvar af 5. marts

2014 til Rigsrevisionen bemærkede, at denne afgrænsning betød, at de udpe-

gede beredskabspræsters indsats dermed falder uden for undersøgelsen, lige-

som it-beredskabet i forbindelse med den digitale personregistrering også fal-

der uden for beretningens område.

Efter Kirkeministeriets møde med Rigsrevisionen den 24. september 2013,

fremsendte ministeriet samme dag sin seneste risikoanalyse vedr. it-

understøttede arbejdsprocesser i folkekirken og ministeriet, uden at det gav

anledning til yderligere bemærkninger eller spørgsmål fra Rigsrevisionen.

Jeg har dog noteret mig, at pkt. 19 i Rigsrevisionens beretning bl.a. oplyser, at

omkring halvdelen af ministerierne har oplyst, at de har udarbejdet risiko- og

sårbarhedsanalyser på it-området.

Om folkekirkens katastrofeberedskab

De øvrige overordnede opgaver for folkekirkens katastrofeberedskab er som

folkekirkens formål i øvrigt. Dette indebærer bl.a. at



Forkynde Guds trøst til dem, som sørger

Tilbyde sjælesorg til overlevende, pårørende, efterladte og hjælpeper-

sonel

Holde gudstjenester og evt. begravelser/bisættelser

Sætte berørte af katastrofen i kontakt med deres egen lokale sogne-

præst eller med religiøse ledere i det trossamfund, som de måtte tilhøre

Yde almindelig medmenneskelig hjælp til de berørte af katastrofen

Eventuelt formidle kontakt til f.eks. psykiatere, psykologer og læger.

Dokument nr.: 89189/14

Side 3

På mødet med Rigsrevisionen den 24. september 2013 udleverede og gennem-

gik ministeriet bl.a. sit

cirkulære af 18. september 2009 om folkekirkens kata-

strofeberedskab.

Cirkulærets formål er at skabe rammerne for en landsdækkende organisering

og tilrettelæggelse af folkekirkens katastrofeberedskab i overensstemmelse

med sektoransvaret.

Cirkulæret er baseret på nærhedsprincippet, hvorefter forebyggelse og bered-

skabsindsatser skal ske så tæt på borgerne som muligt, og på lighedsprincippet,

hvorefter en myndighed bør anvende samme organisation i en given ulykkes-

og katastrofesituation, som myndigheden anvender til daglig.

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 7: Kirkeministerens redegørelse af 25. august 2014

Cirkulæret placerer ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af folkekir-

kens katastrofeberedskab inden for stiftet hos biskoppen, som en naturlig del

af biskoppens ansvar for tilrettelæggelsen af den pastorale struktur i stiftet.

Cirkulæret pålægger biskopperne at løfte opgaven i regionale samarbejder. Det

regionale samarbejde skal understøtte, at arbejdet i nødvendigt omfang koor-

dineres med andre myndigheder, f.eks. i forbindelse med planlægning, øvelser

og gennemførelse af evalueringer og erfaringsudveksling, jf. cirkulærets § 2,

stk. 2.

Inden for de regionale samarbejder skal biskopperne udpege en provst eller

præst til funktionen som ledende beredskabspræst i regionen. Den ledende be-

redskabspræst skal på biskoppernes vegne varetage det daglige arbejde med

folkekirkens katastrofeberedskab i regionen, jf. cirkulærets § 3.

En ledende beredskabspræsts opgaver omfatter bl.a. at sikre, at beredskabs-

præsterne modtager uddannelse og efteruddannelse, gennemførelse af øvelser

af folkekirkens katastrofeberedskab mindst en gang årligt, sikre erfaringsud-

veksling m.v., jf. cirkulærets § 3.

En gang årligt afgiver de ledende beredskabspræster en samlet rapport til hen-

holdsvis biskopperne og Kirkeministeriet om folkekirkens katastrofebered-

skab, jf. cirkulærets § 3, stk. 6.

Biskopperne udpeger inden for hver politikreds en repræsentant for folkekir-

kens katastrofeberedskab med henblik på tilknytning til den lokale bered-

skabsstab i politikredsen, jf. cirkulærets § 6. Kirkeministeriet har ved brev af

20. december 2010 skriftligt orienteret politidirektørerne herom.

På mødet med Rigsrevisionen gjorde ministeriet særligt opmærksom på reglen

i cirkulærets § 7, om udpegelse af beredskabspræster, der på et skadested kan

forrette sjælesorg for tilskadekomne og beredskabspersonale samt hjælpe per-

soner der måtte ønske det, til kontakt med deres lokale sognepræst, jf. nær-

hedsprincippet.

Som sagt er indsatsen på skadestedet dog ikke en del af Rigsrevisionens under-

søgelse.

Endelig indeholder cirkulæret om folkekirkens katastrofeberedskab i §§ 11-13

bestemmelser om beredskabspræsters evt. deltagelse i løsning af opgaver for

folkekirkens katastrofeberedskab ved en dansk beredskabsindsats i udlandet.

Med venlig hilsen

Dokument nr.: 89189/14

Side 4

Marianne Jelved

Kopi til:

Rigsrevisor, [email protected].