Socialudvalget 2013-14
SB 10 4
Offentligt
1377031_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om fejludbetalinger
af sociale ydelser
Juni
2014
Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. maj 2014
1377031_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser
Beskæftigelsesministens redegørelse af 28. april 2014
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af
29. april 2014
27. maj 2014
RN 302/14
1. Dette notat handler om de initiativer, som ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold (herefter socialministeren) og beskæftigelsesministeren har iværksat som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet har iværksat en række initiativer under
det tværministerielle samarbejde om effektiv sagsbehandling og kontrol. Initiativerne
er målrettet alle kilder til fejludbetalinger og handler om:
øget automatisering af sagsbehandlingen
fællesoffentlig kontrol
effektiv opsætning og håndtering af digitale adviser i den løbende sagsbehand-
ling
bedre adgang til aktuelle formueoplysninger
bedre kontrol af ægteskabs- og bopælsregistrering, flytninger mv.
opfølgning på indsats og effekt.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministerierne har iværksat initiativer, der
er målrettet fejludbetalinger af sociale ydelser. Rigsrevisionen konstaterer samtidig,
at ministerierne ikke har fastsat mål for effekten af initiativerne og ikke har tilvejebragt
grundlaget for at vurdere initiativernes effekt.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
fremdriften i forhold til at implementere initiativer for at mindske omfanget af fejl-
udbetalinger af sociale ydelser
opstillingen af mål for og dokumentation af effekten af implementerede initiativer.
Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. maj 2014
1377031_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2014 en beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser.
Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale Forholds (herefter Socialministeriet) og kommunernes indsats for at
mindske omfanget af fejludbetalinger. Beretningen viste, at der er følgende 3 kilder til, at
der kan ske fejludbetaling af sociale ydelser:
Myndighedsfejl er fx fejl, som kan ske, hvis en myndighed træffer beslutning om at til-
dele en ydelse til en borger på et forkert grundlag.
Borgerfejl er fx fejl, som kan ske, hvis en borger ikke har forstået sin oplysningspligt og
derfor ikke fortæller de offentlige myndigheder om ændringer i sine personlige forhold
af betydning for en tildelt ydelse.
Snyd er fx fejl, som sker, når en borger giver urigtige oplysninger eller undlader at give
relevante oplysninger til en myndighed for at opnå en social ydelse.
Beretningen viste, at ministerierne ikke har præcise estimater af omfanget af fejludbetalin-
ger af sociale ydelser. Desuden viste beretningen, at både ministerier og kommuner blandt
de 3 fejlkilder har haft mindst fokus på at forebygge borgerfejl.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at der er en samfunds-
økonomisk gevinst og en gevinst for borgernes retsopfattelse ved forebyggelse af, at der
sker fejludbetalinger af sociale ydelser, frem for efterfølgende kontrol.
Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende:
at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet ikke har haft en strategi eller mål for
indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser
at kommunernes indsats mod fejludbetalinger i mindre grad har været rettet mod at fo-
rebygge fejl hos borgerne
at myndighedernes kommunikation med borgerne i flere tilfælde er præget af så svært
sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer, at borgerne ikke forstår deres ret og
pligt, når de er modtagere af sociale ydelser.
4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som socialministeren
og beskæftigelsesministeren har iværksat som følge af beretningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af ministrenes redegørelser
Strategi og mål for indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser
5. Beretningen viste, at Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet ikke har formuleret
en samlet strategi for indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser, og at de ikke har
en tidsplan eller konkrete mål for, hvilke resultater de vil opnå. Rigsrevisionen fandt, at mi-
nisterierne mangler et grundlag for at kunne vurdere, hvornår og med hvilken effekt deres
initiativer er gennemført i forhold til at reducere omfanget af fejludbetalinger.
Statsrevisorerne bemærkede, at indsatsen har fokuseret på kontrol og digitalisering af
sagsbehandlingen og i mindre grad på, hvilken effekt og hvilke resultater man ville opnå.
De 2 ministre oplyser, at de er enige med Statsrevisorerne i, at det er relevant at have en
strategi for den tværministerielle indsats mod fejludbetalinger. Det er ministrenes vurde-
ring, at de initiativer, der er henholdsvis iværksat og gennemført, har et sammenhængende
strategisk sigte, og at disse indsatser kan udgøre grundlaget for en fremadrettet strategisk
ramme for at imødegå fejludbetalinger.
Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. maj 2014
1377031_0004.png
3
De igangsatte initiativer sker inden for den tværministerielle arbejdsgruppe om effektiv sags-
behandling og kontrol, der har baggrund i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Mini-
strene oplyser, at et analysearbejde i dette regi har ført til forslag til 6 initiativer, som kan
medvirke til en mere sammenhængende og koordineret indsats for effektiv sagsbehandling
og kontrol på kort og mellemlangt sigt. Ministrene oplyser, at de 6 initiativer er følgende:
Øget automatisering af sagsbehandlingen: Særligt fokus på modeller for yderligere an-
vendelse af data fra SKATs indkomstregister i sagsbehandlingen
Regeringen har den 26. marts 2014 fremsat et lovforslag, der skal sikre automatisering
af sagsbehandlingen på pensions- og boligstøtteområdet.
Fællesoffentlig kontrol: Mere målrettet og effektfuld kontrolindsats på tværs af de sociale
ydelser
Der er igangsat en analyse, der skal pege på konkrete løsninger til, hvordan kontrolind-
satsen kan organiseres effektivt. Analysen er forankret i arbejdsgruppen om effektiv
sagsbehandling og kontrol og forventes afsluttet i foråret 2014.
Effektiv opsætning og håndtering af digitale adviser i den løbende sagsbehandling: Im-
plementering af adviser om ændringer i CPR-register, indkomst mv.
Socialministeren oplyser, at der på Udbetaling Danmarks område forventes en betyde-
lig reduktion i antallet af fejludbetalinger fra 2014. For kommunerne forventer ministe-
ren et længere implementeringsforløb.
Bedre adgang til aktuelle formueoplysninger: Bedre og hyppigere adgang til formuedata
på ydelsesområder, hvor borgerens formue indgår som kriterium
Der er igangsat en analyse af forudsætningerne for tilvejebringelse af mere aktuelle og
detaljerede formuedata. Analysearbejdet er forankret i SKAT og forventes afsluttet i for-
året 2014.
Bedre kontrol af ægteskabs- og bopælsregistrering, flytninger mv.
Socialministeren oplyser, at arbejdet foregår i KL og i kommunerne. Ministrene har ikke
oplyst en tidsplan for implementeringen af initiativet.
Opfølgning på indsats og effekt
Dette omfatter bl.a. fokus på implementering af indikatorer til at følge op på effekten af
den igangsatte indsats. Regeringen og KL er i aftale af 13. juni 2013 om kommunernes
økonomi for 2014 blevet enige om at følge op på indsats og effekt.
6. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet og Beskæftigelsesministe-
riet indgår i et samarbejde om at implementere initiativer, der skal mindske omfanget af
fejludbetalinger. De 2 ministres redegørelser henviser i det væsentlige til de oplysninger
om ministeriernes initiativer på området, som allerede fremgår af beretningen.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministerierne endnu ikke har tilvejebragt et tilfredsstil-
lende grundlag for at udføre en strategisk velfunderet indsats på området, som omfatter
udbetaling af sociale ydelser for ca. 267 mia. kr. årligt.
Rigsrevisionen konstaterer, at ministerierne ikke har opstillet effektmål for de beskrevne
initiativer. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at ministerierne endnu ikke har tilveje-
bragt den viden, der er nødvendig for at dokumentere effekten af initiativer mod fejludbeta-
linger af sociale ydelser. Rigsrevisionen bemærker i den forbindelse, at regeringen og KL i
juni 2013 indgik aftale om at følge op på indsats og effekt af igangsatte initiativer. Dette ar-
bejde er endnu ikke afsluttet.
Rigsrevisionen vil følge implementeringen af initiativerne samt opstillingen af mål for og
dokumentation af initiativernes effekt.
Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. maj 2014
1377031_0005.png
4
Kommunernes indsats for at forebygge fejl hos borgerne
7. Beretningen viste, at kommunerne i deres tilrettelæggelse af indsatsen mod fejludbeta-
linger har lagt mest vægt på at forhindre snyd og fejl i sagsbehandlingen og mindst vægt på
at forebygge borgerfejl.
Statsrevisorerne bemærkede, at fejl hos borgeren kan opstå, hvis borgeren ikke har forstå-
et sin pligt til at oplyse ændring af adresse, indkomst, formue mv. Engelske undersøgelser
viser, at fejl hos borgerne er den største kilde til fejludbetalinger i England.
De 2 ministre oplyser, at de er enige med Statsrevisorerne i, at indsatsen mod fejludbeta-
linger skal fokusere på alle fejlkilder. Begge ministre oplyser, at initiativerne fra arbejdsgrup-
pen om effektiv sagsbehandling og kontrol også er målrettet borgerfejl. Ud over de skitse-
rede initiativer vil ministerierne fortsætte drøftelserne om de udbetalende myndigheders ind-
sats i den tværministerielle arbejdsgruppe under Socialministeriet, hvor også KL og Udbe-
taling Danmark deltager.
8. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet og Beskæftigelsesministe-
riet vil indgå i dialog med kommunerne om muligheden for at minimere omfanget af borger-
fejl. Rigsrevisionen vil følge implementeringen af initiativerne fra arbejdsgruppen om effek-
tiv sagsbehandling og kontrol og dokumentationen af deres effekt.
Myndighedernes kommunikation med borgerne, når de er modtagere af sociale ydel-
ser
9. Beretningen viste, at svært sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer kan føre til,
at borgere ikke forstår, hvad myndighederne beder dem om. I nogle tilfælde kan det føre til,
at borgerne undlader at indberette oplysninger eller afgiver forkerte oplysninger til det of-
fentlige.
Statsrevisorerne bemærkede, at god skriftlig kommunikation bliver stadig vigtigere på grund
af den stigende digitalisering af kommunikationen mellem borgere og myndigheder.
Socialministeren er enig med Statsrevisorerne i dette.
Begge ministre bemærker, at det er de udbetalende myndigheder, der har ansvaret for at
sikre, at borgerne modtager en korrekt og forståelig vejledning og øvrig skriftlig kommuni-
kation.
Socialministeren oplyser, at Socialministeriet fører tilsyn med Udbetaling Danmark og alle-
rede har gjort opmærksom på indholdet i Rigsrevisionens beretning, herunder at Udbeta-
ling Danmark skal have fokus på at give borgerne en korrekt og forståelig vejledning, og at
den skriftlige kommunikation skal være forståelig og juridisk korrekt. Ministeren oplyser, at
ministeriet gennem tilsynet fortsat vil have fokus på dette emne.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet over for KL har understre-
get de udbetalende myndigheders pligt til at hjælpe borgerne ved at give dem korrekt og
forståelig vejledning og ved at udforme skriftligt materiale på en måde, så det er forståeligt
og juridisk korrekt. KL har i forlængelse heraf oplyst, at KL arbejder på at sikre en god kom-
munikation med borgerne i tilknytning til udviklingen af bl.a. brugervenlige selvbetjenings-
løsninger for at hjælpe borgerne, så de undgår at begå fejl. Som opfølgning på beretnin-
gen vil ministeriet fortsætte drøftelserne med KL.
10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet og Beskæftigelsesmini-
steriet er i dialog med de udbetalende myndigheder om deres ansvar for at sikre, at bor-
gerne kan forstå deres kommunikation.
Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. maj 2014
1377031_0006.png
5
III.
Næste skridt i sagen
11. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:
fremdriften i forhold til at implementere initiativer for at mindske omfanget af fejludbeta-
linger af sociale ydelser
opstillingen af mål for og dokumentation af effekten af implementerede initiativer.
Lone Strøm