Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014

Kulturudvalget 2013-14
SB 14 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om statsanerkendte

museers sikring af kulturarven

Juni

2014

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte museers sikring af

kulturarven

Kulturministerens redegørelse af 20. maj 2014

17. juni 2014

RN 407/14

1. Dette notat handler om de initiativer, som kulturministeren har iværksat som følge af Stats-

revisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Kulturministeren har på baggrund af beretningen sat en række initiativer i gang for at

understøtte en kvalitetsforbedring af de statsanerkendte museers arbejde med at si-

kre kulturarven. Initiativerne omfatter også at øge effektiviteten og målopfyldelsen i

Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer og at tydeligøre styringsrela-

tionen mellem Kulturministeriet og Kulturstyrelsen. Rigsrevisionen finder initiativerne

tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Kulturministeren vil målrette yderligere puljemidler til museernes arbejde med at

sikre kulturarven og bede Kulturstyrelsen forbedre kompetenceudviklingen på om-

rådet. Hensigten er at understøtte en yderligere kvalitetsforbedring af de statsaner-

kendte museers arbejde med at sikre kulturarven.

Kulturministeren vil sikre, at der sker en systematisk forventningsafstemning mel-

lem Kulturministeriet og Kulturstyrelsen, og at ministeriet løbende følger op på,

hvordan Kulturstyrelsen varetager sin tilsynsopgave. Derudover vil ministeren ty-

deliggøre grundlaget for styringsrelationen mellem ministeriet og styrelsen i en

revideret styringspolitik for Kulturministeriets område.

Kulturministeren vil sikre, at Kulturstyrelsen medio 2014 udarbejder en nedskre-

vet strategi for tilsynet med de statsanerkendte museer. Strategien skal tydelig-

gøre styrelsens overvejelser om og prioritering af tilsynet samt sætte ramme og

retning for en videreudvikling af de eksisterende tilsynsredskaber. Målet er at øge

styrelsens effektivitet og målopfyldelse i tilsynet.

Kulturministeren vil fremskynde drøftelsen om skærpede konsekvenser ved kva-

litetsvurderinger blandt partierne bag stemmeaftalen om ændring af museumslo-

ven.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Stemmeaftale

Aftalepartierne bag den nye

museumslov har indgået en

stemmeaftale. Ifølge denne

skal Kulturstyrelsen foretage

en samlet gennemgang af

kvalitetsvurderingerne og gen-

overveje konceptet, når alle

de statsanerkendte museer

er kvalitetsvurderet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i marts 2014 en beretning om de statsanerkendte museers sikring

af kulturarven. Formålet med beretningen var at undersøge, om de statsanerkendte muse-

er sikrer kulturarven for fremtiden, og om Kulturministeriets tilsyn med dette er tilstrækkeligt.

Indsamling

handler om muse-

ernes arbejde med at erhverve

nye museumsgenstande og

-værker. Museet kan enten selv

indsamle genstande eller mod-

tage dem som gave.

Registrering

handler om muse-

ernes registrering af museums-

genstande og indberetning i de

2 kulturarvsregistre.

Bevaring

handler om museer-

nes arbejde med at bevare mu-

seumsgenstande og -værker

for fremtiden. Bevaring omfat-

ter opbevaring, sikring, tilsyn

og konservering.

Beretningen viste, at de statsanerkendte museer generelt fortsat har væsentlige udfordrin-

ger inden for indsamling, registrering og bevaring. Udfordringerne gør sig særligt gældende

for de kulturhistoriske museer. Beretningen viste også, at Kulturministeriets og Kulturstyrel-

sens tilsyn med de statsanerkendte museer ikke er effektivt, idet styrelsens tilsyn med mu-

seerne mangler et strategisk og operationelt grundlag, der tydeliggør styrelsens overvejel-

ser om og prioritering af tilsynet. Kulturministeriet har i sit tilsyn med Kulturstyrelsen ikke

haft et klart grundlag for at stille krav til og dermed have en målrettet dialog med styrelsen.

På den baggrund konkluderede Rigsrevisionen, at Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og de

statsanerkendte museer i højere grad bør fokusere på at sikre kulturarven.

3. Statsrevisorerne bemærkede til beretningen, at de statsanerkendte museers arbejde med

at sikre kulturarven ikke har været tilfredsstillende, og at Kulturministeriets forvaltning af om-

rådet og Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer har været mangelfuld.

4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som kulturministeren vil

iværksætte som følge af beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af kulturministerens redegørelse

De statsanerkendte museers sikring af kulturarven

5. Beretningen viste, at de statsanerkendte museer generelt fortsat har væsentlige udfordrin-

ger inden for indsamling, registrering og bevaring.

Statsrevisorerne bemærkede, at de statsanerkendte museers arbejde med at sikre kulturar-

ven ikke har været tilfredsstillende.

6. Kulturministeren anerkender i sin redegørelse, at der på området for de statsanerkendte

museers arbejde med at sikre kulturarven kan være behov for at understøtte en yderligere

kvalitetsforbedring. Derfor vil ministeren målrette yderligere puljemidler til dette formål og be-

de Kulturstyrelsen forbedre kompetenceudviklingen på området.

7. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at kulturministeren vil understøtte en yderligere

kvalitetsforbedring af de statsanerkendte museers arbejde med at sikre kulturarven og mål-

rette yderligere puljemidler til dette formål.

Kulturarvsregistrene

Museerne indberetter deres

museumsgenstande og -vær-

ker i 2 kulturarvsregistre: Mu-

seernes Samlinger og Kunst-

indeks Danmark.

Museernes indberetninger i de 2 kulturarvsregistre

8. Beretningen viste, at hovedparten af de kulturhistoriske museers indberetninger i Museer-

nes Samlinger ikke lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger.

Statsrevisorerne hæftede sig i deres bemærkninger ved, at

der fortsat er et væsentligt efter-

slæb i museernes indberetning af genstande i kulturarvsregistrene, og at hovedparten af

indberetningerne ikke lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014

9. Kulturministeren oplyser i sin redegørelse, at kritikken af kvaliteten af museernes indberet-

ninger savner nuancering. Ifølge ministeren er det kun de ældre dele af museernes samlin-

ger, hvor indberetningerne sjældent kan leve op til de minimumsstandarder, som Kultursty-

relsen har udarbejdet. Ifølge ministeren er det fornuftigt fortsat at prioritere, at flere genstan-

de indberettes til registrene frem for at øge kvaliteten af de gamle indberetninger.

10. Rigsrevisionen finder kulturministerens prioritering hensigtsmæssig, men finder dog sta-

dig, at Kulturstyrelsen bør spille en mere aktiv rolle for at sikre, at museerne får indberettet

deres samlinger, overholder de aftalte tidsplaner og sikrer kvaliteten i indberetningerne.

Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer

11. Beretningen viste, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer ikke er til-

strækkelig. Beretningen viste derudover, at antallet af kvalitetsvurderinger ligger klart lave-

re, end hvad Kulturministeriet forventer, og at styrelsen ikke kan bruge kvalitetsvurderinger-

ne til i givet fald at indstille, at et museum skal fratages det statslige tilskud. Endelig viste

beretningen, at Kulturministeriet burde have sikret, at styrelsen udarbejdede en tilsynsstra-

tegi. Rigsrevisionen finder, at ministeriet og styrelsen i samarbejde bør udarbejde en klar

tilsynsstrategi, som styrelsen kan lægge til grund for tilsynet med museerne.

Statsrevisorerne bemærkede, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer har

været mangelfuldt. Statsrevisorerne bemærkede videre, at Kulturstyrelsens kvalitetsvurde-

ringer af museerne bør være risikobaserede og have et omfang og indhold, så styrelsen

kan indstille, om et statsanerkendt museum fortsat skal have statstilskud.

12. Kulturministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren ikke er helt enig i Statsreviso-

rernes kritik af, at kvalitetsvurderingerne ikke kan anvendes til at vurdere, om et museum

er berettiget til at opretholde statsanerkendelse. Kvalitetsvurderingerne har ifølge ministe-

ren en form, som i sin yderste konsekvens kan føre til, at et statsanerkendt museum frata-

ges sin statsanerkendelse eller får tilbageholdt det statslige driftstilskud. Når Kulturstyrelsen

ikke hidtil har anvendt disse 2 muligheder, hænger det ifølge ministeren sammen med, at

dialog med museet og den kommunale tilskudsgiver virker efter hensigten og fører til kvali-

tetsforbedringer. Ifølge ministeren har denne praksis indtil videre gjort det uaktuelt at over-

veje fratagelse af statsanerkendelse. Dialogen er en praksis, som ministeren finder relevant

at opretholde.

Kvalitetsvurderingerne bidrager ifølge kulturministeren desuden til en professionalisering af

museerne og en kvalitativ udvikling af museernes opgavevaretagelse, og dette bakkes op

ved øget engagement fra kommunal side.

13. Rigsrevisionen finder dog stadig, at kvalitetsvurderingerne bør tilrettelægges på en så-

dan måde, at Kulturstyrelsen i givet fald kan indstille, at et museum skal fratages det stats-

lige tilskud. Klare kriterier herfor kan styrke dialogen mellem styrelsen og museerne, så mu-

seerne på et klart grundlag kan følge op på styrelsens anbefalinger, og at det således ikke

bliver nødvendigt at overveje, om museets statstilskud skal fratages.

14. Kulturministeren tilkendegiver i sin redegørelse, at Kulturstyrelsen medio 2014 vil udar-

bejde en nedskrevet strategi for tilsynet med de statsanerkendte museer. Strategien skal

tydeliggøre styrelsens overvejelser om og prioritering af tilsynet samt sætte ramme og ret-

ning for en videreudvikling af de eksisterende tilsynsredskaber. Målet er at øge styrelsen ef-

fektivitet og målopfyldelse i tilsynet. Derudover vil ministeren fremskynde, at partierne bag

stemmeaftalen om ændring af museumsloven drøfter skærpede konsekvenser ved kvalitets-

vurderinger.

Kvalitetsvurderingerne

gen-

nemføres af Kulturstyrelsen,

som vurderer det enkelte mu-

seums opgavevaretagelse og

giver anbefalinger til, hvor mu-

seets faglige niveau kan og bør

styrkes.

Kvalitetsvurderingen udarbej-

des på baggrund af en dialog

mellem styrelsen og museet og

vurderer museets faglige opga-

vevaretagelse samt de organi-

satoriske, ledelsesmæssige,

administrative og resursemæs-

sige forhold.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 17. juni 2014

15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturstyrelsen vil udarbejde en nedskre-

vet strategi for tilsynet med de statsanerkendte museer, og at kulturministeren vil fremskyn-

de, at partierne bag stemmeaftalen om ændring af museumsloven drøfter skærpede konse-

kvenser ved kvalitetsvurderinger.

Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen

16. Beretningen viste, at Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsens forvaltning af områ-

det er mangelfuldt, da ministeriet som følge af en manglende strategi for Kulturstyrelsens

tilsyn ikke har et grundlag for at vurdere, om styrelsen løfter tilsynsopgaven tilfredsstillende.

Statsrevisorerne bemærkede, at Kulturministeriets forvaltning af området har været mangel-

fuld.

17. Kulturministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren ikke er helt enig i Statsreviso-

rernes kritik af Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen. Ministeren fremhæver, at Kul-

turministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen først og fremmest følger af Finansministeriets al-

mindelige regler for styring af statslige institutioner. Ifølge ministeren er der herudover tæt

kontakt mellem departementet og styrelsen gennem jævnlige møder på alle niveauer. Det

er ifølge ministeren en praksis, der er velfungerende og for departementet fyldestgørende i

forhold til løbende indsigt med styrelsens opgavevaretagelse.

18. Rigsrevisionen finder dog stadig, at Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsens forvalt-

ning af området er mangelfuldt, da Kulturministeriet som følge af en manglende strategi for

Kulturstyrelsens tilsyn ikke har et grundlag for at vurdere, om styrelsen løfter tilsynsopga-

ven tilfredsstillende.

19. Kulturministeren anerkender også, at der er behov for dels et klarere grundlag for at vur-

dere, hvordan Kultursstyrelsen løfter tilsynsopgaven, dels en tættere opfølgning herpå. Kon-

kret vil ministeren sikre, at der sker en systematisk forventningsafstemning mellem ministe-

riet og styrelsen, og at ministeriet løbende følger op på, hvordan styrelsen varetager sin til-

synsopgave. Derudover vil ministeren tydeliggøre grundlaget for styringsrelationen mellem

ministeriet og styrelsen i en revideret styringspolitik for Kulturministeriets område.

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at kulturministeren vil styrke tilsynet med Kul-

turstyrelsen, herunder tydeliggøre grundlaget for styringsrelationen mellem ministeriet og

styrelsen.

III.

Afslutning

21. Rigsrevisionen finder kulturministerens initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Lone Strøm