Socialudvalget 2013-14
SB 12 4
Offentligt
1607964_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om indsatsen for at
få sygemeldte tilbage i arbejde
Marts
2016
Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. marts 2016
1607964_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde
(beretning nr. 12/2013)
3. marts 2016
RN 303/16
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen for at få sygemeldte tilba-
ge i arbejde, som blev indledt med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i
notat til Statsrevisorerne af 27. maj 2014.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Opfølgningen viser, at Beskæftigelsesministeriet har gennemført aktiviteter, der har
bidraget til implementeringen af initiativer, som skal øge andelen af sygedagpenge-
modtagere, der overgår til beskæftigelse.
Rigsrevisionen finder aktiviteterne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet relevant materiale til kommunerne og af-
holdt oplæg for jobcentrenes ledelse om den nye opfølgningsmodel.
Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med Lægeforeningen udarbejdet en
lægeattest til brug for sygemeldtes lægebesøg inden første samtale med jobcen-
tret.
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet relevant materiale til virksomheder, sags-
behandlere og sygemeldte om fast track-ordningen og evalueret brugen af ordnin-
gen.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2014 en beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilba-
ge i arbejde. Beretningen handlede om jobcentrenes resultatstyring, jobcentrenes samar-
bejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet samt Beskæftigelsesministeriets tilsyn
med og vejledning af kommunernes indsats.
Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. marts 2016
1607964_0003.png
2
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de:
at styringen i mange kommuners jobcentre ikke har været rettet mod at følge op på, om
de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. Indsatsen har i høj grad været rettet mod for-
hold, der har økonomisk betydning for kommunen, og i mindre grad mod effekten af be-
skæftigelsesindsatsen
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet ikke i
tilstrækkelig grad har understøttet jobcentrenes indsats, fx ved at tilvejebringe nok viden
om, hvordan jobcentrenes indsats virker i forhold til at få de sygemeldte tilbage i arbej-
de igen.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-
gende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
Understøttelsen af jobcentrenes indsats ved tilveje-
bringelsen af viden om, hvordan jobcentrenes ind-
satser virker i forhold til at få de sygemeldte i arbej-
de igen.
Implementeringen af initiativer til at øge andelen af
sygedagpengemodtagere, der overgår til beskæfti-
gelse.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 27. maj 2014.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere
er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Beskæftigelsesministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Beskæftigelsesministeriets initiativer i forhold til de udestå-
ende opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på skriftlige redegørelser og materi-
ale fra Beskæftigelsesministeriet samt materiale, der er tilgængeligt på ministeriets hjem-
meside.
7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 27. maj 2014 fulgt om-
rådet gennem brevveksling med Beskæftigelsesministeriet. Vi har afventet ministeriets til-
vejebringelse af et datagrundlag, der muliggør systematisk opfølgning på kommunernes
anvendelse af den nye opfølgningsmodel, ministeriets egen opfølgning på kommunernes
implementering af fast track-ordningen og en opstartsevaluering af reformen.
Implementering af elementer i sygedagpengereformen
8. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
højere grad understøtter jobcentrenes indsats for at fastholde sygemeldte, der har et arbej-
de, ved at fremme en tidligere indsats for de borgere, der har behov for det.
Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. marts 2016
1607964_0004.png
3
9. Beskæftigelsesministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at en reform af syge-
dagpengeområdet vil skabe et bedre grundlag for en tidligere indsats for de borgere, der
har behov for det. Rigsrevisionen ville følge op på implementeringen af følgende elementer
af sygedagpengereformen:
den nye opfølgningsmodel
kravet om, at sygemeldte skal have været ved læge inden første opfølgningssamtale
fast track-ordningen.
Disse elementer af reformen er blevet indført i reformens anden af 2 faser, som trådte i
kraft den 5. januar 2015.
Generelle initiativer
10. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet for at understøtte den generelle im-
plementering af reformen har afholdt 2 opstartskonferencer for kommuner, fagforeninger
og øvrige interessenter. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har holdt en række
oplæg rundt om i landet for ledere på sygedagpengeområdet om indholdet i reformen, ud-
arbejdet 2 pjecer om de nye regler, der er målrettet henholdsvis sagsbehandlere og borgere,
samt udarbejdet 2 tjeklister til at understøtte kommunernes implementering af reformen. Sty-
relsen har derudover udarbejdet en ny sygedagpengevejledning, der vejleder om sygedag-
pengereformen, ligesom styrelsen har samlet det materiale, der knytter sig til reformen, på
www.star.dk.
11. Beskæftigelsesministeriet udsendte den 1. maj 2015 den nye sygedagpengevejledning
om de centrale dele af sygedagpengereformen, herunder den nye opfølgningsmodel, inddra-
gelse af den praktiserende læge og fast track-ordningen. Dermed blev vejledningen udsendt
knap 4 måneder efter, at anden fase af reformen trådte i kraft. Det er meget sent i forhold
til anbefalinger i Justitsministeriets og Indenrigsministeriets vejledninger om god praksis for
udstedelse af administrative forskrifter til kommuner.
Den nye opfølgningsmodel
12. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet som led i implementeringen af den
nye opfølgningsmodel har:
udarbejdet et nyt oplysningsskema, som skal udfyldes af den sygemeldte og arbejdsgi-
veren, om hvilke arbejdsfunktioner der er påvirket af sygdommen, hvor længe sygdom-
men har påvirket arbejdet, og om arbejdet er forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand
afholdt oplæg for jobcentrenes ledelse på sygedagpengeområdet om intentioner og ind-
hold i den nye opfølgningsmodel
udarbejdet en tjekliste til anden fase i reformen, hvor understøttelsen af den nye opfølg-
ningsmodel er et vigtigt fokusområde
omlagt sygedagpengemålingerne på Jobindsats.dk, så målingerne er blevet opdateret
med de nye visitationskategorier som fordelingsvariabel.
Krav om sygemeldtes lægebesøg
13. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet – som led i implementeringen af kra-
vet om, at sygemeldte skal have været ved læge inden første opfølgningssamtale – har:
udformet en ny lægeattest i samarbejde med Lægeforeningen
indgået en dialog med Lægeforeningen og KL om initiativer til understøttelse af, at lan-
dets praktiserende læger prioriterer at udfærdige attester af høj kvalitet og til en frist,
der er fastsat af jobcentret.
Derudover har Lægeforeningen og KL i fællesskab udsendt en vejledning.
Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. marts 2016
1607964_0005.png
4
Fast track-ordningen
14. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet som led i implementeringen af fast
track-ordningen har iværksat følgende tiltag:
Udarbejdet informationsark om fast track-ordningen rettet mod sagsbehandlere, bor-
gere og arbejdsgivere. Disse er rundsendt til kommunerne og ligger på www.star.dk.
Gennemført en opkvalificering af teamledere og sagsbehandlere på sygedagpengeom-
rådet.
Udarbejdet 3 guides, der beskriver indholdet og gevinsterne ved en virksomhedsrettet
indsats til henholdsvis sagsbehandlere, sygemeldte beskæftigede og sygemeldte ledige.
Disse er udsendt til jobcentre og andre relevante interessenter i marts 2015.
Gennemført interviews i april 2015 med ledere på sygedagpengeområdet i 25 jobcentre
om anvendelsen af fast track-ordningen med henblik på at foretage en intern vurdering
af, hvordan anvendelsen af fast track-ordningen er kommet i gang og kan understøttes
fremadrettet.
Igangsat et arbejde med udvikling af et monitoreringssystem, som vil følge udviklingen i
den tidlige virksomhedsrettede indsats til sygemeldte.
Derudover har en ekstern konsulent udarbejdet materiale med cases og tryksager til job-
centrene om mulighederne i fast track-ordningen og tidlig opfølgning, som kommunerne
kan bruge til at orientere virksomhederne om ordningen.
15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har gennemført
aktiviteter, der har bidraget til implementeringen af: den nye opfølgningsmodel, kravet om
at sygemeldte skal have været ved læge inden første opfølgningssamtale og fast track-ord-
ningen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.
Lone Strøm