Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

Forsvarsudvalget 2013-14
SB 16 14
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

FORSVARSMINISTEREN

2. september 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS

PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF BEREDSKABET FOR STØRRE ULYKKER OG KATA-

STROFER

Jeg fremsender hermed min redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 16/2013 om sta-

tens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Redegø-

relsen omhandler de foranstaltninger og overvejelser, beretningen har givet anledning til på

Forsvarsministeriets område.

Jeg tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik til efterretning. Rigsrevisio-

nen har i sin beretning taget et vigtigt emne op, og beretningen behandler væsentlige om-

råder vedrørende det statslige beredskab, herunder beredskabsplanlægning, koordinering af

beredskabet, evaluering af beredskabsindsatser og -øvelser samt behovet for at styrke be-

redskabskulturen blandt de statslige myndigheder.

Jeg er fuldt opmærksom på disse udfordringer, hvilket var baggrunden for, at jeg sammen

med partierne bag den politiske aftale om redningsberedskabet for 2013-14 valgte at sætte

særligt fokus på udvikling og prioritering af samfundets krisestyringskapacitet. Aftalen inde-

bærer bl.a. en skærpet planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder samt videreud-

vikling af Beredskabsstyrelsens rådgivningstilbud til lokale, regionale og centrale myndighe-

der samt samfundsvigtige virksomheder om beredskabsplanlægning og krisestyring. Disse

emner går igen i opfølgningen på erfaringerne fra terrorhandlingen i Norge den 22. juli

2011. Opfølgningen har givet anledning til en række konkrete aktiviteter, som skal styrke

myndighedernes arbejde med beredskabskulturen, beredskabsplaner, krisekommunikation

og samarbejdet på tværs i Danmark.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 42

1060 KØBENHAVN K

TELEFON: 33 92 33 20

TELEFAX: 33 32 06 55

MAIL: [email protected]

WEB: www.FMN.DK

CVR: 25-77-56-35

EAN: 5798000201200

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

Endelig noterer jeg med tilfredshed, at Beredskabsstyrelsen, jf. beretningen, har et godt

overblik og samarbejde med de centrale myndigheder i beredskabet. Rigsrevisionen under-

bygger samtidig min vurdering af, at vi i Danmark har et effektivt og fleksibelt krisestyrings-

system, hvor de myndigheder, der har en central rolle i beredskabet er godt forberedt på at

håndtere større ulykker og katastrofer.

Beredskabsplanlægningen i ministerierne

Statsrevisorernes bemærkning:

”Statsrevisorerne

kritiserer, at hovedparten af de ministerier og styrelser, der har en

mindre central rolle i beredskabet, ikke har overholdt beredskabsloven. Således har

kun få af disse ministerier og styrelser en beredskabsplan og har øvet deres bered-

skab, til trods for at de fleste af ministerierne varetager samfundskritiske funktioner”.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at:

”Kun

få ministerier har fulgt Beredskabsstyrelsens anbefaling om at udarbejde en

analyse af risici og sårbarheder for at skabe overblik over, hvilke trusler der udgør de

største risici på ministerområdet”.

”Hovedparten

af de mindre centrale ministerier og styrelser i beredskabet ikke har en

tilfredsstillende beredskabsplanlægning”.

Jeg noterer mig, at der er nogle konkrete mangler i forhold til planlægningen blandt visse

ministerier, statslige myndigheder og styrelser m.fl. Jeg skal dog i den forbindelse bemærke,

at ansvaret for at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i

tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner, påhviler den

enkelte minister, jf. beredskabslovens § 24.

Enhver statslig myndighed kan få en rolle i krisestyringen, men det er de konkrete omstæn-

digheder, der afgør, hvilke specifikke myndigheder der inddrages. Krisestyringssystemet i

Danmark er baseret på, at alle statslige myndigheder har forberedt sig på og er fortrolige

med deres roller og ansvar, herunder også de myndigheder, som har en mindre central rolle

i beredskabet, jf. sektoransvarsprincippet.

Jeg konstaterer med tilfredshed, at der allerede er gennemført tiltag, som adresserer de

nævnte problemstillinger.

I forbindelse med den seneste ændring af beredskabsloven (lov nr. 514 af 26. maj 2014),

som trådte i kraft den 1. juni 2014, er de statslige myndigheders planlægningsforpligtelse

Side 2 af 8

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

blevet præciseret. Formålet med ændringen er at forbedre grundlaget for, at statslige myn-

digheder kan håndtere kriser inden for eget område, indgå i tværgående krisestyringsfora

og yde bistand til andre myndigheder under kriser, der involverer flere sektorer.

Lovændringen indebærer bl.a., at alle ministerier, statslige myndigheder og styrelser m.fl

skal udarbejde beredskabsplaner samt indsende planerne til Beredskabsstyrelsen. Dette skal

være gennemført senest 18 måneder efter lovens ikrafttrædelse, dvs. senest den 1. decem-

ber 2015. Herefter skal de statslige myndigheder indsende en revideret version, minimum

en gang hvert fjerde år. Jeg har med brev af 7. juli 2014 orienteret samtlige ministre i rege-

ringen om deres planlægningsforpligtelse samt fremsendt Beredskabsstyrelsens ”Vejledning

til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning”, der er udarbejdet i forlængelse af

lovændringen.

Vejledningen beskriver de krav, der følger af beredskabsloven, og giver et overblik over de

opgaver, som det anbefales, at statslige myndigheder er særligt opmærksomme på. Det

anbefales bl.a., at statslige myndigheder kortlægger, hvilke vigtige samfundsfunktioner

myndigheden overordnet har ansvaret for politisk, lovgivningsmæssigt eller administrativt

samt udarbejder myndighedsspecifikke risikobilleder. Beredskabsstyrelsen har fremsendt

vejledningen til alle statslige myndigheder og styrelser m.fl.

Beredskabsstyrelsens koordinering af beredskabsplanlægningen

Statsrevisorernes bemærkning:

”Statsrevisorerne

finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at

Beredskabsstyrelsens koordinering af beredskabsplanlægningen på tværs af ministe-

rierne har været tilstrækkelig. Beredskabsstyrelsen har ikke haft et samlet overblik

over ministeriernes beredskabsplanlægning og har dermed ikke haft et tilstrækkeligt

grundlag for at vurdere, om beredskabet er tilstrækkeligt”.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at:

Koordineringen af beredskabsplanlægningen er delegeret fra forsvarsministeren til

Beredskabsstyrelsen, men ”styrelsen

har ikke løst alle opgaver tilfredsstillende”.

”Beredskabsstyrelsen

ikke har haft et samlet overordnet overblik over beredskabs-

planlægningen i ministerierne og dermed ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurde-

re sammenhængen i beredskabsplanlægningen ved de nationale krisestyringsøvelser

og gennem rådgivning”.

Side 3 af 8

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

Beredskabsstyrelsen ”kun

i begrænset omfang har været opsøgende over for mini-

sterier og styrelser, selv om Beredskabsstyrelsen ved flere lejligheder har konstate-

ret, at beredskabsplanlægningen ikke er tilstrækkelig på alle ministerområder”.

”Beredskabsstyrelsen

ikke har ajourført den nationale beredskabsplan, der er ram-

men for det samlede beredskab i Danmark, efter ressortomlægningen i 2011”.

Koordineringen af beredskabsplanlægningen

Jeg tager kritikken vedrørende koordineringen af beredskabsplanlægningen til efterretning.

Jeg hæfter mig dog også ved, at Rigsrevisionen anerkender de mange materialer, aktiviteter

og tilbud, som Beredskabsstyrelsen stiller til rådighed for de statslige myndigheder, herun-

der vejledninger, skabeloner, kurser, temadage, direkte rådgivning mv. Dette har efter min

vurdering understøttet, at planlægningen kan foregå på et lettilgængeligt, ensartet og fyl-

destgørende grundlag.

Jeg er opmærksom på behovet for yderligere at styrke den tværgående koordination og

grundlaget for at vurdere sammenhængen i de statslige myndigheders planlægning. Jeg vil

her fremhæve følgende fire områder:

1. Beredskabsstyrelsens overblik og Forsvarsministeriets tilsyn

Med afsæt i den seneste ændring af beredskabsloven er det sikret, at Beredskabsstyrel-

sen får adgang til informationer om de statslige myndigheders beredskabsplaner. Dette

vil forbedre Beredskabsstyrelsens overblik, og vil give et bedre grundlag for, at styrelsen

kan vurdere sammenhængen i planlægningen, både inden for og på tværs af minister-

områderne.

Forsvarsministeriet fortsætter sit regelmæssige tilsyn med sine underliggende myndighe-

ders beredskabsplanlægning, koordinering og evaluering. Dette har fundet sted siden

starten af 2013, og Forsvarsministeriet vil fremover have endnu større fokus på styrel-

sens koordinering af beredskabsplanlægningen.

2. Kriseberedskabsgruppen

Kriseberedskabsgruppen spiller en væsentlig rolle i forhold til at koordinere beredskabs-

planlægningen på departementsniveau. For at sikre bedre overensstemmelse med bered-

skabslovens bestemmelser om, at koordination af beredskabsplanlægningen henhører

under forsvarsministeren, har Statsministeriet besluttet, at Forsvarsministeriet fra den 15.

april 2014 varetager formandskabet for Kriseberedskabsgruppen.

Kriseberedskabsgruppens kommissorium er i forbindelse med skiftet i formandskabet ble-

vet ajourført. Det fremgår nu tydeligt, at Kriseberedskabsgruppen er et planlægningsfo-

Side 4 af 8

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

rum, som skal understøtte den løbende udvikling af det nationale krisestyringssystem

samt de statslige myndigheders beredskabsplanlægning og krisestyring over for alle for-

mer for større ulykker og katastrofer. Det er således Kriseberedskabsgruppens overord-

nede opgave, jf. ”Kommissorium for Kriseberedskabsgruppen” at bidrage til:

”Fastlæggelsen

af de overordnede rammer for det nationale krisestyringssystem”.

”Forsvarsministerens

generelle koordinering af beredskabsplanlægningen, jf. bered-

skabslovens § 26”.

”Den

strategiske forankring af statslige myndigheders arbejde med beredskabsplan-

lægning og krisestyring”.

Kriseberedskabsgruppen kan drøfte og i nødvendigt omfang foreslå tiltag vedrørende:

”Koordination

af beredskabsplanlægning og beredskabsplaner”.

”Samarbejde

mellem de enkelte nationale myndigheder, herunder bidrage til afkla-

ring af eventuelle gråzoner i planlægningen”.

”Udvikling

og tendenser i forhold til bl.a. risici, tendenser og strategisk krisestyrings-

kapacitet”.

”De

nationale krisestyringsøvelser (KRISØV-serien) og øvelser for regeringens krise-

styringsorganisation (TOPØV-serien), herunder opdrag, evaluering og opfølgning

mv.”

”De

internationale krisestyringsøvelser som har relevans for det danske krisestyrings-

system, herunder opdrag, evaluering, opfølgning mv.”

”Den

nationale beredskabsplan samt øvrige planer og styringsdokumenter, der ved-

rører det nationale krisestyringssystem”.

”Tværgående

national videndeling og erfaringsopsamling”.

3. Beredskabsstyrelsens rådgivning mv.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at Beredskabsstyrelsen i forbindelse med opfølgningen

på erfaringerne efter 22. juli 2011 i Norge har lagt sin rådgivningsstrategi om. Styrelsen

er således mere opsøgende i forhold til de statslige myndigheder, og har taget initiativ til

at sikre, at alle statslige myndigheder bliver opmærksomme på de lovmæssige krav, som

myndighederne skal efterleve, og den rådgivning, som styrelsen stiller til rådighed. Initia-

tiverne omfatter bl.a.:

Beredskabskonference for topchefer i centraladministrationen, 10. marts 2014.

For-

målet med konferencen var at styrke beredskabskulturen ved at sætte beredskabs-

planlægning og krisestyring på dagsordenen blandt de øverste chefer. I konferencen

Side 5 af 8

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

deltog mere end 120 personer fra i alt 65 myndigheder og organisationer, herunder

samtlige 19 ministerier, 24 styrelser og 22 andre organisationer.

Rådgivningsteams.

Som en del af opfølgningsarbejdet på konferencen har Bered-

skabsstyrelsen oprettet dedikerede rådgivningsteams. Disse teams har efter konfe-

rencen taget kontakt til statslige myndigheder, bl.a. for at skabe et overblik over den

nuværende status på arbejdet med beredskabsplanlægning. I dialogen med myndig-

hederne afklares det bl.a., om de har udarbejdet planer, hvad planerne indeholder,

samt hvordan der arbejdes med beredskabsplanlægning i de respektive organisatio-

ner. Ud fra myndighedernes individuelle behov tilbyder Beredskabsstyrelsen målrettet

rådgivning og vejledning, herunder gennemgang af eksisterende planer.

Temadag om beredskabsplanlægning den 23. juni 2014.

Den 23. juni afholdt Bered-

skabsstyrelsen en temadag for myndigheder om beredskabsplanlægning. Temadagen

var gratis og fandt sted på Kastellet i København. Flere ministerier og styrelser samt

private virksomheder deltog.

Beredskabsseminar, oktober 2014.

Som led i opfølgningen på læringspunkterne fra

22. juli i Norge 2011 introduceres et beredskabsseminar med fokus på beredskabs-

planlægning i bred forstand, herunder uddannelse og øvelsesvirksomhed. Målet er at

gøre beredskabsseminaret til en fast begivenhed, der afholdes af Beredskabsstyrel-

sen og Rigspolitiet i fællesskab hvert andet år. Seminaret afholdes første gang i ok-

tober 2014.

Beredskabsstyrelsen er desuden i færd med at videreudvikle styrelsens kursustilbud, så

de bedre modsvarer de behov, som statslige myndigheder har for undervisning og ud-

dannelse i beredskabsplanlægning og krisestyring. Endvidere har styrelsen iværksat en

revision af Vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning.

Beredskabsstyrelsen har nu en mere systematisk tilgang til kontakten med det statslige

niveau og sikrer derved, at også de myndigheder, der spiller en mindre central rolle i be-

redskabet, får tilbudt rådgivning og vejledning på området.

Det er min vurdering, at ovenstående initiativer forbedrer grundlaget for at skabe over-

blik over beredskabsplanlægningen og danne udgangspunkt for, at Beredskabsstyrelsen

kan yde en målrettet rådgivning og vejledning af de statslige myndigheder.

4. National Beredskabsplan

Jeg tager Rigsrevisionens kritik og bemærkninger vedrørende Beredskabsstyrelsens

manglende ajourføring af national beredskabsplan efter ressortomlægning i 2011 til efter-

retning. Jeg er enig i betragtningen om, at den nationale beredskabsplan bør opdateres,

Side 6 af 8

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

så den afspejler de aktuelle forhold, og fordeles til nye aktører ved større ændringer. For-

svarsministeriet og Beredskabsstyrelsen vil fremover være opmærksom på hurtigst muligt

at opdatere den nationale beredskabsplan i forbindelse med større ressortændringer.

Det er dog samtidig min vurdering, at den manglende ajourføring ikke konkret har påvir-

ket den samlede krisestyringsevne, idet der i hele perioden været etableret et krisesty-

ringssystem. Det er endvidere min vurdering, at der med revisionen af den nationale be-

redskabsplan, som blev initieret primo 2012, er opnået en klar forbedring i beskrivelsen

af den fælles overordnede ramme for krisestyring i Danmark og dermed et bedre afsæt

for de centrale myndigheders beredskabsarbejde i forbindelse med præciseringen af

planlægningsforpligtelsen.

Planen er nu opbygget efter samme struktur som Den Nationale Operative Stabs (NOST)

Hovedplan og efter krisestyringens kerneopgaver, og den er samtidig blevet gjort endnu

mere handlingsorienteret. Den nye version af den nationale beredskabsplan (benævnt 6.

udgave) er efter godkendelse i Kriseberedskabsgruppen udsendt til alle statslige myndig-

heder, regioner, kommuner m.fl.

Jeg skal afslutningsvis bemærke, at ovenstående tiltag samlet har forbedret opgavevare-

tagelsen på dette væsentlige område.

Evaluering af større hændelser og øvelser

Statsrevisorernes bemærkning:

”Statsrevisorerne

finder det utilfredsstillende, at myndighederne ikke systematisk har

evalueret håndteringen af større ulykker og katastrofer samt øvelser. Evalueringerne

er vigtige i forhold til at fastholde erfaringer og læringspunkter”.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at:

”Myndighedernes

arbejde med at evaluere større ulykker og katastrofer samt øvelser

kan forbedres”,

idet der ”ikke

er udarbejdet skriftlige evalueringer af alle væsentlige

større hændelser i Danmark”.

”Under

halvdelen af ministerierne og styrelserne har skriftligt evalueret deres krise-

styring, når de har øvet deres beredskab”.

Jeg deler Statsrevisorernes holdning til værdien af at fastholde erfaringer og læringspunkter

efter større ulykker og katastrofer samt øvelser. Jeg noterer mig, at Beredskabsstyrelsen har

udarbejdet eller aktivt bidraget til erfaringsopsamlingen ved otte ud af de 12 hændelser,

Side 7 af 8

Statsrevisorerne beretning SB16/2013 - Bilag 14: Forsvarsministerens redegørelse af 2. september 2014

som er nævnt i Rigsrevisionens beretning. Evalueringen af de resterende fire hændelser

skulle, jf. den gældende ansvarsfordeling, varetages af andre myndigheder.

Jeg noterer mig endvidere, at Rigsrevisionen finder det væsentligt, at de danske myndighe-

der har fulgt op på erfaringerne efter terrorhandlingerne i Norge i 2011. Kriseberedskabs-

gruppen besluttede i april 2012 at sammenfatte de læringspunkter, som de danske myndig-

heder havde gjort sig på baggrund af de norske myndigheders erfaringer fra hændelserne i

Norge den 22. juli 2011. På baggrund heraf blev der udpeget seks temaer, der alle var afgø-

rende læringspunkter fra hændelserne i Norge. Der er udpeget én myndighed, som ansvar-

lig tovholder for hvert af temaerne, hvor Beredskabsstyrelsen er tovholder på et tema om-

handlende ”Generel

styrkelse i forhold til prioriteringen af beredskabskulturen i de enkelte

sektorer, herunder også i departementer og overordnede styrelser”,

og styrelsen er tillige

involveret i flere af de andre temaer. Forsvarskommandoen er ligeledes tovholder på et te-

ma – ”Vigtigheden

af, at forsvarets ressourcer dimensioneres efter også at skulle kunne un-

derstøtte politiet og det øvrige beredskab i forbindelse med større hændelser”.

Kriseberedskabsgruppen følger løbende op på myndighedernes arbejde med at implemente-

re læringspunkterne, og i forbindelse med ændringen af formandskabet for Krisebered-

skabsgruppen er det blevet understreget i det nye kommissorium, at Kriseberedskabsgrup-

pen har en rolle i forbindelse med tværgående national videndeling og erfaringsopsamling.

Dette finder jeg tilfredsstillende, og Beredskabsstyrelsen vil fortsat være en aktiv part i for-

hold til erfaringsopsamling efter ekstraordinære hændelser. Initiativet til at iværksætte erfa-

ringsopsamlinger efter større hændelser og øvelser kan komme fra Beredskabsstyrelsen, fra

Forsvarsministeriet eller fra de myndigheder, som har været involveret i en given indsats.

Erfaringsopsamling skal også fremover foretages under tæt inddragelse af de relevante ak-

tører, herunder særligt Rigspolitiet, for at få adgang til faglig viden samt sikre medejerskab

og nyttiggørelse af resultaterne.

Kopi af denne redegørelse sendes til Rigsrevisor til orientering.

Venlig hilsen

Nicolai Wammen

Side 8 af 8