Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

Kulturudvalget 2013-14
SB 14 1
Offentligt

14/2013

Beretning om

statsanerkendte museers sikring

af kulturarven

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

14/2013

Beretning om

statsanerkendte museers sikring

af kulturarven

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i august 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-430-8

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 19. marts 2014

BERETNING OM STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

Danmarks 98 statsanerkendte museer har til opgave at sikre kulturarven og at formid-

le viden om kultur- og naturarven til borgerne. De statsanerkendte museer modtager

statstilskud fra Kulturministeriet og derudover et eller flere ikke-statslige tilskud, fx fra

den kommune, som museet ligger i. De fleste statsanerkendte museer er selvejen-

de institutioner. De statslige udgifter til de statsanerkendte museer var 368 mio. kr. i

2012.

Kulturstyrelsen under Kulturministeriet fører tilsyn med, om de statsanerkendte mu-

seer løser deres opgaver på et højt fagligt niveau, og om tilskuddet anvendes i over-

ensstemmelse med de formål, som fremgår af museumsloven.

Statsrevisorerne finder, at de statsanerkendte museers arbejde med at sikre

kulturarven ikke har været tilfredsstillende.

Statsrevisorerne har i den forbindelse hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:



Kun ca. halvdelen af museerne har en nedskrevet politik for indsamling af muse-

umsgenstande. Der er fortsat et væsentligt efterslæb i museernes indberetning af

genstande i kulturarvregistrene, og hovedparten af indberetningerne lever ikke op

til retningslinjerne for minimumsindberetninger.

Hovedparten af museerne har ikke det nødvendige overblik over samlingerne og

dermed grundlag for at prioritere bevaringsindsatsen. Store dele af samlingerne

er fortsat truet af dårlige magasinforhold, som kan nedbryde dele af kulturarven.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen



Statsrevisorerne finder, at Kulturministeriets forvaltning af området og Kultur-

styrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer har været mangelfuld.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse, at Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger

af museerne bør være risikobaserede og have et omfang og indhold, så Kulturstyrel-

sen kan indstille, om et statsanerkendt museum fortsat skal have statstilskud.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

Beretning til Statsrevisorerne om

statsanerkendte museers sikring

af kulturarven

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 21. Kul-

turministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og hovedkonklusion .................................................................................. 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 2

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 4

De statsanerkendte museers sikring af kulturarven ...................................................... 6

2.1.

Indsamling............................................................................................................. 7

2.2.

Indberetning .......................................................................................................... 8

2.3.

Magasiner ........................................................................................................... 11

2.4.

Bevaring .............................................................................................................. 13

Tilsyn med de statsanerkendte museer ...................................................................... 17

3.1.

Kulturstyrelsens tilsyn ......................................................................................... 17

3.2.

Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen ...................................................... 20

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 22

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 23

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

Beretningen vedrører finanslovens § 21. Kulturministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Carina Christensen: september 2008 - februar 2010

Per Stig Møller: februar 2010 - oktober 2011

Uffe Elbæk: oktober 2011 - december 2012

Marianne Jelved: december 2012 -

Beretningen har i udkast været forelagt Kulturministeriet, hvis bemærkninger i

videst muligt omfang er indarbejdet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og hovedkonklusion

1. Denne beretning handler om de statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Der fin-

des i Danmark 7 statslige og 98 statsanerkendte museer og derudover en række private og

fondsejede museer.

Beretningen er udarbejdet som en smal beretning, da undersøgelsen omfatter et mere af-

grænset område end Rigsrevisionens øvrige beretninger.

Formålet med beretningen er at undersøge, om de statsanerkendte museer sikrer kulturar-

ven for fremtiden, og om Kulturministeriets tilsyn med dette er tilstrækkeligt. Det har Rigs-

revisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Sikrer de statsanerkendte museer kulturarven gennem indsamling, registrering og beva-

ring?

Er Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer tilstræk-

keligt?

En smal beretning

byg-

ger på de samme revi-

sionsprincipper og kvali-

tetskrav som Rigsrevisio-

nens øvrige beretninger,

men er foretaget på et

mere afgrænset område.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og de statsanerkendte mu-

seer i højere grad bør fokusere på at sikre kulturarven.

Rigsrevisionen finder, at de statsanerkendte museer generelt fortsat har væsentlige

udfordringer inden for indsamling, registrering og bevaring. Det betyder, at museernes

arbejde med at sikre kulturarven kan forbedres med det formål at aktualisere viden

om kulturarven og gøre denne tilgængelig for borgerne. Udfordringerne gør sig sær-

ligt gældende for de kulturhistoriske museer.

Rigsrevisionen finder ikke, at Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de stats-

anerkendte museer er effektivt, idet Kulturstyrelsens tilsyn med museerne mangler et

strategisk og operationelt grundlag, der tydeliggør styrelsens overvejelser om og prio-

ritering af tilsynet. Kulturministeriet har i sit tilsyn med Kulturstyrelsen ikke haft et klart

grundlag for at stille krav til og dermed have en målrettet dialog med Kulturstyrelsen.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet får mulighed for at tydeliggøre grundlaget for

styringsrelationen mellem Kulturministeriet og Kulturstyrelsen, når Kulturministeriet

senest medio 2014 justerer ministeriets koncept for mål- og resultatstyring af under-

liggende institutioner.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2. Baggrund

De statslige og statsaner-

kendte museer

hører under

museumsloven.

De private og fondsejede muse-

er er ikke underlagt museums-

loven og modtager ikke stats-

tilskud.

2. De statsanerkendte museer formidler kultur-, kunst- og/eller naturhistorie, jf. boks 1. Iføl-

ge § 2 i museumsloven, lov nr. 1505 af 14. december 2006 med senere ændringer, skal de

statsanerkendte museer gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

(…):



aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende

udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund

sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse.

De statsanerkendte museer

kan enten være kunsthistoriske,

naturhistoriske, kulturhistoriske

eller blandede museer.

Kunsthistoriske museer

ar-

bejder med billedkunstens hi-

storie, aktuelle udtryk samt

æstetiske og erkendelses-

mæssige dimensioner.

Naturhistoriske museer

ar-

bejder med naturen, dens ud-

vikling, nutidige miljø og sam-

spillet med mennesket.

Kulturhistoriske museer

ar-

bejder med forandring, variation

og kontinuitet i menneskers livs-

vilkår fra de ældste tider til nu.

blandede museer

formid-

ler både kultur-, kunst- og/eller

naturhistorie.

BOKS 1. STATSANERKENDTE OG STATSLIGE MUSEER

De statsanerkendte og statslige museer udgør et netværk, som i fællesskab har ansvaret for Dan-

marks kultur- og naturarv.

De statsanerkendte museer

modtager et statstilskud fra Kulturministeriet til driften og derudover et

eller flere ikke-statslige tilskud, fx fra den kommune, som museet ligger i. Museerne skal opfylde en

række betingelser for at blive statsanerkendt. Det enkelte museum ledes af en bestyrelse, der sam-

mensættes i henhold til museets vedtægter. Bestyrelsen er ansvarlig for museets samlede virksom-

hed.

De fleste statsanerkendte museer er selvejende institutioner. Antallet af statsanerkendte museer er

de senere år faldet som følge af fusioner museerne imellem. Primo 2014 er der 98 statsanerkendte

museer fordelt på 62 kulturhistoriske, 26 kunsthistoriske, 2 naturhistoriske og 8 blandede museer.

De statslige museer,

fx Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, er statsinstitutioner og hører

under Kulturministeriet. De statslige museer yder bl.a. museumsfaglig bistand til de øvrige statslige

og statsanerkendte museer.

Beretning om forvaltning af

kulturarven

viste bl.a., at for-

valtningen af kulturarven på de

statsanerkendte museer havde

en række svagheder i forhold

til museernes indsamling, regi-

strering og bevaring.

3. Rigsrevisionen afgav i 2007 beretning om forvaltning af kulturarven, som handlede om

forvaltningen af den fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og museer på Kulturministeriets

område.

Der er senest fulgt op på beretningen i et notat til Statsrevisorerne i april 2012. Det fremgår

af notatet, at Rigsrevisionen fortsat vil følge Kulturministeriets løsning af Nationalmuseets

magasinproblemer og Kulturstyrelsens arbejde med at sikre, at de statslige og statsaner-

kendte museer indhenter deres efterslæb med at indberette museumsgenstande og -værker

i Kulturstyrelsens 2 kulturarvsregistre.

Rigsrevisionen følger i denne beretning op på de statsanerkendte museer, herunder de stats-

anerkendte museers efterslæb på at indberette museumsgenstande og -værker. Rigsrevisio-

nen følger op på de statslige museer i et senere notat til Statsrevisorerne, hvor de statslige

museers efterslæb på indberetning og Nationalmuseets magasinproblemer behandles.

4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse i september 2013. Dette skyl-

des for det første, at vi i forbindelse med opfølgningen på notatet fra april 2012 har konsta-

teret, at de statsanerkendte museer fortsat har en række væsentlige udfordringer med at si-

kre kulturarven. For det andet skyldes det, at de statsanerkendte museers indsamling, regi-

strering og bevaring af museumsgenstande i mindre grad indgår i opfølgningen på beretnin-

gen fra 2007.

Sikring af kulturarven er en hovedopgave for de statsanerkendte museer og grundlaget for

museernes arbejde med at aktualisere viden om kultur- og naturarven og gøre denne tilgæn-

gelig for borgerne. Sikring af kulturarven er derudover et vigtigt fundament for formidlingen

af og forskningen i den danske kultur- og naturarv. Museerne skal bl.a. sikre kulturarven gen-

nem indsamling, registrering og bevaring af museumsgenstande.

Museerne indberetter deres

museumsgenstande og -vær-

ker i 2

kulturarvsregistre,

Museernes Samlinger og

Kunstindeks Danmark.

De kulturhistoriske museer ind-

beretter i Museernes Samlin-

ger, mens de kunsthistoriske

museer indberetter i Kunstin-

deks Danmark.

De naturhistoriske museer ind-

beretter ikke i kulturarvsregi-

strene.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Kulturministeriets tilsyn

5. Kulturministeriet har i forhold til de selvejende kulturinstitutioner bl.a. ansvaret for at sikre,

at institutionerne løser deres opgaver på et højt kvalitetsniveau, at tildelte tilskud anvendes

efter formålet, og at der udvises skyldige økonomiske hensyn.

Kulturministeriet har udlagt tilsynet med de statsanerkendte museer til Kulturstyrelsen. Kul-

turministeriet har indgået en rammeaftale med Kulturstyrelsen, der fastlægger styrelsens

økonomiske rammer og målene for styrelsens udadvendte opgaver.

Kulturstyrelsen uddeler de statslige tilskud til de statsanerkendte museer. Kulturministeren

tildeler efter indstilling fra Kulturstyrelsen statsanerkendelse til et museum, hvis det opfylder

visse krav fastlagt i museumslovens § 14.

Kulturstyrelsen fører samtidig det faglige tilsyn med de statsanerkendte museer og følger op

på, om museerne løfter deres opgaver på et fagligt højt niveau og lever op til museumsloven.

Kulturstyrelsens faglige tilsyn omfatter museernes arbejde med indsamling, registrering, be-

varing, forskning og formidling. Styrelsen varetager det faglige tilsyn med museerne, uafhæn-

gigt af om det er kommunen eller staten, der er hovedtilskudsgiver for det pågældende mu-

seum.

De væsentligste aktører i beretningen er vist i figur 1.

Figur 1. Beretningens væsentligste aktører

De statsanerkendte museer er

ud over museumsloven også

underlagt

driftstilskudsloven,

lov nr. 1531 af 21. december

2010 om økonomiske og ad-

ministrative forhold for modta-

gere af driftstilskud fra Kultur-

ministeriet.

Loven fastsætter det admini-

strative og økonomiske tilsyn

med de statsanerkendte mu-

seer, herunder bl.a. ministeri-

ets krav til budget, regnskabs-

aflæggelse og revision.

Beretningen omfatter ikke det

administrative og økonomiske

tilsyn, men alene det faglige

tilsyn med de statsanerkendte

museer.

Kulturstyrelsen

blev oprettet

pr. 1. januar 2012 efter en fu-

sion af Kunststyrelsen, Kultur-

arvsstyrelsen og Styrelsen for

Bibliotek og Medier.

Kulturministeriet

Kulturstyrelsen

6 statslige museer

14 bevaringscentre

Tilsyn

Rådgivning

98 statsanerkendte

museer

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at Kulturministeriet er den øverste ansvarlige for 6 statslige museer

og fører det faglige tilsyn med disse museer. Kulturministeriet fører ikke tilsyn med det 7. af

de statslige museer, Statens Naturhistoriske Museum, da museet ikke hører under Kultur-

ministeriet, men er en del af Københavns Universitet. Kulturstyrelsen har det faglige tilsyn

med de 98 statsanerkendte museer. Både de statslige museer og bevaringscentrene yder

rådgivning til de statsanerkendte museer.

Økonomi

6. De statslige udgifter til de statsanerkendte museer udgjorde 368 mio. kr. i 2012, jf. stats-

regnskabet for 2012. På finansloven for 2014 udgør de statslige bevillinger til de statsaner-

kendte museer 419,9 mio. kr., jf. konto § 21.33.41. Tilskud til drift af statsanerkendte museer.

Den stigende bevilling til de statsanerkendte museer skyldes ifølge Kulturministeriet, at det

statslige minimumstilskud til det enkelte museum er forhøjet for at fremme mere økonomisk

bæredygtige museer. Dette følger af ændringen af museumsloven ultimo 2012 med virkning

fra 2013. Det statslige tilskud til de statsanerkendte museer er betinget af, at museets ikke-

statslige tilskud p.t. udgør et minimumsbeløb på 2 mio. kr.

Bevaringscentrene

arbejder

med at restaurere og bevare

museumsgenstande og -vær-

ker for de statsanerkendte mu-

seer i Danmark.

Bevaringscentrene udfører og-

så bevaringsarbejde for andre

offentlige og private institutio-

ner og enkeltpersoner. Der er

14 bevaringscentre i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

INTRODUKTION OG KONKLUSION

På finansloven for 2014 samles flere forskellige tilskudsordninger til de statsanerkendte mu-

seer til ét statsligt tilskud. Formålet er at etablere en forenklet tilskudsstruktur, hvor historisk

betingede tilskudsordninger afløses af ét samlet statsligt tilskud til driften af det enkelte mu-

seum.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

7. Beretningen følger kronologien i en museumsgenstands liv og begynder således med at

undersøge museernes indsamling af museumsgenstande i kap. 2. Museerne kan enten selv

indsamle genstande eller modtage dem som gave. Dernæst ser vi nærmere på museernes

indberetning af deres samlinger i styrelsens 2 kulturarvsregistre. Endelig ser vi på museer-

nes magasinforhold og til sidst museernes arbejde med at bevare museumsgenstandene

for fremtiden. Til sidst undersøger vi Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de stats-

anerkendte museer i kap. 3.

8. Undersøgelsens revisionskriterier er primært baseret på museumsloven og Kulturstyrel-

sens vejledning ”Krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer” fra september 2013,

der indeholder en række lovmæssige krav og Kulturstyrelsens anbefalinger til museerne.

Anbefalingerne udtrykker ifølge styrelsen det ønskede niveau i museernes opgavevareta-

gelse. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks. 2.

BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er baseret på de

grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

9. Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale, herunder gennemgang af Kulturstyrel-

sens kvalitetsvurderinger fra perioden 2007-2013 og Kulturstyrelsens publikation ”Danske

museer i tal” fra 2011, 2012 og 2013 med tilhørende datagrundlag, jf. boks 3. Derudover har

vi gennemgået lovgivning og vejledninger samt materiale fra Kulturministeriet om ministeri-

ets tilsyn med Kulturstyrelsen. Undersøgelsen er endvidere baseret på en spørgeskemaun-

dersøgelse blandt 36 statsanerkendte museer, en stikprøve af indberetninger i de 2 kultur-

arvsregistre og en række interviews, bl.a. med Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og 5 udvalg-

te museer. De anvendte metoder i Rigsrevisionens undersøgelse er uddybet i bilag 1.

BOKS 3. KULTURSTYRELSENS RAPPORTER OM DE STATSANERKENDTE MUSEER

Kvalitetsvurderingerne

gennemføres af Kulturstyrelsen, som vurderer det enkelte museums opgave-

varetagelse og giver anbefalinger til, hvor museets faglige niveau kan og bør styrkes. Kvalitetsvurde-

ringen udarbejdes på baggrund af en dialog mellem styrelsen og museet og vurderer museets fagli-

ge opgavevaretagelse samt de organisatoriske, ledelsesmæssige, administrative og resursemæssi-

ge forhold.

”Danske museer i tal”

er en statistisk årsrapport, baseret på de statsanerkendte museers egne ind-

beretninger til Kulturstyrelsen om bl.a. museernes indsamling, registrering, bevaring, forskning og for-

midling.

Kilde: Kulturstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

INTRODUKTION OG KONKLUSION

10. Undersøgelsen er afgrænset til de statsanerkendte museers sikring af kulturarven, mens

de statslige museer behandles i et senere notat til Statsrevisorerne. Undersøgelsen behand-

ler samtidig Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer,

mens Kulturministeriets tilsyn med de statslige museer ikke indgår.

Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte indsamling, registrering og bevaring, da disse op-

gaver er fundamentet for museernes virke. Undersøgelsen er primært afgrænset til perioden

2010 - ultimo 2013, men inddrager flere steder materiale tilbage fra 2006 for bl.a. at illustre-

re en udvikling.

11. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

2. De statsanerkendte museers sikring af

kulturarven

Rigsrevisionen finder, at de statsanerkendte museer gennem indsamling, registrering

og bevaring i højere grad bør sikre kulturarven.

En indsamlingspolitik skal sikre, at et museum indsamler genstande, der falder inden

for museets ansvarsområde og hænger sammen med museet forskning. Det var dog

kun ca. halvdelen af de 68 museer, som Kulturstyrelsen kvalitetsvurderede i perioden

2007-2013, der havde en nedskrevet indsamlingspolitik. Det var videre kun lidt over

halvdelen af de museer, der havde en indsamlingspolitik, hvor indsamlingspolitikken

var sammenfaldende med museets ansvarsområde.

Museerne skal indberette museumsgenstande i Kulturstyrelsens 2 kulturarvsregistre.

Dette skal sikre museerne et landsdækkende overblik over samlingerne samt lette

museernes indsamling og udveksling af museumsgenstande og -værker. De kultur-

historiske museer har et væsentligt efterslæb med at indberette. Samtidig lever hoved-

parten af indberetningerne ikke op til retningslinjerne for minimumsindberetninger.

Museernes bevaring af museumsgenstande skal sikre, at genstandene kan anvendes

i fremtiden. Hovedparten af museerne mangler et tilstrækkeligt overblik over deres

samlinger, hvilket gør det vanskeligt for museerne at prioritere deres bevaringsindsats

og anvende resurserne til bevaring der, hvor de gør bedst nytte. 16 ud af 33 museer

i Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse vurderer, at de har gennemgået under

halvdelen af deres samlinger.

Kulturstyrelsen har i 54 ud af 68 kvalitetsvurderinger gennemført i perioden 2007-2013

kritiseret museernes magasinforhold. I lidt under halvdelen af de kritiske vurderinger

er der tale om væsentlig kritik. Der er fortsat kritiske magasinforhold, som kan betyde,

at dele af kultur- og naturarven nedbrydes, selv om magasinforholdene er forbedret

de seneste år.

12. Dette kapitel handler om de statsanerkendte museers bevaring af kulturarven. Kapitlet

starter med museernes indsamling af museumsgenstande. Dernæst omhandler kapitlet mu-

seernes indberetninger i kulturarvsregistrene, museernes magasinforhold og til sidst muse-

ernes arbejde med at bevare samlingerne.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

2.1. Indsamling

13. Vi har undersøgt, om de statsanerkendte museer indsamler museumsgenstande i over-

ensstemmelse med deres ansvarsområde, og om de har en indsamlingspolitik.

14. Museerne skal ifølge Kulturstyrelsens vejledning ”Krav og anbefalinger til statsanerkend-

te museer” indsamle museumsgenstande inden for deres vedtægtsbestemte ansvarsområ-

de. Kulturstyrelsen anbefaler videre i vejledningen, at museerne formulerer en indsamlings-

politik, herunder nedskrevne retningslinjer for modtagelse af museumsgenstande.

Indsamling

15. Vi har gennemgået Kulturstyrelsens 68 kvalitetsvurderinger fra perioden 2007-2013 for

Kulturstyrelsens vurdering af museernes indsamling. Gennemgangen viser, at museerne i

flere tilfælde har indsamlet genstande uden for deres ansvarsområde. Gennemgangen viser

videre, at kun ca. halvdelen af museerne havde en nedskrevet indsamlingspolitik. Formålet

med en indsamlingspolitik er, at museet indsamler genstande, der falder inden for museets

ansvarsområde, og som hænger sammen med museet forskning. Det var kun lidt over halv-

delen af de museer, der havde en indsamlingspolitik, hvor indsamlingspolitikken var sam-

menfaldende med museets ansvarsområde.

16. En opgørelse fra Kulturstyrelsen viser, at de kulturhistoriske museer i dag har en omfat-

tende samling på tilsammen ca. 7 mio. inventarnumre. Ifølge Kulturstyrelsen vurderede 42 %

af de kulturhistoriske museer i 2012, at dele af deres samlinger falder uden for deres an-

svarsområder. Ifølge Kulturstyrelsen er det historisk betinget, at dele af museernes samlin-

ger falder uden for museernes ansvarsområder, og skyldes ikke, at museerne i dag indsam-

ler uden for ansvarsområderne.

Museerne indsamlede i løbet af 2012 ifølge Kulturstyrelsen 189.813 museumsgenstande.

Dette tal dækker over store forskelle mellem de kultur-, kunst- og naturhistoriske museer.

De 2 naturhistoriske museer har således alene indsamlet mere end halvdelen af alle gen-

standene.

17. De interviewede museer og Kulturstyrelsen oplyser, at særligt de kulturhistoriske muse-

er i tidens løb har indsamlet museumsgenstande uden oplysninger om genstandenes brug

eller historie og uden relation til de enkelte museers ansvars- og forskningsområder. Sam-

tidig har museerne været mindre opmærksomme på de indsamlede genstandes kulturhisto-

riske værdi.

De interviewede museer og Kulturstyrelsen oplyser videre, at de kulturhistoriske museer de

sidste 10 år er blevet mere restriktive i deres indsamling og således forholder sig mere kri-

tisk til, hvorvidt en museumsgenstand skal indgå i samlingen. Denne udvikling skyldes iføl-

ge museerne bl.a. de omkostninger, der er forbundet med at indsamle museumsgenstande,

herunder omkostninger til registrering og bevaring.

Udskillelse

18. Når et museum modtager en museumsgenstand, skal denne registreres og bliver derved

en del af museets samling. Såfremt museet ikke længere ønsker at have genstanden i sam-

lingen, skal den udskilles. Udskillelse betyder, at museet giver genstanden enten til et andet

museum eller tilbage til den oprindelige giver, bruger genstanden til andre formidlingsformål,

fx undervisning af skoleklasser, eller kasserer genstanden.

Ifølge museumslovens § 14 må et statsanerkendt museum ikke udskille museumsgenstan-

de til andre end statslige eller statsanerkendte museer med mindre kulturministeren giver

tilladelse til dette, jf. boks 4.

inventarnummer

kan om-

fatte en eller flere genstande.

Fx kan et kaffestel kategorise-

res som ét inventarnummer,

selv om det består af flere gen-

stande såsom underkopper,

kopper, kander m.m.

En genstand er én fysisk gen-

stand.

Museets ansvarsområde

fremgår af museets vedtægter

og er godkendt af Kulturstyrel-

sen.

Ansvarsområdet skal være af-

grænset emnemæssigt, tids-

mæssigt og så vidt muligt geo-

grafisk.

Dubletter i museernes sam-

linger

En søgning på ”madam+blå” i

Museernes Samlinger gav 447

resultater, hvoraf hovedparten

var kaffekander. Resultaterne

fordelte sig på 52 forskellige

museer.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

BOKS 4. UDSKILLELSE AF MUSEUMSGENSTANDE

Når et museum ønsker at udskille genstande til andre end statsanerkendte eller statslige museer, skal

museet først undersøge, hvordan genstanden er blevet en del af museets samling. Er der fx tale om

en gave, skal giver eller givers arvinger kontaktes for at høre, om de ønsker genstanden tilbage. Der-

næst skal kopi af den samlede dokumentation om genstanden indsendes til Kulturstyrelsen med be-

grundelse for, hvorfor genstanden ønskes udskilt. Herefter kan Kulturstyrelsen give tilladelse til, at gen-

standen udskilles.

19. Kulturstyrelsen oplyser, at antallet af ansøgninger om udskillelse er steget de seneste

år. I 2012 har 29 museer udskilt genstande fra samlingerne. De 29 museer har tilsammen

udskilt 12.241 genstande, hvilket er mere end 8 gange så mange som i 2010, hvor der blev

udskilt 1.445 genstande.

20. De interviewede museer oplyser, at det er en besværlig og tidskrævende proces at ud-

skille genstande fra samlingerne, og at det ikke altid står mål med omkostningerne ved at

have en genstand opmagasineret. Museerne oplyser dog, at det er vigtigt, at der er kontrol

med, hvad der udskilles, og de ønsker derfor ikke en lettere udskillelsesproces.

Resultat

21. Undersøgelsen viser, at kun ca. halvdelen af de 68 museer, som Kulturstyrelsen kvali-

tetsvurderede i perioden 2007-2013, havde en nedskrevet indsamlingspolitik. Det er endvi-

dere kun lidt over halvdelen af de nedskrevne indsamlingspolitikker, der er sammenfalden-

de med museernes ansvarsområder.

Undersøgelsen viser videre, at 42 % af de kulturhistoriske museer har genstande, der falder

uden for museernes ansvarsområder. Endelig viser undersøgelsen, at antallet af ansøgnin-

ger om udskillelse er steget de seneste år.

2.2. Indberetning

Kulturstyrelsens retningslin-

jer for minimumsindberetnin-

ger

definerer det mindstemål

af oplysninger, som museerne

skal indberette i de 2 kultur-

arvsregistre om en museums-

genstand eller et kunstværk.

22. Vi har undersøgt, om de statsanerkendte museer har indberettet deres museumsgen-

stande i de 2 kulturarvsregistre, Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Vi har der-

udover undersøgt, om museernes indberetninger opfylder Kulturstyrelsens retningslinjer for

minimumsindberetninger.

23. Museerne er forpligtet til at registrere deres samlinger. Samtidig skal de kultur- og kunst-

historiske museer, jf. museumslovens § 14, indberette registreringen af deres museumsgen-

stande og -værker i de 2 kulturarvsregistre. Registrene skal bl.a. give museerne et lands-

dækkende overblik over samlingerne samt lette museernes indsamling og udveksling af mu-

seumsgenstande og -værker.

Museernes indberetning til kulturarvsregistrene

24. Det fremgår af beretning om forvaltning af kulturarven fra 2007, at adskillelige museer

ikke har indberettet deres genstande i kulturarvsregistrene.

Det fremgår af notat til Statsrevisorerne fra april 2012, at Kulturstyrelsen forventer, at den fulde

indberetning er tilendebragt i 2015. Det fremgår videre af notatet, at det ifølge Kulturstyrelsen

er en udfordring for museerne at koordinere deres indsamling af museumsgenstande og -vær-

ker, da registrene endnu ikke kan give et fuldstændigt overblik over museernes samlinger.

25. Kulturstyrelsen oplyser, at der som nævnt er ca. 7 mio. inventarnumre, som de kulturhi-

storiske museer skal indberette i kulturarvsregisteret Museernes Samlinger. Kulturstyrelsens

skøn over samlingerne på de statsanerkendte kulturhistoriske museer har imidlertid ændret

sig over årene fra ca. 5 mio. genstande i 2003 til ca. 10 mio. genstande i 2009 og til ca. 7

mio. inventarnumre i 2014.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

Kulturstyrelsens skøn fra 2003 fremgår af Kulturministeriets ”Udredning om bevaring af kul-

turarven” fra 2003. I 2009 blev dette tal revurderet på baggrund af en evaluering fra styrel-

sen, hvor de statsanerkendte museer skulle indberette antallet af genstande i deres samlin-

ger. I 2014 er styrelsens skøn baseret på en løbende opdatering af antallet af inventarnumre

for hvert enkelt kulturhistorisk museum.

Kulturstyrelsen oplyser, at der fortsat er usikkerhed om antallet af inventarnumre. Usikkerhe-

den skyldes dels, at nogle museer opgiver antallet af genstande og ikke antallet af inventar-

numre, dels at nogle museer ikke ved, hvor mange inventarnumre de har. Rigsrevisionen fin-

der den store usikkerhed om samlingernes størrelse bekymrende. Rigsrevisionen konstate-

rer på den baggrund, at det er vanskeligt at følge, om museerne kommer i mål med at ind-

berette samlingerne i Museernes Samlinger.

26. Kulturstyrelsen indgik i 2008-2009 aftaler med museerne om at indhente deres efterslæb

med at indberette deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre. 29 kulturhistoriske museer stod

foran en så omfattende opgave med at indberette deres samlinger, at de fik udsættelse til

ultimo 2015. 39 andre kulturhistoriske museer fik frist til at indhente deres indberetningsef-

terslæb til ultimo 2012. Kulturstyrelsen fulgte i juni 2013 op på museernes indberetninger i

de 2 kulturarvsregistre. Opfølgningen viste, at 24 af de 39 museer fuldførte opgaven, mens

15 museer ikke nåede det til ultimo 2012.

Ligeledes stod 5 kunsthistoriske museer i 2008-2009 foran en så omfattende opgave, at de

fik udsættelse til 2015. 27 andre kunsthistoriske museer fik frist til at indhente deres efterslæb

med at indberette værker i Kunstindeks Danmark til ultimo 2012. Kulturstyrelsens opfølgning

viste, at 9 af de 27 museer ultimo 2012 ikke havde indhentet efterslæbet.

27. Tabel 1 viser, hvor langt de statsanerkendte kultur- og kunsthistoriske museer er med at

indberette deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre.

Tabel 1. Indberetninger i Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark

(Antal)

Indberettet pr.

februar 2009

Kulturhistoriske museer

Kunsthistoriske museer

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Kulturstyrelsen.

437.662

Indberettet pr.

december 2010

1.163.606

Indberettet ved

årsskiftet 2012/13

3.016.894

132.033

Indberettet ved

årsskiftet 2013/14

3.741.842

147.381

Det fremgår af tabel 1, at de kulturhistoriske museer samlet har indberettet ca. 3,7 mio. in-

ventarnumre, mens de kunsthistoriske museer samlet har indberettet 147.381 inventarnumre.

28. Antallet af inventarnumre på de kulturhistoriske museer er pr. februar 2014 opgjort til

ca. 7 mio. De kulturhistoriske museer har således indberettet 3,7 mio. inventarnumre, hvil-

ket svarer til 54 % af deres samlinger.

Antallet af inventarnumre på de kunsthistoriske museer er pr. februar 2014 opgjort til 160.173.

Dette svarer til, at de kunsthistoriske museer samlet har indberettet 92 % af deres samlinger

i Kunstindeks Danmark.

Der er således væsentlig forskel på, hvor stor en andel af det samlede antal inventarnumre,

som de kulturhistoriske og de kunsthistoriske museer har indberettet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

29. Kulturstyrelsen har i 2013 indgået nye aftaler med de kulturhistoriske museer, der ikke

nåede at indberette deres samlinger ultimo 2012. De kulturhistoriske museer har fået forskel-

lige frister frem til ultimo 2018, dog mangler ét kulturhistorisk museum endnu at angive en

slutdato. Kulturstyrelsen har ikke indgået nye aftaler med de kunsthistoriske museer, der ik-

ke nåede at indberette deres samlinger inden udgangen af 2012.

Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen i foråret 2014 vil pålægge de 9 kunsthistoriske museer

og det kulturhistoriske museum at indsende en realistisk tidsplan for, hvordan og hvornår de

forventer at have indhentet deres efterslæb.

Kulturstyrelsen oplyser videre, at de forventer, at museerne overholder de aftalte frister og ul-

timo 2018 har indhentet deres efterslæb med at indberette i Museernes Samlinger og Kunst-

indeks Danmark.

30. De statsanerkendte og statslige museer har i perioden 2010-2013 modtaget 10,6 mio. kr.

fra Kulturministeriets pulje ”Elektronisk registrering” til indberetning af museumsgenstande

og -værker i kulturarvsregistrene.

Kvaliteten af indberetningerne i Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark

31. Vi har som led i undersøgelsen udtaget en stikprøve på 150 indberetninger i Museernes

Samlinger og 50 indberetninger i Kunstindeks Danmark for at vurdere, om museernes ind-

beretninger lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger.

Indberetninger i Museernes Samlinger

32. Stikprøven af indberetningerne i Museernes Samlinger viser, at hovedparten af indberet-

ningerne ikke lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger. De gen-

nemgåede indberetninger viser, at 95 % af indberetningerne indeholder en beskrivelse af

museumsgenstanden, men at det kun er 20 % af beskrivelserne, der lever op Kulturstyrel-

sens retningslinjer for en beskrivelse af museumsgenstande. Fx indeholder kun 41 % af be-

skrivelserne genstandens historie, mens 51 % indeholder en beskrivelse af genstandens op-

rindelse (sted). Derudover er 60 % af genstandene indberettet med en aktør, dvs. hvem der

har benyttet genstanden, men af disse indberetninger er det knap 5 %, der opfylder Kultur-

styrelsens retningslinjer.

33. Kulturstyrelsen oplyser, at kvaliteten af indberetningerne i høj grad afspejler den registre-

ring, som museerne foretog, da museerne i sin tid indsamlede genstandene, hvor der ikke

var samme fokus på at få registreret oplysninger om genstandene. Ifølge styrelsen kan det

selv efter bare 10-20 år være umuligt at efterspore yderligere oplysninger om en genstands

brug og ophav.

Kulturstyrelsen oplyser videre, at det er yderst resursekrævende for museerne at opdatere

registreringerne af deres tidligere indsamlede genstande for at sikre, at indberetningerne le-

ver op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger.

34. De interviewede museer fremhæver også, at registreringsarbejdet ikke tidligere har væ-

ret tilstrækkeligt prioriteret. Ifølge museerne var der tidligere mere fokus på, at den kulturhi-

storiske værdi lå i selve genstanden, mens det i dag i højere grad er genstandens historie

(proveniens), der giver genstanden kulturhistorisk værdi.

35. De interviewede museer oplyser, at der er udfordringer med Museernes Samlinger. For

det første er der for få indberetninger i Museernes Samlinger til, at registeret kan give muse-

erne overblik over samlingerne. For det andet er kvaliteten af indberetningerne for svingen-

de, og for det tredje er indberetningerne meget forskelligartede, hvilket bl.a. gør det svært at

finde de genstande, som museet søger.

36. Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt, at kulturarvsregisteret Museernes Samlinger

er fuldstændigt og af høj kvalitet, så museerne kan anvende registeret optimalt.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

Indberetninger til Kunstindeks Danmark

37. Stikprøven af indberetningerne i Kunstindeks Danmark viser, at hovedparten af indberet-

ningerne lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for minimumsindberetninger. De gennem-

gåede indberetninger har titel på kunstværket, navnet på kunstneren, og 94 % af indberet-

ningerne beskriver værktype, fx skulptur eller maleri. Gennemgangen af stikprøven viser dog

også, at der mangler oplysninger om værkets tilblivelsesår i 52 % af indberetningerne, mens

der mangler oplysninger om erhvervelsesdato og ejer i 34 % af indberetningerne.

Resultat

38. De kulturhistoriske museer har fortsat et væsentligt efterslæb med at indberette deres

samlinger i Museernes Samlinger. Samtidig er både de kultur- og kunsthistoriske museer

bagud i forhold til den tidsplan for indberetninger, som blev aftalt med Kulturstyrelsen i 2008-

2009.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er usikkerhed om samlingernes størrelse på de

kulturhistoriske museer. Usikkerheden gør det er vanskeligt for Kulturstyrelsen at følge op

på, om museerne kommer i mål med at indberette deres samlinger.

Stikprøven af museernes indberetninger i kulturarvsregistrene viser, at hovedparten af de

kulturhistoriske museers indberetninger i Museernes Samlinger ikke lever op Kulturstyrel-

sens retningslinjer for minimumsindberetninger.

Rigsrevisionen finder, at Kulturstyrelsen bør spille en mere aktiv rolle for at sikre, at museer-

ne får indberettet deres samlinger, overholder de aftalte tidsplaner og sikrer kvalitet i indbe-

retningerne.

2.3. Magasiner

39. Vi har undersøgt, om museerne har rimelige magasinforhold, der kan sikre kultur- og na-

turarven for fremtiden.

40. Ifølge museumslovens § 14 skal museerne have en rimelig museumsfaglig og bygnings-

mæssig standard. Herunder hører forsvarlige magasin- og sikringsforhold.

41. Organisationen Danske Museer udgav i 2006 med støtte fra Kulturarvsstyrelsen ”Rapport

over magasinforholdene på de statsanerkendte danske museer”, hvori de statsanerkendte

museers magasinforhold blev vurderet. I rapporten blev det konkluderet, at

⅓

af museernes

magasiner var af god kvalitet,

⅓

havde mangler, som kunne afhjælpes, og

⅓

var af så dårlig

kvalitet, at det ikke var muligt at bringe forholdene op på et acceptabelt niveau. I rapporten

var det primært de kulturhistoriske museer, som fik konstateret kritiske magasinforhold.

42. Vi har gennemgået Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger for perioden 2007-2013 for at

vurdere museernes magasinforhold. Gennemgangen viser, at der er væsentlige udfordringer

med museernes magasinforhold. Således har Kulturstyrelsen kritiseret magasinforholdene

i 54 ud af 68 kvalitetsvurderinger. Af de kritiske vurderinger er der i knap halvdelen af tilfæl-

dene tale om væsentlig kritik, fx at magasinerne er uegnede til opbevaring af museumsgen-

stande, mens der i lidt over halvdelen er tale om kritiske bemærkninger, fx risiko for vandska-

der i dele af magasinerne, eller at dele af magasinerne er overfyldte. Hos de resterende mu-

seer vurderer Kulturstyrelsen, at magasinforholdene er tilfredsstillende.

Resultaterne fra rapporten fra Organisationen Danske Museer fra 2006 kan ikke direkte sam-

menlignes med resultaterne fra Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger, da de ikke anvender

samme metode.

43. Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse spurgt 36 museer, om deres magasinforhold

er blevet forbedret siden 2006. 21 ud af de 36 museer vurderer, at der siden 2006 er sket

en positiv udvikling i magasinforholdene.

I et museums

magasiner

op-

bevares de museumsgenstan-

de og -værker, som ikke er ud-

stillet på museet. Hovedparten

af museernes samlinger er op-

magasineret.

Organisationen Danske

Museer

er en interesseorgani-

sation for museer og bevarings-

centre.

Kritiske magasinforhold

kan

fx være overfyldte magasiner,

fugtige lokaler, adgang for ska-

dedyr, risiko for vandskader el-

ler manglende alarmsystemer.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

Forbedringerne består primært i, at flere museer har:



nedlagt de magasiner, hvor forholdene var mest kritiske

samlet deres samlinger på færre og bedre egnede magasiner

indgået samarbejde med andre museer om fællesmagasiner og flyttet hele eller dele af

deres samlinger til disse fællesmagasiner

etableret klimastyring i magasinerne

reduceret antallet af museumsgenstande og derved skabt bedre plads i magasinerne.

44. De museer, der ikke har forbedret deres magasinforhold, fremhæver, at de ikke har haft

resurserne til at forbedre magasinforholdene eller er i gang med at undersøge mulighederne

for at etablere fællesmagasiner med andre museer.

45. Vi har endvidere i spørgeskemaundersøgelsen spurgt museerne om, hvilke problemer

museerne har i deres magasiner. Langt hovedparten af museerne oplyser, at de har ét eller

flere problemer med magasinforholdene. Tabel 2 viser, hvilke problemer museerne oplever

i deres magasiner, og hvor udbredt problemerne er blandt de 36 museer i spørgeskemaun-

dersøgelsen.

Tabel 2. Problemer i magasinerne

Overfyldte magasiner

Magasinerne ligger spredt på flere forskellige adresser

Ringe mulighed for at gøre rent

Risiko for vandskader

Dårlige adgangsforhold

Forkert luftfugtighed

Manglende vandskadesikring

For små rum i magasinerne

Manglende brandalarm

Forkert og for svingende temperatur

Dårlige lysforhold

Manglende tyverisikring

Ejerforhold (fx høj husleje eller kort eller ingen opsigelsesvarsel)

Dårlig gulvbelægning

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

61 %

58 %

53 %

47 %

44 %

42 %

39 %

33 %

28 %

14 %

11 %

Det fremgår af tabel 2, at 61 % af de adspurgte museer oplever problemer med overfyldte

magasiner, og 58 % af museerne er udfordret af, at magasinerne ligger spredt på flere for-

skellige adresser. Også forhold som ringe mulighed for at gøre rent, risiko for vandskader,

dårlige adgangsforhold og forkert luftfugtighed er udbredt.

Resultat

46. Undersøgelsen viser, at Kulturstyrelsen i 54 ud af 68 kvalitetsvurderinger gennemført i

perioden 2007-2013 har kritiseret museernes magasinforhold. I lidt under halvdelen af de

kritiske vurderinger er der tale om væsentlig kritik.

Til trods for at museerne i spørgeskemaundersøgelsen oplyser, at magasinforholdene er

forbedret de seneste år, er der fortsat kritiske magasinforhold, der i værste fald kan betyde,

at kultur- og naturarven ikke bevares for fremtiden.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

2.4. Bevaring

47. Vi har undersøgt, om museerne har gennemgået deres samlinger og kender til samlin-

gernes bevaringstilstand.

48. Bevaring af samlingerne er en hovedopgave for museerne og omfatter opbevaring, sik-

ring, tilsyn og konservering.

Ifølge museumslovens § 2 skal museerne bl.a. gennem bevaring sikre kulturarven for frem-

tidens anvendelse. Kulturstyrelsen anbefaler i vejledningen ”Krav og anbefalinger til de stats-

anerkendte museer”, at museerne:



har en nedskrevet bevaringsplan for den samlede bevaringsindsats

inddrager konserveringsfaglig ekspertise i bevaringsarbejdet

jævnligt gennemgår deres samlinger for at prioritere bevaringsindsatsen og eventuelt ud-

skille genstande.

Bevaringstilstand

beskriver,

hvor godt en museumsgen-

stand er bevaret. Er genstan-

den fx så godt bevaret, at den

er egnet til udstilling, eller så

svært beskadiget, at det ikke

er muligt at redde genstanden

for fremtidig brug.

Museerne skal oplyse Kultur-

styrelsen om deres samlingers

bevaringstilstand, dvs. om sam-

lingerne er i ”formidlingsegnet

tilstand”, ”stabiliseret tilstand”,

”behandlingskrævende tilstand”

eller ”svært skadet tilstand”.

Gennemgang af samlingerne

49. En gennemgang af et museums samling giver ifølge Kulturstyrelsen museet mulighed

for at finde de museumsgenstande, der ikke er bevaringsværdige, og som der ikke bør an-

vendes magasinplads på. Museerne bør ifølge Kulturstyrelsen have overblik over samlinger-

nes sammensætning samt gennemgå genstandenes dokumentation og bevaringstilstand.

Desuden bør museerne undersøge, om der findes tilsvarende bedre eksemplarer på andre

museer.

50. Museerne har i spørgeskemaundersøgelsen oplyst, hvorvidt de har gennemgået deres

opmagasinerede samlinger, og hvor stor en andel af samlingerne, der er gennemgået inden

for de sidste 10 år.

91 % af museerne oplyser, at de har gennemgået deres samlinger. Museerne har dog ikke

gennemgået alle samlingerne i magasinerne, men har udtaget dele af samlingerne til gen-

nemgang. Tabel 3 viser, hvor stor en andel af samlingerne i magasinerne, som museerne

vurderer, at de har gennemgået.

I en

bevaringsplan

prioriteres,

hvilke og hvordan museets gen-

stande og værker skal bevares,

vurderet i forhold til genstan-

denes lokale, regionale og na-

tionale betydning samt deres

forsknings- og formidlingsmæs-

sige værdi.

samlingsgennemgang

en gennemgang af museets

samlinger. Ofte er gennemgan-

gen en stikprøvekontrol af ud-

valgte dele af museets samlin-

ger. Formålet med gennemgan-

gen kan fx være at vurdere den

generelle bevaringstilstand i

magasinerne.

Tabel 3. Antal statsanerkendte museer, der i perioden 2004-2013 har gennemgået de-

le af deres samlinger i magasinerne

Andel af samlingen, der er gennemgået

1-25 %

26-50 %

51-75 %

76-100 %

Note: 33 af de 36 museer har besvaret dette spørgsmål.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Antal museer

Det fremgår af tabel 3, at 16 af museerne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at de har

gennemgået under halvdelen af deres samling i magasinerne, heraf vurderer 12 af museer-

ne, at de har gennemgået mindre end 25 % af deres samling.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

Et af Ærø Museums magasiner – den såkaldte Borgnæslade – før og efter en samlingsgennemgang i 2013. Det viser, hvordan

en samlingsgennemgang, hvor der er ryddet op og gjort bedre plads til genstandene, kan være med til at forbedre magasin-

forholdene.

Fotos: Ærø Museum

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

Samlingernes bevaringstilstand

51. Museerne skal årligt til ”Danske museer i tal” opgøre, hvordan bevaringstilstanden af de-

res samling er. Museerne angiver her, hvor stor en andel af deres samling, som er i hen-

holdsvis ”formidlingsegnet tilstand”, ”stabiliseret tilstand”, ”behandlingskrævende tilstand”

og ”svært skadet tilstand”.

Figur 2 viser, hvordan bevaringstilstanden var på museerne i 2012.

Figur 2. Bevaringstilstanden på de statsanerkendte museer i 2012

(Andel)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Blandede

Formidlingsegnet tilstand

Stabiliseret tilstand

Kulturhistoriske

Kunsthistoriske

Naturhistoriske

Samlet

Behandlingskrævende tilstand

Svært skadet tilstand

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Kulturstyrelsen.

Det fremgår af figur 2, at der er væsentlig forskel på bevaringstilstanden, alt efter om der er

tale om blandede, kultur-, kunst- eller naturhistoriske museer. Det er således ifølge ”Danske

museer i tal” de blandede og de kulturhistoriske museer, der har de største udfordringer med

bevaringstilstanden, da disse museer har en større andel af museumsgenstande, der er i be-

handlingskrævende eller svært skadet tilstand.

52. Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid, at Kulturstyrelsens opgørelse af samlin-

gernes bevaringstilstand i ”Danske museer i tal” er forbundet med stor usikkerhed.

Dette skyldes for det første, at der ikke er fastsat en bestemt metode, som museerne skal

anvende til at opgøre bevaringstilstanden. Den metode, som museerne anvender, kan så-

ledes variere fra museum til museum.

For det andet skyldes det, at museerne ifølge de interviewede museer ofte vurderer beva-

ringstilstanden ud fra skøn. Det er således ikke sikkert, at museernes vurderinger stemmer

overens med samlingernes faktiske bevaringstilstand.

For det tredje skyldes det, at Kulturstyrelsen ikke tager hensyn til størrelsen af de enkelte

museers samlinger, når styrelsen opgør bevaringstilstanden. Den samlede opgørelse er så-

ledes ikke vægtet i forhold til størrelsen af hvert enkelt museums samling, men er beregnet

ud fra gennemsnittet af de relative andele, som museerne har oplyst til Kulturstyrelsen. Den

viste bevaringstilstand i figur 2 kan således ligge langt fra den faktiske bevaringstilstand på

de statsanerkendte museer.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

DE STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN

53. Rigsrevisionen konstaterer på baggrund af ovenstående, at der er en række væsentli-

ge forbehold ved Kulturstyrelsens opgørelse af samlingernes bevaringstilstand i ”Danske

museer i tal”, og opgørelsen skal derfor fortolkes med stor forsigtighed. Kulturstyrelsen op-

lyser, at styrelsen i fremtiden vil understrege disse forbehold i ”Danske museer i tal”.

Resultat

54. Undersøgelsen viser, at hovedparten af museerne mangler et tilstrækkeligt overblik over

deres samlinger. Det begrænsede overblik gør det svært for museerne at prioritere deres

bevaringsindsats og anvende resurserne til bevaring der, hvor de gør bedst nytte.

Undersøgelsen viser videre, at der er stor usikkerhed forbundet med Kulturstyrelsens opgø-

relse af samlingernes bevaringstilstand på de statsanerkendte museer.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

TILSYN MED DE STATSANERKENDTE MUSEER

3. Tilsyn med de statsanerkendte museer

Rigsrevisionen finder, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer ikke

er tilstrækkeligt. Styrelsen gennemfører kvalitetsvurderinger af museerne, men styrel-

sens udvælgelse af museer til kvalitetsvurdering og omfanget af vurderingerne sker

ikke ud fra væsentlighed og risiko. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen ikke kan

bruge kvalitetsvurderingerne til i givet fald at indstille, at et museum skal fratages det

statslige tilskud. Rigsrevisionen finder, at kvalitetsvurderingerne og styrelsens dialog

med museerne herom skal tilrettelægges på en sådan måde, at styrelsen i givet fald

kan foretage sådanne indstillinger.

Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsens tilsyn ikke er til-

strækkeligt. Styrelsen har siden 2007 overvejet strategier for at øge effekten og antal-

let af tilsyn. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen endnu ikke har udarbejdet en så-

dan strategi. Samtidig ligger antallet af kvalitetsvurderinger klart lavere, end Kultur-

ministeriet forventer.

Kulturministeriet burde på et tidligere tidspunkt have sikret, at styrelsen udarbejdede

en strategi. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet og Kulturstyrelsen i samarbej-

de bør udarbejde en klar tilsynsstrategi, som styrelsen kan lægge til grund for tilsynet

med museerne. De konkrete mål for fx antallet af tilsyn, der vil fremgå af tilsynsstrate-

gien, bør indgå i Kulturministeriets rammeaftale med styrelsen.

55. Dette kapitel handler om Kulturstyrelsens og Kulturministeriets tilsyn med de statsaner-

kendte museers sikring af kulturarven. Kapitlet indledes med Kulturstyrelsens tilsyn, og der-

efter ser vi nærmere på Kulturministeriets tilsyn.

3.1. Kulturstyrelsens tilsyn

56. Vi har undersøgt, om Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer er tilstræk-

keligt. Kulturministeriet har uddelegeret tilsynet med de statsanerkendte museer til Kultur-

styrelsen.

57. Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer er baseret

på kvalitetsvurderinger af de enkelte museer, styrelsens puljeadministration, museernes ind-

beretninger til ”Danske museer i tal” samt løbende dialog med og besøg på museerne.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

TILSYN MED DE STATSANERKENDTE MUSEER

Antallet af Kulturstyrelsens

kvalitetsvurderinger fordelt

på år:

2004:

2005:

2006:

2007:

2008:

2009:

2010:

2011:

2012:

2013:

Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger

58. Kulturstyrelsen begyndte at kvalitetsvurdere de statsanerkendte museer i 2004. De se-

neste år har styrelsen årligt gennemført 12 kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte mu-

seer. Kvalitetsvurderingerne er styrelsens vigtigste tilsynsredskab i forhold til de statsaner-

kendte museer.

Formålet med kvalitetsvurderingerne er ifølge Kulturstyrelsen at understøtte udviklingen på

det enkelte museum og vurdere, om museet fortsat er berettiget til at bevare statsanerken-

delse og dermed statsligt tilskud til driften.

59. Kulturministeriet har siden 2007 oplyst, at Kulturstyrelsen vil overveje strategier for at

øge effekten og antallet af tilsyn med de statsanerkendte museer. Ministeriet oplyste videre

i april 2012, at det er deres ambition, at Kulturstyrelsen med tiden gennemfører kvalitetsvur-

deringer af hvert enkelt museum med 4-5 års mellemrum. Ministeriet oplyser endelig, at det

af ”Udredning om fremtidens museumslandskab” fra april 2011 fremgår, at ”de statsaner-

kendte museer skal kvalitetsvurderes i en fast tilbagevendende kadence på 4-5 år (...)”.

60. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der med det nuværende antal årlige vurderinger

kan gå op til 10 år, før et museum kvalitetsvurderes på ny. Kulturstyrelsen er således langt

fra målet om at kvalitetsvurdere hvert museum med 4-5 års mellemrum.

Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen forventer at have kvalitetsvurderet alle de statsanerkend-

te museer inden udgangen af 2014. Herefter vil styrelsen gennemgå alle kvalitetsvurderin-

gerne for at undersøge, i hvilket omfang vurderingerne lever op til formålet, og genoverveje

konceptet for kvalitetsvurderingerne.

Udvælgelse af museer til kvalitetsvurdering

61. Kulturstyrelsen oplyser, at de statsanerkendte museer før 2011 blevet udvalgt til kvali-

tetsvurdering på baggrund af oplysninger, som gav styrelsen anledning til bekymring. Siden

2011-2012 er museerne i højere grad blevet udvalgt efter tur for at nå alle de statsanerkend-

te museer igennem.

62. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at museerne ikke udvælges til kvalitetsvurdering på

baggrund af en systematisk vurdering af væsentlighed og risiko, så museer med de største

udfordringer prioriteres først. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det kan betyde, at væsent-

lige udfordringer på nogle museer ikke bliver belyst og løst i tide.

Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen overvejer at udvælge museerne efter, hvem der tidligere

har fået en kritisk kvalitetsvurdering, når styrelsen i 2015 påbegynder 2. generation af kva-

litetsvurderingerne. Styrelsen forventer samtidig at kunne øge antallet af vurderinger, da

2. generation af kvalitetsvurderingerne primært vil fokusere på, om museerne har fulgt op på

deres 1. kvalitetsvurdering.

63. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at museerne fremover bør udvælges til kvalitetsvurde-

ring på baggrund af væsentlighed og risiko, så museer med de største udfordringer priori-

teres først. Kulturstyrelsen kan fastlægge flere niveauer for kvalitetsvurderingerne, så sty-

relsen kan tilgodese hensynet til både væsentlighed og risiko samt antallet af årlige kvalitets-

vurderinger.

Opfølgning på kvalitetsvurdering

64. De statsanerkendte museer skal inden for 3 måneder efter en kvalitetsvurdering sende

en opfølgningsplan til Kulturstyrelsen om, hvordan museet vil følge op på anbefalingerne i

kvalitetsvurderingen. 1 år efter skal der afholdes et opfølgningsmøde mellem museet og sty-

relsen, hvor museet forud for mødet sender styrelsen en kort redegørelse for museets arbej-

de med opfølgningsplanen. Derefter kan styrelsen afslutte kvalitetsvurderingen.

Vi har gennemgået 68 kvalitets-

vurderinger fra perioden 2007-

2013. 3 af vurderingerne fra

2013 er ikke med i gennem-

gangen, da de endnu ikke er

færdige.

”Udredning om fremtidens

museumslandskab”

fra april

2011 er igangsat i 2010 af kul-

turministeren. Udredningen

belyser rammebetingelser og

grundlæggende præmisser og

kommer med anbefalinger til,

hvad der skal være til stede,

for at museumsvæsenet fort-

sat kan udvikle sig i fremtiden.

Aftalepartierne bag den nye

museumslov

har indgået en

stemmeaftale, og ifølge denne

skal Kulturstyrelsen foretage

en samlet gennemgang af

kvalitetsvurderingerne og gen-

overveje konceptet, når alle

de statsanerkendte museer

er kvalitetsvurderet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

TILSYN MED DE STATSANERKENDTE MUSEER

65. Vi har gennemgået Kulturstyrelsens opfølgning på 23 kvalitetsvurderinger fra 2010 og

2011, da styrelsens opfølgning på disse kvalitetsvurderinger burde være afsluttet primo

2014. Gennemgangen viser:



at Kulturstyrelsen har modtaget opfølgningsplaner fra 22 af de 23 museer (3-måneders

opfølgningen)

at Kulturstyrelsen har modtaget den korte redegørelse for museets arbejde med opfølg-

ningsplanen fra 13 af de 23 museer (til brug for 1-års opfølgningen)

at Kulturstyrelsen har afholdt opfølgningsmøde med 15 ud af 23 museer.

66. Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen ikke i alle tilfælde har afholdt opfølgningsmøde. Mø-

det kan i stedet være erstattet af en telefonsamtale, hvor museets redegørelse for arbejdet

med opfølgningsplanen er drøftet. Der er ikke i alle tilfælde udarbejdet et telefonnotat, som

dokumenterer resultaterne af drøftelserne.

67. Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsen ikke har fulgt op på alle kvalitetsvurderin-

gerne fra 2010 og 2011, og derudover mangler der i flere tilfælde dokumentation for sags-

behandlingen.

Puljeadministration

68. Kulturstyrelsen oplyser, at tilsynet med de statsanerkendte museer også understøttes

af styrelsens puljeadministration. Styrelsen kan derigennem følge, hvilke museer der ansø-

ger om hvilke puljer og dermed hvilke aktiviteter, der er i gang på de forskellige museer.

Kulturstyrelsen understøtter bevaringsforholdene på de statsanerkendte museer med ”Be-

varingspuljen”, mens de statsanerkendte og statslige museers indberetning af museumsgen-

stande og -værker i Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark understøttes med pul-

jen ”Elektronisk registrering”.

Tildeling og fratagelse af et museums statsanerkendelse

69. Kulturministeren kan som led i tilsynet med de statsanerkendte museer, jf. museums-

lovens § 13, fratage et museum statsanerkendelsen efter en faglig begrundet indstilling fra

Kulturstyrelsen. Dermed mister museet sit statstilskud til museets drift og muligheden for at

søge puljemidler i Kulturministeriet.

70. Kulturministeriet oplyser, at museumslovens § 14 beskriver de betingelser, som muse-

erne skal opfylde for at blive statsanerkendt og dermed opnå og bevare et statstilskud.

Det fremgår samtidig af Kulturstyrelsens beskrivelse af styrelsens kvalitetsvurderinger, at

det er styrelsens opgave at følge, om de statsanerkendte museer lever op til bl.a. museums-

loven og løfter deres opgaver på et fagligt højt niveau. Museumsloven fastsætter ikke et kon-

kret niveau for museernes opgavevaretagelse, og det er styrelsens opgave at udforme ret-

ningslinjer for kvalitet og niveau af museernes virksomhed. Vurderingen af, om et museum

fortsat er berettiget til statsanerkendelse, bygger på styrelsens vurdering af, om museet løf-

ter de lovpligtige opgaver tilfredsstillende.

71. Kulturstyrelsen oplyser, at ingen museer har fået frataget statsanerkendelsen, og at det

sjældent er relevant at overveje dette, da styrelsen gennem dialog med museets ledelse,

kommunen og eventuelt via puljer forsøger at afhjælpe problemerne.

Kulturstyrelsen oplyser dog videre, at det selv ved museer, hvor kvalitetsvurderingen er min-

dre tilfredsstillende, er vanskeligt for styrelsen at påstå, at museumsloven ikke er overholdt.

Kvalitetsvurderingerne er derfor primært anbefalinger til museernes bestyrelser og de kom-

muner, der er hovedtilskudsydere.

Fra

”Bevaringspuljen”

ydes

der støtte til bevaringsforholde-

ne og samlingernes bevarings-

tilstand på de statsanerkendte

museer. Museerne kan også

ansøge puljen om op til 3 må-

neders løn til gennemgang af

museernes samlinger.

Der er i perioden 2010-2013

uddelt 15 mio. kr. til de stats-

anerkendte museer fra ”Beva-

ringspuljen”.

Der er fra puljen

”Elektronisk

registrering”

i perioden 2010-

2013 uddelt 10,6 mio. kr. til bå-

de statsanerkendte og statslige

museer.

Styrelsens retningslinjer for

kvalitet og niveau

for museer-

nes virksomhed er fastsat i Kul-

turstyrelsens vejledning ”Krav

og anbefalinger til de statsan-

erkendte museer” fra septem-

ber 2013.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

TILSYN MED DE STATSANERKENDTE MUSEER

72. Kulturministeriet oplyser, at aftalepartierne bag museumsloven har indgået en stemme-

aftale. Ifølge denne vil aftalepartierne primo 2015 drøfte opfølgningen på anbefalingerne i

”Udredning om fremtidens museumslandskab” om klare og skærpede konsekvenser af kva-

litetsvurderingerne samt spørgsmålet om tildeling af statsanerkendelse og opretholdelse af

statsanerkendelse.

73. Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsen i forbindelse med de gennemførte kvali-

tetsvurderinger har fundet det vanskeligt at indstille, at et museum ikke overholder museums-

loven. Dette på trods af, at formålet med kvalitetsvurderingerne er at undersøge, om muse-

et overholder museumsloven og således fortsat er berettiget til statsanerkendelse og dermed

statsligt tilskud til driften.

Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsen ikke har udformet klare kriterier for at fratage

et museum statsanerkendelsen. Klare kriterier er væsentlige, da det er forudsætningen for

at vurdere, om et museum er berettiget til at bevare statsanerkendelse og fortsat modtage

statsligt tilskud. Kulturministeriet bør endvidere overveje, om styrelsen har de rette sanktions-

muligheder, hvis et museum ikke lever op til museumsloven eller følger tilfredsstillende op

på anbefalingerne i museets kvalitetsvurdering.

Resultat

74. Undersøgelsen viser, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer ikke er

tilstrækkeligt.

Kulturstyrelsens udvælgelse af museer til kvalitetsvurdering og omfanget af vurderingen sker

ikke på baggrund af en systematisk vurdering af væsentlighed og risiko. Det kan betyde, at

væsentlige udfordringer på nogle museer ikke bliver belyst og løst i tide. Styrelsen har sam-

tidig ikke fulgt op på alle kvalitetsvurderingerne fra 2010 og 2011 og mangler derudover i fle-

re tilfælde dokumentation for sagsbehandlingen.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kvalitetsvurderingerne bør tilrettelægges på en sådan

måde, at Kulturstyrelsen i givet fald kan indstille, at et museum skal fratages det statslige til-

skud. Klare kriterier herfor kan styrke dialogen mellem styrelsen og museerne, så museer-

ne på et klart grundlag kan følge op på styrelsens anbefalinger, og at det således ikke bliver

nødvendigt at overveje, om museets statstilskud skal fratages.

3.2. Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen

75. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet i tilstrækkelig grad fører tilsyn med Kulturstyrel-

sens tilsyn med de statsanerkendte museer.

76. I 2012 blev Kulturstyrelsen oprettet og indgik efterfølgende en indsatsaftale med Kultur-

ministeriet med 7 mål for styrelsen. For perioden 2013-2016 har Kulturministeriet indgået en

4-årig rammeaftale med styrelsen, som fastlægger styrelsens økonomiske rammer og måle-

ne for styrelsens udadvendte opgaver. Styrelsen følger op på aftalernes mål og de opnåede

resultater i årsrapporten, som efterfølgende drøftes på et virksomhedsmøde og ved en leder-

samtale mellem styrelsens direktør og ministeriets departementschef. Årsrapporten, virksom-

hedsmødet og ledersamtalen udgør Kulturministeriets tilsyn med styrelsen.

Kulturministeriets dokumentation for tilsynet med styrelsen fremgår af indsatsaftalen, den 4-

årige rammeaftale med bilag, Kulturministeriets interne vurdering af styrelsens årsrapport

fra 2012, referatet fra ledelsesmødet i 2013 (opfølgning på 2012) og Kulturstyrelsens årsrap-

porter fra 2011 og 2012.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

TILSYN MED DE STATSANERKENDTE MUSEER

77. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte

museer hverken er nævnt i indsatsaftalen, den 4-årige rammeaftale eller i dokumenterne fra

virksomhedsmødet og ledelsesmødet i 2013. Af årsrapporterne for både 2011 og 2012 frem-

går det, at styrelsen har gennemført 12 kvalitetsvurderinger. Endvidere fremgår det af års-

rapporten for 2011, at styrelsen har udarbejdet et nyt koncept for kvalitetsvurderingerne.

78. Kulturministeriet oplyser, at de har sikret sig information om Kulturstyrelsens tilsyn gen-

nem de oplyste antal kvalitetsvurderinger i årsrapporterne, og at Kulturministeriet og styrel-

sen har en meget tæt og jævnlig dialog på alle niveauer.

Ministeriet oplyser samtidig, at museumslovens § 14 og delegationsbekendtgørelsen, be-

kendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010, giver en klar og velbeskrevet arbejdsdeling

mellem Kulturministeriet og styrelsen i forhold til de statsanerkendte museer.

79. Rigsrevisionen konstaterer, at Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer

ikke omtales i Kulturministeriets tilsyn med styrelsen. Samtidig har Kulturministeriet som

nævnt siden 2007 oplyst, at styrelsen vil overveje strategier for at øge effekten og antallet

af tilsyn med museerne, uden at denne strategi er blevet udarbejdet.

80. Kulturministeriet oplyser, at de på baggrund af ”Udredning om fremtidens museumsland-

skab” fra april 2011 forventer, at de statsanerkendte museer kvalitetsvurderes i en fast til-

bagevendende kadence på 4-5 år.

81. Kulturministeriet er i gang med at revidere ministeriets koncept for mål- og resultatsty-

ring og forventer, at et revideret styringskoncept er udarbejdet i 1. halvår 2014.

Resultat

82. Undersøgelsen viser, at Kulturministeriets tilsyn med Kulturstyrelsens forvaltning af om-

rådet er mangelfuldt, da Kulturministeriet som følge af en manglende strategi for Kultursty-

relsens tilsyn ikke har et grundlag for at vurdere, om styrelsen løfter tilsynsopgaven tilfreds-

stillende.

Delegation af opgaver til Kul-

turstyrelsen

De opgaver og beføjelser, som

Kulturministeriet i henhold til

museumsloven har delegeret

til Kulturstyrelsen, fremgår af

delegationsbekendtgørelsen,

bekendtgørelse nr. 1442 af 12.

december 2010 om henlæggel-

se af opgaver og beføjelser til

Kulturarvsstyrelsen.

Rigsrevisionen, den 12. marts 2014

Lone Strøm

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

METODE

Bilag 1. Metode

Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale, herunder Kulturstyrelsens 68 kvalitetsvurde-

ringer af de statsanerkendte museer i perioden 2007-2013 (fra 2013 indgår de 9 ud af årets

12 kvalitetsvurderinger, der p.t. er færdigudarbejdet). Vi har samtidig gennemgået Kultursty-

relsens statistiske årsrapport ”Danske museer i tal” for 2011, 2012 og 2013 med tilhørende

datagrundlag.

Derudover indgår lovgivning og vejledninger fra Kulturstyrelsen samt styrelsens opfølgning

fra juni 2013 på museernes indberetninger til de 2 kulturarvsregistre, Museernes Samlinger

og Kunstindeks Danmark, i undersøgelsen. Endelig inddrages materiale fra Kulturministeri-

et om ministeriets tilsyn med Kulturstyrelsen.

”Danske museer i tal” er baseret på de statsanerkendte museers egne indberetninger til Kul-

turstyrelsen. Kulturstyrelsen oplyser, at der er usikkerhed forbundet med museernes egne

indberetninger, og rapporten skal ifølge styrelsen derfor bruges med forsigtighed. Styrelsen

oplyser, at de følger op på datakvaliteten ved at sammenligne de enkelte museers besvarel-

ser med den viden, som styrelsen allerede har. ”Danske museer i tal” er det bedste forelig-

gende statistiske grundlag om de statsanerkendte museers indsamling, registrering og beva-

ring.

Vi har som led i undersøgelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 36 stats-

anerkendte museer for bl.a. at vurdere, om magasinforholdene er blevet bedre siden 2006.

Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen er 100. Der er også indhentet supplerende

skriftligt materiale fra museerne i spørgeskemaundersøgelsen, som er sammenholdt med

museernes besvarelser af udvalgte spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgel-

sen indgår i beretningen som supplement til det skriftelige materiale modtaget fra Kultursty-

relsen samt lovgivning og vejledninger.

Organisationen Danske Museer udgav i 2006 med støtte fra Kulturarvsstyrelsen ”Rapport

over magasinforholdene på de statsanerkendte danske museer”, hvori de statsanerkendte

museers magasinforhold blev vurderet. I rapporten fik 71 af museerne konstateret, at der på

mere end 10 % af magasinernes areal var opmagasineret museumsgenstande med skader.

De resterende museer havde færre eller ingen m² med skadede genstande. De 36 museer

i spørgeskemaundersøgelsen er tilfældigt udvalgt blandt de 71 museer.

Undersøgelsen omfatter også en stikprøve af de statsanerkendte museers indberetninger i

Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Formålet med stikprøven er at vurdere kva-

liteten af indberetningerne i kulturarvsregistrene. Stikprøven i Museernes Samlinger består af

150 tilfældigt udvalgte genstande, fordelt på 30 kulturhistoriske museer. Stikprøven i Kunst-

indeks Danmark består af 50 tilfældigt udvalgte kunstværker, fordelt på 10 kunstmuseer.

Vi har holdt møder med Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Organisationen Danske Museer

og konserveringsfaglige eksperter fra bevaringscentrene. Derudover har vi besøgt 5 forskel-

lige museer: Vendsyssel Kunstmuseum, Øhavsmuseet, Østfyns Museer, Greve Museum og

Roskilde Museum for at få en bedre forståelse af museernes arbejde. De 5 museer fordeler

sig med 1 kunstmuseum og 4 kulturhistoriske museer, hvoraf 2 af museerne består af en

række mindre museer, der er fusioneret. På denne måde har vi søgt at inddrage museer

med forskellige ansvarsområder og organisering. Vi har i forbindelse med besøgene set ma-

gasinerne og gennemgået museernes kvalitetsvurderinger, arbejdsplaner og årsrapporter.

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Ansvarsområde

Museets ansvarsområde fremgår af museets vedtægter og er godkendt af Kulturstyrelsen.

Ansvarsområdet skal være afgrænset emnemæssigt, tidsmæssigt og så vidt muligt geogra-

fisk.

Handler om museernes arbejde med at bevare museumsgenstande og -værker for fremti-

den. Bevaring omfatter opbevaring, sikring, tilsyn og konservering.

Der er 14 bevaringscentre i Danmark, som bl.a. arbejder med at restaurere og bevare muse-

umsgenstande og -værker for de statsanerkendte museer.

Prioriterer, hvilke og hvordan museets genstande og værker skal bevares, vurderet i forhold

til genstandenes lokale, regionale og nationale betydning samt deres forsknings- og formid-

lingsmæssige værdi.

Beskriver, hvor godt en museumsgenstand er bevaret. Er genstanden fx så godt bevaret,

at den er egnet til udstilling, eller så svært beskadiget, at det ikke er muligt at redde genstan-

den for fremtidig brug. Museerne skal oplyse Kulturstyrelsen om deres samlingers beva-

ringstilstand, dvs. om samlingerne er i ”formidlingsegnet tilstand”, ”stabiliseret tilstand”, ”be-

handlingskrævende tilstand” eller ”svært skadet tilstand”.

Omfatter Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museers arbejde med indsamling,

registrering, bevaring, forskning og formidling.

Et fælles magasin for en række museer, hvor museerne ofte ligger i det samme geografiske

område.

Handler om museernes indberetning af deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre, Museer-

nes Samlinger og Kunstindeks Danmark.

Handler om museernes arbejde med at erhverve nye museumsgenstande og -værker. Mu-

seet kan enten selv indsamle genstande eller modtage dem som gave.

Beskriver museets plan for indsamling og modtagelse af museumsgenstande og -værker

og bør forholde sig til museets ansvarsområde samt faglige virke lokalt, regionalt og natio-

nalt.

Kan omfatte en eller flere genstande. Fx kan et kaffestel kategoriseres som ét inventarnum-

mer, selv om det består af flere genstande såsom underkopper, kopper, kander m.m.

Betegner de kulturelle elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erin-

dring om fortiden. En stor del af den danske kulturarv befinder sig på museer, arkiver og

biblioteker. Men også fortidsminder og bygninger indgår i kulturarven.

Et af Kulturministeriets 2 kulturarvsregistre, hvori de kunsthistoriske museer indberetter

oplysninger om deres værker, fx titel på kunstværket, navnet på kunstneren og værktype

(skulptur eller maleri).

Her opbevares de museumsgenstande og -værker, som ikke er udstillet på museet. Hoved-

parten af museernes samlinger er opmagasineret.

Handler om, hvordan og under hvilke forhold museerne opmagasinerer de museumsgen-

stande og -værker, som de ikke har fremme i deres udstillinger.

Et af Kulturministeriets 2 kulturarvsregistre, hvori de kulturhistoriske museer indberetter op-

lysninger om deres museumsgenstande, fx en beskrivelse af museumsgenstanden, gen-

standens historie og oprindelse.

Definerer det mindstemål af oplysninger, som museerne skal indberette i de 2 kulturarvs-

registre om deres museumsgenstande og -værker.

Bevaring

Bevaringscentre

Bevaringsplan

Bevaringstilstand

Fagligt tilsyn

Fællesmagasin

Indberetning

Indsamling

Indsamlingspolitik

Inventarnummer

Kulturarv

Kunstindeks Danmark

Magasiner

Magasinering

Museernes Samlinger

Retningslinjer for minimums-

indberetninger

Statsrevisorerne beretning SB14/2013 - Bilag 1: Beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

ORDLISTE

Samlingsgennemgang

Er en gennemgang af museets samlinger. Ofte er gennemgangen en stikprøvekontrol af

udvalgte dele af museets samlinger. Formålet med gennemgangen kan være:



at vurdere, hvilke genstande eller værker der har brug for konservering



at vurdere, hvordan den generelle bevaringstilstand er i magasinerne



at få overblik over, om museet mangler museumsgenstande eller -værker i forhold til fx

at vise en sammenhængende udvikling



at vurdere, om der er genstande eller værker, som skal udskilles.

Institutioner, som organisatorisk er placeret uden for det ministerielle hierarki, og hvor en

bestyrelse er ansvarlig for institutionens overordnede virksomhed og opgavevaretagelse.

Et museum kan søge om at blive statsanerkendt. Dette kræver, at museet opfylder en ræk-

ke betingelser fastsat i museumsloven. Selv om museet opfylder museumslovens betingel-

ser, har det ikke krav på statsanerkendelse.

Modtager et statstilskud fra Kulturministeriet til driften og derudover et eller flere ikke-stats-

lige tilskud, fx fra den kommune, som museet ligger i.

Fx Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet er statsinstitutioner og hører under Kultur-

ministeriet. De statslige museer modtager også driftsmidler fra staten. De statslige museer

yder bl.a. museumsfaglig bistand til de øvrige statslige og statsanerkendte museer.

Belyser rammebetingelser og grundlæggende præmisser og kommer med anbefalinger til,

hvad der skal være til stede, for at museumsvæsenet fortsat kan udvikle sig i fremtiden. Ud-

redningen er fra april 2011 og igangsat i 2010 af kulturministeren.

Selvejende institutioner

Statsanerkendelse

Statsanerkendte museer

Statslige museer

”Udredning om fremtidens

museumslandskab”