Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

Socialudvalget 2013-14
SB 10 5
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

fejludbetalinger af

sociale ydelser

November 2016

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)

14. oktober 2016

RN 308/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser, som

blev indledt med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsreviso-

rerne af 27. maj 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at Beskæftigelsesministeriet i regi af Styregrup-

pen for fejludbetalinger og kontrol har iværksat og bidraget til tilfredsstillende frem-

drift for en række initiativer. Rigsrevisionen finder det bl.a. tilfredsstillende, at den før-

ste fællesoffentlige effektmåling af kontrolindsatsen mod fejludbetalinger blev gennem-

ført i 2016. Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

En række lovændringer har gjort det muligt at benytte informationer fra SKATs ind-

komstregister direkte i sagsbehandlingen i forhold til en række sociale ydelser.

Både Udbetaling Danmark og størstedelen af kommunerne måler på effekten af

den del af kontrolindsatsen, der sker efter udbetalingen af sociale ydelser.

Der er planer for dels at evaluere, dels at udvikle metoden til at gennemføre effekt-

målinger af den samlede indsats mod fejludbetalinger.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2014 en beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser.

Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets, det daværende Ministerium for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale forholds (herefter Socialministeriet) og kommunernes ind-

sats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

Beretningen viste, at der er 3 kilder til, at der kan ske fejludbetaling af sociale ydelser:

•

Myndighedsfejl

er fx fejl, som kan ske, hvis en myndighed træffer beslutning om at tildele

en ydelse til en borger på et forkert grundlag.

Borgerfejl

er fx fejl, som kan ske, hvis en borger ikke har forstået sin oplysningspligt og

derfor ikke fortæller de offentlige myndigheder om ændringer i sine personlige forhold af

betydning for en tildelt ydelse.

Snyd

er fx fejl, som sker, når en borger giver urigtige oplysninger eller undlader at give

relevante oplysninger til en myndighed for at opnå en social ydelse.

•

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de:

•

at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet ikke har haft en strategi eller mål for ind-

satsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser

at kommunernes indsats mod fejludbetalinger i mindre grad har været rettet mod at fore-

bygge fejl hos borgerne

at myndighedernes kommunikation med borgerne i flere tilfælde er præget af så svært

sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer, at borgerne ikke forstår deres ret og pligt,

når de er modtagere af sociale ydelser.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er de ressortområder under Socialministeriet, som

beretningen vedrører, overført til Beskæftigelsesministeriet.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-

de punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Opfølgningspunkt

Opstilling af initiativer målrettet alle kilder til fejlud-

betalinger (myndighedsfejl, borgerfejl og snyd).

Fremdriften i forhold til at implementere initiativer

for at mindske omfanget af fejludbetalinger af socia-

le ydelser.

Opstilling af mål for og dokumentation af effekten

af implementerede initiativer.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 27. maj 2014.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Beskæftigelsesministeriets initiativer

Styregruppen for fejludbeta-

linger og kontrol

Styregruppen skal sikre den

overordnede koordinering af og

opfølgning på myndighedernes

arbejde med en fællesoffentlig

helhedsorienteret indsats mod

fejl og snyd. Gruppen består af

Finansministeriet (formand), KL,

ATP/Udbetaling Danmark, Be-

skæftigelsesministeriet, Skatte-

ministeriet, SKAT, Justitsmini-

steriet, Social- og Indenrigsmi-

nisteriet og Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling.

6. Vi gennemgår i det følgende Beskæftigelsesministeriets initiativer i forhold til de udestå-

ende opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på en redegørelse fra Beskæftigelses-

ministeriet med dertilhørende dokumentation.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 27. maj 2014 fulgt om-

rådet gennem løbende korrespondance med Beskæftigelsesministeriet og medlemmer af

Styregruppen for fejludbetalinger og kontrol (herefter Styregruppen). Vi har særligt afventet,

at der forelå konkrete resultater af arbejdet med at gennemføre effektmålinger af den fælles-

offentlige kontrolindsats mod fejludbetalinger af sociale ydelser.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

Fremdriften i Beskæftigelsesministeriets initiativer

8. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at de ansvarlige ministerier i samarbejde med

kommunerne tilrettelægger deres indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger, så den

tager udgangspunkt i både myndighedsfejl, borgerfejl og snyd. De ansvarlige ministerier op-

lyste i forbindelse med notat til Statsrevisorerne af 27. maj 2014, at de havde iværksat en

række initiativer målrettet både myndighedsfejl, borgerfejl og snyd. Initiativerne handler om:

•

øget automatisering af sagsbehandlingen

fællesoffentlig kontrol

effektiv opsætning og håndtering af digitale adviser i den løbende sagsbehandling

bedre adgang til aktuelle formueoplysninger

bedre kontrol af ægteskabs- og bopælsregistrering, flytninger mv.

Hertil kommer et initiativ om at sikre opfølgning på indsats og effekt, som vi vil behandle sær-

skilt i pkt. 11-14.

9. Beskæftigelsesministeriet oplyser i sin redegørelse, at arbejdet med at realisere initiativer-

ne foregår i Styregruppen. På baggrund af ministeriets redegørelse viser Rigsrevisionens

gennemgang følgende om fremdriften for de iværksatte initiativer:

Initiativ

Øget automatisering af

sagsbehandlingen

Formål

Formålet er at sikre, at udbetaling af ydel-

ser sker på mere fyldestgørende grund-

lag ved at anvende data fra SKATs ind-

komstregister EIndkomst direkte i sags-

behandlingen. Det skal medvirke til at

mindske omfanget af myndighedsfejl,

borgerfejl og snyd.

Formålet er at sikre en bedre organise-

ring af kontrolindsatsen på tværs af de

sociale ydelser med henblik på at forhin-

dre snyd.

Fremdrift

Digitale adviser

Kommunerne og Udbetaling

Danmark modtager digitale un-

derretninger, når der sker æn-

dringer i borgernes forhold, som

kan have betydning for størrel-

sen af den ydelse, borgeren

modtager. Det kan fx være en

ændring i borgerens adresse el-

ler indkomst.

Folketinget har gennem ny lovgivning vedtaget nye regler, der sikrer

mulighed for at anvende data fra EIndkomst i forbindelse med udbeta-

lingen af en række ydelser. Oplysninger fra EIndkomst indgår nu direk-

te i sagsbehandlingen for en række ydelser.

Rigsrevisionen vurderer, at der har været tilfredsstillende fremdrift.

Fællesoffentlig kontrol

En dataenhed blev oprettet hos Udbetaling Danmark den 1. novem-

ber 2015 med beføjelser til at gennemføre registersammenkøringer

med henblik på at opdage snyd. Både Udbetaling Danmark og kom-

munerne kan trække sager fra registersammenkøringen i dataenhe-

den. Størstedelen af landets kommuner har benyttet sig af dette i 1.

halvår 2016.

Rigsrevisionen vurderer, at der har været tilfredsstillende fremdrift.

KL udarbejdede i april 2014 en håndbog, der havde til formål at udbre-

de god praksis for effektiv opsætning og behandling af adviser blandt

kommunerne. KL gennemførte siden en spørgeskemaundersøgelse,

hvor en majoritet af kommunerne gav udtryk for, at de har taget stilling

til anbefalinger fra håndbogen.

Rigsrevisionen vurderer, at der har været tilfredsstillende fremdrift i initi-

ativet. Rigsrevisionen opfordrer Styregruppen, KL og kommunerne til

fremadrettet løbende at undersøge og sikre sig, at kommunernes ad-

visopsætning har en ensartet og høj kvalitet.

SKAT har gennemført en analyse, der viser, at ydelsessagerne i flere

tilfælde beregnes på baggrund af data, der er op til 2 år gamle. Som en

del af initiativ 2.3 om korrekte udbetalinger og bedre borgerdata under

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 indgår en plan-

lagt analyse af, hvordan det sikres, at formueregistret har det rette ind-

hold og den rette tilgængelighed og kvalitet. Beskæftigelsesministeriet

oplyser, at arbejdet med formuedata dermed vil fortsætte i Styregrup-

pen.

Rigsrevisionen vurderer, at der er udarbejdet en plan, som skal sikre

fremdrift i initiativet.

Der er etableret et snydmodul til den digitale flytteløsning, som 86 kom-

muner anvender.

Rigsrevisionen vurderer, at der har været tilfredsstillende fremdrift i ini-

tiativet. Rigsrevisionen opfordrer dog Styregruppen, Beskæftigelsesmi-

nisteriet og KL til at sikre viden om, hvorvidt den kommunale anven-

delse af snydmodulet er tilstrækkelig effektiv i forhold til at indfri initia-

tivets oprindelige formål, og om nødvendigt tage yderligere initiativer.

Effektiv opsætning og

håndtering af digitale

adviser i den løbende

sagsbehandling

Formålet er at sikre, at løbende ændrin-

ger i borgernes forhold håndteres hurtigt,

effektivt og korrekt i kommunerne, der

derved omgående kan justere beløbet for

den tilkendte ydelse. Det skal mindske

omfanget af myndighedsfejl, borgerfejl og

snyd.

Bedre adgang til aktuel-

le formueoplysninger

Formålet er at sikre, at udbetaling af ydel-

ser sker på mere fyldestgørende grund-

lag ved at anvende data om borgerens

formue fra SKAT. Det vil mindske borger-

nes oplysningspligt og dermed minimere

risikoen for borgerfejl og snyd.

Bedre kontrol af ægte-

skabs- og bopælsregi-

strering, flytninger mv.

Formålet er at reducere mulighederne

for, at borgerne gennem urigtige oplysnin-

ger i CPR uberettiget kan modtage socia-

le ydelser ved at sikre en mere effektiv

validering af bopælsoplysninger og der-

ved mindske omfanget af myndighedsfejl,

borgerfejl og snyd.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet følger fremdriften

i de iværksatte initiativer. Rigsrevisionen finder det endvidere tilfredsstillende, at Beskæftigel-

sesministeriet i regi af Styregruppen arbejder for at indfri formålene med de oprindelige ini-

tiativer. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Opstilling af mål og dokumentation af effekt

11. Statsrevisorerne bemærkede, at indsatsen mod fejludbetalinger i mindre grad har foku-

seret på, hvilken effekt og hvilke resultater man ville opnå.

12. Det fremgik af beretningen, at de ansvarlige ministerier manglede et grundlag for at kun-

ne vurdere, hvornår og med hvilken effekt ministeriernes initiativer er gennemført i forhold til

at reducere omfanget af fejludbetalinger.

13. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at intentionen om at arbejde videre med at blive i stand

til at opgøre effekten af indsatsen mod fejludbetalinger på forskellig vis har fremgået af afta-

ler om kommunernes økonomi for henholdsvis 2014, 2015 og 2016. Arbejdet har bl.a. mun-

det ud i analyser, som belyser, hvilke indikatorer og datakilder der er anvendelige i forhold til

at gennemføre effektmålinger.

14. Kontrolindsatsen af fejludbetalinger af sociale ydelser kan ske i 3 trin. Det første trin er

ved ansøgning om sociale ydelser, det andet trin er ved tildeling af sociale ydelser, og det tre-

dje trin er kontrollen, der sker efter tildeling af sociale ydelser.

15. Kommunerne skal ifølge den seneste aftale fra 2016 i lighed med Udbetaling Danmark

udvikle indikatorer og igangsætte effektmåling af den kontrolindsats, der sker i forbindelse

med henholdsvis ansøgninger om og udbetalinger af sociale ydelser. Kommunerne skal des-

uden iværksætte halvårlige effektmålinger af den kontrolindsats, som sker efter udbetalingen

af sociale ydelser. I forbindelse med sidstnævnte har KL nu i samarbejde med Udbetaling

Danmark udviklet et redskab til at måle effekten af denne kontrolindsats.

Dette har ført til, at både KL og Udbetaling Danmark i 2016 har gennemført effektmålinger af

kontrolindsatsen, der sker efter udbetalingen af sociale ydelser. Det er første gang, KL har

gennemført en effektmåling af kontrolindsatsen. Målingen er baseret på 89 kommuners op-

gørelser over deres afsluttede kontrolsager for 2016. Effektmålingen vil desuden fungere som

baseline for fremtidige effektmålinger. De 2 effektmålinger udgør tilsammen en fællesoffent-

lig effektmåling og dækker såvel de ydelser, der hører under Udbetaling Danmark, som de

ydelser, der hører under kommunerne.

Der bliver ligeledes arbejdet på at sikre grundlaget for at kunne gennemføre fællesoffentlige

effektmålinger af kontrolindsatsen i forbindelse med ansøgning og udbetaling af ydelser. Det

er Rigsrevisionens vurdering, at arbejdet med fællesoffentlige effektmålinger skaber grund-

lag for at opstille mål for og dokumentere effekten af det fremtidige arbejde for at mindske

omfanget af fejludbetalinger.

Metoden bag effektmålingen skal evalueres i 2018 med henblik på at forbedre kvalitet og an-

vendelighed. Det fremgår af den relevante initiativbeskrivelse til den fællesoffentlige digita-

liseringsstrategi og projektkataloget for KL’s fælleskommunale digitale handlingsplan 2016-

2020.

16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med

øvrige aktører, herunder KL, kommunerne og Udbetaling Danmark, har sikret fremdrift i ar-

bejdet med at skabe et grundlag for måling af effekten af indsatsen mod fejludbetalinger.

Rigsrevisionen finder det positivt, at der er lagt planer om at evaluere og udvikle metoden

bag effektmålingen. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan

afsluttes.

Lone Strøm